GRUPPEREGLER – FORDI JEG HOLDER AF DIG OG PASSER PÅ DEN GODE STEMNING!
Vores helt GRATIS fællesskab er det sted, hvor vi helt trygt og rart kan mødes og dele erfaringer, tanker, frustrationer og glæder. Vigtigst af alt - vi hjælper, hepper og støtter hinanden i vores rejse mod mindre overspisning og madskam.
Grunden til at vi har regler herinde – og håndhæver dem om nødvendigt, er for at passe på gruppen. Og på dig. Og på stemningen herinde. Det er en af mine fornemste opgaver at bevare det gode fællesskab – sammen med dig!
Så lad os se på det!
1. NEJ TAK TIL SALG OG SELVPROMOVERING!
Vi synes du er for dejlig, men pænt og høfligt nej tak til selvpromovering og salg i gruppen – vi ved hvor vi kan finde dig hvis vi har lyst til at købe dine produkter.
Vi ved godt du har de smukkeste intentioner, og ikke er kommet her for at sælge, men reglerne gælder for alle, færdigbum.
OBS: Jeg giver mig selv ret til at bryde mine egne regler, og promovere noget jeg selv sælger eller tjener penge på, HVIS jeg synes det skaber stor værdi for gruppen. Det er et ansvar jeg tager meget alvorligt, og du vil aldrig se mig reklamere for ligegyldigt nonsens.
Det er min ret, fordi det er min klub og min gruppe. Synes du ikke det er fedt, så er det mere end helt okay – og du er slet ikke forpligtet på at købe noget som helst. Du kan stadig nyde alle de gratis goder, som denne gruppe tilbyder. Og du kan altid hoppe ud igen.
2. HJÆLP, STØT OG DELTAG
Jeg håber på og opfordrer dig til at være aktiv i gruppen. Det kan du gøre ved at kommentere kærligt og omsorgsfuldt – måske nysgerrigt og undrende – aldrig kritisk eller negativt.
Send masser af hjerter, likes og kommentarer. Det gør den, der deler glad for at du deltager. Det er altså også okay at være lidt anonym og være med på en kigger, men gerne med lidt deltagelse når du føler dig tryg ved det.
Du må MEGET gerne dele din egen historie, dine erfaringer osv – men helst ikke guides a’ la ’Sådan tabte jeg 10 kilo på 10 minutter’ – fordi det ikke er vejen frem eller formålet med denne gruppe.
3. HOLD EN GOD TONE
Respekter deres holdninger, virksomheder og privatliv.
Vær sød ved de andre.
Med andre ord: lad være med at være et røvhul. Også selvom du har haft en møgdag, ungerne er nogle stride bananer, manden er smuttet med sekretæren, der har været jordskælv i din baghave, en fugl har lavet verdens største hømhøm på dine ynglingssko og overspisningen styrer dit liv lige nu (you get the picture…).
I stedet: tæl til ti(tusind) inden du poster noget, der kan gøre andre kede af det. Og DEL dine bekymringer, frustrationer og tanker – og vi vil oversvømme dig med kærlighed og hjerter.
4. INGEN ANBEFALINGER AF SLANKEKURE, MADRETNINGER ELLER DETOX-FIDUSER.
Slankekure, regler og restriktioner forværrer overspisning og forstyrret spiseadfærd og derfor vil jeg ikke have anbefalinger eller ‘reklame’ herfor - men jeg anerkender, at det godt kan virke rigtig fint for dig.
5. SKRIV KUN PB’ER TIL ADMINS HER I GRUPPEN HVIS DU ER SUUUPER SIKKER PÅ AT DET ER VIIIIIRKELIG NØDVENDIGT
Jeg deltager i gruppen - send mig PB via min side hvis det er absolut nødvendigt eller med forespørgsel til køb af Gruppe- eller Individuelt forløb. Du kan altid sende mig en mail: mail@matildegunge.dk.
Hvis dit opslag blev slettet er det fordi det var i strid med reglerne.
Hvis du er blevet slettet fra gruppen er det fordi du gjorde noget gentagne gange, der var i strid med reglerne.
6. REPEKTER OG BESKYT PERSONLIGE OPLYSNINGER - ANDRES OG DINE EGNE
Det kræver gensidig tillid at være en del af denne gruppe. Ægte og ærlige diskussioner gør grupper gode, men kan også være følsomme og private. Det, der deles i gruppen, SKAL blive i gruppen.