Du burde ingenting – men her er (måske) den eneste metode, der faktisk virker på din “jeg burde”-liste
Kender du det?
Midt om natten – eller i et stille øjeblik – dukker den op:
👉 “Jeg burde…” -tanken.
Tanken om alt det, du burde gøre, der som en tyv i natten stjæler din sjælero.
Jeg burde styrketræne mere.
Jeg burde spise mere proteinrigt.
Jeg burde løbe en tur.
Jeg burde læse fagbøger i stedet for at scrolle.
Jeg burde meditere.
Jeg burde skrive dagbog.
Jeg burde træne min hund.
Jeg burde finde en hobby, jeg ægte gider.
Jeg burde male fodlisterne…
Alt det her ligger på min indre burde-liste lige nu. Meget af det, der har været på min liste meget længe.
Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.
Problemet er bare:
“Jeg burde” skaber ikke handling.
Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.
Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.
Og egentlig har jeg mest lyst til at sige “fuck burde” for altid.
Men her er det interessante …
Mange af tingene på min burde-liste er faktisk ting, jeg gerne vil.
Det er ikke altid modstand mod selve handlingen, der holder mig fra at gøre det.
Det er mangel på tid, energi og overskud i hverdagen.
Så spørgsmålet er ikke:
“Hvordan får jeg mere motivation?”
Spørgsmålet er:
Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?
Svaret er (måske lidt kedeligt men) effektivt:
En plan.
Ikke en løs idé.
Ikke et håb om mere overskud eller magisk motivation.
Du mangler en helt konkret, specifik og realistisk plan.
En plan, der er så tydelig, at din hjerne ikke skal forhandle, tvivle på det eller tage stilling.
Jeg har selv brugt årevis på fx kæmpe med tanken “jeg burde træne mere”.
De sidste par måneder har jeg gjort noget andet:
Jeg har lagt en ultra-konkret plan for min træning.
Jeg ved:
Præcis hvornår jeg træner
Hvor det foregår
Hvor længe
Med hvem
Og jeg ved hvornår jeg kan sige: “Det er gjort”
Og ved du hvad?
👉 Det virker.
Ikke fordi jeg pludselig fik mere lyst.
Ikke fordi motivationen eksploderede.
Men fordi jeg stoppede med at overlade beslutningen til min energi eller motivation på dagen.
Sådan laver du en plan, der rent faktisk virker
Hvis du vil lave en vane/rutine ud af din “jeg burde”-liste, så stil dig selv disse spørgsmål:
Hvad vil jeg gøre – helt konkret?
Hvornår vil jeg gøre det?
Hvor skal det foregå?
Hvordan vil jeg gøre det?
Med hvem (hvis relevant)?
Hvor lang tid tager det?
Hvornår ved jeg, at jeg er lykkedes?
Din plan skal være som en lille film, der kører inde i dit hoved.
Du kan se dig selv gøre det – og du er ikke i tvivl om, hvornår handlingen er fuldført.
Sådan får du hjælp til at få dine vaner til at lykkes
Hvis du er træt af “jeg burde” – og klar til faktisk at gøre noget ved det, så hjælper jeg dig gerne.
>> Første samtale med mig er gratis og helt uforpligtende.
Her kigger vi på dine vaner, dine forhindringer – og lægger en plan, der passer til dit liv.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig
Kærlig hilsen
Matilde Gunge
VaneCoach, VaneTerapeut og OverspisningsCoach