BLOG

Stop med at please alle andre: Sådan sætter du (k)ærlige grænser – og undgår overspisning

Overspisning handler ikke kun om mad. For mange kvinder midt i livet hænger det tæt sammen med people pleasing og manglende grænser. Når du tilsidesætter dig selv for at gøre andre tilfredse, opstår der en indre spænding, som ofte dulmes med mad. I dette indlæg lærer du at sætte (k)ærlige grænser – uden skyld og uden at blive hård.

Kæmper du med overspisning, tanker om vægt og en følelse af at miste kontrollen med mad – selvom du “godt ved bedre”?

Så handler det måske ikke kun om mad.

For mange kvinder midt i livet hænger people pleasing, manglende grænsesætning og overspisning tæt sammen. Når du igen og igen tilsidesætter dine egne behov for at gøre andre tilfredse, skaber det et indre pres. Og mad kan blive måden, du dulmer det pres på.

Her får du en konkret guide til at stoppe med at please – og begynde at sætte (k)ærlige grænser, så du ikke længere behøver bruge mad til at håndtere ubehaget.

Hvad er people pleasing – og hvorfor gør vi det?

People pleasing er ikke svaghed.
Det er en strategi, du har lært.

Måske har du tidligt erfaret, at:

  • Uenighed skaber konflikt eller afstand

  • Anerkendelse er lig med værdi

  • Du har ansvar for andres følelser

  • Du bliver elsket for at være “nem”, “dygtig” eller “hjælpsom”

Mange kvinder i 40’erne, 50’erne og 60’erne er vokset op med en stærk forventning om at være rummelige, pligtopfyldende og selvopofrende. Det er som sådan ikke et problem.

Problemet opstår først, når omsorgen for andre sker på bekostning af dig selv.

Når du forstår, at pleasing engang var en klog overlevelsesstrategi, kan du begynde at ændre mønsteret – uden at skamme dig.

Sammenhængen mellem people pleasing og overspisning

Hvis du vil bryde med overspisning, er det vigtigt at se på, hvad der sker før du spiser.

Spørg dig selv:

  • Overspiser jeg oftere efter sociale sammenkomster?

  • Når jeg ikke får sagt fra til ubehagelige kommentarer omkring min krop

  • Efter jeg har sagt ja til noget, jeg egentlig ikke havde lyst til?

  • Når jeg føler mig overset, presset eller taget for givet?

Når du ikke sætter en ydre grænse, opstår der ofte en indre spænding.
Den spænding kan føles som uro, rastløshed eller tomhed.

Mad kan midlertidigt dulme følelsen.

Det betyder ikke, at du mangler viljestyrke.
Det betyder, at du mangler grænser.

Guide: Sådan stopper du med at please og sætter sunde grænser

Her får du en praktisk og realistisk tilgang til grænsesætning – uden at blive hård eller afvisende.

1. Skift fokus: Fra “Hvad vil de have?” til “Hvad kan jeg?”

People pleasing starter ofte med automatisk at spørge:
Hvad forventer de af mig?

Prøv i stedet at spørge:
Hvad har jeg kapacitet til?

Eksempler på (k)ærlige grænser:

  • “Jeg vil gerne hjælpe, men jeg har ikke overskud i denne uge.”

  • “Det kan jeg ikke lige nu.”

  • “Jeg har brug for at prioritere noget andet.”

Du afviser ikke personen.
Du respekterer din egen grænse.

2. Stop med at overforklare

Mange pleasers føler, at de skal retfærdiggøre deres nej. Men du skylder ikke nogen en forklaring.

Du må gerne bare sige:

  • “Det passer mig ikke.”

  • “Det har jeg ikke mulighed for.”

Punktum.

Jo mere du forklarer, jo mere signalerer du ubevidst, at din grænse kræver godkendelse.

Det gør den ikke.

3. Start småt, hvis du vil undgå overspisning som reaktion

Hvis du har sagt ja i årtier, kan et nej aktivere skyld og uro – og dermed trigge overspisning pga ubehaget.

Derfor: start småt.

  • Svar lidt langsommere på beskeder

  • Sig: “Jeg vender lige tilbage”

Dit nervesystem skal erfare, at relationer ikke bryder sammen, fordi du sætter grænser.

4. Lær at tåle ubehaget – uden at spise det væk

Når du stopper med at please, vil det føles forkert i starten.

Du kan opleve:

  • Skyldfølelse

  • Indre uro

  • Tanker om at være egoistisk

  • Stærk trang til at spise

Det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert.

Det er et tegn på, at du bryder et gammelt mønster.

Prøv i stedet:

  • At trække vejret roligt i 2–3 minutter

  • At skrive dine tanker ned

  • At minde dig selv om: “Jeg må godt være her.”

Ubehag er midlertidigt. Det kan føles permanent – men alle følelser er forbigående.

5. Husk: Andres skuffelse er ikke dit ansvar

En af de største årsager til people pleasing er frygten for at gøre andre skuffede eller kede af det.

Men du kan godt være:

  • Venlig og sige nej

  • Empatisk og have grænser

  • Kærlig og stadig vælge dig selv

At sætte sunde grænser betyder ikke, at du er egoistisk.
Det betyder, at du inkluderer dig selv og dine egne behov i relationen.

Hvorfor grænsesætning kan mindske overspisning

Når du begynder at tage dine behov alvorligt:

  • Falder den indre spænding.

  • Mindskes følelsen af at være overvældet.

  • Bliver trangen til at dulme med mad mindre intens.

Du stopper ikke med at overspise, fordi du “tager dig sammen”.

Du stopper, fordi du ikke længere skal sluge dine egne behov og dermed opstår ubehaget ikke på samme måde.

Klar til næste skridt?

Det handler om grænser.
Om selvrespekt.
Om at turde fylde – også midt i livet.

Hvis du kan genkende dig selv i people pleasing og overspisning, så ved du også, at det her ikke handler om mere kontrol eller disciplin.

 

Er du klar til at tage næste skridt og booke en gratis introsamtale?

Du behøver ikke kæmpe alene.

Læs mere

Fra kropsstress til kropsro – uden at fikse eller elske kroppen først

Kropsro handler sjældent om kroppen. Positive spejlsætninger og selvkritik hjælper sjældent på kropsstress. Lær, hvordan du kan tage små skridt mod ro og nærvær ved at fokusere på det, der virkelig betyder noget i dit liv – uden at skulle elske eller ændre din krop først.

Hvis “elsk din krop som den er” var løsningen, så havde kropsro været nemt.

Men kropsstress forsvinder sjældent af flere øvelser foran spejlet med positive spejlsætninger.

Og ærligt? At elske sin krop kan være virkelig svært – uanset hvordan den ser ud.

Måske føles det for dig også som endnu et uopnåeligt krav:
“Nu skal jeg også kunne elske min krop.”

Og hvad sker der, når det ikke lykkes?

Så kan det føles som et ekstra nederlag. Endnu en fiasko. Det er som om, vi hele tiden får besked om, at der er noget galt med os — og at løsningen er at rette det, elske det eller ændre det.

Men det hjælper sjældent på følelsen af kropsstress.

Kropsro handler ikke om kroppen

At lykkes med kropsro handler faktisk ikke om at fokusere mere på kroppen.

Kropsro handler om at flytte fokus væk fra kroppen.

Ikke fordi kroppen ikke betyder noget — den bærer dig jo gennem hele livet, og den fortjener omsorg og respekt. Men kropsro handler ikke om, hvorvidt kroppen er “rigtig” eller “perfekt”.

Kropsro handler om dig, og om det liv, du ønsker at leve.

Du fortjener at mærke, at dit liv er så meget mere end din krop. Du er ikke kun et udseende, et spejlbillede eller noget, der skal fixes. Du er et menneske med drømme, relationer, interesser og længsler.

Hvordan du finder kropsro

Oftest kommer kropsro ikke af at tænke mere på kroppen. Den kommer af at give dig selv lov til at vende tilbage til alt det, der gør livet meningsfuldt for dig:

  • Til de ting, der giver dig glæde

  • Til de ting, der føles vigtige

  • Til de ting, der minder dig om, at du er mere end kroppen alene

Alle de ting kan du gøre med den krop, du har lige nu. Du behøver ikke at fikse den først eller forsøge at elske den, før du kan gøre det, der er vigtigt for dig.

Et nyt perspektiv på kropsro

Måske er spørgsmålet, du behøver at stille dig selv, ikke:
Hvordan får jeg min krop til at føles rigtig?

Men i stedet:
Hvad er et lille skridt, jeg kan tage hen imod noget, der faktisk er vigtigt for mig?

Noget, der giver dig værdi.
Noget, der skaber tilfredshed.
Noget, der minder dig om, at du er her for at leve — ikke for at vurdere dig selv.

Små skridt mod kropsro

Jeg ved godt, det her er svært. Rigtig svært. Faktisk er det noget af det sværeste, jeg arbejder med mine klienter om.

Men når vi har fokus på noget, der virkelig betyder noget (stort som småt), kan vi have svært ved samtidig at fokusere på, hvordan kroppen føles forkert.

Med øvelse, erfaring og tiden kan det føles som et naturligt skridt – og derfor bliver fokus på kroppen mindre.

Gør dette:

I dag kan det lille skridt være noget så simpelt som:

  • At tage en pause fra spejlet eller vægten

  • Fokusere på en aktivitet, du elsker

  • Mærke efter, hvad der virkelig betyder noget for dig

Det behøver ikke være stort. Men hvert skridt, hvor opmærksomheden flyttes væk fra kroppens “forkerthed” og hen imod det, der giver dig livskvalitet, er et skridt mod kropsro.

Du kan også aktivere dine sanser lidt ekstra:

  • Hvordan føles det at gå den tur?

  • Hvordan smager kaffen?

  • Hvordan føles krammet fra dine nærmeste?

Tag dit første skridt mod kropsro – med min støtte

Føles det svært at vide, hvor du skal starte? Det kan jeg godt forstå. Jeg tilbyder en gratis introsamtale, hvor vi sammen finder små, konkrete skridt, du kan tage i dag for at flytte fokus væk fra kroppen og hen mod det, der giver dig glæde og mening.

👉 Book din gratis samtale her og oplev, hvordan du kan få mere ro, nærvær og tilfredshed i dit liv – uden at skulle elske eller ændre din krop først.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

Læs mere

Mad som næring, nærvær og nydelse: Sådan finder du madro

Lær, hvordan du kan skabe madro med måltider, der både giver næring og nydelse – uden skyld, overspisning eller stramme regler. Små ændringer kan gøre en stor forskel!

Mange af os kæmper med tanker om mad og krop, der kan stå i vejen for at leve det liv, vi ønsker. Bekymring, skyld og regler omkring mad kan tage plads i hverdagen, og det kan være svært at nyde måltiderne.

Heldigvis er det muligt at finde en bedre balance, hvor mad bliver både næring, glæde og en kilde til ro – uden stress og rigiditet.

Næring og nydelse: Find balancen i dine måltider

En af de mest effektive øvelser, jeg bruger sammen med mine klienter, handler om at skabe balance mellem det, der mætter kroppen, og det, der giver glæde.

Det kan føles nyt, især hvis du er vant til mange faste regler omkring mad. Men med små justeringer kan måltiderne blive både tilfredsstillende og nærende.

Et eksempel fra praksis

En klient oplevede ofte, at hendes morgenmad med æg og frugt ikke holdt hende mæt. Hun blev hurtigt sulten og spiste småkager inden frokost – hvilket efterfølgende gav skyldfølelse og frustration.

Vi arbejdede med at sammensætte måltider, så hun både kunne få næring og nyde maden – uden at føle, hun gik glip af noget, og uden at blive sulten for hurtigt.

Vi testede at tilføje en skive ristet rugbrød med lidt honning til hendes morgenmad. Resultatet? Hun blev mæt i længere tid, oplevede mere tilfredsstillelse og kunne samtidig nyde måltidet – uden småkager senere.

Fleksible retningslinjer: Sådan skaber du madro

Fleksibilitet er nøglen til at navigere i dit fødevaremiljø uden stress, selv når du ikke har adgang til “det rigtige”.

Fordele ved fleksible måltider:

  • Du kan lettere deltage i sociale måltider

  • Mindre skam og mindre risiko for “nu kan det også være lige meget”-følelsen

  • Mere frihed til at vælge uden stramme regler

Målet er ikke perfektion. Det handler om, at dine madvalg understøtter dit liv, i stedet for at begrænse det.

Sådan kan du komme i gang

Hvis du vil prøve det i praksis, kan en personlig samtale være et godt sted at starte.

En 1:1-afklarende samtale hjælper dig med at:

  • Navigere fleksibelt i dine måltider

  • Reducere stress og rigiditet omkring mad

  • Skabe mere madro og glæde i hverdagen

Book din gratis samtale her – tag det første skridt mod madro👇

Læs mere

Er ultraforarbejdet mad farligt?

Ultraforarbejdet mad er ikke automatisk farligt. Læs, hvordan købedressinger, fuldkornsbrød og færdigvarer kan passe ind i en sund hverdag hvor du har fokus på madro.

Sandheden om det, ingen fortæller dig om ultraforarbejdet mad.

Nu må du ikke hade mig for at sige det her – men jeg spiser ultraforarbejdet mad til daglig.
Ja, også som ernæringsfaglig.

Ikke fordi ultraforarbejdet mad er det bedste valg i teorien.
Men fordi det ofte er det mest realistiske valg i praksis – og fordi ernæring ikke kun handler om næringsstoffer, men også om liv, hverdag, overskud og sammenhæng.

Jeg lever et helt almindeligt liv. Ligesom dig.
Et liv med børn, arbejde, travle dage, perioder med stress og begrænset energi.

Jeg elsker faktisk at lave mad – men jeg kan (og vil) ikke lave alting fra bunden. Og nogle dage orker jeg det simpelthen ikke.
Og det er her, nuancerne i debatten om ultraforarbejdet mad bliver vigtige.

Ultraforarbejdet mad er ikke automatisk farligt

Begrebet ultraforarbejdet mad bliver ofte brugt meget sort-hvidt.
Som om alle fødevarer i den kategori er noget, vi helst helt skal undgå.

Men virkeligheden er mere kompleks.

Mange ultraforarbejdede fødevarer bidrager faktisk med:

  • Vigtige næringsstoffer

  • Fuldkorn

  • Fibre

  • Protein

  • Stabilitet og holdbarhed i en travl hverdag

Og ja – de kan indeholde tilsætningsstoffer.

Skal man være bange for tilsætningsstoffer?

Tilsætningsstoffer i Europa er godkendte, testede og regulerede.

De bruges for at sikre:

  • Holdbarhed

  • Fødevaresikkerhed

  • Konsistens

  • Kvalitet

For langt de fleste mennesker er der ingen grund til at være bange for tilsætningsstoffer i de mængder, vi får gennem en almindelig og varieret kost.

Frygten for tilsætningsstoffer fylder ofte mere i debatten end i den videnskabelige evidens.

Det bedste valg er ofte det, der faktisk bliver spist

Et vigtigt ernæringsprincip, som ofte bliver glemt, er dette:

👉 Det bedste valg er ikke det perfekte – men det, der bliver gjort.

For eksempel:
En salat med købedressing er langt bedre end slet ingen salat.
Hvis en færdig dressing gør, at du får spist dine grøntsager – så er det et sundt valg.

Mange dropper grøntsager, fuldkorn eller måltider helt, fordi det hele skal være “rigtigt”, “rent” og hjemmelavet.

Det gavner sjældent sundheden på den lange bane.

Fuldkorn er stadig fuldkorn – også når det er købt i supermarkedet

Fuldkorn er veldokumenteret sundt og hænger blandt andet sammen med:

  • Bedre mæthed

  • Lavere risiko for hjerte-kar-sygdom

  • Bedre tarmfunktion

Og fuldkorn tæller også, når det kommer fra:

  • Købebrød

  • Toast

  • Boller fra fryseren

Du behøver ikke bage dit eget surdejsbrød for at spise sundt.

Købe-fuldkornsbrød er et glimrende og praktisk valg, især når hverdagen er travl – og især hvis alternativet er slet ikke at få fuldkorn.

Hos os køber jeg ofte fuldkornsbrød på tilbud og smider det i fryseren. Du kan med fordel gå efter ‘Fuldkornslogoet’ eller ‘Nøglehullet’ når du handler - det gør det ekstra nemt at navigere nede i supermarkedet.

Ernæring skal kunne fungere i et almindeligt liv

I en perfekt verden – uden stress, uden børn der sover dårligt, uden arbejde og mental load – kunne vi måske lave alt fra bunden og spise helt efter bogen.

Men vi lever ikke i en perfekt verden.
Vi lever i en virkelig verden.
En verden med rod, travlhed og behov for fleksibilitet.

Sundhed handler ikke om kontrol, men om balance over tid.
Og ultraforarbejdede fødevarer kan sagtens have en plads i en sund kost – uden dårlig samvittighed.

Så ja:
- Spis du bare købedressingen.
- Og fuldkornsbrødet.
- Og frysepizzaen indimellem.

Sundhed skal passe ind i livet – ikke omvendt.

Er du også sundhedsforvirret?


Book en gratis introsamtale, og få hjælp til at finde madro, stoppe overspisning og skabe en hverdag, der giver mening for dig.

 
Læs mere

Du burde ingenting – men her er (måske) den eneste metode, der faktisk virker på din “jeg burde”-liste

Kender du “jeg burde”- tanken?

Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.

Problemet er bare:
“Jeg burde” skaber ikke handling.
Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.

Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.


Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?

En plan.

Kender du det?


Midt om natten – eller i et stille øjeblik – dukker den op:

👉 “Jeg burde…” -tanken.

Tanken om alt det, du burde gøre, der som en tyv i natten stjæler din sjælero.

Jeg burde styrketræne mere.
Jeg burde spise mere proteinrigt.
Jeg burde løbe en tur.
Jeg burde læse fagbøger i stedet for at scrolle.
Jeg burde meditere.
Jeg burde skrive dagbog.
Jeg burde træne min hund.
Jeg burde finde en hobby, jeg ægte gider.
Jeg burde male fodlisterne…


Alt det her ligger på min indre burde-liste lige nu. Meget af det, der har været på min liste meget længe.


Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.

 

Problemet er bare:


“Jeg burde” skaber ikke handling.


Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.

Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.

Og egentlig har jeg mest lyst til at sige “fuck burde” for altid.

 

Men her er det interessante …

Mange af tingene på min burde-liste er faktisk ting, jeg gerne vil.

Det er ikke altid modstand mod selve handlingen, der holder mig fra at gøre det.


Det er mangel på tid, energi og overskud i hverdagen.


Så spørgsmålet er ikke:
“Hvordan får jeg mere motivation?”

Spørgsmålet er:

Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?

Svaret er (måske lidt kedeligt men) effektivt:

En plan.

Ikke en løs idé.
Ikke et håb om mere overskud eller magisk motivation.


Du mangler en helt konkret, specifik og realistisk plan.

En plan, der er så tydelig, at din hjerne ikke skal forhandle, tvivle på det eller tage stilling.

Jeg har selv brugt årevis på fx kæmpe med tanken “jeg burde træne mere”.


De sidste par måneder har jeg gjort noget andet:

Jeg har lagt en ultra-konkret plan for min træning.

Jeg ved:

  • Præcis hvornår jeg træner

  • Hvor det foregår

  • Hvor længe

  • Med hvem

  • Og jeg ved hvornår jeg kan sige: “Det er gjort”

Og ved du hvad?


👉 Det virker.

Ikke fordi jeg pludselig fik mere lyst.
Ikke fordi motivationen eksploderede.
Men fordi jeg stoppede med at overlade beslutningen til min energi eller motivation på dagen.

Sådan laver du en plan, der rent faktisk virker

Hvis du vil lave en vane/rutine ud af din “jeg burde”-liste, så stil dig selv disse spørgsmål:

  • Hvad vil jeg gøre – helt konkret?

  • Hvornår vil jeg gøre det?

  • Hvor skal det foregå?

  • Hvordan vil jeg gøre det?

  • Med hvem (hvis relevant)?

  • Hvor lang tid tager det?

  • Hvornår ved jeg, at jeg er lykkedes?

Din plan skal være som en lille film, der kører inde i dit hoved.
Du kan se dig selv gøre det – og du er ikke i tvivl om, hvornår handlingen er fuldført.


Sådan får du hjælp til at få dine vaner til at lykkes

Hvis du er træt af “jeg burde” – og klar til faktisk at gøre noget ved det, så hjælper jeg dig gerne.

>> Første samtale med mig er gratis og helt uforpligtende.


Her kigger vi på dine vaner, dine forhindringer – og lægger en plan, der passer til dit liv.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig


Kærlig hilsen


Matilde Gunge


VaneCoach, VaneTerapeut og OverspisningsCoach

Læs mere