Du burde ingenting – men her er (måske) den eneste metode, der faktisk virker på din “jeg burde”-liste

Kender du det?

Midt om natten – eller i et stille øjeblik – dukker den op:

👉 “Jeg burde…” -tanken.

Tanken om alt det, du burde gøre, der som en tyv i natten stjæler din sjælero.

Jeg burde styrketræne mere.
Jeg burde spise mere proteinrigt.
Jeg burde løbe en tur.
Jeg burde læse fagbøger i stedet for at scrolle.
Jeg burde meditere.
Jeg burde skrive dagbog.
Jeg burde træne min hund.
Jeg burde finde en hobby, jeg ægte gider.
Jeg burde male fodlisterne…

Alt det her ligger på min indre burde-liste lige nu. Meget af det, der har været på min liste meget længe.

Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.

Problemet er bare:

“Jeg burde” skaber ikke handling.

Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.

Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.

Og egentlig har jeg mest lyst til at sige “fuck burde” for altid.

Men her er det interessante …

Mange af tingene på min burde-liste er faktisk ting, jeg gerne vil.

Det er ikke altid modstand mod selve handlingen, der holder mig fra at gøre det.

Det er mangel på tid, energi og overskud i hverdagen.

Så spørgsmålet er ikke:
“Hvordan får jeg mere motivation?”

Spørgsmålet er:

Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?

Svaret er (måske lidt kedeligt men) effektivt:

En plan.

Ikke en løs idé.
Ikke et håb om mere overskud eller magisk motivation.

Du mangler en helt konkret, specifik og realistisk plan.

En plan, der er så tydelig, at din hjerne ikke skal forhandle, tvivle på det eller tage stilling.

Jeg har selv brugt årevis på fx kæmpe med tanken “jeg burde træne mere”.

De sidste par måneder har jeg gjort noget andet:

Jeg har lagt en ultra-konkret plan for min træning.

Jeg ved:

• Præcis hvornår jeg træner

• Hvor det foregår

• Hvor længe

• Med hvem

• Og jeg ved hvornår jeg kan sige: “Det er gjort”

Og ved du hvad?

👉 Det virker.

Ikke fordi jeg pludselig fik mere lyst.
Ikke fordi motivationen eksploderede.
Men fordi jeg stoppede med at overlade beslutningen til min energi eller motivation på dagen.

Sådan laver du en plan, der rent faktisk virker

Hvis du vil lave en vane/rutine ud af din “jeg burde”-liste, så stil dig selv disse spørgsmål:

• Hvad vil jeg gøre – helt konkret?

• Hvornår vil jeg gøre det?

• Hvor skal det foregå?

• Hvordan vil jeg gøre det?

• Med hvem (hvis relevant)?

• Hvor lang tid tager det?

• Hvornår ved jeg, at jeg er lykkedes?

Din plan skal være som en lille film, der kører inde i dit hoved.
Du kan se dig selv gøre det – og du er ikke i tvivl om, hvornår handlingen er fuldført.

Sådan får du hjælp til at få dine vaner til at lykkes

Hvis du er træt af “jeg burde” – og klar til faktisk at gøre noget ved det, så hjælper jeg dig gerne.

>> Første samtale med mig er gratis og helt uforpligtende.

Her kigger vi på dine vaner, dine forhindringer – og lægger en plan, der passer til dit liv.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig

Kærlig hilsen

Matilde Gunge

VaneCoach, VaneTerapeut og OverspisningsCoach

Hvad har du brug for lige nu? Hvordan undgår du overspisning?

Når dagen føles som kaos og du mister kontrollen over din spisning.

Når du mærker uro - sitren og tankemylder.

Når du ikke er motiveret for at gøre det, du burde. 

Når du ikke orker noget som helst. 

Stop op - TRÆK VEJRET - og spørg dig selv:


"Hvad har jeg brug for lige nu?"

- Hvis du spiser for at dulme - hvad kunne ellers hjælpe lige nu?

- Hvis du spiser for at distrahere dig selv eller som en overspringshandling- hvad kunne ellers hjælpe lige nu?

- Hvis du spiser for at 'have nogen at være sammen med' eller er lidt ensom - hvad kunne ellers hjælpe lige nu?

- Hvis du spiser fordi du er træt og mangler energi - hvad kunne ellers hjælpe lige nu? 

- Hvis du spiser fordi du keder dig - hvad kunne ellers hjælpe lige nu? 

Det kan være rigtig svært at mærke. Især hvis du er sådan en, der har ansvar for andre - og ofte forsøger at dække andre menneskers behov.


Men hvis du i dag skulle være opmærksom på dig selv - bare for en kort stund:
 

Hvordan kan du give dig selv det, du har brug for i dag?


Det kan være, at din hjerne nu begynder på det her:

"Jamen det kan jo slet ikke lade sig gøre - jeg kan jo ikke..."


Hvis det er tilfældet - så skal du vide, at det måske er rigtigt nok. Måske kan det ikke lade sig gøre i den 'perfekte' version - men måske kan det godt i en lidt mindre udgave.


Pointen er, at starte med små skridt - væk fra enten/eller og alt/intet tankegangen.


Hvis du spiser når du er træt - men ikke har mulighed for at sove mere eller tage en lur. Så kunne du måske tage dig et lille hvil i løbet af dagen? Kunne du starte med et to minutters break?


Mangler du energi? Bevægelse skaber energi i kroppen. Det behøver ikke være hård motion eller træning for at virke. Det kan bare være lidt strækøvelser eller en lille bitte gåtur på 5 minutter.


Spiser du som en overspringshandling? Søger du distraktion fra en kedelig eller svær opgave - som skal løses? Det kan hjælpe at bryde det op i mindre bidder - og små arbejds-intervaller. Det kan din hjerne bedre overskue.
 

Keder du dig? Det kan være at du blot skal finde på noget at lave - som får dig væk fra at kedsomhedsspise. At flytte dig helt fysisk væk fra køkkenet kan især hjælpe. 


Spiser du for at dulme svære følelser? Så kan det være rigtig svært, det anerkender jeg fuldt ud. Men du kan sagtens lære at bruge dine følelser til at guide dig til dit behov. Du kan starte med at ringe til mig - jeg kan hjælpe dig - med helt konkrete redskaber til at håndtere dine følelser. 


Du kan også starte selv her - med mit minikursus 'Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad'. 

Du lærer de enkle trin til et liv uden trøstespisning - på under en time.

Adventskalender: låge nummer 4

Undgå at bruge dig selv som skraldespand

Når vi øser for meget mad op – stiller store fade og skåle frem så bliver vi fristet til at spise mere end vi egentlig er sultne efter.

Vi får hældt en masse mad op - spiser os igennem det - men opdager ofte at vi ikke kan spise det hele eller ikke har lyst til mere.


Så står du med et valg: vil du spise det hele eller levne resten?!

 
Jeg tror ikke der er er nogen af os, der har decideret lyst til at smide mad ud.


For det første er det jo mad, vi har betalt gode penge for – så det føles dumt at smide det ud.

Madspild føles også dumt fordi vi jo gerne vil passe på vores klima og jordklode.
 
Men.


Hvis du spiser videre selvom du egentlig allerede ér blevet mæt – så bruger du faktisk din mave som skraldespand.
 

En vigtig pointe er nemlig:

Hvornår er maden egentlig spildt?
 

Det er den allerede i dét sekund, du har lavet for meget mad eller øst for meget op på din tallerken.

Ikke der hvor du levner det, du ikke kan spise.

 
Det er derfor præcis det samme ’spild’ hvis du smider det ud som hvis du spiser det.
 

Du får ikke noget godt ud af at spise det, hvis du ikke er sulten efter mere.

Det eneste, der sker, er at du bliver overmæt, utilpas og sikkert også tænker ”Uhh – det skulle jeg ikke have gjort – nu tager jeg nok på”.

Så i dag handler det om at øve sig i at levne. 
 

Er du bange for at gå glip af noget godt eller føler du dig snydt for at spise videre?

Hvis det handler om, at du er bange for at gå glip af maden – fordi det er lækkert, det har taget lang tid at lave eller du sjældent får det – så husk dig selv på, at du jo altid kan spise det samme igen på et andet tidspunkt.


Hvis du på magisk vis kunne få det her lige når du ville have det – ville du da spise videre nu?

 
Ingen forhindrer dig i at spise mere senere når du igen er sulten. Men lige nu – hvor du er mæt vil det ikke give dig mere nydelse.
 
 
Lige om lidt får du gode praktiske tips til ikke at skulle levne for meget og undgå madspild.
 
 
Men først håndterer vi lige selve det at levne og ikke at bruge sig selv som skraldespand.

 
Undgå at bruge dig selv som skraldespand

Brug de her sætninger, når du har svært ved at levne eller smide mad ud:

• ”Når jeg levner, er jeg virkelig god til at lytte til min krops signaler og det er vigtigt for mig.”

• ”Når jeg levner, får jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter et måltid – fordi jeg ikke er oppustet, har kvalme eller ondt i maven af at have spist for meget.”

• ”Jeg har betalt de samme penge for maden uanset om jeg spiser eller levner den. Jeg får jo ikke pengene tilbage.”

• ”Al mad har fortjent opmærksomhed.”

• ”Jeg kan jo bare levne det, der er mindst lækkert.”

• ”Hvis jeg hver dag levner det, jeg ikke kan lide eller spise har jeg faktisk en chance for at tage mindre på – eller måske endda tabe mig lidt.”

• "Jeg kan jo bare gemme det til senere hvor jeg bliver sulten eller får lyst til at spise igen."

 

Praktiske tips til at undgå at skulle levne for meget:

• Brug mindre tallerkner, skåle og glas. Stort service får os til at spise mere fordi det ’ser ud af lidt’ hvis der ligger en portion mad på en meget stor tallerken. Omvendt ser samme portion større ud på en lille tallerken – og dermed kan vi føle os mere tilfredse med portionen og ikke føle os snydt.

• Mærk efter om du er meget eller lidt sulten inden du øser op på din tallerken.

• Øs mindre mad op end du umiddelbart tænker, du kan spise. Du kan altid tage mere hvis du kan spise mere. Hvis du spiser i buffet eller der er et stort udvalg kan du smage lidt af det hele og tage mere af det, du rigtig godt kan lide.

• Lav mindre portioner mad – så du undgår at have for meget mad.

 
Rigtig god fornøjelse med øve dig på at levne – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.


Vil have de andre gode redskaber jeg har givet her i adventskalenderen 'Madro i december'?

Hvis du nu sidder og tænker, at du har vist behov for lidt mere støtte fra mig til at stoppe overspisningerne - så får du den første snak med mig ganske gratis lige her (ganske uforpligtende og gratis) - så ser vi om jeg er det rette til at hjælpe dig videre ud af overspisning og madstress med et individuelt forløb.

Adventskalender: låge nummer 3

Sådan undgår du at blive presset til at spise i julen

Det kan være vildt svært at sige nej tak til mad og søde sager her i december.


Der ligger rigtig mange forskellige årsager til grund for dette – men en af de klassiske forhindringer for at sige nej tak selvom man egentlig ikke har lyst til at spise mere er, at man er bange for at gøre nogen kede af det eller skuffe nogen.
 

Det er bestemt heller ikke rart at påføre andre negative følelser – at skuffe nogen når de nu har gjort sig så stor umage med at lave lækker mad og gøre det hyggeligt.
 

Men hvis du selv skulle vælge i den situation – og du på magisk vis ikke ville skuffe nogen – hvad ville du så gøre?

 
Ville du spise videre eller stoppe fordi du faktisk var mæt eller ikke havde lyst til mere?
 
Når vi spiser for ikke at skuffe andre eller gøre mormor ked af det er det sådan set meget omsorgsfuldt overfor den anden.
 
Men ikke overfor dig selv.

 
For hvis du spiser for at please andre – så ender du jo kun med at skuffe du dig selv.


”Det er ikke så vigtigt - så længe der er fred og jeg undgår konflikter" tænker du måske?

Men for mange af mine klienter ender det med en december med en masse uopmærksom spisning og deciderede overspisninger når de spiser mad de ikke havde lyst til - blot for ikke at skuffe nogen.
 
 
Der ligger selvfølgelig nogle overbevisninger til grund for, at man har svært ved at sige nej tak af frygt for at gøre andre kede af det  eller skuffede.
 
 

• At du tænker at det vil påvirke jeres relation negativt hvis du siger nej tak.

• At du tror, at det betyder meget for de andre, at du spiser deres mad og at det vil få negative konsekvenser, hvis du siger nej tak.

• At det er vigtigere, at du siger ja tak og spiser end at du lytter til din egen krops signaler og lever efter dine egne værdier og hvad, der er vigtigt for dig.

 
 
Vi kan ikke gøre alle glade – og det er faktisk heller ikke meningen.
 
Det har bestemt aldrig været meningen, at DU skal gøre alle glade.

Men når de bliver sure eller kede af det, kan det føles som dit ansvar at bevare julefreden.
 
 
Har du oplevet det her?
 
Når du siger nej tak – bliver du mødt med:
 
”Kan du ikke lide det?”
 
”Er du nu på kur igen?”
 
”Jamen det er jo kun jul én gang om året – og jeg har stået i køkkenet hele dagen!”
 
 

Kunne du genkende det?


Her er løsningen på det, du kan sige, som virker allerbedst til at sige fra, sætte grænser og sige høfligt nej tak:

 
”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”


VIGTIGT: det skal siges i et helt neutralt og venligt tonefald.

 
Når du så bliver presset til at spise igen – så gentager du ganske enkelt præcis det, du lige har sagt:

 
”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”

 
Så bliver du måske bliver presset igen – og så siger du bare præcis det samme igen:
 

”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”
 

Når man gentager sig selv med samme argument eller fakta bliver det til sidst svært for den anden at blive ved med at presse på.

 
Hvis du diskuterer med dem eller fremsætter nye årsager eller argumenter for ikke at spise mere – så bliver der åbnet en mulighed for diskussion.

 
Men at sige ” Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere” er faktisk ikke til at diskutere med i længden.
 
 
OBS: Du skal nok være lidt standhaftig her – især hvis du er vant til at sige ja tak selvom du egentlig mener nej tak.
 
 
Hvis du vil være lidt ekstra høflig i situationen, kan du også tilføje en lille ekstra sætning:

”Jeg ville ønske jeg kunne spise mere – men jeg er mæt. Måske jeg kunne bede om opskriften?”
 
Man kan også bede om at få en portion sat til side eller få lidt med hjem til senere – hvis du altså har lyst til det.
 

Og ellers er det faktisk helt okay at sige nej tak.
 
 
Du vil nok opleve at det ikke er så nemt som det lyder.
 
Du vil nok stadig have en oplevelse af, at der er nogen, der bliver skuffede eller ked af det.
 
Og ved du hvad? Det kan også sagtens ske.

 
Der er faktisk mennesker, der bliver skuffede over at andre ikke spiser det, de tilbyder dem.
 

For at bryde den forhindring du har for at sige nej tak, kan du prøve at gå lidt nysgerrigt til værks og stille dig selv de her mønsterbrydende spørgsmål:
 

• Hvem helt præcist er det, der bliver ked af det eller skuffet – i den konkrete situation? Man kan have en tendens til at tænke at alle bliver kede af det – men det i virkeligheden måske kun er ens nabo, svigermor eller farmor.

• Hvor længe  er denne person faktisk ked af det? Er det hele tiden mens I er sammen? Eller er det ganske kort – måske et par minutter? Måske varer det ganske kort tid – og så er personen videre til noget andet.

• Hvor mange kommentarer får du faktisk på at takke nej?

• Er du villig til at være i dét ubehag, som opstår fordi du skal holde et ubehag ud i fx et par minutter og få to-tre kommentarer på, at du takker nej til mere?

 
 
 På den lange bane er det helt klart den gode løsning at sige nej tak og stå imod at blive presset til at spise mere.
Det er ikke nemt – og det vil være forbundet med ubehag.

 
På den korte bane er det indimellem nemmere bare at spise noget mere – men det giver også ubehag at man er blevet for mæt, at man føler man endnu engang ikke kunne styre sig.

 
Så der skal man lære at træffe en bevidst beslutning ud fra det, der på den lange bane vil virke bedst for en selv.
 
 
Man kan altså vælge at man godt kan udholde det ubehag, der er forbundet med at gøre andre kede af det ved at sige nej tak – fordi det er vigtigere at træffe et valg ud fra det, der er vigtigt for én selv.

 
I andre situationer kan man vælge, at man helt bevidst siger ja tak til lidt mere end man egentlig har lyst til – for husfredens skyld. Det kan være at der er én særlig person eller situation, hvor du faktisk godt vil spise lidt ekstra fordi konflikten eller opmærksomheden forbundet med din afvisning af maden koster dig for meget.

Gør man dét bevidst og helt med vilje kan det føles som en okay strategi i visse situationer.

 
Rigtig god fornøjelse med øvelsen i at sige nej tak – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.

 

Spiser du på kedsomhed og rastløshed?

”Er kedsomhed egentlig en følelse Matilde? Og hvad med rastløshed?” – det spurgte en af mine veninder mig om i sidste uge hvor vi snakkede om mit nye minikursus ’Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad’.
 
Og ja.

Det er også en følelse at kede sig eller være rastløs og ikke rigtig vide hvad man skal stille op med det.
 
Når man snakker om følelsesmæssig spisning eller trøstespisning – så tænker mange på at sidde i sofaen med en bøtte is og at man er hulkende ked af det.

Men det at spise på følelser kommer faktisk i mange forskellige former.

At spise på kedsomhed og rastløshed er bare én af dem.

Og det er heller ikke altid problematisk at spise på sine følelser - men det vender jeg lige tilbage til.
 

Jeg kan sagtens kede mig – eller opleve en rastløs fornemmelse i kroppen selvom jeg er hjemme, er omgivet af mennesker og har masser at lave.
 
De der kedelige opgaver som rengøring madlavning og opvask giver mig en følelse af at ’jeg orker det ikke’ eller ’det giver ikke mening for mig’. Men at det samtidig er opgaver jeg ikke kan vælge fra.
 
Det kan også være en hård eller svær arbejdsopgave, som giver en rastløs fornemmelse i kroppen, som er svær at slippe.
 
Og så opstår spisning i hjernen som en rigtig god ide til at fikse den følelse.
 
Fordi det giver dig en anden oplevelse samtidig. Du er måske frustreret over, at du altid skal lave de samme praktiske ting i huset – mens du har børn om benene midt i ulvetimen?

Hjernen kan så sende dig den geniale ide, at du skal spise noget for at ’udholde’ den frustrerende situation.
 
Det betyder ikke, at du ikke kan lide dine børn eller dit liv – men det betyder måske, at du (ligesom mig) indimellem glemmer at prioritere nydelsesfulde aktiviteter i dit liv højt nok.
 
Jeg glemmer, at jeg også skal prioritere at lave ting, der giver mig en følelse af mening og nydelse – for at opnå en følelse af tilfredshed og ro.
 
Ro og nydelse opnås nemlig ikke kun ved at spise.
  
Når man glemmer at gøre det, der er vigtigt for at man føler sig glad og tilfreds kommer man meget hurtigt til at føle sig som en løve i et bur – der ikke har anden mulighed end at pendulere mellem de pligtopgaver, man nu engang skal have løst og slikskuffen eller køleskabet.
 
 
Du spiser fordi du ikke lige ved hvad du skal stille op med dig selv – eller hvad du skal stille op med følelsen – for det er svært at håndtere følelser konstruktivt – når man helst bare vil slippe af med dem.
 
Det er ikke altid negativt at spise på sine følelser. Man kan sagtens opnå en god følelse i kroppen ved at spise – og at det virker på ens behov for ro.
Hvis man spiser det, man har lyst til i en passende mængde og kan stoppe når nydelsen er dalet og følelsen er faldet til ro, er det egentlig en effektiv håndtering af følelser, som man indimellem kan ty til når andet ikke virker.
 
Men når spisning på følelser hver gang får en negativ konsekvens bagefter i form af skam eller skyldfølelse over at spise – så er det en negativ spiral at befinde sig i.
 
Hvis du ikke kan håndtere dine følelser med andet end ved at spise - så er det en god ide at øve sig i at håndtere det anderledes.
 
 
Så hvad stiller du op med den her kedsomhed og rastløshed (eller indsæt selv det du ofte føler og spiser på)?
 
Et rigtig godt og meget håndgribeligt redskab, som jeg bruger med alle mine klienter, er ’Valgpunktsmodellen’ som med et lidt mere hverdagsagtigt sprog kaldes Skillevejsøvelsen.
 
Altså – når du er i en svær situation står du ved en skillevej (et valgpunkt). Du kan vælge at gå den vej, hvor du gør det, du plejer – men som bringer dig længere væk fra det, der er vigtigt for dig i dit liv.
 
Det er der, hvor du spiser fordi det dulmer - men rastløsheden bliver ved med at vende tilbage.
Hvor du ender med at føle dig mere utilpas end du gjorde i starten – og hvor det bliver svært at holde en vægt, du er tilfreds med. Du får en masse negativ tanker og et overdrevet fokus på at din krop føles forkert.
 
Mange af mine klienter ender her med en adfærd, hvor de ender med at være dybt frustrerede og skamme sig over ikke at kunne styre sig.  
 
Du kan også vælge at gå i en anden retning - hvor du gør mere af det, der er vigtigt for dig i dit liv.
 
Det er ikke sikkert, at du lige nu ved hvad det er. Det kan faktisk være lidt svært.

Prøv at tænke på én ting, du gerne ville gøre mere af.
Hvad kunne dét være?
 
Det kræver, at du bliver bevidst om, at du faktisk har et valg i situationen hvor du plejer at overspise.

For mig kunne det fx være at få en ægte pause - uden telefon. Eller det kunne være at få lidt frisk luft. Hvis der er rigtig god tid kunne det være at bevæge min krop - lidt træning eller en løbetur.
 
Når du går en ny vej, som er vigtig for dig, kræver det, at du er okay med at gøre noget, som er lidt svært i starten. Det medfører en lille smule ubehag først – fordi det ville være nemmere at 'filse' følelsen ved at gøre det, du plejer: at spise.

Men på den lange bane bringer det her dig tættere på det liv, du går og drømmer om.
 
Der får du et liv, hvor mad og spisning fylder meget mindre. Hvor du kan gøre værdifulde ting og hvor krop og vægt ikke optager hele din tankevirksomhed.
 

Den gode nyhed er, at du kan få min hjælp lige nu.
 
Helt konkret lærer jeg dig de enkle trin til at slutte fred med dine følelser og slippe trøstespisning i mit nye minikursus.

Det er et ’gør det selv’ kursus – hvor jeg guider dig trygt og sikkert igennem. Du kan altså selv bestemme hvornår du vil lære det her.
 

Jeg har nemlig skabt Minikurset ’Sådan slutter du fred med dine følelser – uden mad’ netop for at hjælpe dig til meget mindre overspisning.


Jeg lærer dig at håndtere dine tanker og følelser og at ændre vaner med enkle og overskuelige redskaber som Skillevejsøvelsen.
 

I Minikurset får du:

✔️ 4 korte videoer hvor jeg guider dig igennem enkle og overskuelige øvelser til at slutte fred med dine følelser.

✔️ 3 Bonus lydfiler med gode og rolige nærværs øvelser til at håndtere de svære følelser – det kan være alt fra kedsomhed, frustration, rastløshed til ensomhed, vrede og uro.
 

Minikurset er for dig, der: 
 

✔️ Kæmper lidt eller meget med overspisning og/eller ’græsning’

✔️ Har svært ved at mærke dig selv og dine følelser

✔️ Har svært ved at sætte ord på det, du føler og som ofte får dig til at overspise

✔️ Har behov for at få redskaber til at gøre mere af det, du drømmer om at dit liv skal indeholde - og mindre overspisning

Og alt dette får du for den nette sum af 459,00 kroner - eller fordelt på tre rater af 153 kroner.
 

Jeg håber du vil være med - jeg ved det har hjulpet rigtig mange andre før dig.

Hør hvad Natasja fortæller om et af mine tidligere online forløb:

”Før forløbet med Matilde var jeg meget hæmmet af overspisningerne og jeg skammede mig. Jeg har fået en bedre forståelse for, hvorfor jeg overspiser og hvornår.
Jeg er begyndt at tænke i alternative løsninger fremfor mad. Jeg har fået mere ro, større indsigt og mere selvtillid."