Er ultraforarbejdet mad farligt?
Sandheden om det, ingen fortæller dig om ultraforarbejdet mad.
Nu må du ikke hade mig for at sige det her – men jeg spiser ultraforarbejdet mad til daglig.
Ja, også som ernæringsfaglig.
Ikke fordi ultraforarbejdet mad er det bedste valg i teorien.
Men fordi det ofte er det mest realistiske valg i praksis – og fordi ernæring ikke kun handler om næringsstoffer, men også om liv, hverdag, overskud og sammenhæng.
Jeg lever et helt almindeligt liv. Ligesom dig.
Et liv med børn, arbejde, travle dage, perioder med stress og begrænset energi.
Jeg elsker faktisk at lave mad – men jeg kan (og vil) ikke lave alting fra bunden. Og nogle dage orker jeg det simpelthen ikke.
Og det er her, nuancerne i debatten om ultraforarbejdet mad bliver vigtige.
Ultraforarbejdet mad er ikke automatisk farligt
Begrebet ultraforarbejdet mad bliver ofte brugt meget sort-hvidt.
Som om alle fødevarer i den kategori er noget, vi helst helt skal undgå.
Men virkeligheden er mere kompleks.
Mange ultraforarbejdede fødevarer bidrager faktisk med:
Vigtige næringsstoffer
Fuldkorn
Fibre
Protein
Stabilitet og holdbarhed i en travl hverdag
Og ja – de kan indeholde tilsætningsstoffer.
Skal man være bange for tilsætningsstoffer?
Tilsætningsstoffer i Europa er godkendte, testede og regulerede.
De bruges for at sikre:
Holdbarhed
Fødevaresikkerhed
Konsistens
Kvalitet
For langt de fleste mennesker er der ingen grund til at være bange for tilsætningsstoffer i de mængder, vi får gennem en almindelig og varieret kost.
Frygten for tilsætningsstoffer fylder ofte mere i debatten end i den videnskabelige evidens.
Det bedste valg er ofte det, der faktisk bliver spist
Et vigtigt ernæringsprincip, som ofte bliver glemt, er dette:
👉 Det bedste valg er ikke det perfekte – men det, der bliver gjort.
For eksempel:
En salat med købedressing er langt bedre end slet ingen salat.
Hvis en færdig dressing gør, at du får spist dine grøntsager – så er det et sundt valg.
Mange dropper grøntsager, fuldkorn eller måltider helt, fordi det hele skal være “rigtigt”, “rent” og hjemmelavet.
Det gavner sjældent sundheden på den lange bane.
Fuldkorn er stadig fuldkorn – også når det er købt i supermarkedet
Fuldkorn er veldokumenteret sundt og hænger blandt andet sammen med:
Bedre mæthed
Lavere risiko for hjerte-kar-sygdom
Bedre tarmfunktion
Og fuldkorn tæller også, når det kommer fra:
Købebrød
Toast
Boller fra fryseren
Du behøver ikke bage dit eget surdejsbrød for at spise sundt.
Købe-fuldkornsbrød er et glimrende og praktisk valg, især når hverdagen er travl – og især hvis alternativet er slet ikke at få fuldkorn.
Hos os køber jeg ofte fuldkornsbrød på tilbud og smider det i fryseren. Du kan med fordel gå efter ‘Fuldkornslogoet’ eller ‘Nøglehullet’ når du handler - det gør det ekstra nemt at navigere nede i supermarkedet.
Ernæring skal kunne fungere i et almindeligt liv
I en perfekt verden – uden stress, uden børn der sover dårligt, uden arbejde og mental load – kunne vi måske lave alt fra bunden og spise helt efter bogen.
Men vi lever ikke i en perfekt verden.
Vi lever i en virkelig verden.
En verden med rod, travlhed og behov for fleksibilitet.
Sundhed handler ikke om kontrol, men om balance over tid.
Og ultraforarbejdede fødevarer kan sagtens have en plads i en sund kost – uden dårlig samvittighed.
Så ja:
- Spis du bare købedressingen.
- Og fuldkornsbrødet.
- Og frysepizzaen indimellem.
Sundhed skal passe ind i livet – ikke omvendt.
Er du også sundhedsforvirret?
Book en gratis introsamtale, og få hjælp til at finde madro, stoppe overspisning og skabe en hverdag, der giver mening for dig.