BLOG

Index

Søg i bloggen

Sommerkrop: Sådan slipper du for kropsstress og overspisning før sommerferien

Når sommeren nærmer sig, vokser kropsstress og tanker om “sommerkroppen” for mange. I dette indlæg får du et nyt perspektiv på madro, overspisning og hvorfor restriktive diæter ofte gør det hele værre – samt hvordan du i stedet kan støtte din krop hen imod mere ro og balance før sommerferien.

Mens mirabelle-, æble- og kirsebærtræerne springer ud vokser kropsstress og bekymringer om ’sommerkroppen’ frem i samme hurtige tempo.

Sommeren er nemlig lige rundt om hjørnet.

Tankerne om bikinikrop kan hurtigt snige sig ind:


“Jeg burde være tynd på stranden til sommer.”

”Jeg kan da ikke se sådan her ud. Hvad vil de andre ikke tænke om mig?”

”Hvorfor gik jeg ikke i gang i januar?!”

Jeg forstår godt ønsket om at føle sig godt tilpas i sin krop.

Jeg arbejder også med mange klienter, hvor vægttab og en stærkere krop er en del af målet.

Men forskellen ligger i hvordan du når derhen.

For hvordan kan du – lige nu – passe godt på din krop, i stedet for at stresse over et hurtigt vægttab inden sommerferien, hvor restriktive diættanker tager over?

Når vi jagter hurtige resultater, skaber det ofte uro i kroppen – og det er dér, overspisning lettere får plads.

Og midt i alle de tanker, så prøv lige at stoppe op et øjeblik.

Dem, der elsker dig allerhøjest – de tænker nemlig ikke:

“Gid hun havde været en størrelse 38 sidste sommer.”
“Gid hun havde tabt sig til dén badedragt.”
“Godt hun blev i sommerhuset, mens vi andre var i vandet.”
“Godt hun sprang isen over – for så at overspise alene senere.”

Det, de i virkeligheden tænker:

“Min mor var med i vandet sammen med mig.”
“Min veninde delte den her oplevelse med mig.”
“Min datter tog mig med til isboden, og vi gik tur langs havnen i solen.”
“Min mor er med på billederne i min konfirmationsbog.”

Det er dét, de husker dig for.

Ikke det, du selv bekymrer dig om.

Jeg ved godt, at det ikke lige quickfixer noget for dig. Eller at du så ’bare helt er ligeglad’ med din krop.

Det er heller ikke mit mål. Det er stadig helt okay, hvis du ønsker dig et vægttab eller en stærkere krop.


Men det behøver ikke ske gennem restriktioner, slankekur, pres eller ved at holde dig tilbage fra oplevelser, der kan blive til minder for livet.

Hvorfor opstår overspisning?
Ofte fordi du:

  • Spiser for lidt i løbet af dagen

  • Har for mange “forbudte” fødevarer

  • Er stresset, overvældet eller træt

  • Forsøger at kontrollere kroppen for hårdt

Jo mere du strammer grebet og kontrollerer - jo større er risikoen for, at det “slår tilbage” når du ikke kan holde det ud længere.

Og det er helt naturligt.

Et andet perspektiv
Hvad hvis fokus i stedet var:

  • At spise nok og regelmæssigt

  • At give plads til alle fødevarer

  • At lytte til kroppen – ikke bekæmpe den

…selvom det kræver mod at gå imod de budskaber, vi konstant bliver mødt af på de sociale medier og i omverdenen – at du skal være slank for at være god nok.


I stedet for:  

“Hvad bør jeg spise og hvor lidt kan jeg spise - for at tabe mig hurtigst?”


👉Prøv:

“Hvad har min krop egentlig brug for lige nu?”

”Hvad ville være rart?”

”Hvad ville være nydelsesfuldt lige nu?”

”Hvad ville være en fed oplevelse – alene eller med dem, jeg holder mest af?”

Vil du have min hjælp til at finde kropsro og madro?

En introsamtale med mig foregår (helt uforpligtende) over telefonen eller online - så du kan se, om vi er det rigtige match. Jeg ved, du nok har prøvet mange andre ting af før - og fået blandede resultater. Du skal have ro i maven når du starter et forløb med mig - og derfor giver jeg dig en halv times helt gratis snak med mig - det er din tid og du kan bruge den som du vil.


Længes efter en sommer med mindre madstress og færre overspisninger?

Start her 👇


☀️ Sådan slipper du for endnu en slankekur før sommerferien

☀️ Sommer med mere madro og mindre overspisning


Læs mere

Fra kropsstress til kropsro – uden at fikse eller elske kroppen først

Kropsro handler sjældent om kroppen. Positive spejlsætninger og selvkritik hjælper sjældent på kropsstress. Lær, hvordan du kan tage små skridt mod ro og nærvær ved at fokusere på det, der virkelig betyder noget i dit liv – uden at skulle elske eller ændre din krop først.

Hvis “elsk din krop som den er” var løsningen, så havde kropsro været nemt.

Men kropsstress forsvinder sjældent af flere øvelser foran spejlet med positive spejlsætninger.

Og ærligt? At elske sin krop kan være virkelig svært – uanset hvordan den ser ud.

Måske føles det for dig også som endnu et uopnåeligt krav:
“Nu skal jeg også kunne elske min krop.”

Og hvad sker der, når det ikke lykkes?

Så kan det føles som et ekstra nederlag. Endnu en fiasko. Det er som om, vi hele tiden får besked om, at der er noget galt med os — og at løsningen er at rette det, elske det eller ændre det.

Men det hjælper sjældent på følelsen af kropsstress.

Kropsro handler ikke om kroppen

At lykkes med kropsro handler faktisk ikke om at fokusere mere på kroppen.

Kropsro handler om at flytte fokus væk fra kroppen.

Ikke fordi kroppen ikke betyder noget — den bærer dig jo gennem hele livet, og den fortjener omsorg og respekt. Men kropsro handler ikke om, hvorvidt kroppen er “rigtig” eller “perfekt”.

Kropsro handler om dig, og om det liv, du ønsker at leve.

Du fortjener at mærke, at dit liv er så meget mere end din krop. Du er ikke kun et udseende, et spejlbillede eller noget, der skal fixes. Du er et menneske med drømme, relationer, interesser og længsler.

Hvordan du finder kropsro

Oftest kommer kropsro ikke af at tænke mere på kroppen. Den kommer af at give dig selv lov til at vende tilbage til alt det, der gør livet meningsfuldt for dig:

  • Til de ting, der giver dig glæde

  • Til de ting, der føles vigtige

  • Til de ting, der minder dig om, at du er mere end kroppen alene

Alle de ting kan du gøre med den krop, du har lige nu. Du behøver ikke at fikse den først eller forsøge at elske den, før du kan gøre det, der er vigtigt for dig.

Et nyt perspektiv på kropsro

Måske er spørgsmålet, du behøver at stille dig selv, ikke:
Hvordan får jeg min krop til at føles rigtig?

Men i stedet:
Hvad er et lille skridt, jeg kan tage hen imod noget, der faktisk er vigtigt for mig?

Noget, der giver dig værdi.
Noget, der skaber tilfredshed.
Noget, der minder dig om, at du er her for at leve — ikke for at vurdere dig selv.

Små skridt mod kropsro

Jeg ved godt, det her er svært. Rigtig svært. Faktisk er det noget af det sværeste, jeg arbejder med mine klienter om.

Men når vi har fokus på noget, der virkelig betyder noget (stort som småt), kan vi have svært ved samtidig at fokusere på, hvordan kroppen føles forkert.

Med øvelse, erfaring og tiden kan det føles som et naturligt skridt – og derfor bliver fokus på kroppen mindre.

Gør dette:

I dag kan det lille skridt være noget så simpelt som:

  • At tage en pause fra spejlet eller vægten

  • Fokusere på en aktivitet, du elsker

  • Mærke efter, hvad der virkelig betyder noget for dig

Det behøver ikke være stort. Men hvert skridt, hvor opmærksomheden flyttes væk fra kroppens “forkerthed” og hen imod det, der giver dig livskvalitet, er et skridt mod kropsro.

Du kan også aktivere dine sanser lidt ekstra:

  • Hvordan føles det at gå den tur?

  • Hvordan smager kaffen?

  • Hvordan føles krammet fra dine nærmeste?

Tag dit første skridt mod kropsro – med min støtte

Føles det svært at vide, hvor du skal starte? Det kan jeg godt forstå. Jeg tilbyder en gratis introsamtale, hvor vi sammen finder små, konkrete skridt, du kan tage i dag for at flytte fokus væk fra kroppen og hen mod det, der giver dig glæde og mening.

👉 Book din gratis samtale her og oplev, hvordan du kan få mere ro, nærvær og tilfredshed i dit liv – uden at skulle elske eller ændre din krop først.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

Læs mere