Stop med at please alle andre: Sådan sætter du (k)ærlige grænser – og undgår overspisning

Kæmper du med overspisning, tanker om vægt og en følelse af at miste kontrollen med mad – selvom du “godt ved bedre”?

Så handler det måske ikke kun om mad.

For mange kvinder midt i livet hænger people pleasing, manglende grænsesætning og overspisning tæt sammen. Når du igen og igen tilsidesætter dine egne behov for at gøre andre tilfredse, skaber det et indre pres. Og mad kan blive måden, du dulmer det pres på.

Her får du en konkret guide til at stoppe med at please – og begynde at sætte (k)ærlige grænser, så du ikke længere behøver bruge mad til at håndtere ubehaget.

Hvad er people pleasing – og hvorfor gør vi det?

People pleasing er ikke svaghed.
Det er en strategi, du har lært.

Måske har du tidligt erfaret, at:

• Uenighed skaber konflikt eller afstand

• Anerkendelse er lig med værdi

• Du har ansvar for andres følelser

• Du bliver elsket for at være “nem”, “dygtig” eller “hjælpsom”

Mange kvinder i 40’erne, 50’erne og 60’erne er vokset op med en stærk forventning om at være rummelige, pligtopfyldende og selvopofrende. Det er som sådan ikke et problem.

Problemet opstår først, når omsorgen for andre sker på bekostning af dig selv.

Når du forstår, at pleasing engang var en klog overlevelsesstrategi, kan du begynde at ændre mønsteret – uden at skamme dig.

Sammenhængen mellem people pleasing og overspisning

Hvis du vil bryde med overspisning, er det vigtigt at se på, hvad der sker før du spiser.

Spørg dig selv:

• Overspiser jeg oftere efter sociale sammenkomster?

• Når jeg ikke får sagt fra til ubehagelige kommentarer omkring min krop

• Efter jeg har sagt ja til noget, jeg egentlig ikke havde lyst til?

• Når jeg føler mig overset, presset eller taget for givet?

Når du ikke sætter en ydre grænse, opstår der ofte en indre spænding.
Den spænding kan føles som uro, rastløshed eller tomhed.

Mad kan midlertidigt dulme følelsen.

Det betyder ikke, at du mangler viljestyrke.
Det betyder, at du mangler grænser.

Guide: Sådan stopper du med at please og sætter sunde grænser

Her får du en praktisk og realistisk tilgang til grænsesætning – uden at blive hård eller afvisende.

1. Skift fokus: Fra “Hvad vil de have?” til “Hvad kan jeg?”

People pleasing starter ofte med automatisk at spørge:
Hvad forventer de af mig?

Prøv i stedet at spørge:
Hvad har jeg kapacitet til?

Eksempler på (k)ærlige grænser:

• “Jeg vil gerne hjælpe, men jeg har ikke overskud i denne uge.”

• “Det kan jeg ikke lige nu.”

• “Jeg har brug for at prioritere noget andet.”

Du afviser ikke personen.
Du respekterer din egen grænse.

2. Stop med at overforklare

Mange pleasers føler, at de skal retfærdiggøre deres nej. Men du skylder ikke nogen en forklaring.

Du må gerne bare sige:

• “Det passer mig ikke.”

• “Det har jeg ikke mulighed for.”

Punktum.

Jo mere du forklarer, jo mere signalerer du ubevidst, at din grænse kræver godkendelse.

Det gør den ikke.

3. Start småt, hvis du vil undgå overspisning som reaktion

Hvis du har sagt ja i årtier, kan et nej aktivere skyld og uro – og dermed trigge overspisning pga ubehaget.

Derfor: start småt.

• Svar lidt langsommere på beskeder

• Sig: “Jeg vender lige tilbage”

Dit nervesystem skal erfare, at relationer ikke bryder sammen, fordi du sætter grænser.

4. Lær at tåle ubehaget – uden at spise det væk

Når du stopper med at please, vil det føles forkert i starten.

Du kan opleve:

• Skyldfølelse

• Indre uro

• Tanker om at være egoistisk

• Stærk trang til at spise

Det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert.

Det er et tegn på, at du bryder et gammelt mønster.

Prøv i stedet:

• At trække vejret roligt i 2–3 minutter

• At skrive dine tanker ned

• At minde dig selv om: “Jeg må godt være her.”

Ubehag er midlertidigt. Det kan føles permanent – men alle følelser er forbigående.

5. Husk: Andres skuffelse er ikke dit ansvar

En af de største årsager til people pleasing er frygten for at gøre andre skuffede eller kede af det.

Men du kan godt være:

• Venlig og sige nej

• Empatisk og have grænser

• Kærlig og stadig vælge dig selv

At sætte sunde grænser betyder ikke, at du er egoistisk.
Det betyder, at du inkluderer dig selv og dine egne behov i relationen.

Hvorfor grænsesætning kan mindske overspisning

Når du begynder at tage dine behov alvorligt:

• Falder den indre spænding.

• Mindskes følelsen af at være overvældet.

• Bliver trangen til at dulme med mad mindre intens.

Du stopper ikke med at overspise, fordi du “tager dig sammen”.

Du stopper, fordi du ikke længere skal sluge dine egne behov og dermed opstår ubehaget ikke på samme måde.

Klar til næste skridt?

Det handler om grænser.
Om selvrespekt.
Om at turde fylde – også midt i livet.

Hvis du kan genkende dig selv i people pleasing og overspisning, så ved du også, at det her ikke handler om mere kontrol eller disciplin.

Er du klar til at tage næste skridt og booke en gratis introsamtale?

Du behøver ikke kæmpe alene.

Fra kropsstress til kropsro – uden at fikse eller elske kroppen først

Hvis “elsk din krop som den er” var løsningen, så havde kropsro været nemt.

Men kropsstress forsvinder sjældent af flere øvelser foran spejlet med positive spejlsætninger.

Og ærligt? At elske sin krop kan være virkelig svært – uanset hvordan den ser ud.

Måske føles det for dig også som endnu et uopnåeligt krav:
“Nu skal jeg også kunne elske min krop.”

Og hvad sker der, når det ikke lykkes?

Så kan det føles som et ekstra nederlag. Endnu en fiasko. Det er som om, vi hele tiden får besked om, at der er noget galt med os — og at løsningen er at rette det, elske det eller ændre det.

Men det hjælper sjældent på følelsen af kropsstress.

Kropsro handler ikke om kroppen

At lykkes med kropsro handler faktisk ikke om at fokusere mere på kroppen.

Kropsro handler om at flytte fokus væk fra kroppen.

Ikke fordi kroppen ikke betyder noget — den bærer dig jo gennem hele livet, og den fortjener omsorg og respekt. Men kropsro handler ikke om, hvorvidt kroppen er “rigtig” eller “perfekt”.

Kropsro handler om dig, og om det liv, du ønsker at leve.

Du fortjener at mærke, at dit liv er så meget mere end din krop. Du er ikke kun et udseende, et spejlbillede eller noget, der skal fixes. Du er et menneske med drømme, relationer, interesser og længsler.

Hvordan du finder kropsro

Oftest kommer kropsro ikke af at tænke mere på kroppen. Den kommer af at give dig selv lov til at vende tilbage til alt det, der gør livet meningsfuldt for dig:

• Til de ting, der giver dig glæde

• Til de ting, der føles vigtige

• Til de ting, der minder dig om, at du er mere end kroppen alene

Alle de ting kan du gøre med den krop, du har lige nu. Du behøver ikke at fikse den først eller forsøge at elske den, før du kan gøre det, der er vigtigt for dig.

Et nyt perspektiv på kropsro

Måske er spørgsmålet, du behøver at stille dig selv, ikke:
Hvordan får jeg min krop til at føles rigtig?

Men i stedet:
Hvad er et lille skridt, jeg kan tage hen imod noget, der faktisk er vigtigt for mig?

Noget, der giver dig værdi.
Noget, der skaber tilfredshed.
Noget, der minder dig om, at du er her for at leve — ikke for at vurdere dig selv.

Små skridt mod kropsro

Jeg ved godt, det her er svært. Rigtig svært. Faktisk er det noget af det sværeste, jeg arbejder med mine klienter om.

Men når vi har fokus på noget, der virkelig betyder noget (stort som småt), kan vi have svært ved samtidig at fokusere på, hvordan kroppen føles forkert.

Med øvelse, erfaring og tiden kan det føles som et naturligt skridt – og derfor bliver fokus på kroppen mindre.

Gør dette:

I dag kan det lille skridt være noget så simpelt som:

• At tage en pause fra spejlet eller vægten

• Fokusere på en aktivitet, du elsker

• Mærke efter, hvad der virkelig betyder noget for dig

Det behøver ikke være stort. Men hvert skridt, hvor opmærksomheden flyttes væk fra kroppens “forkerthed” og hen imod det, der giver dig livskvalitet, er et skridt mod kropsro.

Du kan også aktivere dine sanser lidt ekstra:

• Hvordan føles det at gå den tur?

• Hvordan smager kaffen?

• Hvordan føles krammet fra dine nærmeste?

Tag dit første skridt mod kropsro – med min støtte

Føles det svært at vide, hvor du skal starte? Det kan jeg godt forstå. Jeg tilbyder en gratis introsamtale, hvor vi sammen finder små, konkrete skridt, du kan tage i dag for at flytte fokus væk fra kroppen og hen mod det, der giver dig glæde og mening.

👉 Book din gratis samtale her og oplev, hvordan du kan få mere ro, nærvær og tilfredshed i dit liv – uden at skulle elske eller ændre din krop først.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

Er ultraforarbejdet mad farligt?

Sandheden om det, ingen fortæller dig om ultraforarbejdet mad.

Nu må du ikke hade mig for at sige det her – men jeg spiser ultraforarbejdet mad til daglig.
Ja, også som ernæringsfaglig.

Ikke fordi ultraforarbejdet mad er det bedste valg i teorien.
Men fordi det ofte er det mest realistiske valg i praksis – og fordi ernæring ikke kun handler om næringsstoffer, men også om liv, hverdag, overskud og sammenhæng.

Jeg lever et helt almindeligt liv. Ligesom dig.
Et liv med børn, arbejde, travle dage, perioder med stress og begrænset energi.

Jeg elsker faktisk at lave mad – men jeg kan (og vil) ikke lave alting fra bunden. Og nogle dage orker jeg det simpelthen ikke.
Og det er her, nuancerne i debatten om ultraforarbejdet mad bliver vigtige.

Ultraforarbejdet mad er ikke automatisk farligt

Begrebet ultraforarbejdet mad bliver ofte brugt meget sort-hvidt.
Som om alle fødevarer i den kategori er noget, vi helst helt skal undgå.

Men virkeligheden er mere kompleks.

Mange ultraforarbejdede fødevarer bidrager faktisk med:

• Vigtige næringsstoffer

• Fuldkorn

• Fibre

• Protein

• Stabilitet og holdbarhed i en travl hverdag

Og ja – de kan indeholde tilsætningsstoffer.

Skal man være bange for tilsætningsstoffer?

Tilsætningsstoffer i Europa er godkendte, testede og regulerede.

De bruges for at sikre:

• Holdbarhed

• Fødevaresikkerhed

• Konsistens

• Kvalitet

For langt de fleste mennesker er der ingen grund til at være bange for tilsætningsstoffer i de mængder, vi får gennem en almindelig og varieret kost.

Frygten for tilsætningsstoffer fylder ofte mere i debatten end i den videnskabelige evidens.

Det bedste valg er ofte det, der faktisk bliver spist

Et vigtigt ernæringsprincip, som ofte bliver glemt, er dette:

👉 Det bedste valg er ikke det perfekte – men det, der bliver gjort.

For eksempel:
En salat med købedressing er langt bedre end slet ingen salat.
Hvis en færdig dressing gør, at du får spist dine grøntsager – så er det et sundt valg.

Mange dropper grøntsager, fuldkorn eller måltider helt, fordi det hele skal være “rigtigt”, “rent” og hjemmelavet.

Det gavner sjældent sundheden på den lange bane.

Fuldkorn er stadig fuldkorn – også når det er købt i supermarkedet

Fuldkorn er veldokumenteret sundt og hænger blandt andet sammen med:

• Bedre mæthed

• Lavere risiko for hjerte-kar-sygdom

• Bedre tarmfunktion

Og fuldkorn tæller også, når det kommer fra:

• Købebrød

• Toast

• Boller fra fryseren

Du behøver ikke bage dit eget surdejsbrød for at spise sundt.

Købe-fuldkornsbrød er et glimrende og praktisk valg, især når hverdagen er travl – og især hvis alternativet er slet ikke at få fuldkorn.

Hos os køber jeg ofte fuldkornsbrød på tilbud og smider det i fryseren. Du kan med fordel gå efter ‘Fuldkornslogoet’ eller ‘Nøglehullet’ når du handler - det gør det ekstra nemt at navigere nede i supermarkedet.

Ernæring skal kunne fungere i et almindeligt liv

I en perfekt verden – uden stress, uden børn der sover dårligt, uden arbejde og mental load – kunne vi måske lave alt fra bunden og spise helt efter bogen.

Men vi lever ikke i en perfekt verden.
Vi lever i en virkelig verden.
En verden med rod, travlhed og behov for fleksibilitet.

Sundhed handler ikke om kontrol, men om balance over tid.
Og ultraforarbejdede fødevarer kan sagtens have en plads i en sund kost – uden dårlig samvittighed.

Så ja:
- Spis du bare købedressingen.
- Og fuldkornsbrødet.
- Og frysepizzaen indimellem.

Sundhed skal passe ind i livet – ikke omvendt.

Er du også sundhedsforvirret?

Book en gratis introsamtale, og få hjælp til at finde madro, stoppe overspisning og skabe en hverdag, der giver mening for dig.

Sådan undgår du at spise alt halloween slikket på en gang

Tre effektive tips til at undgå uopmærksom slik-spisning i 'slik-sæsonen' 🎃

I dagens halloween special får di de tre letteste tips til at undgå uopmærksom slik-spisning her i “Slik-sæsonen”, som jeg ynder at kalde den. 

Det begynder med Halloween og går så over i december og juleguf. 

Der er pludselig kager og slik i kæmpe mængder overalt hvor vi kommer - i hvert fald for de fleste flere søde sager, end man plejer at have tilgængeligt. 

Og når der er mere slik tilgængeligt? 

Ja - du gættede rigtigt: 

så spiser vi mere slik. 

Så her får du mine 3 bedste tip til mindre uopmærksom slik-spisning:

TIP #1

🍬 Vælg på forhånd hvor meget slik du har lyst til at spise i dag. 

Det kan være du vil gøre plads til at spise 5, 10, 15, 20 stykker slik - men uanset hvor meget - så er det en god ide at beslutte sig på forhånd. 

Ellers tager det ene stykke det næste - og så får man meget hurtigt spist mere end man egentlig havde tænkt sig. Hvis du på forhånd beslutter hvor meget du vil nyde, er der en større chance for, at du ikke falder i overspisning. 

TIP #2

🍫 Nyd det. Smag virkelig efter - få så meget ud af det som du overhovedet kan. 

Når vi virkelig er opmærksomme på det, vi spiser og smager efter med alle sanser og fuldt fokus - så er der stor chance for ikke at føle sig snydt bagefter. Du har nemlig FÅET NOGET UD af din slikspisning. Den har været ‘tilladt’ fordi den er planlagt (Tip #1) og fordi du har tilladt dig selv at nyde det. 

TIP #3

🍭 Tilgængelighed. Hvor opbevarer du dit slik når det ikke bevidst slik-spisnings-tid? 

Hvis dit slik er synligt og tilgængeligt hele tiden er der en stor sandsynlighed for, at du bliver fristet til at spise af det - også når du ikke har planlagt det. Sådan er vi mennesker bare indrettet: vi spiser når der er mad tilgængeligt fordi det engang har sikret os overlevelse. Så hjælp dig selv - og placer slikket et andet sted end tæt på dig. 

Og kan du så have en RIGTIG (U)HYGGELIG HALLOWEEEEEN!  🎃👻🦇

Er du træt af, at overspisning mad-tanker fylder ALT?

Væltes du omkuld af følelser, overvældelse og uro?

Bliver overspisningerne din 'redning' i en presset hverdag, hvor alting kun lige hænger sammen?

Du kan sagtens ændre på det - men måske du ikke kender redskaberne endnu?

Book en gratis snak med mig - og hør hvordan vi sammen hjælper dig ud af overspisninger og til madro og kropsro.

Ingen forpligtelser - bare en snak med mig om dine muligheder.

Du kan få et roligt forhold til mad - allerede inden jul! 

Sådan undgår du overspisning i julen - gør juleslik mindre magisk

Sådan gør du juleslikket mindre magisk og undgår overspisninger i december

Wait what Matilde!? 😲

Begynder du at jule allerede?? 

Overhovedet ikke. 😜

Og hvis du ligesom jeg helt chokeret har rystet på hovedet over, at juleslik og pebernødder allerede her i oktober har fundet vej ind på de bedste pladser i supermarkederne - så er vi på samme hold. 
 
MEN – hæng lige i!

For der er faktisk en GIGANTISK fordel ved, at du allerede nu kan få adgang til al juleslikket og kagerne.

 
Fordi 👇

Når 'særlig' mad er i begrænset adgang og noget, man kun spiser sjældent – så bliver det endnu mere interessant.
 

Med andre ord:
 
Jo før og jo mere adgang du har til juleslikket - jo mindre interessant kan det gå hen og blive.

Føler du, at du ikke kan stoppe igen, når først du er i gang med juleknas og slik?

Har du en forestilling om, at det hele smager helt magisk og fantastisk lige meget hvor meget du får spist?

Det er en klassiker – du tager hjemmefra til en julefrokost med alle de bedste intentioner om ikke at spise slikket, småkagerne og ikke spise for meget af medister, frikadeller og den brune sovs.Du skal i hvert fald ikke have ris a’ la mande og småkagerne.

Du tænker, at det kan du sagtens klare - hvis du lige tager dig lidt sammen.
 
Kan du genkende det?

 
Paradoksalt nok virker begrænsninger og regler bare virkelig dårligt på den menneskelige hjerne.
 

Du kan ikke ’tage dig sammen’ ud af overspisninger.

Altså – hvis du allerede nu i oktober begynder at spise juleslik så kan din hjerne vænne sig til det i så stor en grad, at du undgår at kaste dig frådende over juleskum, chokoladejulemænd og pebernødder i julemåneden hvor du endelig må og giver dig selv lov.
 

Det er nemlig kun jul én gang om året – og derfor kan hjernen hurtigt falde i ’NU må jeg endelig – og det er lige om lidt slut – og skal den eddermame have én over nakken med det juleknas!’
 

Hvis du vil undgå den slags tænkning og efterfølgende overspisninger, som jo egentlig ikke er rart – så begynd allerede nu at øve dig lidt med julegodterne.
 

Formålet med denne øvelse, som man kalder Eksponering er, at du kan lære at være i verden med al slags mad og fristelser – uden at overspise i det når det ’endelig er tilladt’.
 
Formålet er, at du øver dig på at spise det, du har lyst til i den mængde, du har lyst til – uden det ender med overspisning.
 

Måske der er noget særligt, du synes er svært at holde dig fra i december?
 
Noget, du tænker, du kun må spise til jul og derfor kommer til at spise alt for meget af, når du endelig ’slipper kontrollen?’
 

• Køb det – spis det der hvor du normalt ville hygge dig med noget sødt. Altså - du skal gøre plads til det i dine daglige måltider. Det kunne fx være et stykke juleslik hver dag i madpakken som en lille dessert.

• Spis det med opmærksomhed og nydelse.

• Brug dine sanser – smag efter om du kan lide det så godt, som du husker det. Eller om du måske har en bestemt forestilling om, hvor lækkert det er. Men måske er det faktisk mindre lækkert end du husker??

• Når du spiser med fuld opmærksomhed og nydelse, kan du netop også bemærke, hvornår det faktisk ikke smager så godt længere.

• For der er et punkt, hvor nydelsen daler – hvor det ikke smager så godt som det gjorde, da du begyndte at spise. Det punkt skal du være opmærksom på – ved at smage efter og bemærke, hvad du oplever, mens du spiser.

Når du spiser juleslik, julekager eller andet julemad dagligt eller i hvert fald ofte vil din hjerne begynde at slappe af omkring det.

 
Du vil opleve, at du får færre cravings og færre overspisninger pga. det kontroltab, du normalt ville opleve ved den ’særlige’ sæson-fødevare.

Hjælp og behandling til dig, der vil stoppe dine overspisninger. 

Du behøver jo ikke stå med dine overspisninger alene.

Jeg er uddannet Overspisnings- og VaneCoach samt Vaneterapeut - og jeg arbejder individuelt med mine klienter om blandt andet at lære at alle fødevarer kan være en del af dit liv – uden det ender i overspisninger.

Sammen arbejder vi med helt konkrete redskaber til madro og kropsro.
 
Vi arbejder med at dine vaner ændres – så det ikke er maden, der fylder alt.

Du vil slippe for at opleve at miste kontrollen gang på gang og falde i overspisning.
 
Skal jeg også hjælpe dig?

Kontakt mig allerede nu - så kan du komme i gang med det samme.