Sandheden om mellemmåltider og snacks

 
Sandheden om mellemmåltider får du allerede lige nu:

 
Mellemmåltider skal være større end de fleste tror.

’Et æble’ eller ’en gulerod’ er for langt de fleste mennesker slet ikke nok til at mætte dig mellem to hovedmåltider – som er hele pointen med mellemmåltider.

Der skal mere mad til end lidt frugt eller grønt.
 

Så langt så godt.

Hvad man skal spise og hvornår vender jeg tilbage til lige om lidt.
 
Først skal vi lige have det her på det rene:

Hvad er egentlig et mellemmåltid?

Er der overhovedet forskel på mellemmåltider og snacks?

En snack er i min optik noget hurtigt, som man lige hapser

– fx en lille pose kiks, nødder, en müslibar eller noget i den dur. Et stykke frugt kan også fungere som en lille snack.

Et mellemmåltid er lidt mere mad, som man putter på en tallerken og sætter sig for at spise

- (mere eller mindre opmærksomt). Det er designet til at gøre dig ’let mæt’ – mellem hovedmåltiderne.
 
Et mellemmåltid består gerne af flere elementer fra de store næringsstofgrupper:

• Protein (kød, fisk, kylling, mejeriprodukter, æg, bønner...)

• Kulhydrat (brød, morgenmadsprodukter, kartofler, ris, pasta...)

• Fedtstof (fx i form af fedt fra smør, mayonaise, ost, pålæg - pesto. hummus, dressing, nødder...)

• Frugt/grønt/bær

• Noget sjovt’ som fx et eller andet sødt/salt (slik, nødder, chokolade, is, chips, kiks, kage...)

 
Rigtig mange af mine klienter er ret sultne om eftermiddagen.

Som vanecoach og overspisningscoach hører jeg ofte det her fra mine klienter:

”Jeg skal jo ikke spise noget nu – vi skal spise aftensmad lige om lidt”.

Men når de vender sultne hjem fra arbejde og ’nægter sig selv’ at spise et måltid om eftermiddagen sker der samtidig det, at de resten af dagen forfalder til at spise alle mulige tilfældige snacks og mad, som de ofte egentlig måske slet ikke har lyst til.

”Men det sker bare.”


Kan du genkende det?

Der er faktisk en rigtig god forklaring på, hvorfor man overspiser om eftermiddagen.

Kigger man på det med et perspektiv på sult og mæthed – så sker det ikke ’bare’.


Lad os regne på det:

Hvis man spiser frokost ved 12-tiden og aftensmad ved 19-tiden – ja så kan du jo selv klare regnestykket og se hvor mange timer, der går hvor man ikke får noget mad.

SYV TIMER!

I de syv timer er man til gengæld ofte relativt aktiv indtil man skal have aftensmad – og derfor når man selvfølgelig at blive ret sulten.

Det er ikke så mærkeligt, at man bliver træt og irritabel og kommer til at spise alt muligt om eftermiddagen.

Det er helt naturligt når man er rigtig sulten.
 
Derfor er et eftermiddagsmåltid i form af et sammensat mellemmåltid en rigtig god ide for langt de fleste – både børn og voksne – netop for ikke at falde i overspisning af alt muligt tilfældigt.

Bliver du også oversulten og overspiser om eftermiddagen?
 

Ja så er du altså ikke den eneste – og den gode løsning er at spise noget.
 
 
Størrelsen af et mellemmåltid vil jo variere og være individuel – men jeg kan komme med lidt eksempler fra min egen hverdag.
 
- Jeg spiser ofte noget nemt - fx en skive brød (rugbrød, knækbrød, franskbrød) med pålæg eller ost, et stykke frugt eller nogle druer og gulerodsstave og en sotehaps eller et par stykker slik/chokolade.
 
- Det kunne også være en portion skyr eller yoghurt med havregryn eller müsli og noget frugt/bær til.
 
- Lidt rester fra aftensmaden dagen før kan også sagtens være et fint mellemmåltid.
 
- Et stykke kage og måske lidt frugt eller grønt er også glimrende.
 
Altså – der er ikke en ’one size fits all’ type mad – men mængden skal gerne kunne holde dig let mæt i et par timer. Du kan med fordel tage tid på hvor længe dine måltider faktisk holder dig kørende - og se om du skal justere lidt til.
 

Jeg håber du er kommet lidt tættere på hvordan et mellemmåltid kunne se ud for dig?

 
Er du stadig er forvirret?

Tænker du på mad og madregler hele dagen?

Har du et forstyrret spisemønster, hvor du måske er meget restriktiv eller overspiser ofte?
 
Så fang mig lige her og få mit bedste bud på en løsning.

Du kan også få hjælp til madro og et afslappet forhold til mad – hvor dine tanker ikke er optaget af madregler og spisning hele dagen.
 
Første samtale er helt gratis og uforpligtende.
 
Jeg glæder mig til at snakke med dig.

Adventskalender: låge nummer 4

Undgå at bruge dig selv som skraldespand

Når vi øser for meget mad op – stiller store fade og skåle frem så bliver vi fristet til at spise mere end vi egentlig er sultne efter.

Vi får hældt en masse mad op - spiser os igennem det - men opdager ofte at vi ikke kan spise det hele eller ikke har lyst til mere.


Så står du med et valg: vil du spise det hele eller levne resten?!

 
Jeg tror ikke der er er nogen af os, der har decideret lyst til at smide mad ud.


For det første er det jo mad, vi har betalt gode penge for – så det føles dumt at smide det ud.

Madspild føles også dumt fordi vi jo gerne vil passe på vores klima og jordklode.
 
Men.


Hvis du spiser videre selvom du egentlig allerede ér blevet mæt – så bruger du faktisk din mave som skraldespand.
 

En vigtig pointe er nemlig:

Hvornår er maden egentlig spildt?
 

Det er den allerede i dét sekund, du har lavet for meget mad eller øst for meget op på din tallerken.

Ikke der hvor du levner det, du ikke kan spise.

 
Det er derfor præcis det samme ’spild’ hvis du smider det ud som hvis du spiser det.
 

Du får ikke noget godt ud af at spise det, hvis du ikke er sulten efter mere.

Det eneste, der sker, er at du bliver overmæt, utilpas og sikkert også tænker ”Uhh – det skulle jeg ikke have gjort – nu tager jeg nok på”.

Så i dag handler det om at øve sig i at levne. 
 

Er du bange for at gå glip af noget godt eller føler du dig snydt for at spise videre?

Hvis det handler om, at du er bange for at gå glip af maden – fordi det er lækkert, det har taget lang tid at lave eller du sjældent får det – så husk dig selv på, at du jo altid kan spise det samme igen på et andet tidspunkt.


Hvis du på magisk vis kunne få det her lige når du ville have det – ville du da spise videre nu?

 
Ingen forhindrer dig i at spise mere senere når du igen er sulten. Men lige nu – hvor du er mæt vil det ikke give dig mere nydelse.
 
 
Lige om lidt får du gode praktiske tips til ikke at skulle levne for meget og undgå madspild.
 
 
Men først håndterer vi lige selve det at levne og ikke at bruge sig selv som skraldespand.

 
Undgå at bruge dig selv som skraldespand

Brug de her sætninger, når du har svært ved at levne eller smide mad ud:

• ”Når jeg levner, er jeg virkelig god til at lytte til min krops signaler og det er vigtigt for mig.”

• ”Når jeg levner, får jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter et måltid – fordi jeg ikke er oppustet, har kvalme eller ondt i maven af at have spist for meget.”

• ”Jeg har betalt de samme penge for maden uanset om jeg spiser eller levner den. Jeg får jo ikke pengene tilbage.”

• ”Al mad har fortjent opmærksomhed.”

• ”Jeg kan jo bare levne det, der er mindst lækkert.”

• ”Hvis jeg hver dag levner det, jeg ikke kan lide eller spise har jeg faktisk en chance for at tage mindre på – eller måske endda tabe mig lidt.”

• "Jeg kan jo bare gemme det til senere hvor jeg bliver sulten eller får lyst til at spise igen."

 

Praktiske tips til at undgå at skulle levne for meget:

• Brug mindre tallerkner, skåle og glas. Stort service får os til at spise mere fordi det ’ser ud af lidt’ hvis der ligger en portion mad på en meget stor tallerken. Omvendt ser samme portion større ud på en lille tallerken – og dermed kan vi føle os mere tilfredse med portionen og ikke føle os snydt.

• Mærk efter om du er meget eller lidt sulten inden du øser op på din tallerken.

• Øs mindre mad op end du umiddelbart tænker, du kan spise. Du kan altid tage mere hvis du kan spise mere. Hvis du spiser i buffet eller der er et stort udvalg kan du smage lidt af det hele og tage mere af det, du rigtig godt kan lide.

• Lav mindre portioner mad – så du undgår at have for meget mad.

 
Rigtig god fornøjelse med øve dig på at levne – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.


Vil have de andre gode redskaber jeg har givet her i adventskalenderen 'Madro i december'?

Hvis du nu sidder og tænker, at du har vist behov for lidt mere støtte fra mig til at stoppe overspisningerne - så får du den første snak med mig ganske gratis lige her (ganske uforpligtende og gratis) - så ser vi om jeg er det rette til at hjælpe dig videre ud af overspisning og madstress med et individuelt forløb.

Adventskalender: låge nummer 3

Sådan undgår du at blive presset til at spise i julen

Det kan være vildt svært at sige nej tak til mad og søde sager her i december.


Der ligger rigtig mange forskellige årsager til grund for dette – men en af de klassiske forhindringer for at sige nej tak selvom man egentlig ikke har lyst til at spise mere er, at man er bange for at gøre nogen kede af det eller skuffe nogen.
 

Det er bestemt heller ikke rart at påføre andre negative følelser – at skuffe nogen når de nu har gjort sig så stor umage med at lave lækker mad og gøre det hyggeligt.
 

Men hvis du selv skulle vælge i den situation – og du på magisk vis ikke ville skuffe nogen – hvad ville du så gøre?

 
Ville du spise videre eller stoppe fordi du faktisk var mæt eller ikke havde lyst til mere?
 
Når vi spiser for ikke at skuffe andre eller gøre mormor ked af det er det sådan set meget omsorgsfuldt overfor den anden.
 
Men ikke overfor dig selv.

 
For hvis du spiser for at please andre – så ender du jo kun med at skuffe du dig selv.


”Det er ikke så vigtigt - så længe der er fred og jeg undgår konflikter" tænker du måske?

Men for mange af mine klienter ender det med en december med en masse uopmærksom spisning og deciderede overspisninger når de spiser mad de ikke havde lyst til - blot for ikke at skuffe nogen.
 
 
Der ligger selvfølgelig nogle overbevisninger til grund for, at man har svært ved at sige nej tak af frygt for at gøre andre kede af det  eller skuffede.
 
 

• At du tænker at det vil påvirke jeres relation negativt hvis du siger nej tak.

• At du tror, at det betyder meget for de andre, at du spiser deres mad og at det vil få negative konsekvenser, hvis du siger nej tak.

• At det er vigtigere, at du siger ja tak og spiser end at du lytter til din egen krops signaler og lever efter dine egne værdier og hvad, der er vigtigt for dig.

 
 
Vi kan ikke gøre alle glade – og det er faktisk heller ikke meningen.
 
Det har bestemt aldrig været meningen, at DU skal gøre alle glade.

Men når de bliver sure eller kede af det, kan det føles som dit ansvar at bevare julefreden.
 
 
Har du oplevet det her?
 
Når du siger nej tak – bliver du mødt med:
 
”Kan du ikke lide det?”
 
”Er du nu på kur igen?”
 
”Jamen det er jo kun jul én gang om året – og jeg har stået i køkkenet hele dagen!”
 
 

Kunne du genkende det?


Her er løsningen på det, du kan sige, som virker allerbedst til at sige fra, sætte grænser og sige høfligt nej tak:

 
”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”


VIGTIGT: det skal siges i et helt neutralt og venligt tonefald.

 
Når du så bliver presset til at spise igen – så gentager du ganske enkelt præcis det, du lige har sagt:

 
”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”

 
Så bliver du måske bliver presset igen – og så siger du bare præcis det samme igen:
 

”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”
 

Når man gentager sig selv med samme argument eller fakta bliver det til sidst svært for den anden at blive ved med at presse på.

 
Hvis du diskuterer med dem eller fremsætter nye årsager eller argumenter for ikke at spise mere – så bliver der åbnet en mulighed for diskussion.

 
Men at sige ” Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere” er faktisk ikke til at diskutere med i længden.
 
 
OBS: Du skal nok være lidt standhaftig her – især hvis du er vant til at sige ja tak selvom du egentlig mener nej tak.
 
 
Hvis du vil være lidt ekstra høflig i situationen, kan du også tilføje en lille ekstra sætning:

”Jeg ville ønske jeg kunne spise mere – men jeg er mæt. Måske jeg kunne bede om opskriften?”
 
Man kan også bede om at få en portion sat til side eller få lidt med hjem til senere – hvis du altså har lyst til det.
 

Og ellers er det faktisk helt okay at sige nej tak.
 
 
Du vil nok opleve at det ikke er så nemt som det lyder.
 
Du vil nok stadig have en oplevelse af, at der er nogen, der bliver skuffede eller ked af det.
 
Og ved du hvad? Det kan også sagtens ske.

 
Der er faktisk mennesker, der bliver skuffede over at andre ikke spiser det, de tilbyder dem.
 

For at bryde den forhindring du har for at sige nej tak, kan du prøve at gå lidt nysgerrigt til værks og stille dig selv de her mønsterbrydende spørgsmål:
 

• Hvem helt præcist er det, der bliver ked af det eller skuffet – i den konkrete situation? Man kan have en tendens til at tænke at alle bliver kede af det – men det i virkeligheden måske kun er ens nabo, svigermor eller farmor.

• Hvor længe  er denne person faktisk ked af det? Er det hele tiden mens I er sammen? Eller er det ganske kort – måske et par minutter? Måske varer det ganske kort tid – og så er personen videre til noget andet.

• Hvor mange kommentarer får du faktisk på at takke nej?

• Er du villig til at være i dét ubehag, som opstår fordi du skal holde et ubehag ud i fx et par minutter og få to-tre kommentarer på, at du takker nej til mere?

 
 
 På den lange bane er det helt klart den gode løsning at sige nej tak og stå imod at blive presset til at spise mere.
Det er ikke nemt – og det vil være forbundet med ubehag.

 
På den korte bane er det indimellem nemmere bare at spise noget mere – men det giver også ubehag at man er blevet for mæt, at man føler man endnu engang ikke kunne styre sig.

 
Så der skal man lære at træffe en bevidst beslutning ud fra det, der på den lange bane vil virke bedst for en selv.
 
 
Man kan altså vælge at man godt kan udholde det ubehag, der er forbundet med at gøre andre kede af det ved at sige nej tak – fordi det er vigtigere at træffe et valg ud fra det, der er vigtigt for én selv.

 
I andre situationer kan man vælge, at man helt bevidst siger ja tak til lidt mere end man egentlig har lyst til – for husfredens skyld. Det kan være at der er én særlig person eller situation, hvor du faktisk godt vil spise lidt ekstra fordi konflikten eller opmærksomheden forbundet med din afvisning af maden koster dig for meget.

Gør man dét bevidst og helt med vilje kan det føles som en okay strategi i visse situationer.

 
Rigtig god fornøjelse med øvelsen i at sige nej tak – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.

 

Sommer med mere madro og mindre overspisning

Jeg skriver ikke sommer uden overspisning – for det kan jeg ikke love dig.

Men hvis du har en tendens til at slippe dine gode vaner og gå all in på sommerens lækkerier – for så efter ferien at have taget en del på – så er det her nok for dig.

Hvad fungerer godt for dig – som gør, at du får mindre overspisning?

Hvis du allerede har nogle gode vaner, der virker godt i din hverdag – så start med at få et overblik over det, der fungerer godt - skriv dem ned.

Det virker måske simpelt – men vi behøver ikke smide alle gode vaner ud ad vinduet fordi vi holder ferie og fri. Vi behøver faktisk heller ikke gå i panik over at skulle holde ferie, som mange af mine klienter gør. Deres erfaringer har nemlig været at de på deres sommerferier bliver udsat for så mange fristelser, at det har været nærmest umuligt at undgå is, grillpølser og drinks på terrassen i solen.

En meget vigtig pointe er, at du netop ikke skal undgå alt dette. MEN at du skal prioritere det, du helst vil have. Afsavn - at føle man skal undvære noget eller går glip af nydelse og oplevelser, er den direkte vej til cravings og kontroltab + overspisning.

Hvis du holder fokus på nogle få gode vaner i stedet for at slippe det hele – så kan du komme tilbage fra ferien uden en følelse af at skulle ’starte forfra’.

Undgå den ‘onde overspisnings cirkel’:

Er du en af de mange, der ikke lige nu har en masse gode vaner?

Så er du heldig, for jeg har samlet 8 tips til dig  – som er gennemtestede og virker rigtig godt for at få mere madro og mindre overspisning i din ferie.

Du får dem lige her:

De her 8 tips virker (næsten) altid for mine klienter:

1. Stabilt måltidsmønster - spis gode måltider over dagen – og planlæg gerne snacks og søde ting hvis du har lyst – som en del af dine måltider. LÆS MERE OM STABILT MÅLTIDSMØNSTER HER

2. Spis efter sult og mæthed – for det meste. For der vil være tidpunkter, hvor vi har lyst til at spise eller måske vi ikke vil gå glip af en oplevelse sammen med andre – fx en is eller en drink i solnedgangen - og derfor skriver jeg for det meste. Det er okay indimellem at prioritere at spise af lyst - ikke kun af sult. Men øv dig i at spise når du mærker sult - og stoppe når du er mæt. LÆS OM SULT HER

3. Hold ferie uden afsavn – undgå kur, detox, faster og restriktioner på din ferie – uden så at gå all in fordi det hele bare kan være lige meget.

4. Gør plads til nydelse – du kan eventuelt planlægge din dags måltider lidt, så du kan se frem til noget lækkert.

5. Stop op og mærk efter hvad du har behov for – lige der, hvor du har lyst til at spise uden sult. Måske det faktisk er at spise – eller måske det egentlig er noget helt andet, du har behov for. Brug et par minutter - eller bare nogle få sekunder - på at mærke hvad du har brug for.

6. Hold pauser – til dig selv og lav lige det, du har lyst til. Nydelse findes nemlig i andre former end mad.

7. Bevæg dig – brug din krop på en nydelsesfuld og sjov måde (det behøver ikke være træning og løb). Måske du elsker at svømme, gå ture, spille minigolf, danse til god musik, slå græs og klippe hæk, hoppe på hoppepude, ro i kajak / kano, lave yoga på terrassen eller hvad du kan finde på. Bevægelse uden formålet at forbrænde kalorier (selvom det kan være en dejlig sidegevinst) - men fordi det føles godt og giver en dejlig energi.

8. Slap af – nyd din ferie med god samvittighed. Du har nemlig fortjent det.

PS: I næste uges Mandags Motivation får du en GENIAL øvelse til at spise i buffet og når der er stort udvalg af mad - uden overspisning og ekstra uopmærksom spisning.

Kærlig hilsen

Matilde Gunge
Vane- og OverspisningsCoach

Hvordan ved du egentligt at du er sulten?

Hvordan føles sult for dig? 

Efter at have været på utallige slankekure og kostplaner har de fleste, der kæmper med overspisning helt ignoreret signalerne om sult og mæthed fra kroppen - ofte i mange år.

Kan du genkende det?


Hvis du kan nikke genkendende til det, så betyder det nok, at du ikke ved hvordan sult egentlig føles for dig. Eller måske er i tvivl.
Det er nemlig en ret individuel størrelse - og kan føles på mange forskellige måder.


Derfor er det at genkende sult og mæthed ofte noget af det første jeg arbejder med sammen med mine klienter. Fordi det er helt grundlæggende at genvinde din følelse af sult og mæthed (også kaldet appetitregulering) for at kunne handle anderledes end du plejer. 


Når du har lært at genkende den fysiologiske sult kan du også skelne den fra den følelsesmæssige sult eller den lyststyrede sult (du ved den der 'jeg har bare virkelig meget lyst til at spise'-sult). Når du er i stand til at skelne dem fra hinanden har du et godt udgangspunkt for at begynde at handle anderledes i situationerne hvor du ikke er fysiologisk sulten - eller stoppe med at spise når du mærker mætheden.


Det er ikke super let - men det er et vigtigt sted at starte for at kunne lære at regulere sin følelsesmæssige spisning.

Hvordan sult føles for dig kan du undersøge ved simpelthen at være opmærksom lige inden du skal til at spise - på hvordan det føles i kroppen.

Sådan kan du begynde at genkende din sult:

Du kan teste hvad sult er for dig ved at tænke over de her spørgsmål:

• Hvordan ved du at du er sulten?

• Hvordan føles det for dig?

• Hvordan føles begyndende sult?

• Hvordan føles stærk sult?

Måske der dukker lidt sult-genkendelse op hos dig?

Hvis ikke - så er her lidt eksempler fra mine klienter på hvordan det kan føles at være sulten:

• Rumlen i maven

• Tomhed i maven

• Kan mærkes i halsen - ved struben

• Spænder i kæberne

• Hovedpine

• Træthed

• Irriteret (hangry)

• Kort lunte

• Tanker om mad dukker op ud af det blå (og det er længe siden du har spist)

Hvordan føles det for dig?

Hvis du tænker, at du ikke kan mærke noget - så er du helt normal. Bare rolig. Der kan nemlig godt gå et pænt stykke tid før du kan begynde at mærke din sult igen. Kroppen skal nok sende dig signalerne - men du skal begynde at lytte til dem. 

Et godt sted at starte er med et stabilt spisemønster over dagen - så du ikke småspiser hele tiden - eller ikke har lange perioder, hvor du ikke spiser.

Afhængigt af, hvad og hvor meget du spiser til et måltid, så kan man godt tage som en lille 'grundregel' at et hovedmåltid kan mætte 3-4 timer og et mindre mellemmåltid kan mætte et par timer.

Det er altså ikke unaturligt at blive meget sulten fx om eftermiddagen - da der ofte går en del timer mellem frokost og aftensmad - så et mellemmåltid om eftermiddagen vil for mange være en god ide for at undgå overspisning forårsaget af over-sult.

I denne her 'Mandags Motivation' dykker jeg lidt mere ned i et stabilt måltidsmønster - og hvorfor det er en ret god ide for at undgå overspisning. 


Rigtig god fornøjelse med at teste om du kan mærke din egen sult.

Kærlig hilsen
 
Matilde Gunge
Vane- og OverspisningsCoach