Spiser du på kedsomhed og rastløshed?

”Er kedsomhed egentlig en følelse Matilde? Og hvad med rastløshed?” – det spurgte en af mine veninder mig om i sidste uge hvor vi snakkede om mit nye minikursus ’Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad’.
 
Og ja.

Det er også en følelse at kede sig eller være rastløs og ikke rigtig vide hvad man skal stille op med det.
 
Når man snakker om følelsesmæssig spisning eller trøstespisning – så tænker mange på at sidde i sofaen med en bøtte is og at man er hulkende ked af det.

Men det at spise på følelser kommer faktisk i mange forskellige former.

At spise på kedsomhed og rastløshed er bare én af dem.

Og det er heller ikke altid problematisk at spise på sine følelser - men det vender jeg lige tilbage til.
 

Jeg kan sagtens kede mig – eller opleve en rastløs fornemmelse i kroppen selvom jeg er hjemme, er omgivet af mennesker og har masser at lave.
 
De der kedelige opgaver som rengøring madlavning og opvask giver mig en følelse af at ’jeg orker det ikke’ eller ’det giver ikke mening for mig’. Men at det samtidig er opgaver jeg ikke kan vælge fra.
 
Det kan også være en hård eller svær arbejdsopgave, som giver en rastløs fornemmelse i kroppen, som er svær at slippe.
 
Og så opstår spisning i hjernen som en rigtig god ide til at fikse den følelse.
 
Fordi det giver dig en anden oplevelse samtidig. Du er måske frustreret over, at du altid skal lave de samme praktiske ting i huset – mens du har børn om benene midt i ulvetimen?

Hjernen kan så sende dig den geniale ide, at du skal spise noget for at ’udholde’ den frustrerende situation.
 
Det betyder ikke, at du ikke kan lide dine børn eller dit liv – men det betyder måske, at du (ligesom mig) indimellem glemmer at prioritere nydelsesfulde aktiviteter i dit liv højt nok.
 
Jeg glemmer, at jeg også skal prioritere at lave ting, der giver mig en følelse af mening og nydelse – for at opnå en følelse af tilfredshed og ro.
 
Ro og nydelse opnås nemlig ikke kun ved at spise.
  
Når man glemmer at gøre det, der er vigtigt for at man føler sig glad og tilfreds kommer man meget hurtigt til at føle sig som en løve i et bur – der ikke har anden mulighed end at pendulere mellem de pligtopgaver, man nu engang skal have løst og slikskuffen eller køleskabet.
 
 
Du spiser fordi du ikke lige ved hvad du skal stille op med dig selv – eller hvad du skal stille op med følelsen – for det er svært at håndtere følelser konstruktivt – når man helst bare vil slippe af med dem.
 
Det er ikke altid negativt at spise på sine følelser. Man kan sagtens opnå en god følelse i kroppen ved at spise – og at det virker på ens behov for ro.
Hvis man spiser det, man har lyst til i en passende mængde og kan stoppe når nydelsen er dalet og følelsen er faldet til ro, er det egentlig en effektiv håndtering af følelser, som man indimellem kan ty til når andet ikke virker.
 
Men når spisning på følelser hver gang får en negativ konsekvens bagefter i form af skam eller skyldfølelse over at spise – så er det en negativ spiral at befinde sig i.
 
Hvis du ikke kan håndtere dine følelser med andet end ved at spise - så er det en god ide at øve sig i at håndtere det anderledes.
 
 
Så hvad stiller du op med den her kedsomhed og rastløshed (eller indsæt selv det du ofte føler og spiser på)?
 
Et rigtig godt og meget håndgribeligt redskab, som jeg bruger med alle mine klienter, er ’Valgpunktsmodellen’ som med et lidt mere hverdagsagtigt sprog kaldes Skillevejsøvelsen.
 
Altså – når du er i en svær situation står du ved en skillevej (et valgpunkt). Du kan vælge at gå den vej, hvor du gør det, du plejer – men som bringer dig længere væk fra det, der er vigtigt for dig i dit liv.
 
Det er der, hvor du spiser fordi det dulmer - men rastløsheden bliver ved med at vende tilbage.
Hvor du ender med at føle dig mere utilpas end du gjorde i starten – og hvor det bliver svært at holde en vægt, du er tilfreds med. Du får en masse negativ tanker og et overdrevet fokus på at din krop føles forkert.
 
Mange af mine klienter ender her med en adfærd, hvor de ender med at være dybt frustrerede og skamme sig over ikke at kunne styre sig.  
 
Du kan også vælge at gå i en anden retning - hvor du gør mere af det, der er vigtigt for dig i dit liv.
 
Det er ikke sikkert, at du lige nu ved hvad det er. Det kan faktisk være lidt svært.

Prøv at tænke på én ting, du gerne ville gøre mere af.
Hvad kunne dét være?
 
Det kræver, at du bliver bevidst om, at du faktisk har et valg i situationen hvor du plejer at overspise.

For mig kunne det fx være at få en ægte pause - uden telefon. Eller det kunne være at få lidt frisk luft. Hvis der er rigtig god tid kunne det være at bevæge min krop - lidt træning eller en løbetur.
 
Når du går en ny vej, som er vigtig for dig, kræver det, at du er okay med at gøre noget, som er lidt svært i starten. Det medfører en lille smule ubehag først – fordi det ville være nemmere at 'filse' følelsen ved at gøre det, du plejer: at spise.

Men på den lange bane bringer det her dig tættere på det liv, du går og drømmer om.
 
Der får du et liv, hvor mad og spisning fylder meget mindre. Hvor du kan gøre værdifulde ting og hvor krop og vægt ikke optager hele din tankevirksomhed.
 

Den gode nyhed er, at du kan få min hjælp lige nu.
 
Helt konkret lærer jeg dig de enkle trin til at slutte fred med dine følelser og slippe trøstespisning i mit nye minikursus.

Det er et ’gør det selv’ kursus – hvor jeg guider dig trygt og sikkert igennem. Du kan altså selv bestemme hvornår du vil lære det her.
 

Jeg har nemlig skabt Minikurset ’Sådan slutter du fred med dine følelser – uden mad’ netop for at hjælpe dig til meget mindre overspisning.


Jeg lærer dig at håndtere dine tanker og følelser og at ændre vaner med enkle og overskuelige redskaber som Skillevejsøvelsen.
 

I Minikurset får du:

✔️ 4 korte videoer hvor jeg guider dig igennem enkle og overskuelige øvelser til at slutte fred med dine følelser.

✔️ 3 Bonus lydfiler med gode og rolige nærværs øvelser til at håndtere de svære følelser – det kan være alt fra kedsomhed, frustration, rastløshed til ensomhed, vrede og uro.
 

Minikurset er for dig, der: 
 

✔️ Kæmper lidt eller meget med overspisning og/eller ’græsning’

✔️ Har svært ved at mærke dig selv og dine følelser

✔️ Har svært ved at sætte ord på det, du føler og som ofte får dig til at overspise

✔️ Har behov for at få redskaber til at gøre mere af det, du drømmer om at dit liv skal indeholde - og mindre overspisning

Og alt dette får du for den nette sum af 459,00 kroner - eller fordelt på tre rater af 153 kroner.
 

Jeg håber du vil være med - jeg ved det har hjulpet rigtig mange andre før dig.

Hør hvad Natasja fortæller om et af mine tidligere online forløb:

”Før forløbet med Matilde var jeg meget hæmmet af overspisningerne og jeg skammede mig. Jeg har fået en bedre forståelse for, hvorfor jeg overspiser og hvornår.
Jeg er begyndt at tænke i alternative løsninger fremfor mad. Jeg har fået mere ro, større indsigt og mere selvtillid."

Spiser du på dine følelser?

Så er du ikke alene - og jeg har en stor og dejlig nyhed til dig.

Jeg har nemlig lavet et nyt lille minikursus - som kan hjælpe dig ud af din følelsesmæssige spisning.

Du kan komme direkte til minikurset lige her

For en uges tid siden havde lige panikkøbt en kummefryser og stod midt på Skousens parkeringsplads og var ved at spænde den fast på traileren, da en besked fra en af mine klienter tikkede ind:

”Matilde! – jeg har virkelig brug for din hjælp. Kan vi snakke sammen snart?”
 
Jeg fik moslet kummefryseren hjem og ned i kælderen og dagen efter mødtes vi. 

Hun sad overfor mig i min sofa på kontoret og fortalte, at hun overspiser helt vildt og hver dag lige nu. Hun vil have, at det skal stoppe. Som i NU!
 
Jeg spurgte hende, hvad det mon er, der igangsætter en overspisning og hun fortæller, at i løbet af dagen oplever hun en stor uro i kroppen.
 
Hun ender altid med at overspise på den uro – fordi hun med det samme oplever, at roen sænker sig over hende når hun spiser.
 
Hun flygter fra de ubehagelige og svære følelser gennem trøstespisning og finder ro igen.
 
For en stund.
 
For efter en overspisning oplever hun nemlig at roen kun varer kortvarigt. Faktisk sker der hurtigt det modsatte: hun får endnu mere uro i kroppen.
 
Og så spiser hun igen på dén følelse.
 
Bagefter føler hun lede ved sig selv og slår sig selv oveni hovedet med den helt store mentale hammer:
 
”Hvorfor fanden gjorde jeg nu også det igen?! Jeg ved jo det ikke virker – nu har jeg det endnu værre. Føj hvor er jeg klam og ulækker. Ingen ville kunne lide mig, hvis de vidste hvor meget jeg spiser når jeg er alene. Hold nu op jeg er dum. Nu har jeg helt sikkert taget på fordi jeg ikke kunne styre mig.  Adr! I morgen er det slut! I morgen er jeg god igen og så tager jeg mig sgu sammen.”
 
Maden som indledningsvist ellers hjalp hende til at finde ro ved at dulme ubehaget, er ikke længere en ven, der trøster hende – men er nu pludselig også blevet en fjende.
 
Jeg spurgte hende:
”Hvad er det egentlig for en slags uro, der opstår i dig?”
 
Hun kiggede meget forvirret og lidt usikkert på mig: ”Hvad mener du Matilde?”
 
Jeg uddybede for hende:
”Jeg mener –den uro, som du beskriver – hvor mærker du den i kroppen? Rent fysisk – hvad er det du mærker? Og hvor sidder det i kroppen?”
 
Hun kiggede ud af vinduet. Lukkede øjnene og tillod sig selv at mærke efter.
 
”Jeg tror … jeg mærker det som sådan en knugen her i brystet og at det sitrer i armene?” sagde hun tvivlende mens hun lagde hånden på brystet og bagefter viftede lidt forsigtigt med armene. Som om hun var nervøs for at ramme noget.
 
Jeg fortalte hende, at det er helt naturligt at man mærker uroen fysisk i kroppen et andet sted end man lige regner med – men at man meget ofte ikke tillader sig selv at føle det.  
 
Fordi det faktisk ikke er særlig rart at mærke efter. For så mærker man det jo på en måde endnu mere.
 
Og vi mennesker kan som udgangspunkt ikke ret godt lide at være i noget, der er ubehageligt ret længe. Forståeligt nok.
 
Derfor er det en meget vigtig pointe at vide, at man ikke kan føle noget så stærkt, at man går i stykker.
 
Vi kan rumme alle følelser uden at gå i stykker.
 
Det er jeg selv et levende eksempel på. Jeg forsøger som alle andre også først at slippe for at mærke ubehag. Fx smutter jeg meget hurtigt ind i min telefons verden af sociale medier, hvor jeg kan forsvinde lidt fra virkeligheden. Men jeg ved, at hvis jeg flygter fra det, der gør ondt – så vokser det. Så kommer det tilbage med fornyet styrke.
 
Næsten alle mine klienter kan mærke den der udefinerbare ’uro’. De fleste kan ikke beskrive det nærmere end ’uro’. Det er svært at sætte ord på det selv.
 
Og de ved da slet ikke hvad, de skal stille op med den.
 
Når man skal mærke efter noget, som man ikke føler man kan fikse selv – så lader man ofte være. Fordi det er for svært. Og det giver god mening – for de har ikke lært det. Ikke sådan rigtigt i hvert fald.
 
Så for at ændre adfærd – og gøre noget andet end at spise på sine følelser – så skal man først finde ud af, hvad man mærker og forsøge at sætte ord på, hvad det er, man føler.
 
Vi behøver ikke sætte ord på alt, undersøge alt og forsøge at forstå alt. Det er okay bare at føle noget og kunne lade det passere. Men når det ender med overspisninger og forvirring over, hvorfor dét sker er det en rigtig god ide at undersøge lidt nærmere.
 
Så jeg udfordrede jeg hende lidt mere:
 
”Hvad er det mon for en følelse, der har givet dig den uro, som du mærker som en knugen i brystet og sitren i armene? Hvad er der sket lige inden eller i timerne op til at du får lyst til at overspise?”
 
Hun sad lidt helt stille. Så fik hun tårer i øjnene og sagde til sidst:


”Jeg føler mig bare så utilstrækkelig. Jeg er træt og rastløs. Jeg har så meget jeg skal nå hele tiden med arbejde, børn og livet generelt.  Så når jeg så endelig kommer hjem og får en lille pause, så kan jeg ikke andet end at kaste mig over noget mad for at få ro på. Jeg vil så gerne at jeg bare kunne stoppe uroen og lade være med at spise.”
 

Når vi flygter væk fra en ubehagelig følelse, er det jo ikke fordi vi har lyst til at gøre noget slemt værre. Det er fordi vi ikke har lært at håndtere det – endnu.
 

Jeg startede med at hjælpe hende med at sætte ord på følelserne og mærke følelsen i kroppen. Derefter valgte hun en strategi, som gjorde at hun fik opfyldt sit behov for ro på en anden og mere værdifuld måde. Det tager som sagt lidt tid at lære – men det her er ikke forbeholdt de få.
 
Det her kan alle lære. Også dig.

Faktisk kan du lære det på under en time - lige her.
 
Jeg ville ønske, at der var et fag i folkeskolen, der hed ’Sådan håndterer du dine følelser’. Så vi ikke alle sammen selv skulle forsøge at finde en vej ud af det rod, som de svære følelser ofte efterlader os i.
 
Men fordi jeg ikke kan redde hele verden sådan lige på én gang – så starter jeg her med dig.
 
Hvis du vil slutte fred med dine følelser og gøre det, der er vigtigt i dit liv for dig – så er det her lige det rette for dig.
 
Jeg har lavet et nyt lille minikursus, der kan hjælpe dig med at stoppe følelsesmæssig overspisning. 

Det hedder 'Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad'

Du kan endda komme igennem kurset på under en time.
 
Og hvis du bare kæmper en lille smule med overspisning er det også for dig.
 
Det koster ikke en bondegård – for lige nu er verden og livet svært nok i forvejen.
 

Jeg har givet det en pris, hvor jeg tænker at de fleste kan være med.

For 459,00 kroner kan du komme i gang lige med det samme.
 
Du kan endda betale det i tre rater a’ 153 kroner, så du ikke skal lægge det hele på én gang.
 
Du har evig adgang til kurset – også de 3 BONUS nærværs øvelser, der følger med som lydfiler. Alle kommende eventuelle opdateringer af kurset får du naturligvis også med.
 
 
Det kan du få adgang til det hele lige her.
 
 
BONUS:
Der er tre lækre små bonus nærværs øvelser med, hvor jeg guider dig roligt igennem at håndtere svære følelser.

 
Jeg håber du vil være med.  
 
Du kan sagtens lære at gøre noget andet med dine svære følelser end af spise dem væk - selvom det er svært.
 

Sådan opdager du de tanker, der 'giver dig lov' til at spise

”Det har været en hård dag i dag – så jeg fortjener at spise noget lækkert.”

”Jeg har jo betalt for det – jeg skal da have noget for pengene.”

”Jeg er træt og mangler energi – det hjælper at spise chokolade”

”Det er synd for mig, at jeg ikke må/kan spise mere – når de andre må spise videre.”

”Jeg har næsten spist det hele – posen er snart tom – så kan jeg lige så godt tømme den helt. Så er det der ikke til at friste mig i morgen.”

Kender du til de her tanker? Eller nogen, der minder om dem?

Det er de tanker, der popper op i vores hoveder splitsekundet inden vi spiser noget, som vi ikke er fysiologisk sultne efter.

De hedder med en fin betegnelse ’Tilladende tanker’.

Problemet med de tilladende tanker opstår når de her tanker styrer os og vores handlinger.

Når tankerne hele tiden popper op og bliver et vanligt mønster, der gentager sig ofte – og gør, at vi spiser langt mere, end kroppen rent biologisk og fysiologisk har behov for. Når du bagefter bliver ked af det over at have spist.

Tilladende tanker er nemlig det, vi siger til os selv (bevidst eller ubevidst) for at give os selv ’lov’ til at spise.

Det er ofte en tanke (eller følelse), der opstår lige inden vi overspiser.

Vi rationaliserer vores valg ved at retfærdiggøre handlingen eller ved at minimere konsekvensen af handlingen. Altså vi giver os selv lov til at spise eller vi fortæller os selv, at det jo ikke er så slemt alligevel – fx med tanken ”Det er jo bare i dag. I morgen bliver jeg god igen”.

Ofte tænker vi, at når vi spiser uden at være sultne – så ’sker det bare’. Men det sker næsten altid af en årsag – vi er bare ikke bevidste om, hvad der er på færde.

 Tit er det tanker (eller måske blot en følelse/kropsfornemmelse), man slet ikke bemærker i øjeblikket.

De tilladende tanker til at spise er blevet helt automatiske. Det kan være blevet en ’vanetanke’ – en tilladende tanke, der er blevet trigger for din (over)spisning.

Din hjerne forsøger faktisk at hjælpe dig ved at finde metoder, der kan håndtere den ubehagelige følelse ved at gøre det, den ved virker på de korte bane: at spise.

Nogle gange er hjernen bare ikke den bedste ven til at finde løsningerne af sig selv – og den kommer med virkelig dårlige råd.

Konsekvensen af de tilladende tanker fra hjernen er nemlig ofte vægtøgning eller en følelse af kontroltab. En følelse af, at det hele kan være lige meget – for du kan jo ikke styre dig alligevel.

Når den tilladende tanke opstår, kan du i stedet for at lade dig rive med af den spørge dig selv, om det er en tanke, der gavner og hjælper dig til at komme nærmere dit mål – eller om den holder dig fast i overspisning og uheldige vaner.

Hvis den faktisk ikke hjælper dig til at komme nærmere det, der er vigtigt for dig – så kan du vælge at handle anderledes.

 

Prøv den her nye tanke - måske er den mere hjælpsom og bringer dig tættere på dit mål:

”Det har været en hård dag på arbejdet – jeg bemærker, at min hjerne sender mig en tanke om, at det ville hjælpe at spise noget lige nu. Min hjerne fortæller mig at jeg mangler energi til resten af dagen.

 Men jeg er egentlig ikke sulten, så derfor har jeg behov for energi ved at gøre noget andet hvor jeg bruger min krop og giver min hjerne en pause. Jeg har faktisk også behov for at føle nydelse – men ikke ved at spise. Jeg har behov for at lave noget, der er værdifuldt for mig og giver mig nydelse samtidig.”

Løsningen kunne være at gå en lille tur og bagefter vil lægge sig på sofaen i en halv time med stille musik, en kop the og en god bog. Måske du elsker at være kreativ, spille på et instrument, lave perleplader, plante tulipanløg, starte tidligt på julepynten eller se en god film.

Eller måske du har lyst til at lave noget helt andet.

Uanset hvad, er det helt essentielt, at du opdager de tilladende tanker først.

Det gør du ved at spørge dig selv:

”Hvad siger min hjerne til mig for at give mig ’lov’ til at spise?”

Tankerne opstår fordi der er noget, vi som mennesker forsøger at opnå eller undgå. Altså fx vil vi gerne finde ro eller nydelse (gennem maden) eller vi vil undgå at føle det, vi føler.

Din vanlige adfærd har været at spise. Men nu skal du til at forsøge at finde en alternativ handling eller at lære at ’være med følelsen’.

• Det første trin er at opdage at tanken opstår.

• Vi forsøger dernæst ikke at fjerne tanken – eller kæmpe med den.

• Vi opdager den, lader den være uden at handle på den som vi plejer (ved at spise) og så gør vi evt. noget andet, som er mere værdifuldt for os.

Det kræver som alt andet med overspisning og følelser en lille indsats fra din side at opdage de tanker, der styrer din adfærd. Du skal lege detektiv og bliv nysgerrig på, hvad det er, der sker.

Meget snart kommer der en nyhed fra mig, som kan være en hjælp for dig, der kæmper med følelser og spisning – så hold godt øje med siden her hvis du vil have hjælp til at håndtere din følelsesmæssige spisning uden mad.

Indtil da kan du finde meget mere hjælp her på min blog, hvor jeg skriver om overspisning, følelser og motivation for at ændre vaner.

Forbyder du fx dig selv helt at spise søde sager og snacks – og ender det ofte i overspisning alligevel? Så læs indlægget ’Falder du i enten-eller fælden og ender med overspisning?’ lige her.