Mad som næring, nærvær og nydelse: Sådan finder du madro

Mange af os kæmper med tanker om mad og krop, der kan stå i vejen for at leve det liv, vi ønsker. Bekymring, skyld og regler omkring mad kan tage plads i hverdagen, og det kan være svært at nyde måltiderne.

Heldigvis er det muligt at finde en bedre balance, hvor mad bliver både næring, glæde og en kilde til ro – uden stress og rigiditet.

Næring og nydelse: Find balancen i dine måltider

En af de mest effektive øvelser, jeg bruger sammen med mine klienter, handler om at skabe balance mellem det, der mætter kroppen, og det, der giver glæde.

Det kan føles nyt, især hvis du er vant til mange faste regler omkring mad. Men med små justeringer kan måltiderne blive både tilfredsstillende og nærende.

Et eksempel fra praksis

En klient oplevede ofte, at hendes morgenmad med æg og frugt ikke holdt hende mæt. Hun blev hurtigt sulten og spiste småkager inden frokost – hvilket efterfølgende gav skyldfølelse og frustration.

Vi arbejdede med at sammensætte måltider, så hun både kunne få næring og nyde maden – uden at føle, hun gik glip af noget, og uden at blive sulten for hurtigt.

Vi testede at tilføje en skive ristet rugbrød med lidt honning til hendes morgenmad. Resultatet? Hun blev mæt i længere tid, oplevede mere tilfredsstillelse og kunne samtidig nyde måltidet – uden småkager senere.

Fleksible retningslinjer: Sådan skaber du madro

Fleksibilitet er nøglen til at navigere i dit fødevaremiljø uden stress, selv når du ikke har adgang til “det rigtige”.

Fordele ved fleksible måltider:

• Du kan lettere deltage i sociale måltider

• Mindre skam og mindre risiko for “nu kan det også være lige meget”-følelsen

• Mere frihed til at vælge uden stramme regler

Målet er ikke perfektion. Det handler om, at dine madvalg understøtter dit liv, i stedet for at begrænse det.

Sådan kan du komme i gang

Hvis du vil prøve det i praksis, kan en personlig samtale være et godt sted at starte.

En 1:1-afklarende samtale hjælper dig med at:

• Navigere fleksibelt i dine måltider

• Reducere stress og rigiditet omkring mad

• Skabe mere madro og glæde i hverdagen

Book din gratis samtale her – tag det første skridt mod madro👇

Er ultraforarbejdet mad farligt?

Sandheden om det, ingen fortæller dig om ultraforarbejdet mad.

Nu må du ikke hade mig for at sige det her – men jeg spiser ultraforarbejdet mad til daglig.
Ja, også som ernæringsfaglig.

Ikke fordi ultraforarbejdet mad er det bedste valg i teorien.
Men fordi det ofte er det mest realistiske valg i praksis – og fordi ernæring ikke kun handler om næringsstoffer, men også om liv, hverdag, overskud og sammenhæng.

Jeg lever et helt almindeligt liv. Ligesom dig.
Et liv med børn, arbejde, travle dage, perioder med stress og begrænset energi.

Jeg elsker faktisk at lave mad – men jeg kan (og vil) ikke lave alting fra bunden. Og nogle dage orker jeg det simpelthen ikke.
Og det er her, nuancerne i debatten om ultraforarbejdet mad bliver vigtige.

Ultraforarbejdet mad er ikke automatisk farligt

Begrebet ultraforarbejdet mad bliver ofte brugt meget sort-hvidt.
Som om alle fødevarer i den kategori er noget, vi helst helt skal undgå.

Men virkeligheden er mere kompleks.

Mange ultraforarbejdede fødevarer bidrager faktisk med:

• Vigtige næringsstoffer

• Fuldkorn

• Fibre

• Protein

• Stabilitet og holdbarhed i en travl hverdag

Og ja – de kan indeholde tilsætningsstoffer.

Skal man være bange for tilsætningsstoffer?

Tilsætningsstoffer i Europa er godkendte, testede og regulerede.

De bruges for at sikre:

• Holdbarhed

• Fødevaresikkerhed

• Konsistens

• Kvalitet

For langt de fleste mennesker er der ingen grund til at være bange for tilsætningsstoffer i de mængder, vi får gennem en almindelig og varieret kost.

Frygten for tilsætningsstoffer fylder ofte mere i debatten end i den videnskabelige evidens.

Det bedste valg er ofte det, der faktisk bliver spist

Et vigtigt ernæringsprincip, som ofte bliver glemt, er dette:

👉 Det bedste valg er ikke det perfekte – men det, der bliver gjort.

For eksempel:
En salat med købedressing er langt bedre end slet ingen salat.
Hvis en færdig dressing gør, at du får spist dine grøntsager – så er det et sundt valg.

Mange dropper grøntsager, fuldkorn eller måltider helt, fordi det hele skal være “rigtigt”, “rent” og hjemmelavet.

Det gavner sjældent sundheden på den lange bane.

Fuldkorn er stadig fuldkorn – også når det er købt i supermarkedet

Fuldkorn er veldokumenteret sundt og hænger blandt andet sammen med:

• Bedre mæthed

• Lavere risiko for hjerte-kar-sygdom

• Bedre tarmfunktion

Og fuldkorn tæller også, når det kommer fra:

• Købebrød

• Toast

• Boller fra fryseren

Du behøver ikke bage dit eget surdejsbrød for at spise sundt.

Købe-fuldkornsbrød er et glimrende og praktisk valg, især når hverdagen er travl – og især hvis alternativet er slet ikke at få fuldkorn.

Hos os køber jeg ofte fuldkornsbrød på tilbud og smider det i fryseren. Du kan med fordel gå efter ‘Fuldkornslogoet’ eller ‘Nøglehullet’ når du handler - det gør det ekstra nemt at navigere nede i supermarkedet.

Ernæring skal kunne fungere i et almindeligt liv

I en perfekt verden – uden stress, uden børn der sover dårligt, uden arbejde og mental load – kunne vi måske lave alt fra bunden og spise helt efter bogen.

Men vi lever ikke i en perfekt verden.
Vi lever i en virkelig verden.
En verden med rod, travlhed og behov for fleksibilitet.

Sundhed handler ikke om kontrol, men om balance over tid.
Og ultraforarbejdede fødevarer kan sagtens have en plads i en sund kost – uden dårlig samvittighed.

Så ja:
- Spis du bare købedressingen.
- Og fuldkornsbrødet.
- Og frysepizzaen indimellem.

Sundhed skal passe ind i livet – ikke omvendt.

Er du også sundhedsforvirret?

Book en gratis introsamtale, og få hjælp til at finde madro, stoppe overspisning og skabe en hverdag, der giver mening for dig.

Du burde ingenting – men her er (måske) den eneste metode, der faktisk virker på din “jeg burde”-liste

Kender du det?

Midt om natten – eller i et stille øjeblik – dukker den op:

👉 “Jeg burde…” -tanken.

Tanken om alt det, du burde gøre, der som en tyv i natten stjæler din sjælero.

Jeg burde styrketræne mere.
Jeg burde spise mere proteinrigt.
Jeg burde løbe en tur.
Jeg burde læse fagbøger i stedet for at scrolle.
Jeg burde meditere.
Jeg burde skrive dagbog.
Jeg burde træne min hund.
Jeg burde finde en hobby, jeg ægte gider.
Jeg burde male fodlisterne…

Alt det her ligger på min indre burde-liste lige nu. Meget af det, der har været på min liste meget længe.

Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.

Problemet er bare:

“Jeg burde” skaber ikke handling.

Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.

Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.

Og egentlig har jeg mest lyst til at sige “fuck burde” for altid.

Men her er det interessante …

Mange af tingene på min burde-liste er faktisk ting, jeg gerne vil.

Det er ikke altid modstand mod selve handlingen, der holder mig fra at gøre det.

Det er mangel på tid, energi og overskud i hverdagen.

Så spørgsmålet er ikke:
“Hvordan får jeg mere motivation?”

Spørgsmålet er:

Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?

Svaret er (måske lidt kedeligt men) effektivt:

En plan.

Ikke en løs idé.
Ikke et håb om mere overskud eller magisk motivation.

Du mangler en helt konkret, specifik og realistisk plan.

En plan, der er så tydelig, at din hjerne ikke skal forhandle, tvivle på det eller tage stilling.

Jeg har selv brugt årevis på fx kæmpe med tanken “jeg burde træne mere”.

De sidste par måneder har jeg gjort noget andet:

Jeg har lagt en ultra-konkret plan for min træning.

Jeg ved:

• Præcis hvornår jeg træner

• Hvor det foregår

• Hvor længe

• Med hvem

• Og jeg ved hvornår jeg kan sige: “Det er gjort”

Og ved du hvad?

👉 Det virker.

Ikke fordi jeg pludselig fik mere lyst.
Ikke fordi motivationen eksploderede.
Men fordi jeg stoppede med at overlade beslutningen til min energi eller motivation på dagen.

Sådan laver du en plan, der rent faktisk virker

Hvis du vil lave en vane/rutine ud af din “jeg burde”-liste, så stil dig selv disse spørgsmål:

• Hvad vil jeg gøre – helt konkret?

• Hvornår vil jeg gøre det?

• Hvor skal det foregå?

• Hvordan vil jeg gøre det?

• Med hvem (hvis relevant)?

• Hvor lang tid tager det?

• Hvornår ved jeg, at jeg er lykkedes?

Din plan skal være som en lille film, der kører inde i dit hoved.
Du kan se dig selv gøre det – og du er ikke i tvivl om, hvornår handlingen er fuldført.

Sådan får du hjælp til at få dine vaner til at lykkes

Hvis du er træt af “jeg burde” – og klar til faktisk at gøre noget ved det, så hjælper jeg dig gerne.

>> Første samtale med mig er gratis og helt uforpligtende.

Her kigger vi på dine vaner, dine forhindringer – og lægger en plan, der passer til dit liv.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig

Kærlig hilsen

Matilde Gunge

VaneCoach, VaneTerapeut og OverspisningsCoach

Sådan undgår du overspisning i julen - gør juleslik mindre magisk

Sådan gør du juleslikket mindre magisk og undgår overspisninger i december

Wait what Matilde!? 😲

Begynder du at jule allerede?? 

Overhovedet ikke. 😜

Og hvis du ligesom jeg helt chokeret har rystet på hovedet over, at juleslik og pebernødder allerede her i oktober har fundet vej ind på de bedste pladser i supermarkederne - så er vi på samme hold. 
 
MEN – hæng lige i!

For der er faktisk en GIGANTISK fordel ved, at du allerede nu kan få adgang til al juleslikket og kagerne.

 
Fordi 👇

Når 'særlig' mad er i begrænset adgang og noget, man kun spiser sjældent – så bliver det endnu mere interessant.
 

Med andre ord:
 
Jo før og jo mere adgang du har til juleslikket - jo mindre interessant kan det gå hen og blive.

Føler du, at du ikke kan stoppe igen, når først du er i gang med juleknas og slik?

Har du en forestilling om, at det hele smager helt magisk og fantastisk lige meget hvor meget du får spist?

Det er en klassiker – du tager hjemmefra til en julefrokost med alle de bedste intentioner om ikke at spise slikket, småkagerne og ikke spise for meget af medister, frikadeller og den brune sovs.Du skal i hvert fald ikke have ris a’ la mande og småkagerne.

Du tænker, at det kan du sagtens klare - hvis du lige tager dig lidt sammen.
 
Kan du genkende det?

 
Paradoksalt nok virker begrænsninger og regler bare virkelig dårligt på den menneskelige hjerne.
 

Du kan ikke ’tage dig sammen’ ud af overspisninger.

Altså – hvis du allerede nu i oktober begynder at spise juleslik så kan din hjerne vænne sig til det i så stor en grad, at du undgår at kaste dig frådende over juleskum, chokoladejulemænd og pebernødder i julemåneden hvor du endelig må og giver dig selv lov.
 

Det er nemlig kun jul én gang om året – og derfor kan hjernen hurtigt falde i ’NU må jeg endelig – og det er lige om lidt slut – og skal den eddermame have én over nakken med det juleknas!’
 

Hvis du vil undgå den slags tænkning og efterfølgende overspisninger, som jo egentlig ikke er rart – så begynd allerede nu at øve dig lidt med julegodterne.
 

Formålet med denne øvelse, som man kalder Eksponering er, at du kan lære at være i verden med al slags mad og fristelser – uden at overspise i det når det ’endelig er tilladt’.
 
Formålet er, at du øver dig på at spise det, du har lyst til i den mængde, du har lyst til – uden det ender med overspisning.
 

Måske der er noget særligt, du synes er svært at holde dig fra i december?
 
Noget, du tænker, du kun må spise til jul og derfor kommer til at spise alt for meget af, når du endelig ’slipper kontrollen?’
 

• Køb det – spis det der hvor du normalt ville hygge dig med noget sødt. Altså - du skal gøre plads til det i dine daglige måltider. Det kunne fx være et stykke juleslik hver dag i madpakken som en lille dessert.

• Spis det med opmærksomhed og nydelse.

• Brug dine sanser – smag efter om du kan lide det så godt, som du husker det. Eller om du måske har en bestemt forestilling om, hvor lækkert det er. Men måske er det faktisk mindre lækkert end du husker??

• Når du spiser med fuld opmærksomhed og nydelse, kan du netop også bemærke, hvornår det faktisk ikke smager så godt længere.

• For der er et punkt, hvor nydelsen daler – hvor det ikke smager så godt som det gjorde, da du begyndte at spise. Det punkt skal du være opmærksom på – ved at smage efter og bemærke, hvad du oplever, mens du spiser.

Når du spiser juleslik, julekager eller andet julemad dagligt eller i hvert fald ofte vil din hjerne begynde at slappe af omkring det.

 
Du vil opleve, at du får færre cravings og færre overspisninger pga. det kontroltab, du normalt ville opleve ved den ’særlige’ sæson-fødevare.

Hjælp og behandling til dig, der vil stoppe dine overspisninger. 

Du behøver jo ikke stå med dine overspisninger alene.

Jeg er uddannet Overspisnings- og VaneCoach samt Vaneterapeut - og jeg arbejder individuelt med mine klienter om blandt andet at lære at alle fødevarer kan være en del af dit liv – uden det ender i overspisninger.

Sammen arbejder vi med helt konkrete redskaber til madro og kropsro.
 
Vi arbejder med at dine vaner ændres – så det ikke er maden, der fylder alt.

Du vil slippe for at opleve at miste kontrollen gang på gang og falde i overspisning.
 
Skal jeg også hjælpe dig?

Kontakt mig allerede nu - så kan du komme i gang med det samme.

Sandheden om mellemmåltider og snacks

 
Sandheden om mellemmåltider får du allerede lige nu:

 
Mellemmåltider skal være større end de fleste tror.

’Et æble’ eller ’en gulerod’ er for langt de fleste mennesker slet ikke nok til at mætte dig mellem to hovedmåltider – som er hele pointen med mellemmåltider.

Der skal mere mad til end lidt frugt eller grønt.
 

Så langt så godt.

Hvad man skal spise og hvornår vender jeg tilbage til lige om lidt.
 
Først skal vi lige have det her på det rene:

Hvad er egentlig et mellemmåltid?

Er der overhovedet forskel på mellemmåltider og snacks?

En snack er i min optik noget hurtigt, som man lige hapser

– fx en lille pose kiks, nødder, en müslibar eller noget i den dur. Et stykke frugt kan også fungere som en lille snack.

Et mellemmåltid er lidt mere mad, som man putter på en tallerken og sætter sig for at spise

- (mere eller mindre opmærksomt). Det er designet til at gøre dig ’let mæt’ – mellem hovedmåltiderne.
 
Et mellemmåltid består gerne af flere elementer fra de store næringsstofgrupper:

• Protein (kød, fisk, kylling, mejeriprodukter, æg, bønner...)

• Kulhydrat (brød, morgenmadsprodukter, kartofler, ris, pasta...)

• Fedtstof (fx i form af fedt fra smør, mayonaise, ost, pålæg - pesto. hummus, dressing, nødder...)

• Frugt/grønt/bær

• Noget sjovt’ som fx et eller andet sødt/salt (slik, nødder, chokolade, is, chips, kiks, kage...)

 
Rigtig mange af mine klienter er ret sultne om eftermiddagen.

Som vanecoach og overspisningscoach hører jeg ofte det her fra mine klienter:

”Jeg skal jo ikke spise noget nu – vi skal spise aftensmad lige om lidt”.

Men når de vender sultne hjem fra arbejde og ’nægter sig selv’ at spise et måltid om eftermiddagen sker der samtidig det, at de resten af dagen forfalder til at spise alle mulige tilfældige snacks og mad, som de ofte egentlig måske slet ikke har lyst til.

”Men det sker bare.”


Kan du genkende det?

Der er faktisk en rigtig god forklaring på, hvorfor man overspiser om eftermiddagen.

Kigger man på det med et perspektiv på sult og mæthed – så sker det ikke ’bare’.


Lad os regne på det:

Hvis man spiser frokost ved 12-tiden og aftensmad ved 19-tiden – ja så kan du jo selv klare regnestykket og se hvor mange timer, der går hvor man ikke får noget mad.

SYV TIMER!

I de syv timer er man til gengæld ofte relativt aktiv indtil man skal have aftensmad – og derfor når man selvfølgelig at blive ret sulten.

Det er ikke så mærkeligt, at man bliver træt og irritabel og kommer til at spise alt muligt om eftermiddagen.

Det er helt naturligt når man er rigtig sulten.
 
Derfor er et eftermiddagsmåltid i form af et sammensat mellemmåltid en rigtig god ide for langt de fleste – både børn og voksne – netop for ikke at falde i overspisning af alt muligt tilfældigt.

Bliver du også oversulten og overspiser om eftermiddagen?
 

Ja så er du altså ikke den eneste – og den gode løsning er at spise noget.
 
 
Størrelsen af et mellemmåltid vil jo variere og være individuel – men jeg kan komme med lidt eksempler fra min egen hverdag.
 
- Jeg spiser ofte noget nemt - fx en skive brød (rugbrød, knækbrød, franskbrød) med pålæg eller ost, et stykke frugt eller nogle druer og gulerodsstave og en sotehaps eller et par stykker slik/chokolade.
 
- Det kunne også være en portion skyr eller yoghurt med havregryn eller müsli og noget frugt/bær til.
 
- Lidt rester fra aftensmaden dagen før kan også sagtens være et fint mellemmåltid.
 
- Et stykke kage og måske lidt frugt eller grønt er også glimrende.
 
Altså – der er ikke en ’one size fits all’ type mad – men mængden skal gerne kunne holde dig let mæt i et par timer. Du kan med fordel tage tid på hvor længe dine måltider faktisk holder dig kørende - og se om du skal justere lidt til.
 

Jeg håber du er kommet lidt tættere på hvordan et mellemmåltid kunne se ud for dig?

 
Er du stadig er forvirret?

Tænker du på mad og madregler hele dagen?

Har du et forstyrret spisemønster, hvor du måske er meget restriktiv eller overspiser ofte?
 
Så fang mig lige her og få mit bedste bud på en løsning.

Du kan også få hjælp til madro og et afslappet forhold til mad – hvor dine tanker ikke er optaget af madregler og spisning hele dagen.
 
Første samtale er helt gratis og uforpligtende.
 
Jeg glæder mig til at snakke med dig.