Sådan undgår du overspisning i julen - gør juleslik mindre magisk

Sådan gør du juleslikket mindre magisk og undgår overspisninger i december

Wait what Matilde!? 😲

Begynder du at jule allerede?? 

Overhovedet ikke. 😜

Og hvis du ligesom jeg helt chokeret har rystet på hovedet over, at juleslik og pebernødder allerede her i oktober har fundet vej ind på de bedste pladser i supermarkederne - så er vi på samme hold. 
 
MEN – hæng lige i!

For der er faktisk en GIGANTISK fordel ved, at du allerede nu kan få adgang til al juleslikket og kagerne.

 
Fordi 👇

Når 'særlig' mad er i begrænset adgang og noget, man kun spiser sjældent – så bliver det endnu mere interessant.
 

Med andre ord:
 
Jo før og jo mere adgang du har til juleslikket - jo mindre interessant kan det gå hen og blive.

Føler du, at du ikke kan stoppe igen, når først du er i gang med juleknas og slik?

Har du en forestilling om, at det hele smager helt magisk og fantastisk lige meget hvor meget du får spist?

Det er en klassiker – du tager hjemmefra til en julefrokost med alle de bedste intentioner om ikke at spise slikket, småkagerne og ikke spise for meget af medister, frikadeller og den brune sovs.Du skal i hvert fald ikke have ris a’ la mande og småkagerne.

Du tænker, at det kan du sagtens klare - hvis du lige tager dig lidt sammen.
 
Kan du genkende det?

 
Paradoksalt nok virker begrænsninger og regler bare virkelig dårligt på den menneskelige hjerne.
 

Du kan ikke ’tage dig sammen’ ud af overspisninger.

Altså – hvis du allerede nu i oktober begynder at spise juleslik så kan din hjerne vænne sig til det i så stor en grad, at du undgår at kaste dig frådende over juleskum, chokoladejulemænd og pebernødder i julemåneden hvor du endelig må og giver dig selv lov.
 

Det er nemlig kun jul én gang om året – og derfor kan hjernen hurtigt falde i ’NU må jeg endelig – og det er lige om lidt slut – og skal den eddermame have én over nakken med det juleknas!’
 

Hvis du vil undgå den slags tænkning og efterfølgende overspisninger, som jo egentlig ikke er rart – så begynd allerede nu at øve dig lidt med julegodterne.
 

Formålet med denne øvelse, som man kalder Eksponering er, at du kan lære at være i verden med al slags mad og fristelser – uden at overspise i det når det ’endelig er tilladt’.
 
Formålet er, at du øver dig på at spise det, du har lyst til i den mængde, du har lyst til – uden det ender med overspisning.
 

Måske der er noget særligt, du synes er svært at holde dig fra i december?
 
Noget, du tænker, du kun må spise til jul og derfor kommer til at spise alt for meget af, når du endelig ’slipper kontrollen?’
 

• Køb det – spis det der hvor du normalt ville hygge dig med noget sødt. Altså - du skal gøre plads til det i dine daglige måltider. Det kunne fx være et stykke juleslik hver dag i madpakken som en lille dessert.

• Spis det med opmærksomhed og nydelse.

• Brug dine sanser – smag efter om du kan lide det så godt, som du husker det. Eller om du måske har en bestemt forestilling om, hvor lækkert det er. Men måske er det faktisk mindre lækkert end du husker??

• Når du spiser med fuld opmærksomhed og nydelse, kan du netop også bemærke, hvornår det faktisk ikke smager så godt længere.

• For der er et punkt, hvor nydelsen daler – hvor det ikke smager så godt som det gjorde, da du begyndte at spise. Det punkt skal du være opmærksom på – ved at smage efter og bemærke, hvad du oplever, mens du spiser.

Når du spiser juleslik, julekager eller andet julemad dagligt eller i hvert fald ofte vil din hjerne begynde at slappe af omkring det.

 
Du vil opleve, at du får færre cravings og færre overspisninger pga. det kontroltab, du normalt ville opleve ved den ’særlige’ sæson-fødevare.

Hjælp og behandling til dig, der vil stoppe dine overspisninger. 

Du behøver jo ikke stå med dine overspisninger alene.

Jeg er uddannet Overspisnings- og VaneCoach samt Vaneterapeut - og jeg arbejder individuelt med mine klienter om blandt andet at lære at alle fødevarer kan være en del af dit liv – uden det ender i overspisninger.

Sammen arbejder vi med helt konkrete redskaber til madro og kropsro.
 
Vi arbejder med at dine vaner ændres – så det ikke er maden, der fylder alt.

Du vil slippe for at opleve at miste kontrollen gang på gang og falde i overspisning.
 
Skal jeg også hjælpe dig?

Kontakt mig allerede nu - så kan du komme i gang med det samme.

Forlæng ferien uden overspisning - sådan her

Når først hverdagen tager over, så er det meget sjældent, at man lige finder overskuddet til at sætte sig ned og kigge på det, der er værdifuldt og vigtigt for én selv.

Men lige nu efter en efterårsferie - hvor du måske er lidt ekstra fyldt med energi og overskud - så er det et super godt tidspunkt at tage noget af ferien med dig videre ind i hverdagen.

Tag lidt af feriestemningen med dig ind i hverdagen - uden overspisning – gør overgangen til rutinen lettere.

Måske det var hyggeligt med filmaften, gåture i skoven og rolige morgener?

Hvordan kan du implementere mere af dét i din hverdag?

 
🍁 Hvad vil du tage med dig fra din ferie ind i din hverdag?
 
🍁 Hvad har din ferie givet dig, som du mangler i din hverdag?
 
🍁 Hvad har givet dig energi i din ferie? Hvordan kan du få noget af dét med ind i din hverdag?
 

Mit ferie-i-hverdagen fokus:
 
Rolige morgener.
 
Det er gået op for mig, at det, jeg glæder mig mest til i ferier og weekender, er rolige morgener.
 
Hvor man ikke skal nå noget.
Hvor kaffen bliver drukket i morgenkåbe og der er tid til bare at hænge ud.
 
Det er jo lidt svært på en travl oktobermorgen, hvor børn skal op og i gang – nogen skal nå et tog og ingen kan finde rejsekortet og nøglerne.
 
Argh – ikke meget ro over dén morgen!
 
Derfor ændrer jeg på præmissen og vanerne:

• Jeg insisterer på at stå op i tide - og at smile til mine børn og møde dem med en krammer og et kys på kinden.

• Tænde et stearinlys og gå langsomt rundt. Det hedder vist at skynde sig langsomt…

• Det smitter lidt af på morgenenergien hos alle.

• Vi smører alle madpakker om aftenen (vi gør det lige efter aftensmaden).

• Vi stiller morgenmad klar og sørger for at taskerne er pakket.

 
På den måde er der overskud til at klare de små eller store problemer, der måtte opstå en kold efterårsmorgen.

Er du presset?

Væltes du omkuld af følelser, overvældelse og uro?

Bliver overspisningerne din 'redning' i en presset hverdag, hvor alting kun lige hænger sammen?

Du kan sagtens ændre på det - men måske du ikke kender redskaberne endnu?

Book en gratis snak med mig - og hør hvordan vi sammen hjælper dig ud af overspisninger og til madro og kropsro.

Ingen forpligtelser - bare en snak med mig om dine muligheder.

Du kan få et roligt forhold til mad - allerede inden jul! 

HVAD VENTER DU PÅ?  😃  

Sandheden om mellemmåltider og snacks

 
Sandheden om mellemmåltider får du allerede lige nu:

 
Mellemmåltider skal være større end de fleste tror.

’Et æble’ eller ’en gulerod’ er for langt de fleste mennesker slet ikke nok til at mætte dig mellem to hovedmåltider – som er hele pointen med mellemmåltider.

Der skal mere mad til end lidt frugt eller grønt.
 

Så langt så godt.

Hvad man skal spise og hvornår vender jeg tilbage til lige om lidt.
 
Først skal vi lige have det her på det rene:

Hvad er egentlig et mellemmåltid?

Er der overhovedet forskel på mellemmåltider og snacks?

En snack er i min optik noget hurtigt, som man lige hapser

– fx en lille pose kiks, nødder, en müslibar eller noget i den dur. Et stykke frugt kan også fungere som en lille snack.

Et mellemmåltid er lidt mere mad, som man putter på en tallerken og sætter sig for at spise

- (mere eller mindre opmærksomt). Det er designet til at gøre dig ’let mæt’ – mellem hovedmåltiderne.
 
Et mellemmåltid består gerne af flere elementer fra de store næringsstofgrupper:

• Protein (kød, fisk, kylling, mejeriprodukter, æg, bønner...)

• Kulhydrat (brød, morgenmadsprodukter, kartofler, ris, pasta...)

• Fedtstof (fx i form af fedt fra smør, mayonaise, ost, pålæg - pesto. hummus, dressing, nødder...)

• Frugt/grønt/bær

• Noget sjovt’ som fx et eller andet sødt/salt (slik, nødder, chokolade, is, chips, kiks, kage...)

 
Rigtig mange af mine klienter er ret sultne om eftermiddagen.

Som vanecoach og overspisningscoach hører jeg ofte det her fra mine klienter:

”Jeg skal jo ikke spise noget nu – vi skal spise aftensmad lige om lidt”.

Men når de vender sultne hjem fra arbejde og ’nægter sig selv’ at spise et måltid om eftermiddagen sker der samtidig det, at de resten af dagen forfalder til at spise alle mulige tilfældige snacks og mad, som de ofte egentlig måske slet ikke har lyst til.

”Men det sker bare.”


Kan du genkende det?

Der er faktisk en rigtig god forklaring på, hvorfor man overspiser om eftermiddagen.

Kigger man på det med et perspektiv på sult og mæthed – så sker det ikke ’bare’.


Lad os regne på det:

Hvis man spiser frokost ved 12-tiden og aftensmad ved 19-tiden – ja så kan du jo selv klare regnestykket og se hvor mange timer, der går hvor man ikke får noget mad.

SYV TIMER!

I de syv timer er man til gengæld ofte relativt aktiv indtil man skal have aftensmad – og derfor når man selvfølgelig at blive ret sulten.

Det er ikke så mærkeligt, at man bliver træt og irritabel og kommer til at spise alt muligt om eftermiddagen.

Det er helt naturligt når man er rigtig sulten.
 
Derfor er et eftermiddagsmåltid i form af et sammensat mellemmåltid en rigtig god ide for langt de fleste – både børn og voksne – netop for ikke at falde i overspisning af alt muligt tilfældigt.

Bliver du også oversulten og overspiser om eftermiddagen?
 

Ja så er du altså ikke den eneste – og den gode løsning er at spise noget.
 
 
Størrelsen af et mellemmåltid vil jo variere og være individuel – men jeg kan komme med lidt eksempler fra min egen hverdag.
 
- Jeg spiser ofte noget nemt - fx en skive brød (rugbrød, knækbrød, franskbrød) med pålæg eller ost, et stykke frugt eller nogle druer og gulerodsstave og en sotehaps eller et par stykker slik/chokolade.
 
- Det kunne også være en portion skyr eller yoghurt med havregryn eller müsli og noget frugt/bær til.
 
- Lidt rester fra aftensmaden dagen før kan også sagtens være et fint mellemmåltid.
 
- Et stykke kage og måske lidt frugt eller grønt er også glimrende.
 
Altså – der er ikke en ’one size fits all’ type mad – men mængden skal gerne kunne holde dig let mæt i et par timer. Du kan med fordel tage tid på hvor længe dine måltider faktisk holder dig kørende - og se om du skal justere lidt til.
 

Jeg håber du er kommet lidt tættere på hvordan et mellemmåltid kunne se ud for dig?

 
Er du stadig er forvirret?

Tænker du på mad og madregler hele dagen?

Har du et forstyrret spisemønster, hvor du måske er meget restriktiv eller overspiser ofte?
 
Så fang mig lige her og få mit bedste bud på en løsning.

Du kan også få hjælp til madro og et afslappet forhold til mad – hvor dine tanker ikke er optaget af madregler og spisning hele dagen.
 
Første samtale er helt gratis og uforpligtende.
 
Jeg glæder mig til at snakke med dig.

Drømmer du om et vægttab? Så er det her til dig.

Vil du gerne tabe dig?

Men synes du også det er svært?

Både at tale om – og at få til at lykkes?

Så er du kommet til det rette sted.

Hos mig arbejder vi nemlig med hele pakken – også vægttab hvis det er noget, du gerne vil.

Hos mig kan man være helt ærlig – og snakke om det, der fylder.

Så hvis krop og vægt fylder hos dig – så er det også det, vi kigger på.

Jeg ved jo nemlig ikke på forhånd hvad, der er bedst for dig.

Det gør kun du.

Du er så heldig, at der ikke er andre end dig, der bestemmer over din krop.

Mange af mine klienter kæmper med tanker, følelser og oplevelser, som danner grobund for overspisninger og vægtstigning.

Måske du kan genkende det?

Når du er i et forløb hos mig, får du både vanecoaching, terapi og vejledning indenfor vægt, krop, tanker og mad – alt efter hvad du har behov for.

Mange af mine klienter ’tør’ ikke sige højt, at de gerne vil tabe sig – og at det måske også handler om at udseendet faktisk betyder meget.

For de har hørt mange steder, at man med kropsaccept ’bare skal elske sig selv som man er’ og ’acceptere sin krop som den er’.

Dén intention er jo sådan set prisværdig og fin.

Men – virkeligheden er bare meget ofte en anden.

Man kan godt komme dertil, hvor man er glad for alle de gode egenskaber ved sin krop. Men at elske den og ikke ønske at den var tynd kommer meget ofte ikke af sig selv.

Der skal arbejdes med både krop og sjæl – det fysiske og det mentale. Der skal kigges på det hele levede liv – og derefter kan man fornemme, om det er vigtigt for dig at ændre på noget.

Hvis tanker om vægt, krop og mad fylder dine tanker hele dagen – så er det selvfølgelig et problem.

Når man har et problem, som fylder og ødelægger ens livskvalitet - så skal man selvfølgelig have hjælp til det.

Ved du hvad den gode nyhed er?

Du behøver slet ikke at gå på slankekur.

Der kan faktisk være mange små nemme greb, som du kan ændre i din kost og i din adfærd generelt, som kan føre til et vægttab – som holder.

For på den lange bane handler det om at skabe vaneændringer, som du godt kan leve med – for altid.

>> Og det er så der, jeg kommer ind i billedet. <<

For med min baggrund som professions bachelor i ernæring og sundhed, Vanecoach, OverspisningsCoach og VaneTerapeut har jeg alle de redskaber du får brug for – og den erfaring, deler jeg med dig.

Du kan med andre ord forvandle dit liv fra madstress til madro.

Fra kropsstress til kropsro.

Måske skal der indføres nye gode vaner og rutiner, som kan hjælpe dig på vej.

Måske kommer vægttabet af sig selv efter du har arbejdet med dine vaner, som er det, der har givet dig de ekstra kilo.

Oftest starter vi med at bygge et godt fundament at stå på - hvor du kan blive tryg ved mad, følelser og kropstanker.

Derefter kan vi bygge videre med et vægttab hvis det stadig er relevant - for dig.

Jeg arbejder klient-fokuseret – og derfor vil jeg altid forsøge at hjælpe dig med det, du kæmper med.

Det er slet ikke sort-hvidt om man overhovedet skal tabe sig eller ej.

For nogle mennesker er et vægttab en god ide at arbejde på. Især hvis din vægt belaster dig i din hverdag og giver fysiske og psykiske udfordringer og smerter.

Men.

Du kan også sagtens have en krop, der vejer mere end du ønsker og samtidig være sund. Især hvis du er fysisk aktiv og ellers lever sundt – især alkohol og rygning betyder meget for vores sundhed.

Det er ikke sort-hvidt – og der er ikke én rigtig sandhed i forhold til vægttab eller ej.

Det handler om, hvad du gerne vil – og i samarbejde med mig kan du finde din vej til dit drømmeliv i din krop.

Det kræver lidt detektivarbejde – som du og jeg på nysgerrig, omsorgsfuld og kærlig vis sammen går på.

Jeg guider dig og holder dig i hånden hele vejen.

For jeg har indtil videre ikke mødt nogen, der ikke har haft gavn af de her redskaber.

Du får den første samtale gratis og helt uforpligtende – book den her.

Jeg ved du kan slippe fri af overspisning, forstyrret spisning og madstress.

Adventskalender: låge nummer 4

Undgå at bruge dig selv som skraldespand

Når vi øser for meget mad op – stiller store fade og skåle frem så bliver vi fristet til at spise mere end vi egentlig er sultne efter.

Vi får hældt en masse mad op - spiser os igennem det - men opdager ofte at vi ikke kan spise det hele eller ikke har lyst til mere.


Så står du med et valg: vil du spise det hele eller levne resten?!

 
Jeg tror ikke der er er nogen af os, der har decideret lyst til at smide mad ud.


For det første er det jo mad, vi har betalt gode penge for – så det føles dumt at smide det ud.

Madspild føles også dumt fordi vi jo gerne vil passe på vores klima og jordklode.
 
Men.


Hvis du spiser videre selvom du egentlig allerede ér blevet mæt – så bruger du faktisk din mave som skraldespand.
 

En vigtig pointe er nemlig:

Hvornår er maden egentlig spildt?
 

Det er den allerede i dét sekund, du har lavet for meget mad eller øst for meget op på din tallerken.

Ikke der hvor du levner det, du ikke kan spise.

 
Det er derfor præcis det samme ’spild’ hvis du smider det ud som hvis du spiser det.
 

Du får ikke noget godt ud af at spise det, hvis du ikke er sulten efter mere.

Det eneste, der sker, er at du bliver overmæt, utilpas og sikkert også tænker ”Uhh – det skulle jeg ikke have gjort – nu tager jeg nok på”.

Så i dag handler det om at øve sig i at levne. 
 

Er du bange for at gå glip af noget godt eller føler du dig snydt for at spise videre?

Hvis det handler om, at du er bange for at gå glip af maden – fordi det er lækkert, det har taget lang tid at lave eller du sjældent får det – så husk dig selv på, at du jo altid kan spise det samme igen på et andet tidspunkt.


Hvis du på magisk vis kunne få det her lige når du ville have det – ville du da spise videre nu?

 
Ingen forhindrer dig i at spise mere senere når du igen er sulten. Men lige nu – hvor du er mæt vil det ikke give dig mere nydelse.
 
 
Lige om lidt får du gode praktiske tips til ikke at skulle levne for meget og undgå madspild.
 
 
Men først håndterer vi lige selve det at levne og ikke at bruge sig selv som skraldespand.

 
Undgå at bruge dig selv som skraldespand

Brug de her sætninger, når du har svært ved at levne eller smide mad ud:

• ”Når jeg levner, er jeg virkelig god til at lytte til min krops signaler og det er vigtigt for mig.”

• ”Når jeg levner, får jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter et måltid – fordi jeg ikke er oppustet, har kvalme eller ondt i maven af at have spist for meget.”

• ”Jeg har betalt de samme penge for maden uanset om jeg spiser eller levner den. Jeg får jo ikke pengene tilbage.”

• ”Al mad har fortjent opmærksomhed.”

• ”Jeg kan jo bare levne det, der er mindst lækkert.”

• ”Hvis jeg hver dag levner det, jeg ikke kan lide eller spise har jeg faktisk en chance for at tage mindre på – eller måske endda tabe mig lidt.”

• "Jeg kan jo bare gemme det til senere hvor jeg bliver sulten eller får lyst til at spise igen."

 

Praktiske tips til at undgå at skulle levne for meget:

• Brug mindre tallerkner, skåle og glas. Stort service får os til at spise mere fordi det ’ser ud af lidt’ hvis der ligger en portion mad på en meget stor tallerken. Omvendt ser samme portion større ud på en lille tallerken – og dermed kan vi føle os mere tilfredse med portionen og ikke føle os snydt.

• Mærk efter om du er meget eller lidt sulten inden du øser op på din tallerken.

• Øs mindre mad op end du umiddelbart tænker, du kan spise. Du kan altid tage mere hvis du kan spise mere. Hvis du spiser i buffet eller der er et stort udvalg kan du smage lidt af det hele og tage mere af det, du rigtig godt kan lide.

• Lav mindre portioner mad – så du undgår at have for meget mad.

 
Rigtig god fornøjelse med øve dig på at levne – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.


Vil have de andre gode redskaber jeg har givet her i adventskalenderen 'Madro i december'?

Hvis du nu sidder og tænker, at du har vist behov for lidt mere støtte fra mig til at stoppe overspisningerne - så får du den første snak med mig ganske gratis lige her (ganske uforpligtende og gratis) - så ser vi om jeg er det rette til at hjælpe dig videre ud af overspisning og madstress med et individuelt forløb.