Sommerkrop: Sådan slipper du for kropsstress og overspisning før sommerferien

Mens mirabelle-, æble- og kirsebærtræerne springer ud vokser kropsstress og bekymringer om ’sommerkroppen’ frem i samme hurtige tempo.

Sommeren er nemlig lige rundt om hjørnet.

Tankerne om bikinikrop kan hurtigt snige sig ind:

“Jeg burde være tynd på stranden til sommer.”

”Jeg kan da ikke se sådan her ud. Hvad vil de andre ikke tænke om mig?”

”Hvorfor gik jeg ikke i gang i januar?!”

Jeg forstår godt ønsket om at føle sig godt tilpas i sin krop.

Jeg arbejder også med mange klienter, hvor vægttab og en stærkere krop er en del af målet.

Men forskellen ligger i hvordan du når derhen.

For hvordan kan du – lige nu – passe godt på din krop, i stedet for at stresse over et hurtigt vægttab inden sommerferien, hvor restriktive diættanker tager over?

Når vi jagter hurtige resultater, skaber det ofte uro i kroppen – og det er dér, overspisning lettere får plads.

Og midt i alle de tanker, så prøv lige at stoppe op et øjeblik.

Dem, der elsker dig allerhøjest – de tænker nemlig ikke:

“Gid hun havde været en størrelse 38 sidste sommer.”
“Gid hun havde tabt sig til dén badedragt.”
“Godt hun blev i sommerhuset, mens vi andre var i vandet.”
“Godt hun sprang isen over – for så at overspise alene senere.”

Det, de i virkeligheden tænker:

“Min mor var med i vandet sammen med mig.”
“Min veninde delte den her oplevelse med mig.”
“Min datter tog mig med til isboden, og vi gik tur langs havnen i solen.”
“Min mor er med på billederne i min konfirmationsbog.”

Det er dét, de husker dig for.

Ikke det, du selv bekymrer dig om.

Jeg ved godt, at det ikke lige quickfixer noget for dig. Eller at du så ’bare helt er ligeglad’ med din krop.

Det er heller ikke mit mål. Det er stadig helt okay, hvis du ønsker dig et vægttab eller en stærkere krop.

Men det behøver ikke ske gennem restriktioner, slankekur, pres eller ved at holde dig tilbage fra oplevelser, der kan blive til minder for livet.

Hvorfor opstår overspisning?
Ofte fordi du:

• Spiser for lidt i løbet af dagen

• Har for mange “forbudte” fødevarer

• Er stresset, overvældet eller træt

• Forsøger at kontrollere kroppen for hårdt

Jo mere du strammer grebet og kontrollerer - jo større er risikoen for, at det “slår tilbage” når du ikke kan holde det ud længere.

Og det er helt naturligt.

Et andet perspektiv
Hvad hvis fokus i stedet var:

• At spise nok og regelmæssigt

• At give plads til alle fødevarer

• At lytte til kroppen – ikke bekæmpe den

…selvom det kræver mod at gå imod de budskaber, vi konstant bliver mødt af på de sociale medier og i omverdenen – at du skal være slank for at være god nok.

I stedet for:  

“Hvad bør jeg spise og hvor lidt kan jeg spise - for at tabe mig hurtigst?”

👉Prøv:

“Hvad har min krop egentlig brug for lige nu?”

”Hvad ville være rart?”

”Hvad ville være nydelsesfuldt lige nu?”

”Hvad ville være en fed oplevelse – alene eller med dem, jeg holder mest af?”

Vil du have min hjælp til at finde kropsro og madro?

En introsamtale med mig foregår (helt uforpligtende) over telefonen eller online - så du kan se, om vi er det rigtige match. Jeg ved, du nok har prøvet mange andre ting af før - og fået blandede resultater. Du skal have ro i maven når du starter et forløb med mig - og derfor giver jeg dig en halv times helt gratis snak med mig - det er din tid og du kan bruge den som du vil.

Længes efter en sommer med mindre madstress og færre overspisninger?

Start her 👇

☀️ Sådan slipper du for endnu en slankekur før sommerferien

☀️ Sommer med mere madro og mindre overspisning

Stop overspisning i påsken: 3 effektive strategier mod cravings og madtanker

1. Drop "alt-eller-intet"-tænkningen

Ét stykke chokolade ændrer ikke noget i det store billede. Det er summen over tid, der tæller – ikke én påskefrokost. Når vi ryger i "alt-eller-intet", kommer vi hurtigt til at dømme en hel dag som god eller dårlig – og det kan trigge følelsen af, at vi lige så godt kan give slip resten af dagen.

Prøv i stedet at tænke mere fleksibelt: Du må gerne spise chokolade og stadig tage vare på dig selv bagefter. Ét valg behøver ikke bestemme det næste. Jo mere du øver dig i at bryde den sort-hvide tænkning, jo mindre magt får den over dine handlinger.

2. Forvent flere madtanker

Når du ved, at der vil være mere mad omkring dig, kan du også være forberedt på, at tankerne fylder mere. Det er normalt – ikke farligt. Mange bliver overraskede over, hvor meget de tænker på mad i perioder som påsken, og tolker det som et tegn på manglende kontrol.

Men i virkeligheden er det en helt naturlig respons på øget tilgængelighed og fokus. Tanker er ikke det samme som handlinger. Du behøver ikke reagere på dem alle. Nogle gange er det nok bare at registrere: "Okay, der er mange madtanker lige nu" – og så lade dem være der uden at handle på dem med det samme.

3. Stop op midt i det

Selv hvis du er i gang med at overspise, er det ikke "for sent" at stoppe. Du kan altid vælge anderledes i næste bid – ikke først i morgen. Mange tænker, at når de først er "i gang", så skal de også gøre det færdigt, men det er netop den tanke, der holder mønsteret i gang.

At stoppe midt i det kræver bare et lille øjebliks opmærksomhed. Her kan du bruge dit valg-punkt: Tag en pause, træk vejret, og spørg dig selv, hvilken retning du vil gå i lige nu.
Måske opdager du, at du faktisk er mæt – eller bare har brug for noget andet end mere mad.
Hver gang du øver dig i at stoppe op, selv bare lidt, træner du en ny måde at være i det på.

Påsken behøver ikke være perfekt. Det vigtigste er ikke, hvad du spiser i løbet af nogle få dage – men hvordan du møder dig selv i det.

Måske er målet i år at komme igennem den med lidt mere ro i hovedet.

👇

Klar til at starte på en frisk efter påske?

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende introsamtale 1:1 online, hvor vi sammen ser på dine udfordringer med mad, vaner og bekymringer om krop og vægt – og hvad der konkret kan hjælpe dig videre.

Tag første skridt mod mere ro i forhold til mad og krop – du er meget velkommen til at række ud.

Jeg glæder mig til at støtte dig.

Er ultraforarbejdet mad farligt?

Sandheden om det, ingen fortæller dig om ultraforarbejdet mad.

Nu må du ikke hade mig for at sige det her – men jeg spiser ultraforarbejdet mad til daglig.
Ja, også som ernæringsfaglig.

Ikke fordi ultraforarbejdet mad er det bedste valg i teorien.
Men fordi det ofte er det mest realistiske valg i praksis – og fordi ernæring ikke kun handler om næringsstoffer, men også om liv, hverdag, overskud og sammenhæng.

Jeg lever et helt almindeligt liv. Ligesom dig.
Et liv med børn, arbejde, travle dage, perioder med stress og begrænset energi.

Jeg elsker faktisk at lave mad – men jeg kan (og vil) ikke lave alting fra bunden. Og nogle dage orker jeg det simpelthen ikke.
Og det er her, nuancerne i debatten om ultraforarbejdet mad bliver vigtige.

Ultraforarbejdet mad er ikke automatisk farligt

Begrebet ultraforarbejdet mad bliver ofte brugt meget sort-hvidt.
Som om alle fødevarer i den kategori er noget, vi helst helt skal undgå.

Men virkeligheden er mere kompleks.

Mange ultraforarbejdede fødevarer bidrager faktisk med:

• Vigtige næringsstoffer

• Fuldkorn

• Fibre

• Protein

• Stabilitet og holdbarhed i en travl hverdag

Og ja – de kan indeholde tilsætningsstoffer.

Skal man være bange for tilsætningsstoffer?

Tilsætningsstoffer i Europa er godkendte, testede og regulerede.

De bruges for at sikre:

• Holdbarhed

• Fødevaresikkerhed

• Konsistens

• Kvalitet

For langt de fleste mennesker er der ingen grund til at være bange for tilsætningsstoffer i de mængder, vi får gennem en almindelig og varieret kost.

Frygten for tilsætningsstoffer fylder ofte mere i debatten end i den videnskabelige evidens.

Det bedste valg er ofte det, der faktisk bliver spist

Et vigtigt ernæringsprincip, som ofte bliver glemt, er dette:

👉 Det bedste valg er ikke det perfekte – men det, der bliver gjort.

For eksempel:
En salat med købedressing er langt bedre end slet ingen salat.
Hvis en færdig dressing gør, at du får spist dine grøntsager – så er det et sundt valg.

Mange dropper grøntsager, fuldkorn eller måltider helt, fordi det hele skal være “rigtigt”, “rent” og hjemmelavet.

Det gavner sjældent sundheden på den lange bane.

Fuldkorn er stadig fuldkorn – også når det er købt i supermarkedet

Fuldkorn er veldokumenteret sundt og hænger blandt andet sammen med:

• Bedre mæthed

• Lavere risiko for hjerte-kar-sygdom

• Bedre tarmfunktion

Og fuldkorn tæller også, når det kommer fra:

• Købebrød

• Toast

• Boller fra fryseren

Du behøver ikke bage dit eget surdejsbrød for at spise sundt.

Købe-fuldkornsbrød er et glimrende og praktisk valg, især når hverdagen er travl – og især hvis alternativet er slet ikke at få fuldkorn.

Hos os køber jeg ofte fuldkornsbrød på tilbud og smider det i fryseren. Du kan med fordel gå efter ‘Fuldkornslogoet’ eller ‘Nøglehullet’ når du handler - det gør det ekstra nemt at navigere nede i supermarkedet.

Ernæring skal kunne fungere i et almindeligt liv

I en perfekt verden – uden stress, uden børn der sover dårligt, uden arbejde og mental load – kunne vi måske lave alt fra bunden og spise helt efter bogen.

Men vi lever ikke i en perfekt verden.
Vi lever i en virkelig verden.
En verden med rod, travlhed og behov for fleksibilitet.

Sundhed handler ikke om kontrol, men om balance over tid.
Og ultraforarbejdede fødevarer kan sagtens have en plads i en sund kost – uden dårlig samvittighed.

Så ja:
- Spis du bare købedressingen.
- Og fuldkornsbrødet.
- Og frysepizzaen indimellem.

Sundhed skal passe ind i livet – ikke omvendt.

Er du også sundhedsforvirret?

Book en gratis introsamtale, og få hjælp til at finde madro, stoppe overspisning og skabe en hverdag, der giver mening for dig.

Du burde ingenting – men her er (måske) den eneste metode, der faktisk virker på din “jeg burde”-liste

Kender du det?

Midt om natten – eller i et stille øjeblik – dukker den op:

👉 “Jeg burde…” -tanken.

Tanken om alt det, du burde gøre, der som en tyv i natten stjæler din sjælero.

Jeg burde styrketræne mere.
Jeg burde spise mere proteinrigt.
Jeg burde løbe en tur.
Jeg burde læse fagbøger i stedet for at scrolle.
Jeg burde meditere.
Jeg burde skrive dagbog.
Jeg burde træne min hund.
Jeg burde finde en hobby, jeg ægte gider.
Jeg burde male fodlisterne…

Alt det her ligger på min indre burde-liste lige nu. Meget af det, der har været på min liste meget længe.

Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.

Problemet er bare:

“Jeg burde” skaber ikke handling.

Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.

Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.

Og egentlig har jeg mest lyst til at sige “fuck burde” for altid.

Men her er det interessante …

Mange af tingene på min burde-liste er faktisk ting, jeg gerne vil.

Det er ikke altid modstand mod selve handlingen, der holder mig fra at gøre det.

Det er mangel på tid, energi og overskud i hverdagen.

Så spørgsmålet er ikke:
“Hvordan får jeg mere motivation?”

Spørgsmålet er:

Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?

Svaret er (måske lidt kedeligt men) effektivt:

En plan.

Ikke en løs idé.
Ikke et håb om mere overskud eller magisk motivation.

Du mangler en helt konkret, specifik og realistisk plan.

En plan, der er så tydelig, at din hjerne ikke skal forhandle, tvivle på det eller tage stilling.

Jeg har selv brugt årevis på fx kæmpe med tanken “jeg burde træne mere”.

De sidste par måneder har jeg gjort noget andet:

Jeg har lagt en ultra-konkret plan for min træning.

Jeg ved:

• Præcis hvornår jeg træner

• Hvor det foregår

• Hvor længe

• Med hvem

• Og jeg ved hvornår jeg kan sige: “Det er gjort”

Og ved du hvad?

👉 Det virker.

Ikke fordi jeg pludselig fik mere lyst.
Ikke fordi motivationen eksploderede.
Men fordi jeg stoppede med at overlade beslutningen til min energi eller motivation på dagen.

Sådan laver du en plan, der rent faktisk virker

Hvis du vil lave en vane/rutine ud af din “jeg burde”-liste, så stil dig selv disse spørgsmål:

• Hvad vil jeg gøre – helt konkret?

• Hvornår vil jeg gøre det?

• Hvor skal det foregå?

• Hvordan vil jeg gøre det?

• Med hvem (hvis relevant)?

• Hvor lang tid tager det?

• Hvornår ved jeg, at jeg er lykkedes?

Din plan skal være som en lille film, der kører inde i dit hoved.
Du kan se dig selv gøre det – og du er ikke i tvivl om, hvornår handlingen er fuldført.

Sådan får du hjælp til at få dine vaner til at lykkes

Hvis du er træt af “jeg burde” – og klar til faktisk at gøre noget ved det, så hjælper jeg dig gerne.

>> Første samtale med mig er gratis og helt uforpligtende.

Her kigger vi på dine vaner, dine forhindringer – og lægger en plan, der passer til dit liv.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig

Kærlig hilsen

Matilde Gunge

VaneCoach, VaneTerapeut og OverspisningsCoach

Sådan undgår du at spise alt halloween slikket på en gang

Tre effektive tips til at undgå uopmærksom slik-spisning i 'slik-sæsonen' 🎃

I dagens halloween special får di de tre letteste tips til at undgå uopmærksom slik-spisning her i “Slik-sæsonen”, som jeg ynder at kalde den. 

Det begynder med Halloween og går så over i december og juleguf. 

Der er pludselig kager og slik i kæmpe mængder overalt hvor vi kommer - i hvert fald for de fleste flere søde sager, end man plejer at have tilgængeligt. 

Og når der er mere slik tilgængeligt? 

Ja - du gættede rigtigt: 

så spiser vi mere slik. 

Så her får du mine 3 bedste tip til mindre uopmærksom slik-spisning:

TIP #1

🍬 Vælg på forhånd hvor meget slik du har lyst til at spise i dag. 

Det kan være du vil gøre plads til at spise 5, 10, 15, 20 stykker slik - men uanset hvor meget - så er det en god ide at beslutte sig på forhånd. 

Ellers tager det ene stykke det næste - og så får man meget hurtigt spist mere end man egentlig havde tænkt sig. Hvis du på forhånd beslutter hvor meget du vil nyde, er der en større chance for, at du ikke falder i overspisning. 

TIP #2

🍫 Nyd det. Smag virkelig efter - få så meget ud af det som du overhovedet kan. 

Når vi virkelig er opmærksomme på det, vi spiser og smager efter med alle sanser og fuldt fokus - så er der stor chance for ikke at føle sig snydt bagefter. Du har nemlig FÅET NOGET UD af din slikspisning. Den har været ‘tilladt’ fordi den er planlagt (Tip #1) og fordi du har tilladt dig selv at nyde det. 

TIP #3

🍭 Tilgængelighed. Hvor opbevarer du dit slik når det ikke bevidst slik-spisnings-tid? 

Hvis dit slik er synligt og tilgængeligt hele tiden er der en stor sandsynlighed for, at du bliver fristet til at spise af det - også når du ikke har planlagt det. Sådan er vi mennesker bare indrettet: vi spiser når der er mad tilgængeligt fordi det engang har sikret os overlevelse. Så hjælp dig selv - og placer slikket et andet sted end tæt på dig. 

Og kan du så have en RIGTIG (U)HYGGELIG HALLOWEEEEEN!  🎃👻🦇

Er du træt af, at overspisning mad-tanker fylder ALT?

Væltes du omkuld af følelser, overvældelse og uro?

Bliver overspisningerne din 'redning' i en presset hverdag, hvor alting kun lige hænger sammen?

Du kan sagtens ændre på det - men måske du ikke kender redskaberne endnu?

Book en gratis snak med mig - og hør hvordan vi sammen hjælper dig ud af overspisninger og til madro og kropsro.

Ingen forpligtelser - bare en snak med mig om dine muligheder.

Du kan få et roligt forhold til mad - allerede inden jul!