Stop overspisning i påsken: 3 effektive strategier mod cravings og madtanker

1. Drop "alt-eller-intet"-tænkningen

Ét stykke chokolade ændrer ikke noget i det store billede. Det er summen over tid, der tæller – ikke én påskefrokost. Når vi ryger i "alt-eller-intet", kommer vi hurtigt til at dømme en hel dag som god eller dårlig – og det kan trigge følelsen af, at vi lige så godt kan give slip resten af dagen.

Prøv i stedet at tænke mere fleksibelt: Du må gerne spise chokolade og stadig tage vare på dig selv bagefter. Ét valg behøver ikke bestemme det næste. Jo mere du øver dig i at bryde den sort-hvide tænkning, jo mindre magt får den over dine handlinger.

2. Forvent flere madtanker

Når du ved, at der vil være mere mad omkring dig, kan du også være forberedt på, at tankerne fylder mere. Det er normalt – ikke farligt. Mange bliver overraskede over, hvor meget de tænker på mad i perioder som påsken, og tolker det som et tegn på manglende kontrol.

Men i virkeligheden er det en helt naturlig respons på øget tilgængelighed og fokus. Tanker er ikke det samme som handlinger. Du behøver ikke reagere på dem alle. Nogle gange er det nok bare at registrere: "Okay, der er mange madtanker lige nu" – og så lade dem være der uden at handle på dem med det samme.

3. Stop op midt i det

Selv hvis du er i gang med at overspise, er det ikke "for sent" at stoppe. Du kan altid vælge anderledes i næste bid – ikke først i morgen. Mange tænker, at når de først er "i gang", så skal de også gøre det færdigt, men det er netop den tanke, der holder mønsteret i gang.

At stoppe midt i det kræver bare et lille øjebliks opmærksomhed. Her kan du bruge dit valg-punkt: Tag en pause, træk vejret, og spørg dig selv, hvilken retning du vil gå i lige nu.
Måske opdager du, at du faktisk er mæt – eller bare har brug for noget andet end mere mad.
Hver gang du øver dig i at stoppe op, selv bare lidt, træner du en ny måde at være i det på.

Påsken behøver ikke være perfekt. Det vigtigste er ikke, hvad du spiser i løbet af nogle få dage – men hvordan du møder dig selv i det.

Måske er målet i år at komme igennem den med lidt mere ro i hovedet.

👇

Klar til at starte på en frisk efter påske?

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende introsamtale 1:1 online, hvor vi sammen ser på dine udfordringer med mad, vaner og bekymringer om krop og vægt – og hvad der konkret kan hjælpe dig videre.

Tag første skridt mod mere ro i forhold til mad og krop – du er meget velkommen til at række ud.

Jeg glæder mig til at støtte dig.

Er ultraforarbejdet mad farligt?

Sandheden om det, ingen fortæller dig om ultraforarbejdet mad.

Nu må du ikke hade mig for at sige det her – men jeg spiser ultraforarbejdet mad til daglig.
Ja, også som ernæringsfaglig.

Ikke fordi ultraforarbejdet mad er det bedste valg i teorien.
Men fordi det ofte er det mest realistiske valg i praksis – og fordi ernæring ikke kun handler om næringsstoffer, men også om liv, hverdag, overskud og sammenhæng.

Jeg lever et helt almindeligt liv. Ligesom dig.
Et liv med børn, arbejde, travle dage, perioder med stress og begrænset energi.

Jeg elsker faktisk at lave mad – men jeg kan (og vil) ikke lave alting fra bunden. Og nogle dage orker jeg det simpelthen ikke.
Og det er her, nuancerne i debatten om ultraforarbejdet mad bliver vigtige.

Ultraforarbejdet mad er ikke automatisk farligt

Begrebet ultraforarbejdet mad bliver ofte brugt meget sort-hvidt.
Som om alle fødevarer i den kategori er noget, vi helst helt skal undgå.

Men virkeligheden er mere kompleks.

Mange ultraforarbejdede fødevarer bidrager faktisk med:

• Vigtige næringsstoffer

• Fuldkorn

• Fibre

• Protein

• Stabilitet og holdbarhed i en travl hverdag

Og ja – de kan indeholde tilsætningsstoffer.

Skal man være bange for tilsætningsstoffer?

Tilsætningsstoffer i Europa er godkendte, testede og regulerede.

De bruges for at sikre:

• Holdbarhed

• Fødevaresikkerhed

• Konsistens

• Kvalitet

For langt de fleste mennesker er der ingen grund til at være bange for tilsætningsstoffer i de mængder, vi får gennem en almindelig og varieret kost.

Frygten for tilsætningsstoffer fylder ofte mere i debatten end i den videnskabelige evidens.

Det bedste valg er ofte det, der faktisk bliver spist

Et vigtigt ernæringsprincip, som ofte bliver glemt, er dette:

👉 Det bedste valg er ikke det perfekte – men det, der bliver gjort.

For eksempel:
En salat med købedressing er langt bedre end slet ingen salat.
Hvis en færdig dressing gør, at du får spist dine grøntsager – så er det et sundt valg.

Mange dropper grøntsager, fuldkorn eller måltider helt, fordi det hele skal være “rigtigt”, “rent” og hjemmelavet.

Det gavner sjældent sundheden på den lange bane.

Fuldkorn er stadig fuldkorn – også når det er købt i supermarkedet

Fuldkorn er veldokumenteret sundt og hænger blandt andet sammen med:

• Bedre mæthed

• Lavere risiko for hjerte-kar-sygdom

• Bedre tarmfunktion

Og fuldkorn tæller også, når det kommer fra:

• Købebrød

• Toast

• Boller fra fryseren

Du behøver ikke bage dit eget surdejsbrød for at spise sundt.

Købe-fuldkornsbrød er et glimrende og praktisk valg, især når hverdagen er travl – og især hvis alternativet er slet ikke at få fuldkorn.

Hos os køber jeg ofte fuldkornsbrød på tilbud og smider det i fryseren. Du kan med fordel gå efter ‘Fuldkornslogoet’ eller ‘Nøglehullet’ når du handler - det gør det ekstra nemt at navigere nede i supermarkedet.

Ernæring skal kunne fungere i et almindeligt liv

I en perfekt verden – uden stress, uden børn der sover dårligt, uden arbejde og mental load – kunne vi måske lave alt fra bunden og spise helt efter bogen.

Men vi lever ikke i en perfekt verden.
Vi lever i en virkelig verden.
En verden med rod, travlhed og behov for fleksibilitet.

Sundhed handler ikke om kontrol, men om balance over tid.
Og ultraforarbejdede fødevarer kan sagtens have en plads i en sund kost – uden dårlig samvittighed.

Så ja:
- Spis du bare købedressingen.
- Og fuldkornsbrødet.
- Og frysepizzaen indimellem.

Sundhed skal passe ind i livet – ikke omvendt.

Er du også sundhedsforvirret?

Book en gratis introsamtale, og få hjælp til at finde madro, stoppe overspisning og skabe en hverdag, der giver mening for dig.

Sådan laver du nytårsforsætter, der holder hele året

Kom i gang med dine nye vaner – uden at vente forgæves på motivationen

Har du også haft tanken i går aftes:
“I morgen starter jeg” … og så vågnet op i dag uden lyst, energi eller overskud til at komme afsted? 😬

Bare rolig – du er langt fra alene.

Når januar rammer, håber mange på mere energi og ny motivation. Men sandheden er, at der ikke sker noget magisk med vores viljestyrke, bare fordi kalenderen skifter.

Alligevel dukker ønskerne op: mere motion, sundere mad, vægttab, bedre søvn og mindre skærmtid. Klassiske nytårsforsætter – og helt menneskelige.

Hvorfor nytårsforsætter ofte ikke holder

Problemet opstår, når vi forventer, at motivationen automatisk følger med. At nu – fordi det er nyt år – skal det hele ændres på én gang.

Som Vane- og OverspisningsCoach arbejder jeg ikke med stramme regler, rigide kostplaner eller træningsprogrammer, der kræver

mere overskud, end de fleste reelt har.

Den slags løsninger holder sjældent i længden.

Til gengæld arbejder jeg med vaner, der passer ind i et almindeligt liv. Små, realistiske ændringer, der ikke føles som en daglig kamp – men som faktisk kan blive en rutine og holde hele året.

Bevægelse uden pres – også når motivationen er lav

Hvis et nyt år giver dig lyst til forandring, er det et fint sted at starte. Men nøglen er at vælge noget, du også kan overkomme på de dage, hvor energien er lav.

Og lad os være ærlige:
Januar kan være mørk, tung og træg. For mange er lysten til motion mildest talt svær at finde.

Så hvad gør man, når ønsket om mere bevægelse er der – men motivationen ikke helt følger med?

Den enkle vane, der gør forskellen

Jeg er ikke én af dem, der bare elsker at træne. Hvis jeg kan finde en nemmere vej udenom, gør jeg det gerne. Samtidig ved jeg, at bevægelse giver mig bedre humør, mere ro i kroppen og mere mentalt overskud.

Derfor har jeg været nødt til at gøre bevægelse til noget, der ikke er til forhandling.

Det, der virker bedst for mig, er en meget enkel – men effektiv – metode:

“Når jeg ___, så gør jeg ___.”

Det betyder, at jeg kobler en ny vane sammen med noget, jeg allerede gør i forvejen.

Når jeg [noget velkendt], så [den nye vane].

Det lyder simpelt – og det er netop pointen.

Metoden fjerner beslutningstræthed og indre diskussioner. Pludselig sker bevægelsen helt automatisk.

Metoden kaldes også habit stacking og er blandt andet kendt fra bogen Atomic Habits af James Clear.

Eksempler på bevægelse som en del af hverdagen

I mit eget liv ser det fx sådan ud:

• Når børnene er afleveret, kører jeg direkte til træning

• Når jeg står op i weekender og ferier, tager jeg løbetøjet på og går i skoven med hunden

• Når kaffemaskinen brygger, laver jeg mine nemme rygøvelser

• Når børnene cykler på mountainbike-banen, træner jeg imens

• Når børnene har skærmtid, finder jeg en god bog frem

Sådan finder du dine egne vaner

Din opgave er ikke at lave en perfekt plan.
Din opgave er at tage udgangspunkt i det liv, du allerede lever.

Spørg dig selv:

• Hvad gør jeg dagligt eller ofte?

• Hvor kan jeg koble en lille, ny vane på?

• Hvordan kan jeg gøre bevægelse nemt og overskueligt?

Små skridt skaber varige vaner – især når de passer til din hverdag.

Få hjælp til overspisning, madro og kropsro

Hvis du ønsker støtte til at skabe varige vaner og slippe kampen med mad, krop og dårlig samvittighed, tilbyder jeg 1:1-forløb, hvor jeg følger dig hele vejen.

Jeg har ledige pladser med opstart i januar.

Den første samtale er gratis og helt uforpligtende – så du kan mærke efter, om det føles rigtigt for dig.

Når du rækker ud, er du allerede i gang.

Sådan undgår du høflighedsspisning i julen

For mange er det svært at sige nej tak til mad og søde sager, især når de bliver tilbudt med omsorg og gode intentioner. Ofte handler det ikke om sult – men om frygten for at skuffe nogen eller gøre andre kede af det.

Når du spiser for at please andre, er det omsorgsfuldt overfor dem.

Men ikke overfor dig selv.

Og i længden kan det føre til uopmærksom spisning, overspisninger og en følelse af at være kommet væk fra dine egne behov.

Prøv at stille dig selv dette spørgsmål:

"Hvis ingen blev skuffede – hvad ville jeg så vælge lige nu?"

For mange er svaret: at stoppe, fordi de er mætte eller ikke har lyst til mere.

En enkel og venlig måde at sige nej tak på

Du kan sige nej tak og samtidig være høflig og respektfuld:

“Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke lyst til mere.”

Sig det i et roligt og venligt tonefald.

Bliver du presset igen, så gentager du bare præcis det samme.

Uden forklaringer. Uden diskussion.

Det er svært at argumentere imod – og ofte stopper presset af sig selv.

Vil du være lidt ekstra høflig, kan du fx tilføje:

“Måske jeg kunne bede om opskriften?”

eller

“Kan jeg få lidt med hjem til senere?” – hvis du har lyst.

Og hvis ikke: Det er helt okay bare at sige nej tak.

Ja – nogen kan blive skuffede når du siger fra

Det kan føles ubehageligt. Og ja, der kan være nogen, der bliver skuffede.

Men prøv at være nysgerrig:

Hvem er det helt konkret?

Hvor længe varer deres reaktion egentlig?

Er du villig til at være i det ubehag et øjeblik – for at passe bedre på dig selv på den lange bane?

Ofte varer ubehaget kortere, end vi tror.

Det vigtigste er bevidsthed

Nogle gange vælger du at sige nej tak – fordi det er det, du har brug for.

Andre gange vælger du bevidst at sige ja til lidt ekstra – fx for husfredens skyld.

Begge dele kan være helt okay.

Forskellen ligger i, om det er et bevidst valg – eller noget, der sker af frygt og pres.

At øve sig i at sige nej tak kan give mere madro, færre overspisninger og en mere nænsom relation til både mad og dig selv.

Vær tålmodig med dig selv – det er en proces og kan tage lang tid at lære. 💛

 
Rigtig god fornøjelse med øvelsen i at sige nej tak – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.

Er du klar til at tage styringen over dine spisevaner?

Du fortjener at nyde december uden dårlig samvittighed. Julen skal være hyggelig – ikke fuld af ekstra madstress.

Forestil dig en december, hvor du kan nyde maden uden at føle dig presset eller overmæt. Med et personligt 1:1-forløb kan vi gøre det til virkelighed.

Book din gratis introsnak nu, og få et skræddersyet forløb, der hjælper dig fra overspisning til madro.

Lige her >>

Sådan undgår du at spise alt halloween slikket på en gang

Tre effektive tips til at undgå uopmærksom slik-spisning i 'slik-sæsonen' 🎃

I dagens halloween special får di de tre letteste tips til at undgå uopmærksom slik-spisning her i “Slik-sæsonen”, som jeg ynder at kalde den. 

Det begynder med Halloween og går så over i december og juleguf. 

Der er pludselig kager og slik i kæmpe mængder overalt hvor vi kommer - i hvert fald for de fleste flere søde sager, end man plejer at have tilgængeligt. 

Og når der er mere slik tilgængeligt? 

Ja - du gættede rigtigt: 

så spiser vi mere slik. 

Så her får du mine 3 bedste tip til mindre uopmærksom slik-spisning:

TIP #1

🍬 Vælg på forhånd hvor meget slik du har lyst til at spise i dag. 

Det kan være du vil gøre plads til at spise 5, 10, 15, 20 stykker slik - men uanset hvor meget - så er det en god ide at beslutte sig på forhånd. 

Ellers tager det ene stykke det næste - og så får man meget hurtigt spist mere end man egentlig havde tænkt sig. Hvis du på forhånd beslutter hvor meget du vil nyde, er der en større chance for, at du ikke falder i overspisning. 

TIP #2

🍫 Nyd det. Smag virkelig efter - få så meget ud af det som du overhovedet kan. 

Når vi virkelig er opmærksomme på det, vi spiser og smager efter med alle sanser og fuldt fokus - så er der stor chance for ikke at føle sig snydt bagefter. Du har nemlig FÅET NOGET UD af din slikspisning. Den har været ‘tilladt’ fordi den er planlagt (Tip #1) og fordi du har tilladt dig selv at nyde det. 

TIP #3

🍭 Tilgængelighed. Hvor opbevarer du dit slik når det ikke bevidst slik-spisnings-tid? 

Hvis dit slik er synligt og tilgængeligt hele tiden er der en stor sandsynlighed for, at du bliver fristet til at spise af det - også når du ikke har planlagt det. Sådan er vi mennesker bare indrettet: vi spiser når der er mad tilgængeligt fordi det engang har sikret os overlevelse. Så hjælp dig selv - og placer slikket et andet sted end tæt på dig. 

Og kan du så have en RIGTIG (U)HYGGELIG HALLOWEEEEEN!  🎃👻🦇

Er du træt af, at overspisning mad-tanker fylder ALT?

Væltes du omkuld af følelser, overvældelse og uro?

Bliver overspisningerne din 'redning' i en presset hverdag, hvor alting kun lige hænger sammen?

Du kan sagtens ændre på det - men måske du ikke kender redskaberne endnu?

Book en gratis snak med mig - og hør hvordan vi sammen hjælper dig ud af overspisninger og til madro og kropsro.

Ingen forpligtelser - bare en snak med mig om dine muligheder.

Du kan få et roligt forhold til mad - allerede inden jul!