BLOG

Stop overspisning i påsken: 3 effektive strategier mod cravings og madtanker

Påsken kan trigge både cravings og mange madtanker – men det handler ikke om manglende viljestyrke. I dette indlæg får du 3 konkrete strategier til at slippe “alt-eller-intet”-tænkning, håndtere madtanker og stoppe op i tide, så du kan komme igennem påsken med mere ro omkring mad.

1. Drop "alt-eller-intet"-tænkningen


Ét stykke chokolade ændrer ikke noget i det store billede. Det er summen over tid, der tæller – ikke én påskefrokost. Når vi ryger i "alt-eller-intet", kommer vi hurtigt til at dømme en hel dag som god eller dårlig – og det kan trigge følelsen af, at vi lige så godt kan give slip resten af dagen.

Prøv i stedet at tænke mere fleksibelt: Du må gerne spise chokolade og stadig tage vare på dig selv bagefter. Ét valg behøver ikke bestemme det næste. Jo mere du øver dig i at bryde den sort-hvide tænkning, jo mindre magt får den over dine handlinger.

2. Forvent flere madtanker


Når du ved, at der vil være mere mad omkring dig, kan du også være forberedt på, at tankerne fylder mere. Det er normalt – ikke farligt. Mange bliver overraskede over, hvor meget de tænker på mad i perioder som påsken, og tolker det som et tegn på manglende kontrol.

Men i virkeligheden er det en helt naturlig respons på øget tilgængelighed og fokus. Tanker er ikke det samme som handlinger. Du behøver ikke reagere på dem alle. Nogle gange er det nok bare at registrere: "Okay, der er mange madtanker lige nu" – og så lade dem være der uden at handle på dem med det samme.

3. Stop op midt i det


Selv hvis du er i gang med at overspise, er det ikke "for sent" at stoppe. Du kan altid vælge anderledes i næste bid – ikke først i morgen. Mange tænker, at når de først er "i gang", så skal de også gøre det færdigt, men det er netop den tanke, der holder mønsteret i gang.

At stoppe midt i det kræver bare et lille øjebliks opmærksomhed. Her kan du bruge dit valg-punkt: Tag en pause, træk vejret, og spørg dig selv, hvilken retning du vil gå i lige nu.
Måske opdager du, at du faktisk er mæt – eller bare har brug for noget andet end mere mad.
Hver gang du øver dig i at stoppe op, selv bare lidt, træner du en ny måde at være i det på.

Påsken behøver ikke være perfekt. Det vigtigste er ikke, hvad du spiser i løbet af nogle få dage – men hvordan du møder dig selv i det.

Måske er målet i år at komme igennem den med lidt mere ro i hovedet.

👇

Klar til at starte på en frisk efter påske?

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende introsamtale 1:1 online, hvor vi sammen ser på dine udfordringer med mad, vaner og bekymringer om krop og vægt – og hvad der konkret kan hjælpe dig videre.


Tag første skridt mod mere ro i forhold til mad og krop – du er meget velkommen til at række ud.

Jeg glæder mig til at støtte dig.

Læs mere

Stop med at please alle andre: Sådan sætter du (k)ærlige grænser – og undgår overspisning

Overspisning handler ikke kun om mad. For mange kvinder midt i livet hænger det tæt sammen med people pleasing og manglende grænser. Når du tilsidesætter dig selv for at gøre andre tilfredse, opstår der en indre spænding, som ofte dulmes med mad. I dette indlæg lærer du at sætte (k)ærlige grænser – uden skyld og uden at blive hård.

Kæmper du med overspisning, tanker om vægt og en følelse af at miste kontrollen med mad – selvom du “godt ved bedre”?

Så handler det måske ikke kun om mad.

For mange kvinder midt i livet hænger people pleasing, manglende grænsesætning og overspisning tæt sammen. Når du igen og igen tilsidesætter dine egne behov for at gøre andre tilfredse, skaber det et indre pres. Og mad kan blive måden, du dulmer det pres på.

Her får du en konkret guide til at stoppe med at please – og begynde at sætte (k)ærlige grænser, så du ikke længere behøver bruge mad til at håndtere ubehaget.

Hvad er people pleasing – og hvorfor gør vi det?

People pleasing er ikke svaghed.
Det er en strategi, du har lært.

Måske har du tidligt erfaret, at:

  • Uenighed skaber konflikt eller afstand

  • Anerkendelse er lig med værdi

  • Du har ansvar for andres følelser

  • Du bliver elsket for at være “nem”, “dygtig” eller “hjælpsom”

Mange kvinder i 40’erne, 50’erne og 60’erne er vokset op med en stærk forventning om at være rummelige, pligtopfyldende og selvopofrende. Det er som sådan ikke et problem.

Problemet opstår først, når omsorgen for andre sker på bekostning af dig selv.

Når du forstår, at pleasing engang var en klog overlevelsesstrategi, kan du begynde at ændre mønsteret – uden at skamme dig.

Sammenhængen mellem people pleasing og overspisning

Hvis du vil bryde med overspisning, er det vigtigt at se på, hvad der sker før du spiser.

Spørg dig selv:

  • Overspiser jeg oftere efter sociale sammenkomster?

  • Når jeg ikke får sagt fra til ubehagelige kommentarer omkring min krop

  • Efter jeg har sagt ja til noget, jeg egentlig ikke havde lyst til?

  • Når jeg føler mig overset, presset eller taget for givet?

Når du ikke sætter en ydre grænse, opstår der ofte en indre spænding.
Den spænding kan føles som uro, rastløshed eller tomhed.

Mad kan midlertidigt dulme følelsen.

Det betyder ikke, at du mangler viljestyrke.
Det betyder, at du mangler grænser.

Guide: Sådan stopper du med at please og sætter sunde grænser

Her får du en praktisk og realistisk tilgang til grænsesætning – uden at blive hård eller afvisende.

1. Skift fokus: Fra “Hvad vil de have?” til “Hvad kan jeg?”

People pleasing starter ofte med automatisk at spørge:
Hvad forventer de af mig?

Prøv i stedet at spørge:
Hvad har jeg kapacitet til?

Eksempler på (k)ærlige grænser:

  • “Jeg vil gerne hjælpe, men jeg har ikke overskud i denne uge.”

  • “Det kan jeg ikke lige nu.”

  • “Jeg har brug for at prioritere noget andet.”

Du afviser ikke personen.
Du respekterer din egen grænse.

2. Stop med at overforklare

Mange pleasers føler, at de skal retfærdiggøre deres nej. Men du skylder ikke nogen en forklaring.

Du må gerne bare sige:

  • “Det passer mig ikke.”

  • “Det har jeg ikke mulighed for.”

Punktum.

Jo mere du forklarer, jo mere signalerer du ubevidst, at din grænse kræver godkendelse.

Det gør den ikke.

3. Start småt, hvis du vil undgå overspisning som reaktion

Hvis du har sagt ja i årtier, kan et nej aktivere skyld og uro – og dermed trigge overspisning pga ubehaget.

Derfor: start småt.

  • Svar lidt langsommere på beskeder

  • Sig: “Jeg vender lige tilbage”

Dit nervesystem skal erfare, at relationer ikke bryder sammen, fordi du sætter grænser.

4. Lær at tåle ubehaget – uden at spise det væk

Når du stopper med at please, vil det føles forkert i starten.

Du kan opleve:

  • Skyldfølelse

  • Indre uro

  • Tanker om at være egoistisk

  • Stærk trang til at spise

Det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert.

Det er et tegn på, at du bryder et gammelt mønster.

Prøv i stedet:

  • At trække vejret roligt i 2–3 minutter

  • At skrive dine tanker ned

  • At minde dig selv om: “Jeg må godt være her.”

Ubehag er midlertidigt. Det kan føles permanent – men alle følelser er forbigående.

5. Husk: Andres skuffelse er ikke dit ansvar

En af de største årsager til people pleasing er frygten for at gøre andre skuffede eller kede af det.

Men du kan godt være:

  • Venlig og sige nej

  • Empatisk og have grænser

  • Kærlig og stadig vælge dig selv

At sætte sunde grænser betyder ikke, at du er egoistisk.
Det betyder, at du inkluderer dig selv og dine egne behov i relationen.

Hvorfor grænsesætning kan mindske overspisning

Når du begynder at tage dine behov alvorligt:

  • Falder den indre spænding.

  • Mindskes følelsen af at være overvældet.

  • Bliver trangen til at dulme med mad mindre intens.

Du stopper ikke med at overspise, fordi du “tager dig sammen”.

Du stopper, fordi du ikke længere skal sluge dine egne behov og dermed opstår ubehaget ikke på samme måde.

Klar til næste skridt?

Det handler om grænser.
Om selvrespekt.
Om at turde fylde – også midt i livet.

Hvis du kan genkende dig selv i people pleasing og overspisning, så ved du også, at det her ikke handler om mere kontrol eller disciplin.

 

Er du klar til at tage næste skridt og booke en gratis introsamtale?

Du behøver ikke kæmpe alene.

Læs mere

Du burde ingenting – men her er (måske) den eneste metode, der faktisk virker på din “jeg burde”-liste

Kender du “jeg burde”- tanken?

Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.

Problemet er bare:
“Jeg burde” skaber ikke handling.
Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.

Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.


Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?

En plan.

Kender du det?


Midt om natten – eller i et stille øjeblik – dukker den op:

👉 “Jeg burde…” -tanken.

Tanken om alt det, du burde gøre, der som en tyv i natten stjæler din sjælero.

Jeg burde styrketræne mere.
Jeg burde spise mere proteinrigt.
Jeg burde løbe en tur.
Jeg burde læse fagbøger i stedet for at scrolle.
Jeg burde meditere.
Jeg burde skrive dagbog.
Jeg burde træne min hund.
Jeg burde finde en hobby, jeg ægte gider.
Jeg burde male fodlisterne…


Alt det her ligger på min indre burde-liste lige nu. Meget af det, der har været på min liste meget længe.


Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.

 

Problemet er bare:


“Jeg burde” skaber ikke handling.


Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.

Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.

Og egentlig har jeg mest lyst til at sige “fuck burde” for altid.

 

Men her er det interessante …

Mange af tingene på min burde-liste er faktisk ting, jeg gerne vil.

Det er ikke altid modstand mod selve handlingen, der holder mig fra at gøre det.


Det er mangel på tid, energi og overskud i hverdagen.


Så spørgsmålet er ikke:
“Hvordan får jeg mere motivation?”

Spørgsmålet er:

Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?

Svaret er (måske lidt kedeligt men) effektivt:

En plan.

Ikke en løs idé.
Ikke et håb om mere overskud eller magisk motivation.


Du mangler en helt konkret, specifik og realistisk plan.

En plan, der er så tydelig, at din hjerne ikke skal forhandle, tvivle på det eller tage stilling.

Jeg har selv brugt årevis på fx kæmpe med tanken “jeg burde træne mere”.


De sidste par måneder har jeg gjort noget andet:

Jeg har lagt en ultra-konkret plan for min træning.

Jeg ved:

  • Præcis hvornår jeg træner

  • Hvor det foregår

  • Hvor længe

  • Med hvem

  • Og jeg ved hvornår jeg kan sige: “Det er gjort”

Og ved du hvad?


👉 Det virker.

Ikke fordi jeg pludselig fik mere lyst.
Ikke fordi motivationen eksploderede.
Men fordi jeg stoppede med at overlade beslutningen til min energi eller motivation på dagen.

Sådan laver du en plan, der rent faktisk virker

Hvis du vil lave en vane/rutine ud af din “jeg burde”-liste, så stil dig selv disse spørgsmål:

  • Hvad vil jeg gøre – helt konkret?

  • Hvornår vil jeg gøre det?

  • Hvor skal det foregå?

  • Hvordan vil jeg gøre det?

  • Med hvem (hvis relevant)?

  • Hvor lang tid tager det?

  • Hvornår ved jeg, at jeg er lykkedes?

Din plan skal være som en lille film, der kører inde i dit hoved.
Du kan se dig selv gøre det – og du er ikke i tvivl om, hvornår handlingen er fuldført.


Sådan får du hjælp til at få dine vaner til at lykkes

Hvis du er træt af “jeg burde” – og klar til faktisk at gøre noget ved det, så hjælper jeg dig gerne.

>> Første samtale med mig er gratis og helt uforpligtende.


Her kigger vi på dine vaner, dine forhindringer – og lægger en plan, der passer til dit liv.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig


Kærlig hilsen


Matilde Gunge


VaneCoach, VaneTerapeut og OverspisningsCoach

Læs mere

Sådan undgår du høflighedsspisning i julen

Bliver du presset til at spise – selv når du er mæt?

For mange handler det ikke om sult, men om frygten for at skuffe nogen.

At sige ja tak for husfredens skyld.

Og bagefter stå med følelsen af at have overhørt sig selv.

I dag deler jeg:

Hvorfor det kan føles så svært at sige nej tak

Den helt enkle sætning, der hjælper dig med at sætte grænser – uden at være uhøflig

Hvordan du kan vælge mere omsorg for dig selv uden dårlig samvittighed

Hvis du længes efter mere madro og færre overspisninger, er det her til dig

For mange er det svært at sige nej tak til mad og søde sager, især når de bliver tilbudt med omsorg og gode intentioner. Ofte handler det ikke om sult – men om frygten for at skuffe nogen eller gøre andre kede af det.


Når du spiser for at please andre, er det omsorgsfuldt overfor dem.

Men ikke overfor dig selv.


Og i længden kan det føre til uopmærksom spisning, overspisninger og en følelse af at være kommet væk fra dine egne behov.



Prøv at stille dig selv dette spørgsmål:

"Hvis ingen blev skuffede – hvad ville jeg så vælge lige nu?"

For mange er svaret: at stoppe, fordi de er mætte eller ikke har lyst til mere.


En enkel og venlig måde at sige nej tak på

Du kan sige nej tak og samtidig være høflig og respektfuld:

“Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke lyst til mere.”

Sig det i et roligt og venligt tonefald.

Bliver du presset igen, så gentager du bare præcis det samme.

Uden forklaringer. Uden diskussion.


Det er svært at argumentere imod – og ofte stopper presset af sig selv.


Vil du være lidt ekstra høflig, kan du fx tilføje:

“Måske jeg kunne bede om opskriften?”

eller


“Kan jeg få lidt med hjem til senere?” – hvis du har lyst.

Og hvis ikke: Det er helt okay bare at sige nej tak.



Ja – nogen kan blive skuffede når du siger fra

Det kan føles ubehageligt. Og ja, der kan være nogen, der bliver skuffede.

Men prøv at være nysgerrig:

Hvem er det helt konkret?

Hvor længe varer deres reaktion egentlig?

Er du villig til at være i det ubehag et øjeblik – for at passe bedre på dig selv på den lange bane?


Ofte varer ubehaget kortere, end vi tror.

Det vigtigste er bevidsthed

Nogle gange vælger du at sige nej tak – fordi det er det, du har brug for.

Andre gange vælger du bevidst at sige ja til lidt ekstra – fx for husfredens skyld.


Begge dele kan være helt okay.

Forskellen ligger i, om det er et bevidst valg – eller noget, der sker af frygt og pres.



At øve sig i at sige nej tak kan give mere madro, færre overspisninger og en mere nænsom relation til både mad og dig selv.

Vær tålmodig med dig selv – det er en proces og kan tage lang tid at lære. 💛


 
Rigtig god fornøjelse med øvelsen i at sige nej tak – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.

 

Er du klar til at tage styringen over dine spisevaner?

Du fortjener at nyde december uden dårlig samvittighed. Julen skal være hyggelig – ikke fuld af ekstra madstress.

Forestil dig en december, hvor du kan nyde maden uden at føle dig presset eller overmæt. Med et personligt 1:1-forløb kan vi gøre det til virkelighed.

Book din gratis introsnak nu, og få et skræddersyet forløb, der hjælper dig fra overspisning til madro.


Lige her >>

Læs mere

Sådan undgår du at spise alt halloween slikket på en gang

Det begynder med Halloween og går så over i december og juleguf. 

Der er pludselig kager og slik i kæmpe mængder overalt hvor vi kommer - i hvert fald for de fleste flere søde sager, end man plejer at have tilgængeligt. 

 

Og når der er mere slik tilgængeligt? 

Ja - du gættede rigtigt: 

spiser vi mere slik. 

Spis mindre slik til halloween sådan her

Tre effektive tips til at undgå uopmærksom slik-spisning i 'slik-sæsonen' 🎃


I dagens halloween special får di de tre letteste tips til at undgå uopmærksom slik-spisning her i “Slik-sæsonen”, som jeg ynder at kalde den. 

Det begynder med Halloween og går så over i december og juleguf. 

Der er pludselig kager og slik i kæmpe mængder overalt hvor vi kommer - i hvert fald for de fleste flere søde sager, end man plejer at have tilgængeligt. 

 

Og når der er mere slik tilgængeligt? 

Ja - du gættede rigtigt: 

spiser vi mere slik. 

 

Så her får du mine 3 bedste tip til mindre uopmærksom slik-spisning:

TIP #1

🍬 Vælg på forhånd hvor meget slik du har lyst til at spise i dag. 

Det kan være du vil gøre plads til at spise 5, 10, 15, 20 stykker slik - men uanset hvor meget - så er det en god ide at beslutte sig på forhånd. 

 

Ellers tager det ene stykke det næste - og så får man meget hurtigt spist mere end man egentlig havde tænkt sig. Hvis du på forhånd beslutter hvor meget du vil nyde, er der en større chance for, at du ikke falder i overspisning. 

 

 

TIP #2

🍫 Nyd det. Smag virkelig efter - få så meget ud af det som du overhovedet kan. 

 

Når vi virkelig er opmærksomme på det, vi spiser og smager efter med alle sanser og fuldt fokus - så er der stor chance for ikke at føle sig snydt bagefter. Du har nemlig FÅET NOGET UD af din slikspisning. Den har været ‘tilladt’ fordi den er planlagt (Tip #1) og fordi du har tilladt dig selv at nyde det. 

 

 

TIP #3

🍭 Tilgængelighed. Hvor opbevarer du dit slik når det ikke bevidst slik-spisnings-tid? 

 

Hvis dit slik er synligt og tilgængeligt hele tiden er der en stor sandsynlighed for, at du bliver fristet til at spise af det - også når du ikke har planlagt det. Sådan er vi mennesker bare indrettet: vi spiser når der er mad tilgængeligt fordi det engang har sikret os overlevelse. Så hjælp dig selv - og placer slikket et andet sted end tæt på dig. 

 

Og kan du så have en RIGTIG (U)HYGGELIG HALLOWEEEEEN!  🎃👻🦇

 

Er du træt af, at overspisning mad-tanker fylder ALT?

Væltes du omkuld af følelser, overvældelse og uro?

Bliver overspisningerne din 'redning' i en presset hverdag, hvor alting kun lige hænger sammen?

Du kan sagtens ændre på det - men måske du ikke kender redskaberne endnu?

Book en gratis snak med mig - og hør hvordan vi sammen hjælper dig ud af overspisninger og til madro og kropsro.

Ingen forpligtelser - bare en snak med mig om dine muligheder.

Du kan få et roligt forhold til mad - allerede inden jul! 

 

Læs mere