Sommerkrop: Sådan slipper du for kropsstress og overspisning før sommerferien

Mens mirabelle-, æble- og kirsebærtræerne springer ud vokser kropsstress og bekymringer om ’sommerkroppen’ frem i samme hurtige tempo.

Sommeren er nemlig lige rundt om hjørnet.

Tankerne om bikinikrop kan hurtigt snige sig ind:

“Jeg burde være tynd på stranden til sommer.”

”Jeg kan da ikke se sådan her ud. Hvad vil de andre ikke tænke om mig?”

”Hvorfor gik jeg ikke i gang i januar?!”

Jeg forstår godt ønsket om at føle sig godt tilpas i sin krop.

Jeg arbejder også med mange klienter, hvor vægttab og en stærkere krop er en del af målet.

Men forskellen ligger i hvordan du når derhen.

For hvordan kan du – lige nu – passe godt på din krop, i stedet for at stresse over et hurtigt vægttab inden sommerferien, hvor restriktive diættanker tager over?

Når vi jagter hurtige resultater, skaber det ofte uro i kroppen – og det er dér, overspisning lettere får plads.

Og midt i alle de tanker, så prøv lige at stoppe op et øjeblik.

Dem, der elsker dig allerhøjest – de tænker nemlig ikke:

“Gid hun havde været en størrelse 38 sidste sommer.”
“Gid hun havde tabt sig til dén badedragt.”
“Godt hun blev i sommerhuset, mens vi andre var i vandet.”
“Godt hun sprang isen over – for så at overspise alene senere.”

Det, de i virkeligheden tænker:

“Min mor var med i vandet sammen med mig.”
“Min veninde delte den her oplevelse med mig.”
“Min datter tog mig med til isboden, og vi gik tur langs havnen i solen.”
“Min mor er med på billederne i min konfirmationsbog.”

Det er dét, de husker dig for.

Ikke det, du selv bekymrer dig om.

Jeg ved godt, at det ikke lige quickfixer noget for dig. Eller at du så ’bare helt er ligeglad’ med din krop.

Det er heller ikke mit mål. Det er stadig helt okay, hvis du ønsker dig et vægttab eller en stærkere krop.

Men det behøver ikke ske gennem restriktioner, slankekur, pres eller ved at holde dig tilbage fra oplevelser, der kan blive til minder for livet.

Hvorfor opstår overspisning?
Ofte fordi du:

• Spiser for lidt i løbet af dagen

• Har for mange “forbudte” fødevarer

• Er stresset, overvældet eller træt

• Forsøger at kontrollere kroppen for hårdt

Jo mere du strammer grebet og kontrollerer - jo større er risikoen for, at det “slår tilbage” når du ikke kan holde det ud længere.

Og det er helt naturligt.

Et andet perspektiv
Hvad hvis fokus i stedet var:

• At spise nok og regelmæssigt

• At give plads til alle fødevarer

• At lytte til kroppen – ikke bekæmpe den

…selvom det kræver mod at gå imod de budskaber, vi konstant bliver mødt af på de sociale medier og i omverdenen – at du skal være slank for at være god nok.

I stedet for:  

“Hvad bør jeg spise og hvor lidt kan jeg spise - for at tabe mig hurtigst?”

👉Prøv:

“Hvad har min krop egentlig brug for lige nu?”

”Hvad ville være rart?”

”Hvad ville være nydelsesfuldt lige nu?”

”Hvad ville være en fed oplevelse – alene eller med dem, jeg holder mest af?”

Vil du have min hjælp til at finde kropsro og madro?

En introsamtale med mig foregår (helt uforpligtende) over telefonen eller online - så du kan se, om vi er det rigtige match. Jeg ved, du nok har prøvet mange andre ting af før - og fået blandede resultater. Du skal have ro i maven når du starter et forløb med mig - og derfor giver jeg dig en halv times helt gratis snak med mig - det er din tid og du kan bruge den som du vil.

Længes efter en sommer med mindre madstress og færre overspisninger?

Start her 👇

☀️ Sådan slipper du for endnu en slankekur før sommerferien

☀️ Sommer med mere madro og mindre overspisning

Kropsro: Opdag tanken – og vend tilbage til det, du var i gang med

Måske læste du mit tidligere indlæg om kropsro og kunne genkende noget i det.

Måske gav det mening, at kropsro ikke handler om at elske din krop – men om at flytte fokus hen imod det, der faktisk betyder noget for dig.

Og så kom hverdagen.

• Spejlet.

• Tøjet der strammer.

• En kommentar.

• En tanke.

Og pludselig fylder kritiske tanker om kroppen det hele igen.

Hvis det sker for dig, så er der noget vigtigt, du skal vide:

Du er ikke tilbage ved start.
Du har ikke ødelagt noget.
Du har ikke fejlet.

Kritiske tanker om kroppen kommer i bølger

Når du arbejder med kropsro og kropsaccept, er målet ikke at fjerne alle negative tanker.

Kritiske tanker om kroppen vil dukke op. Det gør de for os alle.

Forskellen ligger ikke i, om tankerne kommer.
Forskellen ligger i, hvordan du reagerer på dem.

Tidligere har du måske reageret ved at:

• Analysere din krop

• Rette på dig selv

• Udskyde planer

• Love at “tage dig sammen”

• Starte forfra på mandag

Det er helt forståeligt. Men det skaber sjældent mere ro.

En ny måde at håndtere kropskritik på

Hvad nu hvis øvelsen i stedet er denne:

At opdage tanken.
Og vælge at vende tilbage.

Til:

• Samtalen du var midt i

• Arbejdet foran dig, som du elsker at fordybe dig i

• Kaffen du var ved at nyde

• Gåturen, hvor du bevæger din krop

• Dit yndlingsmenneskes lille hånd i din

• Det afsnit af din TV-serie, du elsker at falde ind i

Du vender tilbage til nuet og det menneske, du gerne vil være.

Ikke perfekt.
Ikke ’krops-positiv’.
Bare nærværende.
Bare til stede i det liv, du lever.

Kropsro handler ikke om at fjerne tankerne

Kropsro begynder ikke i fraværet af kritiske tanker.

Den begynder i din evne til blidt at flytte opmærksomheden igen og igen.

Det er en træning.
Den må gerne være rodet.
Den er sandsynligvis svær.

Men hver gang du opdager tanken og vender tilbage til det, der er vigtigt for dig, styrker du din kropsro.

En konkret øvelse til at stoppe kropskritik

Prøv i dag at lægge mærke til én situation, hvor kritiske tanker om kroppen begynder at fylde.

Øv dig i at sige:

“Tak hjerne. Du mener det godt, men nu vender jeg tilbage til det, der er vigtigt for mig.”

Ikke fordi kroppen er ligegyldig.
Men fordi dit liv er vigtigere.

Har du brug for hjælp til at skabe mere kropsro?

Det kan være svært at ændre gamle mønstre alene – især hvis kropskritik og kropsstress har fyldt længe.

Til en gratis introsamtale hjælper jeg dig med at:

• Forstå dine mønstre

• Opdage dine triggere

• Finde konkrete skridt, der passer til dit liv

• Skabe mere ro – uden nye regler eller krav

Du behøver ikke have styr på det først.

👉 Book din gratis samtale her, og lad os tage de første skridt mod mere kropsro sammen.

Matilde Gunge
Vane- og OverspisningsCoach

PB Ernæring og Sundhed

Stop med at please alle andre: Sådan sætter du (k)ærlige grænser – og undgår overspisning

Kæmper du med overspisning, tanker om vægt og en følelse af at miste kontrollen med mad – selvom du “godt ved bedre”?

Så handler det måske ikke kun om mad.

For mange kvinder midt i livet hænger people pleasing, manglende grænsesætning og overspisning tæt sammen. Når du igen og igen tilsidesætter dine egne behov for at gøre andre tilfredse, skaber det et indre pres. Og mad kan blive måden, du dulmer det pres på.

Her får du en konkret guide til at stoppe med at please – og begynde at sætte (k)ærlige grænser, så du ikke længere behøver bruge mad til at håndtere ubehaget.

Hvad er people pleasing – og hvorfor gør vi det?

People pleasing er ikke svaghed.
Det er en strategi, du har lært.

Måske har du tidligt erfaret, at:

• Uenighed skaber konflikt eller afstand

• Anerkendelse er lig med værdi

• Du har ansvar for andres følelser

• Du bliver elsket for at være “nem”, “dygtig” eller “hjælpsom”

Mange kvinder i 40’erne, 50’erne og 60’erne er vokset op med en stærk forventning om at være rummelige, pligtopfyldende og selvopofrende. Det er som sådan ikke et problem.

Problemet opstår først, når omsorgen for andre sker på bekostning af dig selv.

Når du forstår, at pleasing engang var en klog overlevelsesstrategi, kan du begynde at ændre mønsteret – uden at skamme dig.

Sammenhængen mellem people pleasing og overspisning

Hvis du vil bryde med overspisning, er det vigtigt at se på, hvad der sker før du spiser.

Spørg dig selv:

• Overspiser jeg oftere efter sociale sammenkomster?

• Når jeg ikke får sagt fra til ubehagelige kommentarer omkring min krop

• Efter jeg har sagt ja til noget, jeg egentlig ikke havde lyst til?

• Når jeg føler mig overset, presset eller taget for givet?

Når du ikke sætter en ydre grænse, opstår der ofte en indre spænding.
Den spænding kan føles som uro, rastløshed eller tomhed.

Mad kan midlertidigt dulme følelsen.

Det betyder ikke, at du mangler viljestyrke.
Det betyder, at du mangler grænser.

Guide: Sådan stopper du med at please og sætter sunde grænser

Her får du en praktisk og realistisk tilgang til grænsesætning – uden at blive hård eller afvisende.

1. Skift fokus: Fra “Hvad vil de have?” til “Hvad kan jeg?”

People pleasing starter ofte med automatisk at spørge:
Hvad forventer de af mig?

Prøv i stedet at spørge:
Hvad har jeg kapacitet til?

Eksempler på (k)ærlige grænser:

• “Jeg vil gerne hjælpe, men jeg har ikke overskud i denne uge.”

• “Det kan jeg ikke lige nu.”

• “Jeg har brug for at prioritere noget andet.”

Du afviser ikke personen.
Du respekterer din egen grænse.

2. Stop med at overforklare

Mange pleasers føler, at de skal retfærdiggøre deres nej. Men du skylder ikke nogen en forklaring.

Du må gerne bare sige:

• “Det passer mig ikke.”

• “Det har jeg ikke mulighed for.”

Punktum.

Jo mere du forklarer, jo mere signalerer du ubevidst, at din grænse kræver godkendelse.

Det gør den ikke.

3. Start småt, hvis du vil undgå overspisning som reaktion

Hvis du har sagt ja i årtier, kan et nej aktivere skyld og uro – og dermed trigge overspisning pga ubehaget.

Derfor: start småt.

• Svar lidt langsommere på beskeder

• Sig: “Jeg vender lige tilbage”

Dit nervesystem skal erfare, at relationer ikke bryder sammen, fordi du sætter grænser.

4. Lær at tåle ubehaget – uden at spise det væk

Når du stopper med at please, vil det føles forkert i starten.

Du kan opleve:

• Skyldfølelse

• Indre uro

• Tanker om at være egoistisk

• Stærk trang til at spise

Det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert.

Det er et tegn på, at du bryder et gammelt mønster.

Prøv i stedet:

• At trække vejret roligt i 2–3 minutter

• At skrive dine tanker ned

• At minde dig selv om: “Jeg må godt være her.”

Ubehag er midlertidigt. Det kan føles permanent – men alle følelser er forbigående.

5. Husk: Andres skuffelse er ikke dit ansvar

En af de største årsager til people pleasing er frygten for at gøre andre skuffede eller kede af det.

Men du kan godt være:

• Venlig og sige nej

• Empatisk og have grænser

• Kærlig og stadig vælge dig selv

At sætte sunde grænser betyder ikke, at du er egoistisk.
Det betyder, at du inkluderer dig selv og dine egne behov i relationen.

Hvorfor grænsesætning kan mindske overspisning

Når du begynder at tage dine behov alvorligt:

• Falder den indre spænding.

• Mindskes følelsen af at være overvældet.

• Bliver trangen til at dulme med mad mindre intens.

Du stopper ikke med at overspise, fordi du “tager dig sammen”.

Du stopper, fordi du ikke længere skal sluge dine egne behov og dermed opstår ubehaget ikke på samme måde.

Klar til næste skridt?

Det handler om grænser.
Om selvrespekt.
Om at turde fylde – også midt i livet.

Hvis du kan genkende dig selv i people pleasing og overspisning, så ved du også, at det her ikke handler om mere kontrol eller disciplin.

Er du klar til at tage næste skridt og booke en gratis introsamtale?

Du behøver ikke kæmpe alene.

Mad som næring, nærvær og nydelse: Sådan finder du madro

Mange af os kæmper med tanker om mad og krop, der kan stå i vejen for at leve det liv, vi ønsker. Bekymring, skyld og regler omkring mad kan tage plads i hverdagen, og det kan være svært at nyde måltiderne.

Heldigvis er det muligt at finde en bedre balance, hvor mad bliver både næring, glæde og en kilde til ro – uden stress og rigiditet.

Næring og nydelse: Find balancen i dine måltider

En af de mest effektive øvelser, jeg bruger sammen med mine klienter, handler om at skabe balance mellem det, der mætter kroppen, og det, der giver glæde.

Det kan føles nyt, især hvis du er vant til mange faste regler omkring mad. Men med små justeringer kan måltiderne blive både tilfredsstillende og nærende.

Et eksempel fra praksis

En klient oplevede ofte, at hendes morgenmad med æg og frugt ikke holdt hende mæt. Hun blev hurtigt sulten og spiste småkager inden frokost – hvilket efterfølgende gav skyldfølelse og frustration.

Vi arbejdede med at sammensætte måltider, så hun både kunne få næring og nyde maden – uden at føle, hun gik glip af noget, og uden at blive sulten for hurtigt.

Vi testede at tilføje en skive ristet rugbrød med lidt honning til hendes morgenmad. Resultatet? Hun blev mæt i længere tid, oplevede mere tilfredsstillelse og kunne samtidig nyde måltidet – uden småkager senere.

Fleksible retningslinjer: Sådan skaber du madro

Fleksibilitet er nøglen til at navigere i dit fødevaremiljø uden stress, selv når du ikke har adgang til “det rigtige”.

Fordele ved fleksible måltider:

• Du kan lettere deltage i sociale måltider

• Mindre skam og mindre risiko for “nu kan det også være lige meget”-følelsen

• Mere frihed til at vælge uden stramme regler

Målet er ikke perfektion. Det handler om, at dine madvalg understøtter dit liv, i stedet for at begrænse det.

Sådan kan du komme i gang

Hvis du vil prøve det i praksis, kan en personlig samtale være et godt sted at starte.

En 1:1-afklarende samtale hjælper dig med at:

• Navigere fleksibelt i dine måltider

• Reducere stress og rigiditet omkring mad

• Skabe mere madro og glæde i hverdagen

Book din gratis samtale her – tag det første skridt mod madro👇