Hvad er overspisning egentlig?

Test dig selv – lider du af overspisning?

Der er mange, der er i tvivl om, om det de kæmper med egentlig er overspisning.

De har svært ved at finde hjælpen - og forsøger sig med slankekure for at tabe sig og lære at styre sig.

Det kan jeg sagtens forstå - for overspisning er ikke en nem størrelse at definere.

Testen kommer vi til om lidt - men først skal du vide, at overspisning er et ret bredt spektrum, hvor man i forskellige perioder af sit liv kan befinde sig forskellige steder.

Man kan sådan lidt groft sagt sige, at i den ene ende af skalaen lider man af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning (binge eating disorder på engelsk - forkortet BED) - eller man kan overspise i mildere grader.

Overspisningerne i sig selv defineres også ud fra om man kæmper med en objektiv eller subjektiv oplevelse af overspisningerne. Det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Hvad er overspisning?

Overspisning kan se ud på mange måder - men for eksempel ved at spise hele dagen og aldrig rigtig mærke sin krops fornemmelse for sult.

Det kan også være, at man indimellem spiser store portioner - for så at skamme sig over ikke at kunne styre sig.

Eller måske håndterer man alle svære situationer, oplevelser og følelser med mad - fordi det dulmer uroen og følelserne og virker på den korte bane.

Måske man styrer sig hele dagen - spiser supersundt - for til sidst på dagen at slippe al kontrol og endelig give sig hen til spisning af de madvarer, som ens slankekur udelukker. Måske det slet ikke er store mængder - men en følelse af at spise noget forbudt og forkert som man ellers forbyder sig selv.

Der er med andre ord flere måder man kan kæmpe med overspisning på.

En overspisning kan som sagt defineres på to måder:

Subjektiv overspisning:

En subjektiv overspisning dækker over, at man selv føler at man har spist ‘for meget’ eller har spist noget ‘forkert’. Der er altså ikke tale om en stor mængde mad rent objektivt set - men man har en opfattelse af, at det er for meget eller forkert. Man kan også føle at det er en overspisning fordi man spiser på et forkert tidspunkt af døgnet eller noget uplanlagt.

Ved en subjektiv overspisning kan man have spist sig overmæt til et enkelt måltid og det er efterfølgende forbundet med stort ubehag - fysisk eller psykisk. Det kan også være at man har bukket under for en ‘craving’ - en stærk trang til specifikke fødevarer.

Subjektiv overspisning kan også være spisning forbundet med kedsomhed eller spisning på svære følelser.

Objektiv overspisning

Under en objektiv overspisning spises meget store mængder mad og det går ofte meget hurtigere end når man ellers spiser.

Man spiser oftest alene og man gemmer det væk for andre. Man spiser til ubehagelig overmæthed - og ender ofte med stor skam over det, at man ikke kan styre sig.

De fleste vil have en følelse af at have mistet kontrollen over sig selv og tænker mange negative tanker efter en objektiv overspisning. Oftest spiser man ting, der er forbundet med stor nydelse (også selvom man ikke har fokus på nydelsen under en overspisning) eller ting, som er nemme at kaste op bagefter.

Slankekur og kostplaner

Når man lider af overspisning, har man ofte prøvet alverdens slankekure og kostplaner for at tabe sig og løse spiseproblemet med at lave regler og strenge restriktioner for sig selv - hvor man med kontrol forsøger at forandre situationen.

Desværre leder det næsten altid til, at man smider det hele på gulvet efter kort tid - fordi det er alt for svært og hårdt at være på kur.

For hvem kan holde til en slankekur i længden?

En slankekur lærer dig ikke at lytte til kroppens signaler og fornemmelser for sult, mæthed og nydelse.

Den fortæller dig, at du ikke kan stole på din krops signaler - men det er løgn.

For du kan godt stole på din krop - men du har brug for at lære hvad det er, den fortæller dig.

Og at du ikke nødvendigvis tager mere på bare fordi du skal til at lære at spise alle slags mad - og lytte til hvad du rent faktisk har lyst til - ikke hvad en kur fortæller dig at du 'må og ikke må' spise.

Fælles for de fleste der kæmper med overspisning er, at det ofte er forbundet med en stor skyldfølelse og skam over ikke at kunne styre sig - og at man tænker at man da bare 'burde lade være og stoppe med at spise'.

Men når det er en spisning relateret til svære følelser, som det er for de fleste, der kæmper med overspisning, så er det ikke en mulighed 'bare at stoppe' fordi det ville være det 'fornuftige at gøre'.

Man har rigtig svært ved at stoppe overspisningerne, hvis ikke man først lærer at håndtere både spisemønster og følelser på en anden måde, end man plejer.

Fordi overspisning kan være så mange forskellige ting - og det er så svært at definere for den enkelte alene får du herunder en lille test, hvor du kan tjekke af, om det du kæmper med måske er overspisning.

OBS: Dette er ikke en diagnose ift BED - der skal du gennem egen læge og psykiatrien for at blive udredt. Denne test kan give dig en indikation af, om det du kæmper med ville være godt at få hjælp til.

Hvis du kan nikke genkendende til noget/meget af det her - så har du sandsynligvis brug for hjælp til at håndtere din spisning, dine vaner og at lære at håndtere dine følelser med noget andet end mad.

Det er vigtigt at du snakker med nogen om det - du er velkommen til at få en afklarende snak ved mig - eller måske din partner, en god ven/veninde kan være en start for dig. Du kan også henvende dig til din egen læge for yderligere udredning

TEST DIG SELV: lider du af overspisning?

• Du spiser uden at være fysisk sulten

• Du spiser meget hurtigt - og ofte uden opmærksomhed på maden

• Du fortsætter med at spise indtil du er ubehageligt mæt

• Du overspiser alene, fordi det er forbundet med en følelse af skam at spise de mængder eller den type mad, du spiser

• Du spiser for at ændre hvad du føler eller dulme dine følelser så du slet ikke kan mærke noget

• Efter spisningen oplever du et fysisk og/eller psykisk ubehag - ofte forbundet med negativ selvkritik, skyld og skam

• Du skælder dig selv ud og 'dunker dig selv oveni hovedet' for at have sluppet kontrollen

• Du skammer dig efter en overspisning (uanset om det er en subjektiv eller objektiv overspisning (se ovenstående tekst for forklaring)

• Du har overspisninger inden for en begrænset tidsramme (fx indenfor 2 timer) hvor du spiser hvad andre mennesker (under omstændighederne) ville betragte som usædvanligt store mængder mad

• Du føler væmmelse og eller ubehag, depressiv sindsstemning efterfølgende

• Du har ofte oplevelsen af at have en 'craving' (stærk trang) til specifikke fødevarer, som ellers er forbudte i dit liv

• Du er bange for at spise bestemte slags mad/snacks (fx slik, chips, chokolade, kage) fordi du er bange for, at du jo så ikke kan stoppe ige

• Du har følelsen af slet ikke at kunne styre dig når først du giver dig selv lov til at spise

• Du har et kaotisk spisemønster henover dagen - måske med mange timer, hvor du ikke spiser for så at overspise senere på dagen

• Din overspisninger giver dig store problemer i dit liv - men du fortsætter med at bruge maden som ‘løsningen’ på dine problemer - selvom det skaber nye problemer i dit liv.

Kan du genkende det?

Hvis du nu har nikket (ærligt) ja til noget af det her - eller måske det hele - og tænker: "Jeg har da vist brug for hjælp til det her - for jeg kan ikke klare det alene ved at hoppe på en ny slankekur" - så skal du vide, at jeg sidder klar til at snakke med dig om dine muligheder for hjælp.

Hvordan stopper jeg mine overspisninger?

Der findes flere måder at håndtere overspisning på - og lige nu kan du starte stille og roligt hjemme i din egen stue med mit nye minikursus ‘Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad’.

Jeg lærer dig de simple teknikker, som jeg bruger sammen med mine klienter til at minimere overspisninger og gøre noget andet end at spise på dine følelser.

Du kan tage det helt i dit eget tempo da det er dit til evig eje. Du kan være i gang om ganske få minutter.

Du kan også søge mere information på landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside.

Spiser du på kedsomhed og rastløshed?

”Er kedsomhed egentlig en følelse Matilde? Og hvad med rastløshed?” – det spurgte en af mine veninder mig om i sidste uge hvor vi snakkede om mit nye minikursus ’Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad’.
 
Og ja.

Det er også en følelse at kede sig eller være rastløs og ikke rigtig vide hvad man skal stille op med det.
 
Når man snakker om følelsesmæssig spisning eller trøstespisning – så tænker mange på at sidde i sofaen med en bøtte is og at man er hulkende ked af det.

Men det at spise på følelser kommer faktisk i mange forskellige former.

At spise på kedsomhed og rastløshed er bare én af dem.

Og det er heller ikke altid problematisk at spise på sine følelser - men det vender jeg lige tilbage til.
 

Jeg kan sagtens kede mig – eller opleve en rastløs fornemmelse i kroppen selvom jeg er hjemme, er omgivet af mennesker og har masser at lave.
 
De der kedelige opgaver som rengøring madlavning og opvask giver mig en følelse af at ’jeg orker det ikke’ eller ’det giver ikke mening for mig’. Men at det samtidig er opgaver jeg ikke kan vælge fra.
 
Det kan også være en hård eller svær arbejdsopgave, som giver en rastløs fornemmelse i kroppen, som er svær at slippe.
 
Og så opstår spisning i hjernen som en rigtig god ide til at fikse den følelse.
 
Fordi det giver dig en anden oplevelse samtidig. Du er måske frustreret over, at du altid skal lave de samme praktiske ting i huset – mens du har børn om benene midt i ulvetimen?

Hjernen kan så sende dig den geniale ide, at du skal spise noget for at ’udholde’ den frustrerende situation.
 
Det betyder ikke, at du ikke kan lide dine børn eller dit liv – men det betyder måske, at du (ligesom mig) indimellem glemmer at prioritere nydelsesfulde aktiviteter i dit liv højt nok.
 
Jeg glemmer, at jeg også skal prioritere at lave ting, der giver mig en følelse af mening og nydelse – for at opnå en følelse af tilfredshed og ro.
 
Ro og nydelse opnås nemlig ikke kun ved at spise.
  
Når man glemmer at gøre det, der er vigtigt for at man føler sig glad og tilfreds kommer man meget hurtigt til at føle sig som en løve i et bur – der ikke har anden mulighed end at pendulere mellem de pligtopgaver, man nu engang skal have løst og slikskuffen eller køleskabet.
 
 
Du spiser fordi du ikke lige ved hvad du skal stille op med dig selv – eller hvad du skal stille op med følelsen – for det er svært at håndtere følelser konstruktivt – når man helst bare vil slippe af med dem.
 
Det er ikke altid negativt at spise på sine følelser. Man kan sagtens opnå en god følelse i kroppen ved at spise – og at det virker på ens behov for ro.
Hvis man spiser det, man har lyst til i en passende mængde og kan stoppe når nydelsen er dalet og følelsen er faldet til ro, er det egentlig en effektiv håndtering af følelser, som man indimellem kan ty til når andet ikke virker.
 
Men når spisning på følelser hver gang får en negativ konsekvens bagefter i form af skam eller skyldfølelse over at spise – så er det en negativ spiral at befinde sig i.
 
Hvis du ikke kan håndtere dine følelser med andet end ved at spise - så er det en god ide at øve sig i at håndtere det anderledes.
 
 
Så hvad stiller du op med den her kedsomhed og rastløshed (eller indsæt selv det du ofte føler og spiser på)?
 
Et rigtig godt og meget håndgribeligt redskab, som jeg bruger med alle mine klienter, er ’Valgpunktsmodellen’ som med et lidt mere hverdagsagtigt sprog kaldes Skillevejsøvelsen.
 
Altså – når du er i en svær situation står du ved en skillevej (et valgpunkt). Du kan vælge at gå den vej, hvor du gør det, du plejer – men som bringer dig længere væk fra det, der er vigtigt for dig i dit liv.
 
Det er der, hvor du spiser fordi det dulmer - men rastløsheden bliver ved med at vende tilbage.
Hvor du ender med at føle dig mere utilpas end du gjorde i starten – og hvor det bliver svært at holde en vægt, du er tilfreds med. Du får en masse negativ tanker og et overdrevet fokus på at din krop føles forkert.
 
Mange af mine klienter ender her med en adfærd, hvor de ender med at være dybt frustrerede og skamme sig over ikke at kunne styre sig.  
 
Du kan også vælge at gå i en anden retning - hvor du gør mere af det, der er vigtigt for dig i dit liv.
 
Det er ikke sikkert, at du lige nu ved hvad det er. Det kan faktisk være lidt svært.

Prøv at tænke på én ting, du gerne ville gøre mere af.
Hvad kunne dét være?
 
Det kræver, at du bliver bevidst om, at du faktisk har et valg i situationen hvor du plejer at overspise.

For mig kunne det fx være at få en ægte pause - uden telefon. Eller det kunne være at få lidt frisk luft. Hvis der er rigtig god tid kunne det være at bevæge min krop - lidt træning eller en løbetur.
 
Når du går en ny vej, som er vigtig for dig, kræver det, at du er okay med at gøre noget, som er lidt svært i starten. Det medfører en lille smule ubehag først – fordi det ville være nemmere at 'filse' følelsen ved at gøre det, du plejer: at spise.

Men på den lange bane bringer det her dig tættere på det liv, du går og drømmer om.
 
Der får du et liv, hvor mad og spisning fylder meget mindre. Hvor du kan gøre værdifulde ting og hvor krop og vægt ikke optager hele din tankevirksomhed.
 

Den gode nyhed er, at du kan få min hjælp lige nu.
 
Helt konkret lærer jeg dig de enkle trin til at slutte fred med dine følelser og slippe trøstespisning i mit nye minikursus.

Det er et ’gør det selv’ kursus – hvor jeg guider dig trygt og sikkert igennem. Du kan altså selv bestemme hvornår du vil lære det her.
 

Jeg har nemlig skabt Minikurset ’Sådan slutter du fred med dine følelser – uden mad’ netop for at hjælpe dig til meget mindre overspisning.


Jeg lærer dig at håndtere dine tanker og følelser og at ændre vaner med enkle og overskuelige redskaber som Skillevejsøvelsen.
 

I Minikurset får du:

✔️ 4 korte videoer hvor jeg guider dig igennem enkle og overskuelige øvelser til at slutte fred med dine følelser.

✔️ 3 Bonus lydfiler med gode og rolige nærværs øvelser til at håndtere de svære følelser – det kan være alt fra kedsomhed, frustration, rastløshed til ensomhed, vrede og uro.
 

Minikurset er for dig, der: 
 

✔️ Kæmper lidt eller meget med overspisning og/eller ’græsning’

✔️ Har svært ved at mærke dig selv og dine følelser

✔️ Har svært ved at sætte ord på det, du føler og som ofte får dig til at overspise

✔️ Har behov for at få redskaber til at gøre mere af det, du drømmer om at dit liv skal indeholde - og mindre overspisning

Og alt dette får du for den nette sum af 459,00 kroner - eller fordelt på tre rater af 153 kroner.
 

Jeg håber du vil være med - jeg ved det har hjulpet rigtig mange andre før dig.

Hør hvad Natasja fortæller om et af mine tidligere online forløb:

”Før forløbet med Matilde var jeg meget hæmmet af overspisningerne og jeg skammede mig. Jeg har fået en bedre forståelse for, hvorfor jeg overspiser og hvornår.
Jeg er begyndt at tænke i alternative løsninger fremfor mad. Jeg har fået mere ro, større indsigt og mere selvtillid."

Spiser du på dine følelser?

Så er du ikke alene - og jeg har en stor og dejlig nyhed til dig.

Jeg har nemlig lavet et nyt lille minikursus - som kan hjælpe dig ud af din følelsesmæssige spisning.

Du kan komme direkte til minikurset lige her

For en uges tid siden havde lige panikkøbt en kummefryser og stod midt på Skousens parkeringsplads og var ved at spænde den fast på traileren, da en besked fra en af mine klienter tikkede ind:

”Matilde! – jeg har virkelig brug for din hjælp. Kan vi snakke sammen snart?”
 
Jeg fik moslet kummefryseren hjem og ned i kælderen og dagen efter mødtes vi. 

Hun sad overfor mig i min sofa på kontoret og fortalte, at hun overspiser helt vildt og hver dag lige nu. Hun vil have, at det skal stoppe. Som i NU!
 
Jeg spurgte hende, hvad det mon er, der igangsætter en overspisning og hun fortæller, at i løbet af dagen oplever hun en stor uro i kroppen.
 
Hun ender altid med at overspise på den uro – fordi hun med det samme oplever, at roen sænker sig over hende når hun spiser.
 
Hun flygter fra de ubehagelige og svære følelser gennem trøstespisning og finder ro igen.
 
For en stund.
 
For efter en overspisning oplever hun nemlig at roen kun varer kortvarigt. Faktisk sker der hurtigt det modsatte: hun får endnu mere uro i kroppen.
 
Og så spiser hun igen på dén følelse.
 
Bagefter føler hun lede ved sig selv og slår sig selv oveni hovedet med den helt store mentale hammer:
 
”Hvorfor fanden gjorde jeg nu også det igen?! Jeg ved jo det ikke virker – nu har jeg det endnu værre. Føj hvor er jeg klam og ulækker. Ingen ville kunne lide mig, hvis de vidste hvor meget jeg spiser når jeg er alene. Hold nu op jeg er dum. Nu har jeg helt sikkert taget på fordi jeg ikke kunne styre mig.  Adr! I morgen er det slut! I morgen er jeg god igen og så tager jeg mig sgu sammen.”
 
Maden som indledningsvist ellers hjalp hende til at finde ro ved at dulme ubehaget, er ikke længere en ven, der trøster hende – men er nu pludselig også blevet en fjende.
 
Jeg spurgte hende:
”Hvad er det egentlig for en slags uro, der opstår i dig?”
 
Hun kiggede meget forvirret og lidt usikkert på mig: ”Hvad mener du Matilde?”
 
Jeg uddybede for hende:
”Jeg mener –den uro, som du beskriver – hvor mærker du den i kroppen? Rent fysisk – hvad er det du mærker? Og hvor sidder det i kroppen?”
 
Hun kiggede ud af vinduet. Lukkede øjnene og tillod sig selv at mærke efter.
 
”Jeg tror … jeg mærker det som sådan en knugen her i brystet og at det sitrer i armene?” sagde hun tvivlende mens hun lagde hånden på brystet og bagefter viftede lidt forsigtigt med armene. Som om hun var nervøs for at ramme noget.
 
Jeg fortalte hende, at det er helt naturligt at man mærker uroen fysisk i kroppen et andet sted end man lige regner med – men at man meget ofte ikke tillader sig selv at føle det.  
 
Fordi det faktisk ikke er særlig rart at mærke efter. For så mærker man det jo på en måde endnu mere.
 
Og vi mennesker kan som udgangspunkt ikke ret godt lide at være i noget, der er ubehageligt ret længe. Forståeligt nok.
 
Derfor er det en meget vigtig pointe at vide, at man ikke kan føle noget så stærkt, at man går i stykker.
 
Vi kan rumme alle følelser uden at gå i stykker.
 
Det er jeg selv et levende eksempel på. Jeg forsøger som alle andre også først at slippe for at mærke ubehag. Fx smutter jeg meget hurtigt ind i min telefons verden af sociale medier, hvor jeg kan forsvinde lidt fra virkeligheden. Men jeg ved, at hvis jeg flygter fra det, der gør ondt – så vokser det. Så kommer det tilbage med fornyet styrke.
 
Næsten alle mine klienter kan mærke den der udefinerbare ’uro’. De fleste kan ikke beskrive det nærmere end ’uro’. Det er svært at sætte ord på det selv.
 
Og de ved da slet ikke hvad, de skal stille op med den.
 
Når man skal mærke efter noget, som man ikke føler man kan fikse selv – så lader man ofte være. Fordi det er for svært. Og det giver god mening – for de har ikke lært det. Ikke sådan rigtigt i hvert fald.
 
Så for at ændre adfærd – og gøre noget andet end at spise på sine følelser – så skal man først finde ud af, hvad man mærker og forsøge at sætte ord på, hvad det er, man føler.
 
Vi behøver ikke sætte ord på alt, undersøge alt og forsøge at forstå alt. Det er okay bare at føle noget og kunne lade det passere. Men når det ender med overspisninger og forvirring over, hvorfor dét sker er det en rigtig god ide at undersøge lidt nærmere.
 
Så jeg udfordrede jeg hende lidt mere:
 
”Hvad er det mon for en følelse, der har givet dig den uro, som du mærker som en knugen i brystet og sitren i armene? Hvad er der sket lige inden eller i timerne op til at du får lyst til at overspise?”
 
Hun sad lidt helt stille. Så fik hun tårer i øjnene og sagde til sidst:


”Jeg føler mig bare så utilstrækkelig. Jeg er træt og rastløs. Jeg har så meget jeg skal nå hele tiden med arbejde, børn og livet generelt.  Så når jeg så endelig kommer hjem og får en lille pause, så kan jeg ikke andet end at kaste mig over noget mad for at få ro på. Jeg vil så gerne at jeg bare kunne stoppe uroen og lade være med at spise.”
 

Når vi flygter væk fra en ubehagelig følelse, er det jo ikke fordi vi har lyst til at gøre noget slemt værre. Det er fordi vi ikke har lært at håndtere det – endnu.
 

Jeg startede med at hjælpe hende med at sætte ord på følelserne og mærke følelsen i kroppen. Derefter valgte hun en strategi, som gjorde at hun fik opfyldt sit behov for ro på en anden og mere værdifuld måde. Det tager som sagt lidt tid at lære – men det her er ikke forbeholdt de få.
 
Det her kan alle lære. Også dig.

Faktisk kan du lære det på under en time - lige her.
 
Jeg ville ønske, at der var et fag i folkeskolen, der hed ’Sådan håndterer du dine følelser’. Så vi ikke alle sammen selv skulle forsøge at finde en vej ud af det rod, som de svære følelser ofte efterlader os i.
 
Men fordi jeg ikke kan redde hele verden sådan lige på én gang – så starter jeg her med dig.
 
Hvis du vil slutte fred med dine følelser og gøre det, der er vigtigt i dit liv for dig – så er det her lige det rette for dig.
 
Jeg har lavet et nyt lille minikursus, der kan hjælpe dig med at stoppe følelsesmæssig overspisning. 

Det hedder 'Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad'

Du kan endda komme igennem kurset på under en time.
 
Og hvis du bare kæmper en lille smule med overspisning er det også for dig.
 
Det koster ikke en bondegård – for lige nu er verden og livet svært nok i forvejen.
 

Jeg har givet det en pris, hvor jeg tænker at de fleste kan være med.

For 459,00 kroner kan du komme i gang lige med det samme.
 
Du kan endda betale det i tre rater a’ 153 kroner, så du ikke skal lægge det hele på én gang.
 
Du har evig adgang til kurset – også de 3 BONUS nærværs øvelser, der følger med som lydfiler. Alle kommende eventuelle opdateringer af kurset får du naturligvis også med.
 
 
Det kan du få adgang til det hele lige her.
 
 
BONUS:
Der er tre lækre små bonus nærværs øvelser med, hvor jeg guider dig roligt igennem at håndtere svære følelser.

 
Jeg håber du vil være med.  
 
Du kan sagtens lære at gøre noget andet med dine svære følelser end af spise dem væk - selvom det er svært.