Sandheden om mellemmåltider og snacks

 
Sandheden om mellemmåltider får du allerede lige nu:

 
Mellemmåltider skal være større end de fleste tror.

’Et æble’ eller ’en gulerod’ er for langt de fleste mennesker slet ikke nok til at mætte dig mellem to hovedmåltider – som er hele pointen med mellemmåltider.

Der skal mere mad til end lidt frugt eller grønt.
 

Så langt så godt.

Hvad man skal spise og hvornår vender jeg tilbage til lige om lidt.
 
Først skal vi lige have det her på det rene:

Hvad er egentlig et mellemmåltid?

Er der overhovedet forskel på mellemmåltider og snacks?

En snack er i min optik noget hurtigt, som man lige hapser

– fx en lille pose kiks, nødder, en müslibar eller noget i den dur. Et stykke frugt kan også fungere som en lille snack.

Et mellemmåltid er lidt mere mad, som man putter på en tallerken og sætter sig for at spise

- (mere eller mindre opmærksomt). Det er designet til at gøre dig ’let mæt’ – mellem hovedmåltiderne.
 
Et mellemmåltid består gerne af flere elementer fra de store næringsstofgrupper:

• Protein (kød, fisk, kylling, mejeriprodukter, æg, bønner...)

• Kulhydrat (brød, morgenmadsprodukter, kartofler, ris, pasta...)

• Fedtstof (fx i form af fedt fra smør, mayonaise, ost, pålæg - pesto. hummus, dressing, nødder...)

• Frugt/grønt/bær

• Noget sjovt’ som fx et eller andet sødt/salt (slik, nødder, chokolade, is, chips, kiks, kage...)

 
Rigtig mange af mine klienter er ret sultne om eftermiddagen.

Som vanecoach og overspisningscoach hører jeg ofte det her fra mine klienter:

”Jeg skal jo ikke spise noget nu – vi skal spise aftensmad lige om lidt”.

Men når de vender sultne hjem fra arbejde og ’nægter sig selv’ at spise et måltid om eftermiddagen sker der samtidig det, at de resten af dagen forfalder til at spise alle mulige tilfældige snacks og mad, som de ofte egentlig måske slet ikke har lyst til.

”Men det sker bare.”


Kan du genkende det?

Der er faktisk en rigtig god forklaring på, hvorfor man overspiser om eftermiddagen.

Kigger man på det med et perspektiv på sult og mæthed – så sker det ikke ’bare’.


Lad os regne på det:

Hvis man spiser frokost ved 12-tiden og aftensmad ved 19-tiden – ja så kan du jo selv klare regnestykket og se hvor mange timer, der går hvor man ikke får noget mad.

SYV TIMER!

I de syv timer er man til gengæld ofte relativt aktiv indtil man skal have aftensmad – og derfor når man selvfølgelig at blive ret sulten.

Det er ikke så mærkeligt, at man bliver træt og irritabel og kommer til at spise alt muligt om eftermiddagen.

Det er helt naturligt når man er rigtig sulten.
 
Derfor er et eftermiddagsmåltid i form af et sammensat mellemmåltid en rigtig god ide for langt de fleste – både børn og voksne – netop for ikke at falde i overspisning af alt muligt tilfældigt.

Bliver du også oversulten og overspiser om eftermiddagen?
 

Ja så er du altså ikke den eneste – og den gode løsning er at spise noget.
 
 
Størrelsen af et mellemmåltid vil jo variere og være individuel – men jeg kan komme med lidt eksempler fra min egen hverdag.
 
- Jeg spiser ofte noget nemt - fx en skive brød (rugbrød, knækbrød, franskbrød) med pålæg eller ost, et stykke frugt eller nogle druer og gulerodsstave og en sotehaps eller et par stykker slik/chokolade.
 
- Det kunne også være en portion skyr eller yoghurt med havregryn eller müsli og noget frugt/bær til.
 
- Lidt rester fra aftensmaden dagen før kan også sagtens være et fint mellemmåltid.
 
- Et stykke kage og måske lidt frugt eller grønt er også glimrende.
 
Altså – der er ikke en ’one size fits all’ type mad – men mængden skal gerne kunne holde dig let mæt i et par timer. Du kan med fordel tage tid på hvor længe dine måltider faktisk holder dig kørende - og se om du skal justere lidt til.
 

Jeg håber du er kommet lidt tættere på hvordan et mellemmåltid kunne se ud for dig?

 
Er du stadig er forvirret?

Tænker du på mad og madregler hele dagen?

Har du et forstyrret spisemønster, hvor du måske er meget restriktiv eller overspiser ofte?
 
Så fang mig lige her og få mit bedste bud på en løsning.

Du kan også få hjælp til madro og et afslappet forhold til mad – hvor dine tanker ikke er optaget af madregler og spisning hele dagen.
 
Første samtale er helt gratis og uforpligtende.
 
Jeg glæder mig til at snakke med dig.

Drømmer du om et vægttab? Så er det her til dig.

Vil du gerne tabe dig?

Men synes du også det er svært?

Både at tale om – og at få til at lykkes?

Så er du kommet til det rette sted.

Hos mig arbejder vi nemlig med hele pakken – også vægttab hvis det er noget, du gerne vil.

Hos mig kan man være helt ærlig – og snakke om det, der fylder.

Så hvis krop og vægt fylder hos dig – så er det også det, vi kigger på.

Jeg ved jo nemlig ikke på forhånd hvad, der er bedst for dig.

Det gør kun du.

Du er så heldig, at der ikke er andre end dig, der bestemmer over din krop.

Mange af mine klienter kæmper med tanker, følelser og oplevelser, som danner grobund for overspisninger og vægtstigning.

Måske du kan genkende det?

Når du er i et forløb hos mig, får du både vanecoaching, terapi og vejledning indenfor vægt, krop, tanker og mad – alt efter hvad du har behov for.

Mange af mine klienter ’tør’ ikke sige højt, at de gerne vil tabe sig – og at det måske også handler om at udseendet faktisk betyder meget.

For de har hørt mange steder, at man med kropsaccept ’bare skal elske sig selv som man er’ og ’acceptere sin krop som den er’.

Dén intention er jo sådan set prisværdig og fin.

Men – virkeligheden er bare meget ofte en anden.

Man kan godt komme dertil, hvor man er glad for alle de gode egenskaber ved sin krop. Men at elske den og ikke ønske at den var tynd kommer meget ofte ikke af sig selv.

Der skal arbejdes med både krop og sjæl – det fysiske og det mentale. Der skal kigges på det hele levede liv – og derefter kan man fornemme, om det er vigtigt for dig at ændre på noget.

Hvis tanker om vægt, krop og mad fylder dine tanker hele dagen – så er det selvfølgelig et problem.

Når man har et problem, som fylder og ødelægger ens livskvalitet - så skal man selvfølgelig have hjælp til det.

Ved du hvad den gode nyhed er?

Du behøver slet ikke at gå på slankekur.

Der kan faktisk være mange små nemme greb, som du kan ændre i din kost og i din adfærd generelt, som kan føre til et vægttab – som holder.

For på den lange bane handler det om at skabe vaneændringer, som du godt kan leve med – for altid.

>> Og det er så der, jeg kommer ind i billedet. <<

For med min baggrund som professions bachelor i ernæring og sundhed, Vanecoach, OverspisningsCoach og VaneTerapeut har jeg alle de redskaber du får brug for – og den erfaring, deler jeg med dig.

Du kan med andre ord forvandle dit liv fra madstress til madro.

Fra kropsstress til kropsro.

Måske skal der indføres nye gode vaner og rutiner, som kan hjælpe dig på vej.

Måske kommer vægttabet af sig selv efter du har arbejdet med dine vaner, som er det, der har givet dig de ekstra kilo.

Oftest starter vi med at bygge et godt fundament at stå på - hvor du kan blive tryg ved mad, følelser og kropstanker.

Derefter kan vi bygge videre med et vægttab hvis det stadig er relevant - for dig.

Jeg arbejder klient-fokuseret – og derfor vil jeg altid forsøge at hjælpe dig med det, du kæmper med.

Det er slet ikke sort-hvidt om man overhovedet skal tabe sig eller ej.

For nogle mennesker er et vægttab en god ide at arbejde på. Især hvis din vægt belaster dig i din hverdag og giver fysiske og psykiske udfordringer og smerter.

Men.

Du kan også sagtens have en krop, der vejer mere end du ønsker og samtidig være sund. Især hvis du er fysisk aktiv og ellers lever sundt – især alkohol og rygning betyder meget for vores sundhed.

Det er ikke sort-hvidt – og der er ikke én rigtig sandhed i forhold til vægttab eller ej.

Det handler om, hvad du gerne vil – og i samarbejde med mig kan du finde din vej til dit drømmeliv i din krop.

Det kræver lidt detektivarbejde – som du og jeg på nysgerrig, omsorgsfuld og kærlig vis sammen går på.

Jeg guider dig og holder dig i hånden hele vejen.

For jeg har indtil videre ikke mødt nogen, der ikke har haft gavn af de her redskaber.

Du får den første samtale gratis og helt uforpligtende – book den her.

Jeg ved du kan slippe fri af overspisning, forstyrret spisning og madstress.

Et stabilt spisemønster giver dig færre overspisninger

Jeg har engang skrevet i en kogebog at ’Morgenmad er dagens vigtigste måltid’.

Og dét er virkelig noget sludder. Heldigvis kan man da blive klogere med alderen.

Morgenmad er ikke for alle – og du kan sagtens undvære hvis det ikke giver mening for dig.

Det, der er væsentligt, er at spise regelmæssigt hen over dagen for at undgå overspisninger.

Et stabilt spisesmønster er noget af det, der kan få din krop ’tilbage på sporet’ ift at mærke sult og mæthed.

Sult og mæthed er nemlig det, der kan lære dig at skelne mellem de forskellige slags ’sult – så du kan finde ud af hvornår du spiser på andre følelser end sult.

Det handler i bund og grund om at undgå at småspise hele tiden – eller undgå de lange perioder i løbet af dagen, hvor du ikke spiser.

Du holder simpelthen op med at stole på at kroppen godt selv kan fortælle dig, hvad du har behov for når du enten er på restriktive slankekure eller ender i overspisninger.

Slankekure, der lover dig et hurtigt vægttab, ’lærer’ dig at du skal ignorere kroppens sultsignaler. Overspisning ’lærer’ dig til gengæld at overhøre moderat mæthed.

Og både overspisning og slankekurenes regler afkobler dig desværre fra din medfødte appetitregulering – altså din evne til at mærke sult og mæthed.

At spise efter sult og mæthed er derfor så vigtigt – fordi det lærer os at spise det, vi har lyst til – lytte efter hvornår kroppen føler sult igen så kan vi spise igen.

Du kan godt stole på din krop.

Det er meget individuelt hvad, der fungerer for den enkelte i forhold til antal måltider og hvornår de skal ligge. En vigitg pointe er, at når du begynder at lytte til kroppen vil du opleve, at du godt kan begynde at stole på de signaler, den sender dig. Det er ikke nemt. Men det kan gen-læres.

Det er smart at spise regelmæssigt - og IKKE gå rundt og være sulten - for at undgå overspisninger. Men hvornår og hvad du spiser er op til dig at finde ud af.

Det er faktisk ikke vigtigt HVAD du spiser - men hvor meget du spiser – og hvornår du igen bliver sulten.

Du kan fx sagtens leve af kalorietunge madvarer og måltider hvis du lytter til din krops signaler om sult og mæthed. Et måltid med mange kalorier vil faktisk mætte dig i lang tid – du skal ’bare’ lære at lytte efter hvornår du igen oplever sult.

Hvor ofte skal du spise?

Afhængigt af, hvad og hvor meget du spiser til et måltid, så kan man godt tage som en lille 'grundregel' at et hovedmåltid kan mætte 3-4 timer og et mindre mellemmåltid kan mætte 1-2 timer timer.

Det er altså ikke unaturligt at blive sulten fx om eftermiddagen - da der ofte går en del timer mellem frokost og aftensmad. Mange tænker, at det er uhensigtsmæssigt at spise om eftermiddagen – fordi ”jeg skal jo spise aftensmad lige om lidt”.

Men hvis du tænker over det – så er der faktisk ofte mange timer mellem frokost og aftensmad. Prøv at regne efter for dit eget vedkommende.

Ret tit sker der det, at hvis man ikke spiser et lille måltid om eftermiddagen – så går man i stedet og småspiser indtil aftensmaden i stedet for faktisk at spise det, man har lyst til. Og indimellem ender det i overspisning eller en følelse af, at man ikke kan stoppe med at spise.

Så et mellemmåltid om eftermiddagen vil for mange være en god ide for at undgå overspisning forårsaget af over-sult.

Hvordan spiser du?

Nu skal du til at i gang med at kigge på dine egne vaner.

Prøv at gå nysgerrigt til værks – hvordan ser dit spisemønster ud hen over dagen?

Når du skal til at i gang med at finde dit eget optimale regelmæssige spisemønster – så forsøg dig frem med det, du ved virker for dig. Hvis du lige nu spiser mange gange over dagen, kan det være at du skal skære lidt ned på antallet af måltider.

·      Hvordan spiser du nu?

·      Hvilke måltider spiser du - og hvilke springer du over?

·      Hvorfor spiser du - og hvorfor ikke?

 Hvis du spiser for få gange – som ender med stor sult og overspisning, så øg antallet af måltider.

 Hvis du skal undgå overspisning på baggrund af stor sult - hvornår vil du da gerne spise?

Hvordan passer det ind I dit liv, din hverdag – hvornår kan og vil du gerne spise.

HUSK PÅ:

INGEN ER PERFEKT – og det behøver du heller ikke være her. Du kan lave en gradvis justering, så det ikke føles for voldsomt i starten.  

Hvis du er totalt afkoblet fra din krops signaler om sult og mæthed – hjernen skal fange det her med erfaring. Du skal altså prøve det mange gange, før du begynder at mærke sult og mæthed igen.

UNDGÅ at sammenligne dig med de andre – det er individuelt hvad, der virker bedst for den enkelte. Måske det virker godt at spise færre større måltider – eller du vil gerne spise mange gange hen over dage med mindre portioner.