Adventskalender: låge nummer 4

Undgå at bruge dig selv som skraldespand

Når vi øser for meget mad op – stiller store fade og skåle frem så bliver vi fristet til at spise mere end vi egentlig er sultne efter.

Vi får hældt en masse mad op - spiser os igennem det - men opdager ofte at vi ikke kan spise det hele eller ikke har lyst til mere.


Så står du med et valg: vil du spise det hele eller levne resten?!

 
Jeg tror ikke der er er nogen af os, der har decideret lyst til at smide mad ud.


For det første er det jo mad, vi har betalt gode penge for – så det føles dumt at smide det ud.

Madspild føles også dumt fordi vi jo gerne vil passe på vores klima og jordklode.
 
Men.


Hvis du spiser videre selvom du egentlig allerede ér blevet mæt – så bruger du faktisk din mave som skraldespand.
 

En vigtig pointe er nemlig:

Hvornår er maden egentlig spildt?
 

Det er den allerede i dét sekund, du har lavet for meget mad eller øst for meget op på din tallerken.

Ikke der hvor du levner det, du ikke kan spise.

 
Det er derfor præcis det samme ’spild’ hvis du smider det ud som hvis du spiser det.
 

Du får ikke noget godt ud af at spise det, hvis du ikke er sulten efter mere.

Det eneste, der sker, er at du bliver overmæt, utilpas og sikkert også tænker ”Uhh – det skulle jeg ikke have gjort – nu tager jeg nok på”.

Så i dag handler det om at øve sig i at levne. 
 

Er du bange for at gå glip af noget godt eller føler du dig snydt for at spise videre?

Hvis det handler om, at du er bange for at gå glip af maden – fordi det er lækkert, det har taget lang tid at lave eller du sjældent får det – så husk dig selv på, at du jo altid kan spise det samme igen på et andet tidspunkt.


Hvis du på magisk vis kunne få det her lige når du ville have det – ville du da spise videre nu?

 
Ingen forhindrer dig i at spise mere senere når du igen er sulten. Men lige nu – hvor du er mæt vil det ikke give dig mere nydelse.
 
 
Lige om lidt får du gode praktiske tips til ikke at skulle levne for meget og undgå madspild.
 
 
Men først håndterer vi lige selve det at levne og ikke at bruge sig selv som skraldespand.

 
Undgå at bruge dig selv som skraldespand

Brug de her sætninger, når du har svært ved at levne eller smide mad ud:

• ”Når jeg levner, er jeg virkelig god til at lytte til min krops signaler og det er vigtigt for mig.”

• ”Når jeg levner, får jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter et måltid – fordi jeg ikke er oppustet, har kvalme eller ondt i maven af at have spist for meget.”

• ”Jeg har betalt de samme penge for maden uanset om jeg spiser eller levner den. Jeg får jo ikke pengene tilbage.”

• ”Al mad har fortjent opmærksomhed.”

• ”Jeg kan jo bare levne det, der er mindst lækkert.”

• ”Hvis jeg hver dag levner det, jeg ikke kan lide eller spise har jeg faktisk en chance for at tage mindre på – eller måske endda tabe mig lidt.”

• "Jeg kan jo bare gemme det til senere hvor jeg bliver sulten eller får lyst til at spise igen."

 

Praktiske tips til at undgå at skulle levne for meget:

• Brug mindre tallerkner, skåle og glas. Stort service får os til at spise mere fordi det ’ser ud af lidt’ hvis der ligger en portion mad på en meget stor tallerken. Omvendt ser samme portion større ud på en lille tallerken – og dermed kan vi føle os mere tilfredse med portionen og ikke føle os snydt.

• Mærk efter om du er meget eller lidt sulten inden du øser op på din tallerken.

• Øs mindre mad op end du umiddelbart tænker, du kan spise. Du kan altid tage mere hvis du kan spise mere. Hvis du spiser i buffet eller der er et stort udvalg kan du smage lidt af det hele og tage mere af det, du rigtig godt kan lide.

• Lav mindre portioner mad – så du undgår at have for meget mad.

 
Rigtig god fornøjelse med øve dig på at levne – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.


Vil have de andre gode redskaber jeg har givet her i adventskalenderen 'Madro i december'?

Hvis du nu sidder og tænker, at du har vist behov for lidt mere støtte fra mig til at stoppe overspisningerne - så får du den første snak med mig ganske gratis lige her (ganske uforpligtende og gratis) - så ser vi om jeg er det rette til at hjælpe dig videre ud af overspisning og madstress med et individuelt forløb.

Adventskalender: låge nummer 3

Sådan undgår du at blive presset til at spise i julen

Det kan være vildt svært at sige nej tak til mad og søde sager her i december.


Der ligger rigtig mange forskellige årsager til grund for dette – men en af de klassiske forhindringer for at sige nej tak selvom man egentlig ikke har lyst til at spise mere er, at man er bange for at gøre nogen kede af det eller skuffe nogen.
 

Det er bestemt heller ikke rart at påføre andre negative følelser – at skuffe nogen når de nu har gjort sig så stor umage med at lave lækker mad og gøre det hyggeligt.
 

Men hvis du selv skulle vælge i den situation – og du på magisk vis ikke ville skuffe nogen – hvad ville du så gøre?

 
Ville du spise videre eller stoppe fordi du faktisk var mæt eller ikke havde lyst til mere?
 
Når vi spiser for ikke at skuffe andre eller gøre mormor ked af det er det sådan set meget omsorgsfuldt overfor den anden.
 
Men ikke overfor dig selv.

 
For hvis du spiser for at please andre – så ender du jo kun med at skuffe du dig selv.


”Det er ikke så vigtigt - så længe der er fred og jeg undgår konflikter" tænker du måske?

Men for mange af mine klienter ender det med en december med en masse uopmærksom spisning og deciderede overspisninger når de spiser mad de ikke havde lyst til - blot for ikke at skuffe nogen.
 
 
Der ligger selvfølgelig nogle overbevisninger til grund for, at man har svært ved at sige nej tak af frygt for at gøre andre kede af det  eller skuffede.
 
 

• At du tænker at det vil påvirke jeres relation negativt hvis du siger nej tak.

• At du tror, at det betyder meget for de andre, at du spiser deres mad og at det vil få negative konsekvenser, hvis du siger nej tak.

• At det er vigtigere, at du siger ja tak og spiser end at du lytter til din egen krops signaler og lever efter dine egne værdier og hvad, der er vigtigt for dig.

 
 
Vi kan ikke gøre alle glade – og det er faktisk heller ikke meningen.
 
Det har bestemt aldrig været meningen, at DU skal gøre alle glade.

Men når de bliver sure eller kede af det, kan det føles som dit ansvar at bevare julefreden.
 
 
Har du oplevet det her?
 
Når du siger nej tak – bliver du mødt med:
 
”Kan du ikke lide det?”
 
”Er du nu på kur igen?”
 
”Jamen det er jo kun jul én gang om året – og jeg har stået i køkkenet hele dagen!”
 
 

Kunne du genkende det?


Her er løsningen på det, du kan sige, som virker allerbedst til at sige fra, sætte grænser og sige høfligt nej tak:

 
”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”


VIGTIGT: det skal siges i et helt neutralt og venligt tonefald.

 
Når du så bliver presset til at spise igen – så gentager du ganske enkelt præcis det, du lige har sagt:

 
”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”

 
Så bliver du måske bliver presset igen – og så siger du bare præcis det samme igen:
 

”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”
 

Når man gentager sig selv med samme argument eller fakta bliver det til sidst svært for den anden at blive ved med at presse på.

 
Hvis du diskuterer med dem eller fremsætter nye årsager eller argumenter for ikke at spise mere – så bliver der åbnet en mulighed for diskussion.

 
Men at sige ” Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere” er faktisk ikke til at diskutere med i længden.
 
 
OBS: Du skal nok være lidt standhaftig her – især hvis du er vant til at sige ja tak selvom du egentlig mener nej tak.
 
 
Hvis du vil være lidt ekstra høflig i situationen, kan du også tilføje en lille ekstra sætning:

”Jeg ville ønske jeg kunne spise mere – men jeg er mæt. Måske jeg kunne bede om opskriften?”
 
Man kan også bede om at få en portion sat til side eller få lidt med hjem til senere – hvis du altså har lyst til det.
 

Og ellers er det faktisk helt okay at sige nej tak.
 
 
Du vil nok opleve at det ikke er så nemt som det lyder.
 
Du vil nok stadig have en oplevelse af, at der er nogen, der bliver skuffede eller ked af det.
 
Og ved du hvad? Det kan også sagtens ske.

 
Der er faktisk mennesker, der bliver skuffede over at andre ikke spiser det, de tilbyder dem.
 

For at bryde den forhindring du har for at sige nej tak, kan du prøve at gå lidt nysgerrigt til værks og stille dig selv de her mønsterbrydende spørgsmål:
 

• Hvem helt præcist er det, der bliver ked af det eller skuffet – i den konkrete situation? Man kan have en tendens til at tænke at alle bliver kede af det – men det i virkeligheden måske kun er ens nabo, svigermor eller farmor.

• Hvor længe  er denne person faktisk ked af det? Er det hele tiden mens I er sammen? Eller er det ganske kort – måske et par minutter? Måske varer det ganske kort tid – og så er personen videre til noget andet.

• Hvor mange kommentarer får du faktisk på at takke nej?

• Er du villig til at være i dét ubehag, som opstår fordi du skal holde et ubehag ud i fx et par minutter og få to-tre kommentarer på, at du takker nej til mere?

 
 
 På den lange bane er det helt klart den gode løsning at sige nej tak og stå imod at blive presset til at spise mere.
Det er ikke nemt – og det vil være forbundet med ubehag.

 
På den korte bane er det indimellem nemmere bare at spise noget mere – men det giver også ubehag at man er blevet for mæt, at man føler man endnu engang ikke kunne styre sig.

 
Så der skal man lære at træffe en bevidst beslutning ud fra det, der på den lange bane vil virke bedst for en selv.
 
 
Man kan altså vælge at man godt kan udholde det ubehag, der er forbundet med at gøre andre kede af det ved at sige nej tak – fordi det er vigtigere at træffe et valg ud fra det, der er vigtigt for én selv.

 
I andre situationer kan man vælge, at man helt bevidst siger ja tak til lidt mere end man egentlig har lyst til – for husfredens skyld. Det kan være at der er én særlig person eller situation, hvor du faktisk godt vil spise lidt ekstra fordi konflikten eller opmærksomheden forbundet med din afvisning af maden koster dig for meget.

Gør man dét bevidst og helt med vilje kan det føles som en okay strategi i visse situationer.

 
Rigtig god fornøjelse med øvelsen i at sige nej tak – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.

 

Adventskalender: låge nummer 2

Undgå ’hovsa-spisning’ i december

December måned er for mange lig med hygge, samvær om mad og gode minder.

Men for de mennesker, jeg hver dag i min klinik hjælper ud af forstyrret spisning, er december faktisk mere fyldt med:

• En stor frygt for at tage på

• En skam over ikke at kunne styre sig med alle de fristelser der er omkring os til julens arrangementer

• Et stort afsavn til al den mad, de føler de skal sige nej tak til.

Måske du kan genkende lidt af det?

Jeg hjælper dig helskindet gennem julen – så du kan undgå dårlig samvittighed og samtidig nyde alle de lækre ting, du har lyst til.

Jeg giver dig de enkle strategier, du kan bruge her i december måned for at nyde din mad uden afsavn – og uden dårlig samvittighed.

Og i dag handler det om at undgå UPS-spisning – den spisning, som er forbundet med uopmærksomhed og fristelser.

Det kan være virkelig svært her i december - fordi man gerne vil have det hele og helst ikke vil gå glip af noget. 

Du står altså i en situation rigtig ofte hvor du skal træffe et valg.

HVAD vil du gerne spise?

Dermed står du også med et fravalg: hvad vil du så skulle gå glip af? Altså – hvis du ikke skal have det hele.

For et valg er jo som bekendt også et fravalg.

Når man skal vælge mellem mange lækre ting, kan man dermed komme til at føle et afsavn – måske endda føle sig lidt snydt for de ting, man så ikke kan spise.

Lige nu.

For – bare fordi du lige nu vælger det fra betyder det ikke, at det for altid er en forsvunden chance.

Du kan altid få det en anden gang – måske endda næste gang du skal spise et måltid.

Husk dig selv på, at du jo altid kan få det, du vælger fra på et andet tidspunkt. Hvis du altså overhovedet har lyst.

Her får du den øvelse uddybet og godt beskrevet, jeg har lært virker rigtig godt, når man har mange valgmuligheder – og ikke vil gå glip af noget.

Formålet med øvelsen er at give dig færre følelser af afsavn omkring mad.

Øvelsen hedder UPS, da formålet er at undgå ’ups-følelsen’ efter at have spist alt for meget mad.

Den vil hjælpe dig med at prioritere, hvad DU gerne vil have at spise – uden at du kommer til at spise for store mængder.

Vælg en situation, hvor du ofte kommer til at spise for meget, fordi der er et stort udvalg af mad (eksempelvis en julefrokost).

Det fungerer rigtig godt, hvis du øver dig og forbereder dig allerede inden du står i den fristende situation.

Hvis du fx kender udvalget i julefrokosten – eller forestiller dig et sandsynligt udvalg af mad.

Det kan være lidt lettere for din hjerne at træffe den ’rigtige’ beslutning hvis du har tænkt det igennem inden du står der med mange mennesker og fristelser omkring dig.

Jo flere gange du laver øvelsen, jo lettere vil det med tiden blive for dig at spise mindre, da det vil ske per automatik, når du står i en fristende mad-situation.

Når du om lidt skal til at vælge, hvad du gerne vil prioritere at spise i den fristende situation, er det vigtigt, at du ikke vælger efter, hvad du føler, at du bør spise.

At du ikke vælger efter, hvad du tror, der er mest sundt/slankende eller passer til en slankekur.

ØVELSE: Undgå UPS-spisning

For at minimere følelsen af afsavn og undgå overspisning, skal prioriteringen komme fra dig – hvad du har mest lyst til at spise lige netop nu?

Du kan føle dig fri til at vælge dine favoritter og fravælge de madvarer, som du ikke prioriterer så højt.

1. Udvalg: Start med at notere dig alle de mad- og drikkevarer, der vil være til dette måltid / denne begivenhed. Skriv dem ned.

2. Prioritet: Derefter prioriterer du dem i en rækkefølge, fra de ting du allerbedst kan lide, til de ting du slet ikke kan lide eller sagtens kan undvære.

3. Selektion: Til sidst vælger du det fra, som du helt fint kan undvære (enten fordi du ikke kan lide det, eller fordi du alligevel får det så tit og derfor ikke behøver det lige den dag).

Det, der er tilbage på din prioriterede liste, som du gerne vil smage, kan du nu overveje, hvor meget du gerne vil have af. Altså – hvor meget af hver del vil tilfredsstille dig – husk: du kan altid på det igen en anden gang.

OBS: Måske du vælger ting, der ikke ’giver mening’ – hvor andre ville have sagt ja til det hele. Men du bliver nødt til at huske på, at det er vigtigst hvad du har lyst til – ikke hvad andre måske tænker om dine mad-valg.

Nyd din mad – med opmærksomhed så du får den fulde nydelsesfulde oplevelse – al mad fortjener opmærksomhed.

Hvis du oplever undervejs mens du spiser, at det egentlig ikke smager så godt som du havde forestillet dig – så føl dig endelig fri til at levne og måske vælge noget andet, som du vil nyde mere.

Rigtig god fornøjelse med øvelsen – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.

Adventskalender: låge nummer 1

Fjern magien fra maden og spis mindre

Giv dig selv lov til at nyde julens fristelser - uden at overspise

Hver eneste jul har mange mennesker store udfordringer med overspisning på grund af øget tilgængelighed af mad, kager og slik som frister og lokker med deres fortryllende smag og magiske skær af jul og hygge.

Vi føler vi ikke kan stoppe igen når først vi er i gang med juleknas og slik – og vi har en forestilling om, at det hele smager helt magisk og fantastisk lige meget hvor meget vi får spist.

Det er en klassiker – du tager hjemmefra til en julefrokost med alle de bedste intentioner om ikke at spise slikket, småkagerne og ikke spise for meget af medister, frikadeller og den brune sovs. Du skal i hvert fald ikke have ris a’ la mande – og tænker at det kan du sagtens klare hvis du lige tager dig lidt sammen.

Kan du genkende det?

Paradoksalt nok virker begrænsninger og regler bare virkelig dårligt på den menneskelige hjerne.

Og vi kan ikke ’tage os sammen’ ud af overspisninger.

Hvis du kender nogle børn – så ved du nok at den bedste måde at få dem til at gøre noget er ved at gøre det forbudt. Hvis du siger: ”Du må absolut ikke gøre det der!” – så går der et nanosekund før du ser den lille pode styrte afsted og gøre netop dét, du lige har gjort forbudt og dermed megafristende og interessant.

Det samme sker i voksne hjerner – forbud gør alt mere tillokkende og spændende.

Og når vi så samtidig lige smækker en ’begrænset tilgængelighed’ oveni hatten – fordi det kun er i julen vi spiser bestemte ting – ja så har vi i december måned en sprængfarlig cocktail hvis man kæmper med madstress og overspisning.

Noget af det, der derfor virker allerbedst, når der er fristelser alle vegne, er faktisk ikke at begrænse sig og lave regler for hvor meget eller hvor lidt man vil spise.

Det, der virker, er at gøre det fuldstændigt modsatte:

Du skal give dig selv tilladelse til at nyde lige præcis den mængde, du har lyst til.

Det er ikke tilfældigt at jeg skriver TILLADELSE, NYDE & LYST. Det er netop det modsatte af begrænsninger, regler og forbud. Og du skal heller ikke til en start begrænse mængden alt for meget. For hvis du kun må nyde ét stykke chokolade har du måske svært ved at stoppe der. Hvad ville være en realistisk mængde hvis du skulle føle dig tilfreds – men ikke overfyldt?

Jeg ved godt det kan lyde lidt mærkeligt og omvendt når man i diætkulturen og slankeindustrien netop arbejder med begrænsninger på mængder og typer af mad og at man ’bare skal tage sig sammen’.

Men det er jo så heller ikke sådan at jeg nu beder dig om at spise amok og bare vælte dig rundt i karrysalat og sildemadder hele december måned. 😊

Det, jeg beder dig om at begynde at undersøge, er netop hvad DU nyder og har lyst til at spise – og give dig selv lov til netop dét.

Samtidig kan du prøve at være opmærksom og spise med fuld bevidsthed.

Når man spiser med fuld opmærksomhed og nydelse kan man jo netop også mærke hvornår man begynder at mærke at det faktisk ikke smager så godt længere.

For der er et punkt, hvor nydelsen daler – hvor det ikke smager så godt som det gjorde da du begyndte at spise. 

Det punkt skal du være opmærksom på – ved at smage efter og bemærke hvad du oplever mens du spiser.

Den øvelse du får med i dag, handler altså om at være undersøgende på hvor godt maden egentlig smager – og om det smager så godt som først du forestillede dig.

Du skal undersøge om der er noget ved maden, som du måske ikke så godt kan lide.

Formålet er at fjerne fortryllelsen fra de fødevarer, som du ofte kommer til at overspise i når du endelig giver dig selv lov til at spise dem.

Du skal være objektivt undersøgende når du spiser – som min kollega Anne Gaardmand siger: forestil dig, at du er ansat på en slikfabrik til at være bevidst kritisk undersøgende. Ikke negativ med vilje – men bare nysgerrig på, hvordan det faktisk smager dig og hvordan det føles at spise det.

Hvis det smager rigtig godt er det også stadig fint – med denne øvelse vil du kunne bemærke hvornår du har fået nok ved at være bevidst om smag, konsistens og duft.

Samtidig kan en støttende overbevisning til dig undervejs være, at du jo faktisk altid kan få julemad lige når du vil hele december – OG resten af året. Der er nemlig ikke noget, der forhindrer dig i at købe eller lave alt det, vi får i december resten af året. Andesteg i marts lyder da faktisk ret dejligt.

Hvis vi nu ved, at vi kan få alt det lækre julemad resten af året også – så kan vi måske falde lidt til ro i at maden ikke er begrænset til én måned.

Du kan falde til ro i at du kan få det lige når du vil – så bliver det nemmere at svare på, om du egentlig har lyst til det lige nu eller om du hellere vil have det på et andet tidspunkt.

Når du laver øvelsen og smager efter ved et måltid eller en bestemt type slik fx er det vigtigt at du forsøger at lægge alle eventyrlige og magiske forestillinger og minder på hylden for et øjeblik – og være villig til at finde det frem, som måske ikke er så godt ved det.

Du fjerner ikke den gode smag – så du ’ødelægger’ ikke en fødevare for evigt. Man kan sagtens skrue op og ned for den her type opmærksomhed når man spiser.

Når du spiser med ’af-fortryllelse’ for øje – så forsøg at spise med alle dine sanser og hav fokus på dem en ad gangen.

Syn, duft, smag, konsistens og tekstur. Hvordan smager det, hvordan dufter det, hvordan føles det i munden osv. Prøv at lægge mærke til, om der er noget, du faktisk ikke bryder dig så meget om – eller som er anderledes end du forestillede dig.

Hvad er overspisning egentlig?

Test dig selv – lider du af overspisning?

Der er mange, der er i tvivl om, om det de kæmper med egentlig er overspisning.

De har svært ved at finde hjælpen - og forsøger sig med slankekure for at tabe sig og lære at styre sig.

Det kan jeg sagtens forstå - for overspisning er ikke en nem størrelse at definere.

Testen kommer vi til om lidt - men først skal du vide, at overspisning er et ret bredt spektrum, hvor man i forskellige perioder af sit liv kan befinde sig forskellige steder.

Man kan sådan lidt groft sagt sige, at i den ene ende af skalaen lider man af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning (binge eating disorder på engelsk - forkortet BED) - eller man kan overspise i mildere grader.

Overspisningerne i sig selv defineres også ud fra om man kæmper med en objektiv eller subjektiv oplevelse af overspisningerne. Det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Hvad er overspisning?

Overspisning kan se ud på mange måder - men for eksempel ved at spise hele dagen og aldrig rigtig mærke sin krops fornemmelse for sult.

Det kan også være, at man indimellem spiser store portioner - for så at skamme sig over ikke at kunne styre sig.

Eller måske håndterer man alle svære situationer, oplevelser og følelser med mad - fordi det dulmer uroen og følelserne og virker på den korte bane.

Måske man styrer sig hele dagen - spiser supersundt - for til sidst på dagen at slippe al kontrol og endelig give sig hen til spisning af de madvarer, som ens slankekur udelukker. Måske det slet ikke er store mængder - men en følelse af at spise noget forbudt og forkert som man ellers forbyder sig selv.

Der er med andre ord flere måder man kan kæmpe med overspisning på.

En overspisning kan som sagt defineres på to måder:

Subjektiv overspisning:

En subjektiv overspisning dækker over, at man selv føler at man har spist ‘for meget’ eller har spist noget ‘forkert’. Der er altså ikke tale om en stor mængde mad rent objektivt set - men man har en opfattelse af, at det er for meget eller forkert. Man kan også føle at det er en overspisning fordi man spiser på et forkert tidspunkt af døgnet eller noget uplanlagt.

Ved en subjektiv overspisning kan man have spist sig overmæt til et enkelt måltid og det er efterfølgende forbundet med stort ubehag - fysisk eller psykisk. Det kan også være at man har bukket under for en ‘craving’ - en stærk trang til specifikke fødevarer.

Subjektiv overspisning kan også være spisning forbundet med kedsomhed eller spisning på svære følelser.

Objektiv overspisning

Under en objektiv overspisning spises meget store mængder mad og det går ofte meget hurtigere end når man ellers spiser.

Man spiser oftest alene og man gemmer det væk for andre. Man spiser til ubehagelig overmæthed - og ender ofte med stor skam over det, at man ikke kan styre sig.

De fleste vil have en følelse af at have mistet kontrollen over sig selv og tænker mange negative tanker efter en objektiv overspisning. Oftest spiser man ting, der er forbundet med stor nydelse (også selvom man ikke har fokus på nydelsen under en overspisning) eller ting, som er nemme at kaste op bagefter.

Slankekur og kostplaner

Når man lider af overspisning, har man ofte prøvet alverdens slankekure og kostplaner for at tabe sig og løse spiseproblemet med at lave regler og strenge restriktioner for sig selv - hvor man med kontrol forsøger at forandre situationen.

Desværre leder det næsten altid til, at man smider det hele på gulvet efter kort tid - fordi det er alt for svært og hårdt at være på kur.

For hvem kan holde til en slankekur i længden?

En slankekur lærer dig ikke at lytte til kroppens signaler og fornemmelser for sult, mæthed og nydelse.

Den fortæller dig, at du ikke kan stole på din krops signaler - men det er løgn.

For du kan godt stole på din krop - men du har brug for at lære hvad det er, den fortæller dig.

Og at du ikke nødvendigvis tager mere på bare fordi du skal til at lære at spise alle slags mad - og lytte til hvad du rent faktisk har lyst til - ikke hvad en kur fortæller dig at du 'må og ikke må' spise.

Fælles for de fleste der kæmper med overspisning er, at det ofte er forbundet med en stor skyldfølelse og skam over ikke at kunne styre sig - og at man tænker at man da bare 'burde lade være og stoppe med at spise'.

Men når det er en spisning relateret til svære følelser, som det er for de fleste, der kæmper med overspisning, så er det ikke en mulighed 'bare at stoppe' fordi det ville være det 'fornuftige at gøre'.

Man har rigtig svært ved at stoppe overspisningerne, hvis ikke man først lærer at håndtere både spisemønster og følelser på en anden måde, end man plejer.

Fordi overspisning kan være så mange forskellige ting - og det er så svært at definere for den enkelte alene får du herunder en lille test, hvor du kan tjekke af, om det du kæmper med måske er overspisning.

OBS: Dette er ikke en diagnose ift BED - der skal du gennem egen læge og psykiatrien for at blive udredt. Denne test kan give dig en indikation af, om det du kæmper med ville være godt at få hjælp til.

Hvis du kan nikke genkendende til noget/meget af det her - så har du sandsynligvis brug for hjælp til at håndtere din spisning, dine vaner og at lære at håndtere dine følelser med noget andet end mad.

Det er vigtigt at du snakker med nogen om det - du er velkommen til at få en afklarende snak ved mig - eller måske din partner, en god ven/veninde kan være en start for dig. Du kan også henvende dig til din egen læge for yderligere udredning

TEST DIG SELV: lider du af overspisning?

• Du spiser uden at være fysisk sulten

• Du spiser meget hurtigt - og ofte uden opmærksomhed på maden

• Du fortsætter med at spise indtil du er ubehageligt mæt

• Du overspiser alene, fordi det er forbundet med en følelse af skam at spise de mængder eller den type mad, du spiser

• Du spiser for at ændre hvad du føler eller dulme dine følelser så du slet ikke kan mærke noget

• Efter spisningen oplever du et fysisk og/eller psykisk ubehag - ofte forbundet med negativ selvkritik, skyld og skam

• Du skælder dig selv ud og 'dunker dig selv oveni hovedet' for at have sluppet kontrollen

• Du skammer dig efter en overspisning (uanset om det er en subjektiv eller objektiv overspisning (se ovenstående tekst for forklaring)

• Du har overspisninger inden for en begrænset tidsramme (fx indenfor 2 timer) hvor du spiser hvad andre mennesker (under omstændighederne) ville betragte som usædvanligt store mængder mad

• Du føler væmmelse og eller ubehag, depressiv sindsstemning efterfølgende

• Du har ofte oplevelsen af at have en 'craving' (stærk trang) til specifikke fødevarer, som ellers er forbudte i dit liv

• Du er bange for at spise bestemte slags mad/snacks (fx slik, chips, chokolade, kage) fordi du er bange for, at du jo så ikke kan stoppe ige

• Du har følelsen af slet ikke at kunne styre dig når først du giver dig selv lov til at spise

• Du har et kaotisk spisemønster henover dagen - måske med mange timer, hvor du ikke spiser for så at overspise senere på dagen

• Din overspisninger giver dig store problemer i dit liv - men du fortsætter med at bruge maden som ‘løsningen’ på dine problemer - selvom det skaber nye problemer i dit liv.

Kan du genkende det?

Hvis du nu har nikket (ærligt) ja til noget af det her - eller måske det hele - og tænker: "Jeg har da vist brug for hjælp til det her - for jeg kan ikke klare det alene ved at hoppe på en ny slankekur" - så skal du vide, at jeg sidder klar til at snakke med dig om dine muligheder for hjælp.

Hvordan stopper jeg mine overspisninger?

Der findes flere måder at håndtere overspisning på - og lige nu kan du starte stille og roligt hjemme i din egen stue med mit nye minikursus ‘Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad’.

Jeg lærer dig de simple teknikker, som jeg bruger sammen med mine klienter til at minimere overspisninger og gøre noget andet end at spise på dine følelser.

Du kan tage det helt i dit eget tempo da det er dit til evig eje. Du kan være i gang om ganske få minutter.

Du kan også søge mere information på landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside.