Mindful spisning

Adventskalender: låge nummer 2

Jeg hjælper dig helskindet gennem julen – så du kan undgå dårlig samvittighed og samtidig nyde alle de lækre ting, du har lyst til.

Jeg giver dig de enkle strategier, du kan bruge her i december måned for at nyde din mad uden afsavn – og uden dårlig samvittighed.

Og i dag handler det om at undgå UPS-spisning – den spisning, som er forbundet med uopmærksomhed og fristelser.

Adventskalender: låge nummer 1

Fjern magien fra maden og spis mindre

Giv dig selv lov til at nyde julens fristelser - uden at overspise

Hver eneste jul har mange mennesker store udfordringer med overspisning på grund af øget tilgængelighed af mad, kager og slik som frister og lokker med deres fortryllende smag og magiske skær af jul og hygge.

Spiser du på dine følelser? 

Så er du ikke alene - og jeg har en stor og dejlig nyhed til dig.

Jeg har nemlig lavet et nyt lille minikursus - som kan hjælpe dig ud af din følelsesmæssige spisning.

Du kan komme direkte til minikurset lige her


For en uges tid siden havde lige panikkøbt en kummefryser og stod midt på Skousens parkeringsplads og var ved at spænde den fast på traileren, da en besked fra en af mine klienter tikkede ind:

”Matilde! – jeg har virkelig brug for din hjælp. Kan vi snakke sammen snart?”
 
Jeg fik moslet kummefryseren hjem og ned i kælderen og dagen efter mødtes vi. 

Hun sad overfor mig i min sofa på kontoret og fortalte, at hun overspiser helt vildt og hver dag lige nu. Hun vil have, at det skal stoppe. Som i NU!
 
Jeg spurgte hende, hvad det mon er, der igangsætter en overspisning og hun fortæller, at i løbet af dagen oplever hun en stor uro i kroppen.
 
Hun ender altid med at overspise på den uro
– fordi hun med det samme oplever, at roen sænker sig over hende når hun spiser.
 
Hun flygter fra de ubehagelige og svære følelser gennem trøstespisning og finder ro igen.
 
For en stund.
 
For efter en overspisning oplever hun nemlig at roen kun varer kortvarigt. Faktisk sker der hurtigt det modsatte: hun får endnu mere uro i kroppen.
 
Og så spiser hun igen på dén følelse.
 
Bagefter føler hun lede ved sig selv og slår sig selv oveni hovedet med den helt store mentale hammer:
 
”Hvorfor fanden gjorde jeg nu også det igen?! Jeg ved jo det ikke virker – nu har jeg det endnu værre. Føj hvor er jeg klam og ulækker. Ingen ville kunne lide mig, hvis de vidste hvor meget jeg spiser når jeg er alene. Hold nu op jeg er dum. Nu har jeg helt sikkert taget på fordi jeg ikke kunne styre mig.  Adr! I morgen er det slut! I morgen er jeg god igen og så tager jeg mig sgu sammen.”
 
Maden som indledningsvist ellers hjalp hende til at finde ro ved at dulme ubehaget, er ikke længere en ven, der trøster hende – men er nu pludselig også blevet en fjende.
 
Jeg spurgte hende:
”Hvad er det egentlig for en slags uro, der opstår i dig?”
 
Hun kiggede meget forvirret og lidt usikkert på mig: ”Hvad mener du Matilde?”
 
Jeg uddybede for hende:
”Jeg mener –den uro, som du beskriver – hvor mærker du den i kroppen? Rent fysisk – hvad er det du mærker? Og hvor sidder det i kroppen?”
 
Hun kiggede ud af vinduet. Lukkede øjnene og tillod sig selv at mærke efter.
 
”Jeg tror … jeg mærker det som sådan en knugen her i brystet og at det sitrer i armene?” sagde hun tvivlende mens hun lagde hånden på brystet og bagefter viftede lidt forsigtigt med armene. Som om hun var nervøs for at ramme noget.
 
Jeg fortalte hende, at det er helt naturligt at man mærker uroen fysisk i kroppen et andet sted end man lige regner med – men at man meget ofte ikke tillader sig selv at føle det.  
 
Fordi det faktisk ikke er særlig rart at mærke efter. For så mærker man det jo på en måde endnu mere.
 
Og vi mennesker kan som udgangspunkt ikke ret godt lide at være i noget, der er ubehageligt ret længe. Forståeligt nok.
 
Derfor er det en meget vigtig pointe at vide, at man ikke kan føle noget så stærkt, at man går i stykker.
 
Vi kan rumme alle følelser uden at gå i stykker.
 
Det er jeg selv et levende eksempel på. Jeg forsøger som alle andre også først at slippe for at mærke ubehag. Fx smutter jeg meget hurtigt ind i min telefons verden af sociale medier, hvor jeg kan forsvinde lidt fra virkeligheden. Men jeg ved, at hvis jeg flygter fra det, der gør ondt – så vokser det. Så kommer det tilbage med fornyet styrke.
 
Næsten alle mine klienter kan mærke den der udefinerbare ’uro’. De fleste kan ikke beskrive det nærmere end ’uro’. Det er svært at sætte ord på det selv.
 
Og de ved da slet ikke hvad, de skal stille op med den.
 
Når man skal mærke efter noget, som man ikke føler man kan fikse selv – så lader man ofte være. Fordi det er for svært. Og det giver god mening – for de har ikke lært det. Ikke sådan rigtigt i hvert fald.
 
Så for at ændre adfærd – og gøre noget andet end at spise på sine følelser – så skal man først finde ud af, hvad man mærker og forsøge at sætte ord på, hvad det er, man føler.
 
Vi behøver ikke sætte ord på alt, undersøge alt og forsøge at forstå alt. Det er okay bare at føle noget og kunne lade det passere. Men når det ender med overspisninger og forvirring over, hvorfor dét sker er det en rigtig god ide at undersøge lidt nærmere.
 
Så jeg udfordrede jeg hende lidt mere:
 
”Hvad er det mon for en følelse, der har givet dig den uro, som du mærker som en knugen i brystet og sitren i armene? Hvad er der sket lige inden eller i timerne op til at du får lyst til at overspise?”
 
Hun sad lidt helt stille. Så fik hun tårer i øjnene og sagde til sidst:


”Jeg føler mig bare så utilstrækkelig. Jeg er træt og rastløs. Jeg har så meget jeg skal nå hele tiden med arbejde, børn og livet generelt.  Så når jeg så endelig kommer hjem og får en lille pause, så kan jeg ikke andet end at kaste mig over noget mad for at få ro på. Jeg vil så gerne at jeg bare kunne stoppe uroen og lade være med at spise.”
 


Når vi flygter væk fra en ubehagelig følelse, er det jo ikke fordi vi har lyst til at gøre noget slemt værre. Det er fordi vi ikke har lært at håndtere det – endnu.
 


Jeg startede med at hjælpe hende med at sætte ord på følelserne og mærke følelsen i kroppen. Derefter valgte hun en strategi, som gjorde at hun fik opfyldt sit behov for ro på en anden og mere værdifuld måde. Det tager som sagt lidt tid at lære – men det her er ikke forbeholdt de få.
 
Det her kan alle lære. Også dig.

Faktisk kan du lære det på under en time - lige her.
 
Jeg ville ønske, at der var et fag i folkeskolen, der hed ’Sådan håndterer du dine følelser’. Så vi ikke alle sammen selv skulle forsøge at finde en vej ud af det rod, som de svære følelser ofte efterlader os i.
 
Men fordi jeg ikke kan redde hele verden sådan lige på én gang – så starter jeg her med dig.
 
Hvis du vil slutte fred med dine følelser og gøre det, der er vigtigt i dit liv for dig – så er det her lige det rette for dig.
 
Jeg har lavet et nyt lille minikursus, der kan hjælpe dig med at stoppe følelsesmæssig overspisning. 

Det hedder 'Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad'

Du kan endda komme igennem kurset på under en time.
 
Og hvis du bare kæmper en lille smule med overspisning er det også for dig.
 
Det koster ikke en bondegård – for lige nu er verden og livet svært nok i forvejen.
 

Jeg har givet det en pris, hvor jeg tænker at de fleste kan være med.

For 459,00 kroner kan du komme i gang lige med det samme.
 
Du kan endda betale det i tre rater a’ 153 kroner, så du ikke skal lægge det hele på én gang.
 
Du har evig adgang til kurset – også de 3 BONUS nærværs øvelser, der følger med som lydfiler. Alle kommende eventuelle opdateringer af kurset får du naturligvis også med.
 
 
Det kan du få adgang til det hele lige her.
 
 
BONUS:
Der er tre lækre små bonus nærværs øvelser med, hvor jeg guider dig roligt igennem at håndtere svære følelser.

 
Jeg håber du vil være med.  
 
Du kan sagtens lære at gøre noget andet med dine svære følelser end af spise dem væk - selvom det er svært.
 

Sådan spiser du i buffet uden at spise for meget

UPS – I did it again

Spiser du også (næsten) altid for meget når du spiser i buffet? Det kan være virkelig svært - fordi man gerne vil have det hele og helst ikke vil gå glip af noget. Samtidig kan der også være en følelse af at man vil have noget for pengene.

Forestil dig det her:

Du står i buffeten på dit feriested – måske du endda er så heldig at have adgang til mad, drikke og snacks hele dagen med en all inclusive løsning på dit hotel?

 

Altså – du har uendelig adgang til lækkerier og lige nu skal du træffe et vælg. HVAD på buffeten vil du gerne spise? Dermed står du også med et fravalg: hvad vil du så skulle gå glip af?


For et valg er jo som bekendt også et fravalg. Når man skal vælge mellem mange lækre ting i en buffet, kan man dermed komme til at føle et afsavn – måske endda føle sig lidt snydt for de ting, man så ikke kan spise. Lige nu.

 

For – bare fordi du lige nu vælger det fra betyder det ikke, at det for altid er en forsvunden chance. Du kan altid få det en anden gang – måske endda næste gang du skal spise et måltid.

I går stod jeg i en isbod på Læsø og skulle vælge kugler til min vaffel.

En klassisk svær ‘buffet’situation - hvor man vil have det hele men skal vælge.

Det var den berømte ’Læsø-is’ – som er øens bedste is. Jeg vidste, at jeg ikke ville gå glip af deres solbær softice på toppen af isen – den er genial. Og den kan jeg ikke få andre steder i landet.

Jeg ville egentlig gerne smage alle deres varianter og have guf også – men så ville jeg virkelig få ondt i maven (og pengepungen).

Derfor brugte jeg faktisk denne øvelse, som du får i dag.

Jeg har normalt virkelig svært ved at beslutte mig – men jeg huskede mig selv på, at jeg jo altid kunne få en is mere på et andet tidspunkt.

Først brugte jeg lidt tid på at tjekke hele udvalget ud. Jeg prioriterede rækkefølgen fra dem, jeg helst ville have til dem jeg mindst ville have (i hvert fald de første fem) og ud fra dem valgte jeg de to smage, jeg havde allermest lyst til. Hyldeblomst og kaffe. Med solbær softice på toppen.

Og som lovet får du her den øvelse uddybet og godt beskrevet, jeg har lært virker rigtig godt, når man har mange valgmuligheder – og ikke vil gå glip af noget.  

UPS-øvelsen - undgå at falde i buffet fælden

Formålet med øvelsen er at give dig færre følelser af afsavn omkring mad.

Den vil hjælpe dig med at prioritere, hvad DU gerne vil have at spise – uden at du kommer til at spise for store mængder.

Øvelsen hedder UPS, da formålet er at undgå ’ups-følelsen’ efter at have spist alt for meget mad.

Vælg en situation, hvor du ofte kommer til at spise for meget, fordi der er et stort udvalg af mad (eksempelvis en isbod eller en buffet).


Det fungerer rigtig godt, hvis du øver dig i øvelsen, inden du står i den fristende situation. Hvis du fx kender udvalget i morgenmadsbuffeten på dit hotel. Det kan være lidt lettere for din hjerne at træffe den ’rigtige’ beslutning når der er mennesker og fristelser omkring dig.

Jo flere gange du laver øvelsen, jo lettere vil det med tiden blive for dig at spise mindre, da det vil ske per automatik, når du står i en fristende mad-situation.

Når du om lidt skal til at vælge, hvad du gerne vil prioritere at spise i den fristende situation, er det vigtigt, at du ikke vælger efter, hvad du føler, at du bør spise.

At du ikke vælger efter, hvad du tror, der er mest sundt/slankende eller passer til en slankekur.

For at minimere følelsen af afsavn og undgå overspisning, skal prioriteringen komme fra dig – hvad du har mest lyst til at spise lige netop den dag.

Du kan føle dig fri til at vælge dine favoritter og fravælge de madvarer, som du ikke prioriterer så højt.

1.      Udvalg: Notér alle de mad- og drikkevarer, der vil være til denne begivenhed.

 

2.     Prioritet: Prioriter dem i en rækkefølge, fra de ting du allerbedst kan lide, til de ting du slet ikke kan lide.

 

3.     Selektion: Vælg det fra, som du fint kan undvære (enten fordi du ikke kan lide det, eller fordi du alligevel får det så tit og derfor ikke behøver det lige den dag). Det, der er tilbage, som du gerne vil smage, kan du nu overveje, hvor meget du gerne vil have af.

Er du bange for påskeharen?

Er du bange for påskeharen og alle dens chokoladeæg?

Hvor ulogisk og ikke-biologisk korrekt det så end er, så lægger påskeharen masser af dejlige chokoladeæg her i påsken. 🍫

Og det er jo lækkert - men kan godt tage lidt overhånd med al den chokolade - som ikke plejer at stå og friste os.

Så hvad kan du gøre for ikke at spise mere chokolade end du egentlig selv har lyst til?

Det får du mine fem bedste bud på lige her:

🐣 Flyt chokoladen ud af dit synsfelt - gerne helt væk fra der, hvor du færdes mest i dit hjem. Vi er bygget til ikke at kunne modstå fristelser - så når der pludselig står en masse og frister, så er det svært for hjernen at sige nej tak. Det er ikke nemt at lade det stå når man hele tiden kan se noget lækkert. Så flyt det væk som den første strategi.

🐣 Spis gerne chokolade hver dag hvis du har lyst - i stedet for at overspise de dage, hvor det var planen, at påskeharen skulle komme forbi. Når vi laver forbud og restriktioner går vores hjerne i scarcity-mode - hvor du netop får lyst til det, du ikke må få. Så hvis du spiser det hver dag finder hjerne ud af, at det ikke kun findes i en begrænset mængde og hvis det ikke kun er tilladt meget sjældent - så bliver det mindre interessant. Hvis du vælger at spise lidt hver dag, kan det være en fin ide at du spiser din daglige chokolade i en mængde, der passer til hvad du ellers har brug for at spise. Det kan være at skifte lidt af et måltid ud med en dessertchokolade eller måske erstatte et måltid (fx et mellemmåltid) med chokolade.

🐣 NYD det når du spiser søde ting som chokolade. Du må godt give dig hen til nydelsen. Rigtig mange, som kæmper med overspisning er bange for at smage efter og nyde maden. Fordi de tænker: "Hvis jeg nyder det her så falder jeg nok i og overspiser fordi jeg så ikke kan styre mig." I virkeligheden sker der det, at når vi begynder at være bevidst til stede og nyde mad og snacks i fulde drag - så opdager vi når vi ikke behøver mere langt bedre.

🐣 Bemærk om det virkelig smager så godt som du forventer. Rigtig ofte har vi en forventning til hvor godt noget 'skal' smage - og når vi endelig giver os selv lov til at spise det får det en helt fortryllet magi over sig. Læg mærke til smagen og konsistensen - holder den det, du forventede? Eller smager det måske faktisk slet ikke så godt som du troede det ville? Jeg har bestemte påskeæg, som jeg synes smager rigtig godt - og andre, som smagte godt da jeg var barn, men som jeg nu egentlig ikke bryder mig om. Jeg vælger kun at spise dem, jeg bedst selv kan lide. De andre lader jeg være.

(OBS. det skal øves - det er ikke så nemt fra en start).

🐣 Du kan altid få det igen i morgen. Der er altid chokolade igen i morgen. Og selvom det smager virkelig virkelig godt, så smager det bedst når du har ægte lyst til det - ikke bare fordi det er der eller det er nu, du har givet dig selv lov til at spise det. Det giver meget mere nydelse at spise søde sager når du er sulten eller har lyst til det.