Sandheden om mellemmåltider og snacks

 
Sandheden om mellemmåltider får du allerede lige nu:

 
Mellemmåltider skal være større end de fleste tror.

’Et æble’ eller ’en gulerod’ er for langt de fleste mennesker slet ikke nok til at mætte dig mellem to hovedmåltider – som er hele pointen med mellemmåltider.

Der skal mere mad til end lidt frugt eller grønt.
 

Så langt så godt.

Hvad man skal spise og hvornår vender jeg tilbage til lige om lidt.
 
Først skal vi lige have det her på det rene:

Hvad er egentlig et mellemmåltid?

Er der overhovedet forskel på mellemmåltider og snacks?

En snack er i min optik noget hurtigt, som man lige hapser

– fx en lille pose kiks, nødder, en müslibar eller noget i den dur. Et stykke frugt kan også fungere som en lille snack.

Et mellemmåltid er lidt mere mad, som man putter på en tallerken og sætter sig for at spise

- (mere eller mindre opmærksomt). Det er designet til at gøre dig ’let mæt’ – mellem hovedmåltiderne.
 
Et mellemmåltid består gerne af flere elementer fra de store næringsstofgrupper:

• Protein (kød, fisk, kylling, mejeriprodukter, æg, bønner...)

• Kulhydrat (brød, morgenmadsprodukter, kartofler, ris, pasta...)

• Fedtstof (fx i form af fedt fra smør, mayonaise, ost, pålæg - pesto. hummus, dressing, nødder...)

• Frugt/grønt/bær

• Noget sjovt’ som fx et eller andet sødt/salt (slik, nødder, chokolade, is, chips, kiks, kage...)

 
Rigtig mange af mine klienter er ret sultne om eftermiddagen.

Som vanecoach og overspisningscoach hører jeg ofte det her fra mine klienter:

”Jeg skal jo ikke spise noget nu – vi skal spise aftensmad lige om lidt”.

Men når de vender sultne hjem fra arbejde og ’nægter sig selv’ at spise et måltid om eftermiddagen sker der samtidig det, at de resten af dagen forfalder til at spise alle mulige tilfældige snacks og mad, som de ofte egentlig måske slet ikke har lyst til.

”Men det sker bare.”


Kan du genkende det?

Der er faktisk en rigtig god forklaring på, hvorfor man overspiser om eftermiddagen.

Kigger man på det med et perspektiv på sult og mæthed – så sker det ikke ’bare’.


Lad os regne på det:

Hvis man spiser frokost ved 12-tiden og aftensmad ved 19-tiden – ja så kan du jo selv klare regnestykket og se hvor mange timer, der går hvor man ikke får noget mad.

SYV TIMER!

I de syv timer er man til gengæld ofte relativt aktiv indtil man skal have aftensmad – og derfor når man selvfølgelig at blive ret sulten.

Det er ikke så mærkeligt, at man bliver træt og irritabel og kommer til at spise alt muligt om eftermiddagen.

Det er helt naturligt når man er rigtig sulten.
 
Derfor er et eftermiddagsmåltid i form af et sammensat mellemmåltid en rigtig god ide for langt de fleste – både børn og voksne – netop for ikke at falde i overspisning af alt muligt tilfældigt.

Bliver du også oversulten og overspiser om eftermiddagen?
 

Ja så er du altså ikke den eneste – og den gode løsning er at spise noget.
 
 
Størrelsen af et mellemmåltid vil jo variere og være individuel – men jeg kan komme med lidt eksempler fra min egen hverdag.
 
- Jeg spiser ofte noget nemt - fx en skive brød (rugbrød, knækbrød, franskbrød) med pålæg eller ost, et stykke frugt eller nogle druer og gulerodsstave og en sotehaps eller et par stykker slik/chokolade.
 
- Det kunne også være en portion skyr eller yoghurt med havregryn eller müsli og noget frugt/bær til.
 
- Lidt rester fra aftensmaden dagen før kan også sagtens være et fint mellemmåltid.
 
- Et stykke kage og måske lidt frugt eller grønt er også glimrende.
 
Altså – der er ikke en ’one size fits all’ type mad – men mængden skal gerne kunne holde dig let mæt i et par timer. Du kan med fordel tage tid på hvor længe dine måltider faktisk holder dig kørende - og se om du skal justere lidt til.
 

Jeg håber du er kommet lidt tættere på hvordan et mellemmåltid kunne se ud for dig?

 
Er du stadig er forvirret?

Tænker du på mad og madregler hele dagen?

Har du et forstyrret spisemønster, hvor du måske er meget restriktiv eller overspiser ofte?
 
Så fang mig lige her og få mit bedste bud på en løsning.

Du kan også få hjælp til madro og et afslappet forhold til mad – hvor dine tanker ikke er optaget af madregler og spisning hele dagen.
 
Første samtale er helt gratis og uforpligtende.
 
Jeg glæder mig til at snakke med dig.

Derfor fører ’enten-eller’ madregler til overspisning og sort-hvid tænkning

Vil du gerne spise mindre slik og chips? Men synes du det er svært at lade være?

Velkommen i klubben. 😄
 
Vil du til gengæld gerne spise mere frugt og grønt?
 

Så skal du nok gøre det stik modsatte af, hvad du længe har troet, du skulle.

 

Hvis du har været vant til at lave begrænsninger og ’forbud’ mod de søde sager – og i stedet har sat det sunde i fokus – så skal du nu til at vende rundt på en tallerken.

Du skal nemlig servere begge dele samtidig - og gøre dem lige meget ‘værd’.

 Ikke enten eller.
 
Men både og.
 

Man spiser mere af det ene - og mindre af det andet når det serveres samtidig.

Du får samtidig ikke gjort grøntsagerne hellige eller de søde sager forbudt.

Når du kategoriserer noget som 'forbudt', 'usundt' eller nedlægger en begrænsning på fx søde sager og snacks – så har du allerede gjort det alt for svært for dig selv.

Har du fået skabt en masse madregler gennem forskellige forsøg på at tabe dig eller leve sundt?

Har du et forstyrret spisemønster, og brug for at finde rundt i junglen af sunde vaner og ikke ende med mere madstress og forvirring? 

>> Så få min hjælp lige nu - det koster dig ikke en krone at snakke med mig første gang. <<
 

Din hjerne kan slet ikke lide restriktioner og forbud.

Restriktioner og forbud på søde sager og mad har desværre den stik modsatte effekt af det tilsigtede: det gør det bare endnu mere interessant.

Din hjerne kredser nu om alt det, den ikke må få.

Forbud skaber afsavn og cravings (en stor trang) fremfor madro. Dét fører til overspisninger da afsavn er noget af det hjernen slet ikke kan overskue.

Spis derfor begge dele - både og - og nyd det hele.

Giv dig selv tilladelse til at nyde de søde sager

Når du giver dig selv tilladelse til at nyde dine snacks og søde sager – så bliver det også en større nydelse for dig - fordi du ikke bagefter helt på samme måde får dårlig samvittighed. 

Det smarte ved at servere både frugt og grønt med snacks er at det mætter ret godt – og dine snacks smager rigtig godt og giver stor nydelse hvis du har fokus på smagen af dem.

Frugt og grønt er super lækkert sammen med slik og chips - rent sensorisk er der både noget salt, knasende, sødt, sprødt og saftigt. Vi har behov for noget sødt, noget salt – oveni alt det andet gode vi kan spise.

Vælger du vingummi eller vindrue?

Jeg håber du vil øve dig på og lege med at spise efter 'både-og' metoden - måske du vil opleve det samme som hjemme hos os til filmaften forleden: snackfadet kom på bordet - og der blev spist vindruer og vingummier med lige stor interesse. 

Da jeg lavede en refill på chips og slik blev der sagt: 'Men mor! Har vi ikke flere grønstager og frugt?!"

Det kom altså også på fadet i anden omgang selvom jeg faktisk ikke lige orkede at skrælle flere gulerødder. Men man spiser jo det, der er til stede - og derfor er det en god ide at servere begge dele og gøre det hele lige meget værd - fordi de serveres samtidig og uden restriktioner eller regler.


 

Jeg ved, at du også kan slippe fri af overspisning, forstyrret spisning og madstress.

Vil du have min hjælp - så glæder jeg mig til at snakke med dig.

Jeg guider dig og holder dig i hånden hele vejen.
 
For jeg har indtil videre ikke mødt nogen, der ikke har haft gavn af de her redskaber.
 
 
Du får den første samtale gratis og helt uforpligtende – book den her.

Adventskalender: låge nummer 3

Sådan undgår du at blive presset til at spise i julen

Det kan være vildt svært at sige nej tak til mad og søde sager her i december.


Der ligger rigtig mange forskellige årsager til grund for dette – men en af de klassiske forhindringer for at sige nej tak selvom man egentlig ikke har lyst til at spise mere er, at man er bange for at gøre nogen kede af det eller skuffe nogen.
 

Det er bestemt heller ikke rart at påføre andre negative følelser – at skuffe nogen når de nu har gjort sig så stor umage med at lave lækker mad og gøre det hyggeligt.
 

Men hvis du selv skulle vælge i den situation – og du på magisk vis ikke ville skuffe nogen – hvad ville du så gøre?

 
Ville du spise videre eller stoppe fordi du faktisk var mæt eller ikke havde lyst til mere?
 
Når vi spiser for ikke at skuffe andre eller gøre mormor ked af det er det sådan set meget omsorgsfuldt overfor den anden.
 
Men ikke overfor dig selv.

 
For hvis du spiser for at please andre – så ender du jo kun med at skuffe du dig selv.


”Det er ikke så vigtigt - så længe der er fred og jeg undgår konflikter" tænker du måske?

Men for mange af mine klienter ender det med en december med en masse uopmærksom spisning og deciderede overspisninger når de spiser mad de ikke havde lyst til - blot for ikke at skuffe nogen.
 
 
Der ligger selvfølgelig nogle overbevisninger til grund for, at man har svært ved at sige nej tak af frygt for at gøre andre kede af det  eller skuffede.
 
 

• At du tænker at det vil påvirke jeres relation negativt hvis du siger nej tak.

• At du tror, at det betyder meget for de andre, at du spiser deres mad og at det vil få negative konsekvenser, hvis du siger nej tak.

• At det er vigtigere, at du siger ja tak og spiser end at du lytter til din egen krops signaler og lever efter dine egne værdier og hvad, der er vigtigt for dig.

 
 
Vi kan ikke gøre alle glade – og det er faktisk heller ikke meningen.
 
Det har bestemt aldrig været meningen, at DU skal gøre alle glade.

Men når de bliver sure eller kede af det, kan det føles som dit ansvar at bevare julefreden.
 
 
Har du oplevet det her?
 
Når du siger nej tak – bliver du mødt med:
 
”Kan du ikke lide det?”
 
”Er du nu på kur igen?”
 
”Jamen det er jo kun jul én gang om året – og jeg har stået i køkkenet hele dagen!”
 
 

Kunne du genkende det?


Her er løsningen på det, du kan sige, som virker allerbedst til at sige fra, sætte grænser og sige høfligt nej tak:

 
”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”


VIGTIGT: det skal siges i et helt neutralt og venligt tonefald.

 
Når du så bliver presset til at spise igen – så gentager du ganske enkelt præcis det, du lige har sagt:

 
”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”

 
Så bliver du måske bliver presset igen – og så siger du bare præcis det samme igen:
 

”Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere.”
 

Når man gentager sig selv med samme argument eller fakta bliver det til sidst svært for den anden at blive ved med at presse på.

 
Hvis du diskuterer med dem eller fremsætter nye årsager eller argumenter for ikke at spise mere – så bliver der åbnet en mulighed for diskussion.

 
Men at sige ” Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke plads til mere / har ikke lyst til mere” er faktisk ikke til at diskutere med i længden.
 
 
OBS: Du skal nok være lidt standhaftig her – især hvis du er vant til at sige ja tak selvom du egentlig mener nej tak.
 
 
Hvis du vil være lidt ekstra høflig i situationen, kan du også tilføje en lille ekstra sætning:

”Jeg ville ønske jeg kunne spise mere – men jeg er mæt. Måske jeg kunne bede om opskriften?”
 
Man kan også bede om at få en portion sat til side eller få lidt med hjem til senere – hvis du altså har lyst til det.
 

Og ellers er det faktisk helt okay at sige nej tak.
 
 
Du vil nok opleve at det ikke er så nemt som det lyder.
 
Du vil nok stadig have en oplevelse af, at der er nogen, der bliver skuffede eller ked af det.
 
Og ved du hvad? Det kan også sagtens ske.

 
Der er faktisk mennesker, der bliver skuffede over at andre ikke spiser det, de tilbyder dem.
 

For at bryde den forhindring du har for at sige nej tak, kan du prøve at gå lidt nysgerrigt til værks og stille dig selv de her mønsterbrydende spørgsmål:
 

• Hvem helt præcist er det, der bliver ked af det eller skuffet – i den konkrete situation? Man kan have en tendens til at tænke at alle bliver kede af det – men det i virkeligheden måske kun er ens nabo, svigermor eller farmor.

• Hvor længe  er denne person faktisk ked af det? Er det hele tiden mens I er sammen? Eller er det ganske kort – måske et par minutter? Måske varer det ganske kort tid – og så er personen videre til noget andet.

• Hvor mange kommentarer får du faktisk på at takke nej?

• Er du villig til at være i dét ubehag, som opstår fordi du skal holde et ubehag ud i fx et par minutter og få to-tre kommentarer på, at du takker nej til mere?

 
 
 På den lange bane er det helt klart den gode løsning at sige nej tak og stå imod at blive presset til at spise mere.
Det er ikke nemt – og det vil være forbundet med ubehag.

 
På den korte bane er det indimellem nemmere bare at spise noget mere – men det giver også ubehag at man er blevet for mæt, at man føler man endnu engang ikke kunne styre sig.

 
Så der skal man lære at træffe en bevidst beslutning ud fra det, der på den lange bane vil virke bedst for en selv.
 
 
Man kan altså vælge at man godt kan udholde det ubehag, der er forbundet med at gøre andre kede af det ved at sige nej tak – fordi det er vigtigere at træffe et valg ud fra det, der er vigtigt for én selv.

 
I andre situationer kan man vælge, at man helt bevidst siger ja tak til lidt mere end man egentlig har lyst til – for husfredens skyld. Det kan være at der er én særlig person eller situation, hvor du faktisk godt vil spise lidt ekstra fordi konflikten eller opmærksomheden forbundet med din afvisning af maden koster dig for meget.

Gør man dét bevidst og helt med vilje kan det føles som en okay strategi i visse situationer.

 
Rigtig god fornøjelse med øvelsen i at sige nej tak – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.

 

Adventskalender: låge nummer 2

Undgå ’hovsa-spisning’ i december

December måned er for mange lig med hygge, samvær om mad og gode minder.

Men for de mennesker, jeg hver dag i min klinik hjælper ud af forstyrret spisning, er december faktisk mere fyldt med:

• En stor frygt for at tage på

• En skam over ikke at kunne styre sig med alle de fristelser der er omkring os til julens arrangementer

• Et stort afsavn til al den mad, de føler de skal sige nej tak til.

Måske du kan genkende lidt af det?

Jeg hjælper dig helskindet gennem julen – så du kan undgå dårlig samvittighed og samtidig nyde alle de lækre ting, du har lyst til.

Jeg giver dig de enkle strategier, du kan bruge her i december måned for at nyde din mad uden afsavn – og uden dårlig samvittighed.

Og i dag handler det om at undgå UPS-spisning – den spisning, som er forbundet med uopmærksomhed og fristelser.

Det kan være virkelig svært her i december - fordi man gerne vil have det hele og helst ikke vil gå glip af noget. 

Du står altså i en situation rigtig ofte hvor du skal træffe et valg.

HVAD vil du gerne spise?

Dermed står du også med et fravalg: hvad vil du så skulle gå glip af? Altså – hvis du ikke skal have det hele.

For et valg er jo som bekendt også et fravalg.

Når man skal vælge mellem mange lækre ting, kan man dermed komme til at føle et afsavn – måske endda føle sig lidt snydt for de ting, man så ikke kan spise.

Lige nu.

For – bare fordi du lige nu vælger det fra betyder det ikke, at det for altid er en forsvunden chance.

Du kan altid få det en anden gang – måske endda næste gang du skal spise et måltid.

Husk dig selv på, at du jo altid kan få det, du vælger fra på et andet tidspunkt. Hvis du altså overhovedet har lyst.

Her får du den øvelse uddybet og godt beskrevet, jeg har lært virker rigtig godt, når man har mange valgmuligheder – og ikke vil gå glip af noget.

Formålet med øvelsen er at give dig færre følelser af afsavn omkring mad.

Øvelsen hedder UPS, da formålet er at undgå ’ups-følelsen’ efter at have spist alt for meget mad.

Den vil hjælpe dig med at prioritere, hvad DU gerne vil have at spise – uden at du kommer til at spise for store mængder.

Vælg en situation, hvor du ofte kommer til at spise for meget, fordi der er et stort udvalg af mad (eksempelvis en julefrokost).

Det fungerer rigtig godt, hvis du øver dig og forbereder dig allerede inden du står i den fristende situation.

Hvis du fx kender udvalget i julefrokosten – eller forestiller dig et sandsynligt udvalg af mad.

Det kan være lidt lettere for din hjerne at træffe den ’rigtige’ beslutning hvis du har tænkt det igennem inden du står der med mange mennesker og fristelser omkring dig.

Jo flere gange du laver øvelsen, jo lettere vil det med tiden blive for dig at spise mindre, da det vil ske per automatik, når du står i en fristende mad-situation.

Når du om lidt skal til at vælge, hvad du gerne vil prioritere at spise i den fristende situation, er det vigtigt, at du ikke vælger efter, hvad du føler, at du bør spise.

At du ikke vælger efter, hvad du tror, der er mest sundt/slankende eller passer til en slankekur.

ØVELSE: Undgå UPS-spisning

For at minimere følelsen af afsavn og undgå overspisning, skal prioriteringen komme fra dig – hvad du har mest lyst til at spise lige netop nu?

Du kan føle dig fri til at vælge dine favoritter og fravælge de madvarer, som du ikke prioriterer så højt.

1. Udvalg: Start med at notere dig alle de mad- og drikkevarer, der vil være til dette måltid / denne begivenhed. Skriv dem ned.

2. Prioritet: Derefter prioriterer du dem i en rækkefølge, fra de ting du allerbedst kan lide, til de ting du slet ikke kan lide eller sagtens kan undvære.

3. Selektion: Til sidst vælger du det fra, som du helt fint kan undvære (enten fordi du ikke kan lide det, eller fordi du alligevel får det så tit og derfor ikke behøver det lige den dag).

Det, der er tilbage på din prioriterede liste, som du gerne vil smage, kan du nu overveje, hvor meget du gerne vil have af. Altså – hvor meget af hver del vil tilfredsstille dig – husk: du kan altid på det igen en anden gang.

OBS: Måske du vælger ting, der ikke ’giver mening’ – hvor andre ville have sagt ja til det hele. Men du bliver nødt til at huske på, at det er vigtigst hvad du har lyst til – ikke hvad andre måske tænker om dine mad-valg.

Nyd din mad – med opmærksomhed så du får den fulde nydelsesfulde oplevelse – al mad fortjener opmærksomhed.

Hvis du oplever undervejs mens du spiser, at det egentlig ikke smager så godt som du havde forestillet dig – så føl dig endelig fri til at levne og måske vælge noget andet, som du vil nyde mere.

Rigtig god fornøjelse med øvelsen – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.

Adventskalender: låge nummer 1

Fjern magien fra maden og spis mindre

Giv dig selv lov til at nyde julens fristelser - uden at overspise

Hver eneste jul har mange mennesker store udfordringer med overspisning på grund af øget tilgængelighed af mad, kager og slik som frister og lokker med deres fortryllende smag og magiske skær af jul og hygge.

Vi føler vi ikke kan stoppe igen når først vi er i gang med juleknas og slik – og vi har en forestilling om, at det hele smager helt magisk og fantastisk lige meget hvor meget vi får spist.

Det er en klassiker – du tager hjemmefra til en julefrokost med alle de bedste intentioner om ikke at spise slikket, småkagerne og ikke spise for meget af medister, frikadeller og den brune sovs. Du skal i hvert fald ikke have ris a’ la mande – og tænker at det kan du sagtens klare hvis du lige tager dig lidt sammen.

Kan du genkende det?

Paradoksalt nok virker begrænsninger og regler bare virkelig dårligt på den menneskelige hjerne.

Og vi kan ikke ’tage os sammen’ ud af overspisninger.

Hvis du kender nogle børn – så ved du nok at den bedste måde at få dem til at gøre noget er ved at gøre det forbudt. Hvis du siger: ”Du må absolut ikke gøre det der!” – så går der et nanosekund før du ser den lille pode styrte afsted og gøre netop dét, du lige har gjort forbudt og dermed megafristende og interessant.

Det samme sker i voksne hjerner – forbud gør alt mere tillokkende og spændende.

Og når vi så samtidig lige smækker en ’begrænset tilgængelighed’ oveni hatten – fordi det kun er i julen vi spiser bestemte ting – ja så har vi i december måned en sprængfarlig cocktail hvis man kæmper med madstress og overspisning.

Noget af det, der derfor virker allerbedst, når der er fristelser alle vegne, er faktisk ikke at begrænse sig og lave regler for hvor meget eller hvor lidt man vil spise.

Det, der virker, er at gøre det fuldstændigt modsatte:

Du skal give dig selv tilladelse til at nyde lige præcis den mængde, du har lyst til.

Det er ikke tilfældigt at jeg skriver TILLADELSE, NYDE & LYST. Det er netop det modsatte af begrænsninger, regler og forbud. Og du skal heller ikke til en start begrænse mængden alt for meget. For hvis du kun må nyde ét stykke chokolade har du måske svært ved at stoppe der. Hvad ville være en realistisk mængde hvis du skulle føle dig tilfreds – men ikke overfyldt?

Jeg ved godt det kan lyde lidt mærkeligt og omvendt når man i diætkulturen og slankeindustrien netop arbejder med begrænsninger på mængder og typer af mad og at man ’bare skal tage sig sammen’.

Men det er jo så heller ikke sådan at jeg nu beder dig om at spise amok og bare vælte dig rundt i karrysalat og sildemadder hele december måned. 😊

Det, jeg beder dig om at begynde at undersøge, er netop hvad DU nyder og har lyst til at spise – og give dig selv lov til netop dét.

Samtidig kan du prøve at være opmærksom og spise med fuld bevidsthed.

Når man spiser med fuld opmærksomhed og nydelse kan man jo netop også mærke hvornår man begynder at mærke at det faktisk ikke smager så godt længere.

For der er et punkt, hvor nydelsen daler – hvor det ikke smager så godt som det gjorde da du begyndte at spise. 

Det punkt skal du være opmærksom på – ved at smage efter og bemærke hvad du oplever mens du spiser.

Den øvelse du får med i dag, handler altså om at være undersøgende på hvor godt maden egentlig smager – og om det smager så godt som først du forestillede dig.

Du skal undersøge om der er noget ved maden, som du måske ikke så godt kan lide.

Formålet er at fjerne fortryllelsen fra de fødevarer, som du ofte kommer til at overspise i når du endelig giver dig selv lov til at spise dem.

Du skal være objektivt undersøgende når du spiser – som min kollega Anne Gaardmand siger: forestil dig, at du er ansat på en slikfabrik til at være bevidst kritisk undersøgende. Ikke negativ med vilje – men bare nysgerrig på, hvordan det faktisk smager dig og hvordan det føles at spise det.

Hvis det smager rigtig godt er det også stadig fint – med denne øvelse vil du kunne bemærke hvornår du har fået nok ved at være bevidst om smag, konsistens og duft.

Samtidig kan en støttende overbevisning til dig undervejs være, at du jo faktisk altid kan få julemad lige når du vil hele december – OG resten af året. Der er nemlig ikke noget, der forhindrer dig i at købe eller lave alt det, vi får i december resten af året. Andesteg i marts lyder da faktisk ret dejligt.

Hvis vi nu ved, at vi kan få alt det lækre julemad resten af året også – så kan vi måske falde lidt til ro i at maden ikke er begrænset til én måned.

Du kan falde til ro i at du kan få det lige når du vil – så bliver det nemmere at svare på, om du egentlig har lyst til det lige nu eller om du hellere vil have det på et andet tidspunkt.

Når du laver øvelsen og smager efter ved et måltid eller en bestemt type slik fx er det vigtigt at du forsøger at lægge alle eventyrlige og magiske forestillinger og minder på hylden for et øjeblik – og være villig til at finde det frem, som måske ikke er så godt ved det.

Du fjerner ikke den gode smag – så du ’ødelægger’ ikke en fødevare for evigt. Man kan sagtens skrue op og ned for den her type opmærksomhed når man spiser.

Når du spiser med ’af-fortryllelse’ for øje – så forsøg at spise med alle dine sanser og hav fokus på dem en ad gangen.

Syn, duft, smag, konsistens og tekstur. Hvordan smager det, hvordan dufter det, hvordan føles det i munden osv. Prøv at lægge mærke til, om der er noget, du faktisk ikke bryder dig så meget om – eller som er anderledes end du forestillede dig.