Hvad er overspisning egentlig?

Test dig selv – lider du af overspisning?

Der er mange, der er i tvivl om, om det de kæmper med egentlig er overspisning.

De har svært ved at finde hjælpen - og forsøger sig med slankekure for at tabe sig og lære at styre sig.

Det kan jeg sagtens forstå - for overspisning er ikke en nem størrelse at definere.

Testen kommer vi til om lidt - men først skal du vide, at overspisning er et ret bredt spektrum, hvor man i forskellige perioder af sit liv kan befinde sig forskellige steder.

Man kan sådan lidt groft sagt sige, at i den ene ende af skalaen lider man af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning (binge eating disorder på engelsk - forkortet BED) - eller man kan overspise i mildere grader.

Overspisningerne i sig selv defineres også ud fra om man kæmper med en objektiv eller subjektiv oplevelse af overspisningerne. Det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Hvad er overspisning?

Overspisning kan se ud på mange måder - men for eksempel ved at spise hele dagen og aldrig rigtig mærke sin krops fornemmelse for sult.

Det kan også være, at man indimellem spiser store portioner - for så at skamme sig over ikke at kunne styre sig.

Eller måske håndterer man alle svære situationer, oplevelser og følelser med mad - fordi det dulmer uroen og følelserne og virker på den korte bane.

Måske man styrer sig hele dagen - spiser supersundt - for til sidst på dagen at slippe al kontrol og endelig give sig hen til spisning af de madvarer, som ens slankekur udelukker. Måske det slet ikke er store mængder - men en følelse af at spise noget forbudt og forkert som man ellers forbyder sig selv.

Der er med andre ord flere måder man kan kæmpe med overspisning på.

En overspisning kan som sagt defineres på to måder:

Subjektiv overspisning:

En subjektiv overspisning dækker over, at man selv føler at man har spist ‘for meget’ eller har spist noget ‘forkert’. Der er altså ikke tale om en stor mængde mad rent objektivt set - men man har en opfattelse af, at det er for meget eller forkert. Man kan også føle at det er en overspisning fordi man spiser på et forkert tidspunkt af døgnet eller noget uplanlagt.

Ved en subjektiv overspisning kan man have spist sig overmæt til et enkelt måltid og det er efterfølgende forbundet med stort ubehag - fysisk eller psykisk. Det kan også være at man har bukket under for en ‘craving’ - en stærk trang til specifikke fødevarer.

Subjektiv overspisning kan også være spisning forbundet med kedsomhed eller spisning på svære følelser.

Objektiv overspisning

Under en objektiv overspisning spises meget store mængder mad og det går ofte meget hurtigere end når man ellers spiser.

Man spiser oftest alene og man gemmer det væk for andre. Man spiser til ubehagelig overmæthed - og ender ofte med stor skam over det, at man ikke kan styre sig.

De fleste vil have en følelse af at have mistet kontrollen over sig selv og tænker mange negative tanker efter en objektiv overspisning. Oftest spiser man ting, der er forbundet med stor nydelse (også selvom man ikke har fokus på nydelsen under en overspisning) eller ting, som er nemme at kaste op bagefter.

Slankekur og kostplaner

Når man lider af overspisning, har man ofte prøvet alverdens slankekure og kostplaner for at tabe sig og løse spiseproblemet med at lave regler og strenge restriktioner for sig selv - hvor man med kontrol forsøger at forandre situationen.

Desværre leder det næsten altid til, at man smider det hele på gulvet efter kort tid - fordi det er alt for svært og hårdt at være på kur.

For hvem kan holde til en slankekur i længden?

En slankekur lærer dig ikke at lytte til kroppens signaler og fornemmelser for sult, mæthed og nydelse.

Den fortæller dig, at du ikke kan stole på din krops signaler - men det er løgn.

For du kan godt stole på din krop - men du har brug for at lære hvad det er, den fortæller dig.

Og at du ikke nødvendigvis tager mere på bare fordi du skal til at lære at spise alle slags mad - og lytte til hvad du rent faktisk har lyst til - ikke hvad en kur fortæller dig at du 'må og ikke må' spise.

Fælles for de fleste der kæmper med overspisning er, at det ofte er forbundet med en stor skyldfølelse og skam over ikke at kunne styre sig - og at man tænker at man da bare 'burde lade være og stoppe med at spise'.

Men når det er en spisning relateret til svære følelser, som det er for de fleste, der kæmper med overspisning, så er det ikke en mulighed 'bare at stoppe' fordi det ville være det 'fornuftige at gøre'.

Man har rigtig svært ved at stoppe overspisningerne, hvis ikke man først lærer at håndtere både spisemønster og følelser på en anden måde, end man plejer.

Fordi overspisning kan være så mange forskellige ting - og det er så svært at definere for den enkelte alene får du herunder en lille test, hvor du kan tjekke af, om det du kæmper med måske er overspisning.

OBS: Dette er ikke en diagnose ift BED - der skal du gennem egen læge og psykiatrien for at blive udredt. Denne test kan give dig en indikation af, om det du kæmper med ville være godt at få hjælp til.

Hvis du kan nikke genkendende til noget/meget af det her - så har du sandsynligvis brug for hjælp til at håndtere din spisning, dine vaner og at lære at håndtere dine følelser med noget andet end mad.

Det er vigtigt at du snakker med nogen om det - du er velkommen til at få en afklarende snak ved mig - eller måske din partner, en god ven/veninde kan være en start for dig. Du kan også henvende dig til din egen læge for yderligere udredning

TEST DIG SELV: lider du af overspisning?

• Du spiser uden at være fysisk sulten

• Du spiser meget hurtigt - og ofte uden opmærksomhed på maden

• Du fortsætter med at spise indtil du er ubehageligt mæt

• Du overspiser alene, fordi det er forbundet med en følelse af skam at spise de mængder eller den type mad, du spiser

• Du spiser for at ændre hvad du føler eller dulme dine følelser så du slet ikke kan mærke noget

• Efter spisningen oplever du et fysisk og/eller psykisk ubehag - ofte forbundet med negativ selvkritik, skyld og skam

• Du skælder dig selv ud og 'dunker dig selv oveni hovedet' for at have sluppet kontrollen

• Du skammer dig efter en overspisning (uanset om det er en subjektiv eller objektiv overspisning (se ovenstående tekst for forklaring)

• Du har overspisninger inden for en begrænset tidsramme (fx indenfor 2 timer) hvor du spiser hvad andre mennesker (under omstændighederne) ville betragte som usædvanligt store mængder mad

• Du føler væmmelse og eller ubehag, depressiv sindsstemning efterfølgende

• Du har ofte oplevelsen af at have en 'craving' (stærk trang) til specifikke fødevarer, som ellers er forbudte i dit liv

• Du er bange for at spise bestemte slags mad/snacks (fx slik, chips, chokolade, kage) fordi du er bange for, at du jo så ikke kan stoppe ige

• Du har følelsen af slet ikke at kunne styre dig når først du giver dig selv lov til at spise

• Du har et kaotisk spisemønster henover dagen - måske med mange timer, hvor du ikke spiser for så at overspise senere på dagen

• Din overspisninger giver dig store problemer i dit liv - men du fortsætter med at bruge maden som ‘løsningen’ på dine problemer - selvom det skaber nye problemer i dit liv.

Kan du genkende det?

Hvis du nu har nikket (ærligt) ja til noget af det her - eller måske det hele - og tænker: "Jeg har da vist brug for hjælp til det her - for jeg kan ikke klare det alene ved at hoppe på en ny slankekur" - så skal du vide, at jeg sidder klar til at snakke med dig om dine muligheder for hjælp.

Hvordan stopper jeg mine overspisninger?

Der findes flere måder at håndtere overspisning på - og lige nu kan du starte stille og roligt hjemme i din egen stue med mit nye minikursus ‘Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad’.

Jeg lærer dig de simple teknikker, som jeg bruger sammen med mine klienter til at minimere overspisninger og gøre noget andet end at spise på dine følelser.

Du kan tage det helt i dit eget tempo da det er dit til evig eje. Du kan være i gang om ganske få minutter.

Du kan også søge mere information på landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside.

Sådan opdager du de tanker, der 'giver dig lov' til at spise

”Det har været en hård dag i dag – så jeg fortjener at spise noget lækkert.”

”Jeg har jo betalt for det – jeg skal da have noget for pengene.”

”Jeg er træt og mangler energi – det hjælper at spise chokolade”

”Det er synd for mig, at jeg ikke må/kan spise mere – når de andre må spise videre.”

”Jeg har næsten spist det hele – posen er snart tom – så kan jeg lige så godt tømme den helt. Så er det der ikke til at friste mig i morgen.”

Kender du til de her tanker? Eller nogen, der minder om dem?

Det er de tanker, der popper op i vores hoveder splitsekundet inden vi spiser noget, som vi ikke er fysiologisk sultne efter.

De hedder med en fin betegnelse ’Tilladende tanker’.

Problemet med de tilladende tanker opstår når de her tanker styrer os og vores handlinger.

Når tankerne hele tiden popper op og bliver et vanligt mønster, der gentager sig ofte – og gør, at vi spiser langt mere, end kroppen rent biologisk og fysiologisk har behov for. Når du bagefter bliver ked af det over at have spist.

Tilladende tanker er nemlig det, vi siger til os selv (bevidst eller ubevidst) for at give os selv ’lov’ til at spise.

Det er ofte en tanke (eller følelse), der opstår lige inden vi overspiser.

Vi rationaliserer vores valg ved at retfærdiggøre handlingen eller ved at minimere konsekvensen af handlingen. Altså vi giver os selv lov til at spise eller vi fortæller os selv, at det jo ikke er så slemt alligevel – fx med tanken ”Det er jo bare i dag. I morgen bliver jeg god igen”.

Ofte tænker vi, at når vi spiser uden at være sultne – så ’sker det bare’. Men det sker næsten altid af en årsag – vi er bare ikke bevidste om, hvad der er på færde.

 Tit er det tanker (eller måske blot en følelse/kropsfornemmelse), man slet ikke bemærker i øjeblikket.

De tilladende tanker til at spise er blevet helt automatiske. Det kan være blevet en ’vanetanke’ – en tilladende tanke, der er blevet trigger for din (over)spisning.

Din hjerne forsøger faktisk at hjælpe dig ved at finde metoder, der kan håndtere den ubehagelige følelse ved at gøre det, den ved virker på de korte bane: at spise.

Nogle gange er hjernen bare ikke den bedste ven til at finde løsningerne af sig selv – og den kommer med virkelig dårlige råd.

Konsekvensen af de tilladende tanker fra hjernen er nemlig ofte vægtøgning eller en følelse af kontroltab. En følelse af, at det hele kan være lige meget – for du kan jo ikke styre dig alligevel.

Når den tilladende tanke opstår, kan du i stedet for at lade dig rive med af den spørge dig selv, om det er en tanke, der gavner og hjælper dig til at komme nærmere dit mål – eller om den holder dig fast i overspisning og uheldige vaner.

Hvis den faktisk ikke hjælper dig til at komme nærmere det, der er vigtigt for dig – så kan du vælge at handle anderledes.

 

Prøv den her nye tanke - måske er den mere hjælpsom og bringer dig tættere på dit mål:

”Det har været en hård dag på arbejdet – jeg bemærker, at min hjerne sender mig en tanke om, at det ville hjælpe at spise noget lige nu. Min hjerne fortæller mig at jeg mangler energi til resten af dagen.

 Men jeg er egentlig ikke sulten, så derfor har jeg behov for energi ved at gøre noget andet hvor jeg bruger min krop og giver min hjerne en pause. Jeg har faktisk også behov for at føle nydelse – men ikke ved at spise. Jeg har behov for at lave noget, der er værdifuldt for mig og giver mig nydelse samtidig.”

Løsningen kunne være at gå en lille tur og bagefter vil lægge sig på sofaen i en halv time med stille musik, en kop the og en god bog. Måske du elsker at være kreativ, spille på et instrument, lave perleplader, plante tulipanløg, starte tidligt på julepynten eller se en god film.

Eller måske du har lyst til at lave noget helt andet.

Uanset hvad, er det helt essentielt, at du opdager de tilladende tanker først.

Det gør du ved at spørge dig selv:

”Hvad siger min hjerne til mig for at give mig ’lov’ til at spise?”

Tankerne opstår fordi der er noget, vi som mennesker forsøger at opnå eller undgå. Altså fx vil vi gerne finde ro eller nydelse (gennem maden) eller vi vil undgå at føle det, vi føler.

Din vanlige adfærd har været at spise. Men nu skal du til at forsøge at finde en alternativ handling eller at lære at ’være med følelsen’.

• Det første trin er at opdage at tanken opstår.

• Vi forsøger dernæst ikke at fjerne tanken – eller kæmpe med den.

• Vi opdager den, lader den være uden at handle på den som vi plejer (ved at spise) og så gør vi evt. noget andet, som er mere værdifuldt for os.

Det kræver som alt andet med overspisning og følelser en lille indsats fra din side at opdage de tanker, der styrer din adfærd. Du skal lege detektiv og bliv nysgerrig på, hvad det er, der sker.

Meget snart kommer der en nyhed fra mig, som kan være en hjælp for dig, der kæmper med følelser og spisning – så hold godt øje med siden her hvis du vil have hjælp til at håndtere din følelsesmæssige spisning uden mad.

Indtil da kan du finde meget mere hjælp her på min blog, hvor jeg skriver om overspisning, følelser og motivation for at ændre vaner.

Forbyder du fx dig selv helt at spise søde sager og snacks – og ender det ofte i overspisning alligevel? Så læs indlægget ’Falder du i enten-eller fælden og ender med overspisning?’ lige her.

Falder du i 'enten-eller'-fælden og ender med overspisning?

'Enten/eller'-madregler ender næsten altid med overspisning - og det er der en rigtig god forklaring på...

De kvinder, jeg arbejder med ønsker ofte hjælp til at STOPPE med at spise usunde søde sager og snacks og indføre kun at spise sundt.

Problemet er bare, at hvis du forbyder dig selv helt at spise søde sager og snacks – så ender det desværre ofte med overspisning af selvsamme alligevel.

Vores hjerne har det nemlig virkelig svært ved at leve med 'forbud og regler' når det gælder mad.

Og løsningen lyder næsten alt for simpel til at være sand: du skal øve dig i 'både/og' som din tilgang i stedet.
 
Det vender jeg lige tilbage til.
 
Alle mine klienter kender til den sort/hvide tankegang om mad og sundhed - hvor du enten er helt vildt ’sund’ eller svinger over i den anden kategori, hvor du er helt vildt ’usund’.

Når jeg sidder med mine klienter i terapien - så spørger jeg dem hvordan det tidligere har virket for dem at leve efter sådan en ’enten/eller-strategi’.

Svarene jeg får tilbage, er ret ens:
 
"Det har virket virkelig dårligt. Jeg har svinget mellem at være på en meget stram slankekur med masser af regler og restriktioner eller jeg har mistet kontrollen og sluppet det hele og tænkt 'så kan det f***** også være lige meget’ og har overspist og taget en masse kilo på i stedet."

Så at skære søde sager fuldstændig ud af vores liv er heller ikke en langtidsholdbar løsning.
 

Vores hjerner får omend endnu mere fokus på de lækre fristelser ved at gøre dem forbudte.

Jeg havde på et tidspunkt en klient, der havde rigtig svært ved at stoppe med at spise når hun blev for mæt. Om morgenen købte hun ofte to chokoladescones og en banan til morgenmad - men blev alt for mæt efter at have spist det hele.
 
Dén følelse af overmæthed resulterede i tanken "Ej for f***** - nu har jeg ødelagt dén dag fordi jeg startede med chokoladescones, som gjorde mig alt for mæt - så nu kan jeg lige så godt fortsætte med at overspise resten af dagen."
 
Hun tænkte derfor (logisk nok umiddelbart), at hun måtte gøre det helt forbudt at spise chokoladescones - fordi hun fik vækket sit 'overspisningsmonster' til live når hun startede dagen med chokoladescones. 😟

Jeg spurgte hende om hun måske kunne øve sig i at spise bare den ene – og mærke om hun kunne blive tilpas mæt af den ene scone sammen med bananen?
 
Det havde hun slet ikke overvejet - hun havde jo bare købt og spist to scones fordi de var på tilbud. 😉
 
Vi fik en snak om, at en chokoladescone sagtens kan være en fin morgenmad - men at det at lytte til sin krops signaler om mæthed er vigtigere end at spise 'bare fordi' – fo eksempel pga. et godt tilbud, at man skal spise op mm.
 
OBS: hvis du kan spise to scones om morgenen og ikke bliver overmæt er det altså også fint – her blev min klient bare overmæt at to. Vi fungerer forskelligt ift. sult og mæthed – og derfor er det så vigtigt at man mærker efter.
 

Hun lærte altså med den lille øvelse at mærke efter sin mæthed, at det ikke behøver at være enten/eller - men sagtens kan være både/og.

Hun overspiste faktisk ikke fordi hun spiste en chokoladescone – men fordi hun blev overmæt af de to scones, og derfor følte hun havde ødelagt det hele.

Hvis hun havde valgt at skære scones helt fra - ville hun med kontrol tvinge sig selv til ikke at spise dem.
 
Der sker bare desværre det lidt uheldige i vores hjerne, at når vi fokuserer på 'det må jeg ikke' - så fokuserer vi om end endnu mere på det, vi forsøger at undgå.

Så skaber vi cravings og får en stærk trang til at spise alt det, vi har forbudt os selv.
 

Når vi så ikke længere kan udholde den strenge kur eller vi 'falder i' og spiser noget forbudt - så slipper vi fuldstændig kontrollen og spiser alt for meget.

Når vi spiser meget mere end vi egentlig var sultne efter og bliver overmætte – så ligger det lige for at slå os selv oveni hovedet med, at vi ikke kan finde ud af det og overspise resten af dagen på dén følelse.

Så hvad er så løsningen - når nu det ikke virker at leve efter regler og 'enten/eller'?

Ja det lyder næsten for nemt - og det er faktisk ikke helt vildt nemt.

Men ved at indføre ‘både/og’ i vores liv kan vi lære at nyde al slags mad og snacks - og ikke falde i overspisning når vi bryder en regel. Det kan godt tage lidt tid at lære – det er ikke noget, man lærer lynhurtigt.

Men med øvelse vil du opdage de områder i dit liv, hvor du falder i 'enten-eller' og måske ender i en overspisning fordi du har brudt en mad-regel.
 
Jeg håber du kunne bruge dagens tip - hvor du begynder at opdage de steder, hvor du falder for 'enten/eller' løsningerne - og øver dig i at lave 'både/og' løsninger i stedet. 


Perfektionismen stjæler din livsglæde og fodrer din spiseforstyrrelse

Det kan være svært at mærke og vide, at man er ramt af perfektionisme.

For det er vel bare naturligt at kræve meget af sig selv og at søge høj kvalitet og have en høj standard, ikke?

Problemet er bare, at rigtig mange, der kæmper med spiseforstyrrelser, madstress, madskam og forstyrret spisning generelt aldrig finder madro hvis ikke de slipper kontrollen og perfektionismen lidt.

Som ’perfectionist in recovery’ har jeg selv i en del år efterhånden levet efter mantraet ”Done is better than perfect”.

Hvis det jeg laver aldrig kunne blive godt nok – så ville dette blogindlæg fx aldrig have fundet vej til dig her.

Jeg er sådan en, der kan finjustere i det uendelige og overtænke helt vildt om det nu også er godt nok, klogt nok og om du som læser overhovedet får det rigtige ud af det, jeg skriver. Det kan med adndre ord altid blive bedre, og så kan jeg jo aldrig gøre det færdigt.

Men ved du hvad?

Det er oftest bedre, at jeg sender noget, som nok ikke er helt perfekt, end at jeg ender med ikke at sende noget som helst fordi jeg er ramt af perfektionismens lammende standarder.

Perfektionismen stiller nemlig helt urimelige krav – og derfor vil du automatisk ende med ikke at føle dig god nok.

Men husk på, at det er en følelse. Du er faktisk god nok.

Man skelner typisk mellem to typer af perfektionisme:

Positiv perfektionisme – hvor du stræber efter det bedst mulige resultat og hvor du glæder dig til at præstere rigtig godt. Den er rigtig god at bruge for at gøre sit bedste – på en god måde, der ikke lammer dig eller giver dig stort besvær.

Negativ perfektionisme – hvor du stiller ekstremt og urimeligt høje krav til dig selv. Det bliver med andre ord aldrig godt nok.

Det er den negative perfektionisme, der ofte er forbundet med spiseforstyrrelser som anoreksi og forstyrret spisning. Udfordringen her bliver at acceptere, at er noget er godt nok.

Perfekt er uopnåeligt

Jagten på perfektionisme får dig til at føle dig utilstrækkelig snarere end perfekt.

Du mister dit perspektiv – pludselig bliver det perfekte udseende, vigtigere end alt andet i dit liv og du ’forsvinder’ mentalt ind i dig selv.

Du går glip af nærvær og oplevelser med dine venner, familie og kolleger fordi du hele tiden tænker på hvordan du opnår den perfekte krop ved at kontrollere dine måltider eller din træning.

Perfektionisme leder ikke til perfekte resultater – men snarere holder det dig ved status quo eller trækker dig bagud.

Én ting er sikker: hvis perfektionismen får lov at sætte dagsordenen og bestemme, så bliver det ikke sjovt.

Så hvad kan du gøre i stedet for at søge perfektionismen?

Perfektionisme er som regel udtryk for en frygt for ikke at være god nok.

Det får dig til at søge anerkendelse for at føle dig god nok.

Du stiller for store krav til dig selv. Det svære her bliver at kunne slække på kravene – og acceptere at noget godt kan være godt nok selvom det ikke er perfekt.

Så hvis du kæmper med perfektionisme, kan det være en god ide at øve dig i at slække lidt på kravene til dig selv på et trygt område først.

For mig handlede det om fx at der ikke altid behøvede at være ryddet op og gjort rent inden jeg fik gæster. At det var okay, at der lå lidt nullermænd inden der kom nogen på besøg. Det var ganske vist lidt angstprovokerende første gang, jeg fik gæster og med vilje ikke havde støvsuget.

Og ved du hvad der skete?

Ingenting.

Absolut intet.

Nada.

Nothing.

Til gengæld fik jeg den tanke, at når jeg besøger mennesker, der ikke har et totalt clean hjem - så føler jeg mig mere hjemme dér.

Og det er helt rart at besøge andre, der føler jeg tryg ved at jeg ser deres nullermænd – at det ikke handler om det perfekte hjem men at mødes over en god og nærværende snak og en kop kaffe. Så mon ikke også andre har det sådan ved at komme på besøg hos mig og mine nullermænd? Jeg vil da hellere have gæster, der føler sig hjemme end at de tænker ’Hold da op her er rent – nu får jeg det helt skidt over mine nullermænd derhjemme’.

Gode resultater eller at have den ’perfekte krop’ og din indre værdi som menneske hænger ikke sammen.

Du kan sagtens være et virkelig grundgodt menneske med stor indre værdi - og samtidig (lejlighedsvist) have dårlige resultater på dit arbejde eller ikke have den ’perfekte krop’.

Det er altså ikke det samme som, at DU ikke er god nok.

Sandheden er, at du ér god nok. Du er præcis den, du skal være.

 At søge det perfekte er som at have en virkelig skrap og syrlig svigermor ved sin side hele tiden. Èn, der kommer med spydige kommentarer og prikker til dig når du ikke gør dit ypperste. Det er der jo ingen, der gider vel?

Små skridt er også skridt

For ikke så længe siden fik jeg en mail fra en af mine deltagere på online forløbet ’Stop overspisning og slip madskam’ som havde haft en lidt svær periode i sit liv.

Hun havde samtidig ret høje forventninger til sig selv om at lave nye vaner, begynde at træne og tabe sig.
 
Hun skrev til mig, at det faktisk havde været for svært med de store forventninger og at hun nu ville fokusere på det vi havde talt om tidligere på forløbet. For hende var det de små ting, der faktisk virkede rigtig godt til at holde hende i gang med sine vaneændringer – i stedet for at forsøge at lave kæmpestore forandringer i sit liv.

Og så skrev hun de gyldne ord:

’Fordi små skridt er jo også skridt’.

 Hun har virkelig fat i den lange ende her.
 
Det er nemlig en rigtig god strategi at holde fast i det, der virker når dit liv bliver svært og uoverskueligt.
 
Og en lang sommerferie kan faktisk være et rigtig godt tidspunkt at fokusere på de små ting, du ved virker godt for dig. I stedet for at lave store forandringer.
 
For måske er det bare mig, men en ferie (hjemme med børn) kan faktisk være lidt uoverskuelig og stressende.
 
Det hele bliver lidt rodet og uden struktur. Det er da dejligt at vi kan sove længe og at de lange dage kan få lov til at flyde lidt. Men vi er også sammen som familie hele tiden – og det kan ærlig talt godt være lidt opslidende.
 
Mange af mine klienter frygter sommerferien fordi deres erfaring tidligere har været at de kommer til at slippe al kontrol, at der ingen struktur er længere og de har haft rigtig mange overspisninger og ekstra snacking hen over ferien.
 
For mange af mine klienter har de erfaret, at det fungerer rigtig godt at holde fast i en daglig struktur på måltiderne og at få bevæget sig lidt i løbet af dagen. På den måde holder de fast i det, de ved virker rigtig godt i hverdagen.
 
For de af mine klienter, der har husket sig selv på, at de bare skal holde fast i de små rutiner henover sommeren har de haft en mere rolig ferie med mindre overspisning og mindre skam over at have overspist.
 
De har sluppet tanken om at de burde lave store forandringer på kort tid – og det har resulteret i mere madro.
 
Hvilken lille rutine eller vane kan du holde fastholde i din sommerferie?