BLOG

Derfor fører ’enten-eller’ madregler til overspisning og sort-hvid tænkning

Vil du gerne spise mindre slik og chips? Men synes du det er svært at lade være?

Velkommen i klubben. 😄
 
Vil du til gengæld gerne spise mere frugt og grønt?
 


Så skal du nok gøre det stik modsatte af, hvad du længe har troet, du skulle.

 

Hvis du har været vant til at lave begrænsninger og ’forbud’ mod de søde sager – og i stedet har sat det sunde i fokus – så skal du nu til at vende rundt på en tallerken.


Du skal nemlig servere begge dele samtidig - og gøre dem lige meget ‘værd’.


 Ikke enten eller.
 
Men både og.
 

Man spiser mere af det ene - og mindre af det andet når det serveres samtidig.


Du får samtidig ikke gjort grøntsagerne hellige eller de søde sager forbudt.



Når du kategoriserer noget som 'forbudt', 'usundt' eller nedlægger en begrænsning på fx søde sager og snacks – så har du allerede gjort det alt for svært for dig selv.

Har du fået skabt en masse madregler gennem forskellige forsøg på at tabe dig eller leve sundt?

Har du et forstyrret spisemønster, og brug for at finde rundt i junglen af sunde vaner og ikke ende med mere madstress og forvirring? 

>> Så få min hjælp lige nu - det koster dig ikke en krone at snakke med mig første gang. <<
 


Din hjerne kan slet ikke lide restriktioner og forbud.

Restriktioner og forbud på søde sager og mad har desværre den stik modsatte effekt af det tilsigtede: det gør det bare endnu mere interessant.

Din hjerne kredser nu om alt det, den ikke må få.

Forbud skaber afsavn og cravings (en stor trang) fremfor madro. Dét fører til overspisninger da afsavn er noget af det hjernen slet ikke kan overskue.


Spis derfor begge dele - både og - og nyd det hele.

Giv dig selv tilladelse til at nyde de søde sager

Når du giver dig selv tilladelse til at nyde dine snacks og søde sager – så bliver det også en større nydelse for dig - fordi du ikke bagefter helt på samme måde får dårlig samvittighed. 

Det smarte ved at servere både frugt og grønt med snacks er at det mætter ret godt – og dine snacks smager rigtig godt og giver stor nydelse hvis du har fokus på smagen af dem.

Frugt og grønt er super lækkert sammen med slik og chips - rent sensorisk er der både noget salt, knasende, sødt, sprødt og saftigt. Vi har behov for noget sødt, noget salt – oveni alt det andet gode vi kan spise.

Vælger du vingummi eller vindrue?

Jeg håber du vil øve dig på og lege med at spise efter 'både-og' metoden - måske du vil opleve det samme som hjemme hos os til filmaften forleden: snackfadet kom på bordet - og der blev spist vindruer og vingummier med lige stor interesse. 

Da jeg lavede en refill på chips og slik blev der sagt: 'Men mor! Har vi ikke flere grønstager og frugt?!"

Det kom altså også på fadet i anden omgang selvom jeg faktisk ikke lige orkede at skrælle flere gulerødder. Men man spiser jo det, der er til stede - og derfor er det en god ide at servere begge dele og gøre det hele lige meget værd - fordi de serveres samtidig og uden restriktioner eller regler.


 

Jeg ved, at du også kan slippe fri af overspisning, forstyrret spisning og madstress.



Vil du have min hjælp - så glæder jeg mig til at snakke med dig.

Jeg guider dig og holder dig i hånden hele vejen.
 
For jeg har indtil videre ikke mødt nogen, der ikke har haft gavn af de her redskaber.
 
 
Du får den første samtale gratis og helt uforpligtende – book den her.

 

Læs mere

Falder du i 'enten-eller'-fælden og ender med overspisning?

'Enten/eller'-madregler ender næsten altid med overspisning - og det er der en rigtig god forklaring på...

De kvinder, jeg arbejder med ønsker ofte hjælp til at STOPPE med at spise usunde søde sager og snacks og indføre kun at spise sundt.

Problemet er bare, at hvis du forbyder dig selv helt at spise søde sager og snacks – så ender det desværre ofte med overspisning af selvsamme alligevel.

Vores hjerne har det nemlig virkelig svært ved at leve med 'forbud og regler' når det gælder mad.

'Enten/eller'-madregler ender næsten altid med overspisning - og det er der en rigtig god forklaring på...

De kvinder, jeg arbejder med ønsker ofte hjælp til at STOPPE med at spise usunde søde sager og snacks og indføre kun at spise sundt.

Problemet er bare, at hvis du forbyder dig selv helt at spise søde sager og snacks – så ender det desværre ofte med overspisning af selvsamme alligevel.

Vores hjerne har det nemlig virkelig svært ved at leve med 'forbud og regler' når det gælder mad.

Og løsningen lyder næsten alt for simpel til at være sand: du skal øve dig i 'både/og' som din tilgang i stedet.
 
Det vender jeg lige tilbage til.
 
Alle mine klienter kender til den sort/hvide tankegang om mad og sundhed - hvor du enten er helt vildt ’sund’ eller svinger over i den anden kategori, hvor du er helt vildt ’usund’.

Når jeg sidder med mine klienter i terapien - så spørger jeg dem hvordan det tidligere har virket for dem at leve efter sådan en ’enten/eller-strategi’.

Svarene jeg får tilbage, er ret ens:
 
"Det har virket virkelig dårligt. Jeg har svinget mellem at være på en meget stram slankekur med masser af regler og restriktioner eller jeg har mistet kontrollen og sluppet det hele og tænkt 'så kan det f***** også være lige meget’ og har overspist og taget en masse kilo på i stedet."


Så at skære søde sager fuldstændig ud af vores liv er heller ikke en langtidsholdbar løsning.
 

Vores hjerner får omend endnu mere fokus på de lækre fristelser ved at gøre dem forbudte.

Jeg havde på et tidspunkt en klient, der havde rigtig svært ved at stoppe med at spise når hun blev for mæt. Om morgenen købte hun ofte to chokoladescones og en banan til morgenmad - men blev alt for mæt efter at have spist det hele.
 
Dén følelse af overmæthed resulterede i tanken "Ej for f***** - nu har jeg ødelagt dén dag fordi jeg startede med chokoladescones, som gjorde mig alt for mæt - så nu kan jeg lige så godt fortsætte med at overspise resten af dagen."
 
Hun tænkte derfor (logisk nok umiddelbart), at hun måtte gøre det helt forbudt at spise chokoladescones - fordi hun fik vækket sit 'overspisningsmonster' til live når hun startede dagen med chokoladescones. 😟

Jeg spurgte hende om hun måske kunne øve sig i at spise bare den ene – og mærke om hun kunne blive tilpas mæt af den ene scone sammen med bananen?
 
Det havde hun slet ikke overvejet - hun havde jo bare købt og spist to scones fordi de var på tilbud. 😉
 
Vi fik en snak om, at en chokoladescone sagtens kan være en fin morgenmad - men at det at lytte til sin krops signaler om mæthed er vigtigere end at spise 'bare fordi' – fo eksempel pga. et godt tilbud, at man skal spise op mm.
 
OBS: hvis du kan spise to scones om morgenen og ikke bliver overmæt er det altså også fint – her blev min klient bare overmæt at to. Vi fungerer forskelligt ift. sult og mæthed – og derfor er det så vigtigt at man mærker efter.
 

Hun lærte altså med den lille øvelse at mærke efter sin mæthed, at det ikke behøver at være enten/eller - men sagtens kan være både/og.

Hun overspiste faktisk ikke fordi hun spiste en chokoladescone – men fordi hun blev overmæt af de to scones, og derfor følte hun havde ødelagt det hele.


Hvis hun havde valgt at skære scones helt fra - ville hun med kontrol tvinge sig selv til ikke at spise dem.
 
Der sker bare desværre det lidt uheldige i vores hjerne, at når vi fokuserer på 'det må jeg ikke' - så fokuserer vi om end endnu mere på det, vi forsøger at undgå.


Så skaber vi cravings og får en stærk trang til at spise alt det, vi har forbudt os selv.
 

Når vi så ikke længere kan udholde den strenge kur eller vi 'falder i' og spiser noget forbudt - så slipper vi fuldstændig kontrollen og spiser alt for meget.

Når vi spiser meget mere end vi egentlig var sultne efter og bliver overmætte – så ligger det lige for at slå os selv oveni hovedet med, at vi ikke kan finde ud af det og overspise resten af dagen på dén følelse.


Så hvad er så løsningen - når nu det ikke virker at leve efter regler og 'enten/eller'?

Ja det lyder næsten for nemt - og det er faktisk ikke helt vildt nemt.

Men ved at indføre ‘både/og’ i vores liv kan vi lære at nyde al slags mad og snacks - og ikke falde i overspisning når vi bryder en regel. Det kan godt tage lidt tid at lære – det er ikke noget, man lærer lynhurtigt.

Men med øvelse vil du opdage de områder i dit liv, hvor du falder i 'enten-eller' og måske ender i en overspisning fordi du har brudt en mad-regel.
 
Jeg håber du kunne bruge dagens tip - hvor du begynder at opdage de steder, hvor du falder for 'enten/eller' løsningerne - og øver dig i at lave 'både/og' løsninger i stedet. 


Læs mere