Sådan undgår du overspisning i julen - gør juleslik mindre magisk

Sådan gør du juleslikket mindre magisk og undgår overspisninger i december

Wait what Matilde!? 😲

Begynder du at jule allerede?? 

Overhovedet ikke. 😜

Og hvis du ligesom jeg helt chokeret har rystet på hovedet over, at juleslik og pebernødder allerede her i oktober har fundet vej ind på de bedste pladser i supermarkederne - så er vi på samme hold. 
 
MEN – hæng lige i!

For der er faktisk en GIGANTISK fordel ved, at du allerede nu kan få adgang til al juleslikket og kagerne.

 
Fordi 👇

Når 'særlig' mad er i begrænset adgang og noget, man kun spiser sjældent – så bliver det endnu mere interessant.
 

Med andre ord:
 
Jo før og jo mere adgang du har til juleslikket - jo mindre interessant kan det gå hen og blive.

Føler du, at du ikke kan stoppe igen, når først du er i gang med juleknas og slik?

Har du en forestilling om, at det hele smager helt magisk og fantastisk lige meget hvor meget du får spist?

Det er en klassiker – du tager hjemmefra til en julefrokost med alle de bedste intentioner om ikke at spise slikket, småkagerne og ikke spise for meget af medister, frikadeller og den brune sovs.Du skal i hvert fald ikke have ris a’ la mande og småkagerne.

Du tænker, at det kan du sagtens klare - hvis du lige tager dig lidt sammen.
 
Kan du genkende det?

 
Paradoksalt nok virker begrænsninger og regler bare virkelig dårligt på den menneskelige hjerne.
 

Du kan ikke ’tage dig sammen’ ud af overspisninger.

Altså – hvis du allerede nu i oktober begynder at spise juleslik så kan din hjerne vænne sig til det i så stor en grad, at du undgår at kaste dig frådende over juleskum, chokoladejulemænd og pebernødder i julemåneden hvor du endelig må og giver dig selv lov.
 

Det er nemlig kun jul én gang om året – og derfor kan hjernen hurtigt falde i ’NU må jeg endelig – og det er lige om lidt slut – og skal den eddermame have én over nakken med det juleknas!’
 

Hvis du vil undgå den slags tænkning og efterfølgende overspisninger, som jo egentlig ikke er rart – så begynd allerede nu at øve dig lidt med julegodterne.
 

Formålet med denne øvelse, som man kalder Eksponering er, at du kan lære at være i verden med al slags mad og fristelser – uden at overspise i det når det ’endelig er tilladt’.
 
Formålet er, at du øver dig på at spise det, du har lyst til i den mængde, du har lyst til – uden det ender med overspisning.
 

Måske der er noget særligt, du synes er svært at holde dig fra i december?
 
Noget, du tænker, du kun må spise til jul og derfor kommer til at spise alt for meget af, når du endelig ’slipper kontrollen?’
 

• Køb det – spis det der hvor du normalt ville hygge dig med noget sødt. Altså - du skal gøre plads til det i dine daglige måltider. Det kunne fx være et stykke juleslik hver dag i madpakken som en lille dessert.

• Spis det med opmærksomhed og nydelse.

• Brug dine sanser – smag efter om du kan lide det så godt, som du husker det. Eller om du måske har en bestemt forestilling om, hvor lækkert det er. Men måske er det faktisk mindre lækkert end du husker??

• Når du spiser med fuld opmærksomhed og nydelse, kan du netop også bemærke, hvornår det faktisk ikke smager så godt længere.

• For der er et punkt, hvor nydelsen daler – hvor det ikke smager så godt som det gjorde, da du begyndte at spise. Det punkt skal du være opmærksom på – ved at smage efter og bemærke, hvad du oplever, mens du spiser.

Når du spiser juleslik, julekager eller andet julemad dagligt eller i hvert fald ofte vil din hjerne begynde at slappe af omkring det.

 
Du vil opleve, at du får færre cravings og færre overspisninger pga. det kontroltab, du normalt ville opleve ved den ’særlige’ sæson-fødevare.

Hjælp og behandling til dig, der vil stoppe dine overspisninger. 

Du behøver jo ikke stå med dine overspisninger alene.

Jeg er uddannet Overspisnings- og VaneCoach samt Vaneterapeut - og jeg arbejder individuelt med mine klienter om blandt andet at lære at alle fødevarer kan være en del af dit liv – uden det ender i overspisninger.

Sammen arbejder vi med helt konkrete redskaber til madro og kropsro.
 
Vi arbejder med at dine vaner ændres – så det ikke er maden, der fylder alt.

Du vil slippe for at opleve at miste kontrollen gang på gang og falde i overspisning.
 
Skal jeg også hjælpe dig?

Kontakt mig allerede nu - så kan du komme i gang med det samme.

Forlæng ferien uden overspisning - sådan her

Når først hverdagen tager over, så er det meget sjældent, at man lige finder overskuddet til at sætte sig ned og kigge på det, der er værdifuldt og vigtigt for én selv.

Men lige nu efter en efterårsferie - hvor du måske er lidt ekstra fyldt med energi og overskud - så er det et super godt tidspunkt at tage noget af ferien med dig videre ind i hverdagen.

Tag lidt af feriestemningen med dig ind i hverdagen - uden overspisning – gør overgangen til rutinen lettere.

Måske det var hyggeligt med filmaften, gåture i skoven og rolige morgener?

Hvordan kan du implementere mere af dét i din hverdag?

 
🍁 Hvad vil du tage med dig fra din ferie ind i din hverdag?
 
🍁 Hvad har din ferie givet dig, som du mangler i din hverdag?
 
🍁 Hvad har givet dig energi i din ferie? Hvordan kan du få noget af dét med ind i din hverdag?
 

Mit ferie-i-hverdagen fokus:
 
Rolige morgener.
 
Det er gået op for mig, at det, jeg glæder mig mest til i ferier og weekender, er rolige morgener.
 
Hvor man ikke skal nå noget.
Hvor kaffen bliver drukket i morgenkåbe og der er tid til bare at hænge ud.
 
Det er jo lidt svært på en travl oktobermorgen, hvor børn skal op og i gang – nogen skal nå et tog og ingen kan finde rejsekortet og nøglerne.
 
Argh – ikke meget ro over dén morgen!
 
Derfor ændrer jeg på præmissen og vanerne:

• Jeg insisterer på at stå op i tide - og at smile til mine børn og møde dem med en krammer og et kys på kinden.

• Tænde et stearinlys og gå langsomt rundt. Det hedder vist at skynde sig langsomt…

• Det smitter lidt af på morgenenergien hos alle.

• Vi smører alle madpakker om aftenen (vi gør det lige efter aftensmaden).

• Vi stiller morgenmad klar og sørger for at taskerne er pakket.

 
På den måde er der overskud til at klare de små eller store problemer, der måtte opstå en kold efterårsmorgen.

Er du presset?

Væltes du omkuld af følelser, overvældelse og uro?

Bliver overspisningerne din 'redning' i en presset hverdag, hvor alting kun lige hænger sammen?

Du kan sagtens ændre på det - men måske du ikke kender redskaberne endnu?

Book en gratis snak med mig - og hør hvordan vi sammen hjælper dig ud af overspisninger og til madro og kropsro.

Ingen forpligtelser - bare en snak med mig om dine muligheder.

Du kan få et roligt forhold til mad - allerede inden jul! 

HVAD VENTER DU PÅ?  😃  

Sandheden om mellemmåltider og snacks

 
Sandheden om mellemmåltider får du allerede lige nu:

 
Mellemmåltider skal være større end de fleste tror.

’Et æble’ eller ’en gulerod’ er for langt de fleste mennesker slet ikke nok til at mætte dig mellem to hovedmåltider – som er hele pointen med mellemmåltider.

Der skal mere mad til end lidt frugt eller grønt.
 

Så langt så godt.

Hvad man skal spise og hvornår vender jeg tilbage til lige om lidt.
 
Først skal vi lige have det her på det rene:

Hvad er egentlig et mellemmåltid?

Er der overhovedet forskel på mellemmåltider og snacks?

En snack er i min optik noget hurtigt, som man lige hapser

– fx en lille pose kiks, nødder, en müslibar eller noget i den dur. Et stykke frugt kan også fungere som en lille snack.

Et mellemmåltid er lidt mere mad, som man putter på en tallerken og sætter sig for at spise

- (mere eller mindre opmærksomt). Det er designet til at gøre dig ’let mæt’ – mellem hovedmåltiderne.
 
Et mellemmåltid består gerne af flere elementer fra de store næringsstofgrupper:

• Protein (kød, fisk, kylling, mejeriprodukter, æg, bønner...)

• Kulhydrat (brød, morgenmadsprodukter, kartofler, ris, pasta...)

• Fedtstof (fx i form af fedt fra smør, mayonaise, ost, pålæg - pesto. hummus, dressing, nødder...)

• Frugt/grønt/bær

• Noget sjovt’ som fx et eller andet sødt/salt (slik, nødder, chokolade, is, chips, kiks, kage...)

 
Rigtig mange af mine klienter er ret sultne om eftermiddagen.

Som vanecoach og overspisningscoach hører jeg ofte det her fra mine klienter:

”Jeg skal jo ikke spise noget nu – vi skal spise aftensmad lige om lidt”.

Men når de vender sultne hjem fra arbejde og ’nægter sig selv’ at spise et måltid om eftermiddagen sker der samtidig det, at de resten af dagen forfalder til at spise alle mulige tilfældige snacks og mad, som de ofte egentlig måske slet ikke har lyst til.

”Men det sker bare.”


Kan du genkende det?

Der er faktisk en rigtig god forklaring på, hvorfor man overspiser om eftermiddagen.

Kigger man på det med et perspektiv på sult og mæthed – så sker det ikke ’bare’.


Lad os regne på det:

Hvis man spiser frokost ved 12-tiden og aftensmad ved 19-tiden – ja så kan du jo selv klare regnestykket og se hvor mange timer, der går hvor man ikke får noget mad.

SYV TIMER!

I de syv timer er man til gengæld ofte relativt aktiv indtil man skal have aftensmad – og derfor når man selvfølgelig at blive ret sulten.

Det er ikke så mærkeligt, at man bliver træt og irritabel og kommer til at spise alt muligt om eftermiddagen.

Det er helt naturligt når man er rigtig sulten.
 
Derfor er et eftermiddagsmåltid i form af et sammensat mellemmåltid en rigtig god ide for langt de fleste – både børn og voksne – netop for ikke at falde i overspisning af alt muligt tilfældigt.

Bliver du også oversulten og overspiser om eftermiddagen?
 

Ja så er du altså ikke den eneste – og den gode løsning er at spise noget.
 
 
Størrelsen af et mellemmåltid vil jo variere og være individuel – men jeg kan komme med lidt eksempler fra min egen hverdag.
 
- Jeg spiser ofte noget nemt - fx en skive brød (rugbrød, knækbrød, franskbrød) med pålæg eller ost, et stykke frugt eller nogle druer og gulerodsstave og en sotehaps eller et par stykker slik/chokolade.
 
- Det kunne også være en portion skyr eller yoghurt med havregryn eller müsli og noget frugt/bær til.
 
- Lidt rester fra aftensmaden dagen før kan også sagtens være et fint mellemmåltid.
 
- Et stykke kage og måske lidt frugt eller grønt er også glimrende.
 
Altså – der er ikke en ’one size fits all’ type mad – men mængden skal gerne kunne holde dig let mæt i et par timer. Du kan med fordel tage tid på hvor længe dine måltider faktisk holder dig kørende - og se om du skal justere lidt til.
 

Jeg håber du er kommet lidt tættere på hvordan et mellemmåltid kunne se ud for dig?

 
Er du stadig er forvirret?

Tænker du på mad og madregler hele dagen?

Har du et forstyrret spisemønster, hvor du måske er meget restriktiv eller overspiser ofte?
 
Så fang mig lige her og få mit bedste bud på en løsning.

Du kan også få hjælp til madro og et afslappet forhold til mad – hvor dine tanker ikke er optaget af madregler og spisning hele dagen.
 
Første samtale er helt gratis og uforpligtende.
 
Jeg glæder mig til at snakke med dig.

Hvad er overspisning egentlig?

Test dig selv – lider du af overspisning?

Der er mange, der er i tvivl om, om det de kæmper med egentlig er overspisning.

De har svært ved at finde hjælpen - og forsøger sig med slankekure for at tabe sig og lære at styre sig.

Det kan jeg sagtens forstå - for overspisning er ikke en nem størrelse at definere.

Testen kommer vi til om lidt - men først skal du vide, at overspisning er et ret bredt spektrum, hvor man i forskellige perioder af sit liv kan befinde sig forskellige steder.

Man kan sådan lidt groft sagt sige, at i den ene ende af skalaen lider man af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning (binge eating disorder på engelsk - forkortet BED) - eller man kan overspise i mildere grader.

Overspisningerne i sig selv defineres også ud fra om man kæmper med en objektiv eller subjektiv oplevelse af overspisningerne. Det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Hvad er overspisning?

Overspisning kan se ud på mange måder - men for eksempel ved at spise hele dagen og aldrig rigtig mærke sin krops fornemmelse for sult.

Det kan også være, at man indimellem spiser store portioner - for så at skamme sig over ikke at kunne styre sig.

Eller måske håndterer man alle svære situationer, oplevelser og følelser med mad - fordi det dulmer uroen og følelserne og virker på den korte bane.

Måske man styrer sig hele dagen - spiser supersundt - for til sidst på dagen at slippe al kontrol og endelig give sig hen til spisning af de madvarer, som ens slankekur udelukker. Måske det slet ikke er store mængder - men en følelse af at spise noget forbudt og forkert som man ellers forbyder sig selv.

Der er med andre ord flere måder man kan kæmpe med overspisning på.

En overspisning kan som sagt defineres på to måder:

Subjektiv overspisning:

En subjektiv overspisning dækker over, at man selv føler at man har spist ‘for meget’ eller har spist noget ‘forkert’. Der er altså ikke tale om en stor mængde mad rent objektivt set - men man har en opfattelse af, at det er for meget eller forkert. Man kan også føle at det er en overspisning fordi man spiser på et forkert tidspunkt af døgnet eller noget uplanlagt.

Ved en subjektiv overspisning kan man have spist sig overmæt til et enkelt måltid og det er efterfølgende forbundet med stort ubehag - fysisk eller psykisk. Det kan også være at man har bukket under for en ‘craving’ - en stærk trang til specifikke fødevarer.

Subjektiv overspisning kan også være spisning forbundet med kedsomhed eller spisning på svære følelser.

Objektiv overspisning

Under en objektiv overspisning spises meget store mængder mad og det går ofte meget hurtigere end når man ellers spiser.

Man spiser oftest alene og man gemmer det væk for andre. Man spiser til ubehagelig overmæthed - og ender ofte med stor skam over det, at man ikke kan styre sig.

De fleste vil have en følelse af at have mistet kontrollen over sig selv og tænker mange negative tanker efter en objektiv overspisning. Oftest spiser man ting, der er forbundet med stor nydelse (også selvom man ikke har fokus på nydelsen under en overspisning) eller ting, som er nemme at kaste op bagefter.

Slankekur og kostplaner

Når man lider af overspisning, har man ofte prøvet alverdens slankekure og kostplaner for at tabe sig og løse spiseproblemet med at lave regler og strenge restriktioner for sig selv - hvor man med kontrol forsøger at forandre situationen.

Desværre leder det næsten altid til, at man smider det hele på gulvet efter kort tid - fordi det er alt for svært og hårdt at være på kur.

For hvem kan holde til en slankekur i længden?

En slankekur lærer dig ikke at lytte til kroppens signaler og fornemmelser for sult, mæthed og nydelse.

Den fortæller dig, at du ikke kan stole på din krops signaler - men det er løgn.

For du kan godt stole på din krop - men du har brug for at lære hvad det er, den fortæller dig.

Og at du ikke nødvendigvis tager mere på bare fordi du skal til at lære at spise alle slags mad - og lytte til hvad du rent faktisk har lyst til - ikke hvad en kur fortæller dig at du 'må og ikke må' spise.

Fælles for de fleste der kæmper med overspisning er, at det ofte er forbundet med en stor skyldfølelse og skam over ikke at kunne styre sig - og at man tænker at man da bare 'burde lade være og stoppe med at spise'.

Men når det er en spisning relateret til svære følelser, som det er for de fleste, der kæmper med overspisning, så er det ikke en mulighed 'bare at stoppe' fordi det ville være det 'fornuftige at gøre'.

Man har rigtig svært ved at stoppe overspisningerne, hvis ikke man først lærer at håndtere både spisemønster og følelser på en anden måde, end man plejer.

Fordi overspisning kan være så mange forskellige ting - og det er så svært at definere for den enkelte alene får du herunder en lille test, hvor du kan tjekke af, om det du kæmper med måske er overspisning.

OBS: Dette er ikke en diagnose ift BED - der skal du gennem egen læge og psykiatrien for at blive udredt. Denne test kan give dig en indikation af, om det du kæmper med ville være godt at få hjælp til.

Hvis du kan nikke genkendende til noget/meget af det her - så har du sandsynligvis brug for hjælp til at håndtere din spisning, dine vaner og at lære at håndtere dine følelser med noget andet end mad.

Det er vigtigt at du snakker med nogen om det - du er velkommen til at få en afklarende snak ved mig - eller måske din partner, en god ven/veninde kan være en start for dig. Du kan også henvende dig til din egen læge for yderligere udredning

TEST DIG SELV: lider du af overspisning?

• Du spiser uden at være fysisk sulten

• Du spiser meget hurtigt - og ofte uden opmærksomhed på maden

• Du fortsætter med at spise indtil du er ubehageligt mæt

• Du overspiser alene, fordi det er forbundet med en følelse af skam at spise de mængder eller den type mad, du spiser

• Du spiser for at ændre hvad du føler eller dulme dine følelser så du slet ikke kan mærke noget

• Efter spisningen oplever du et fysisk og/eller psykisk ubehag - ofte forbundet med negativ selvkritik, skyld og skam

• Du skælder dig selv ud og 'dunker dig selv oveni hovedet' for at have sluppet kontrollen

• Du skammer dig efter en overspisning (uanset om det er en subjektiv eller objektiv overspisning (se ovenstående tekst for forklaring)

• Du har overspisninger inden for en begrænset tidsramme (fx indenfor 2 timer) hvor du spiser hvad andre mennesker (under omstændighederne) ville betragte som usædvanligt store mængder mad

• Du føler væmmelse og eller ubehag, depressiv sindsstemning efterfølgende

• Du har ofte oplevelsen af at have en 'craving' (stærk trang) til specifikke fødevarer, som ellers er forbudte i dit liv

• Du er bange for at spise bestemte slags mad/snacks (fx slik, chips, chokolade, kage) fordi du er bange for, at du jo så ikke kan stoppe ige

• Du har følelsen af slet ikke at kunne styre dig når først du giver dig selv lov til at spise

• Du har et kaotisk spisemønster henover dagen - måske med mange timer, hvor du ikke spiser for så at overspise senere på dagen

• Din overspisninger giver dig store problemer i dit liv - men du fortsætter med at bruge maden som ‘løsningen’ på dine problemer - selvom det skaber nye problemer i dit liv.

Kan du genkende det?

Hvis du nu har nikket (ærligt) ja til noget af det her - eller måske det hele - og tænker: "Jeg har da vist brug for hjælp til det her - for jeg kan ikke klare det alene ved at hoppe på en ny slankekur" - så skal du vide, at jeg sidder klar til at snakke med dig om dine muligheder for hjælp.

Hvordan stopper jeg mine overspisninger?

Der findes flere måder at håndtere overspisning på - og lige nu kan du starte stille og roligt hjemme i din egen stue med mit nye minikursus ‘Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad’.

Jeg lærer dig de simple teknikker, som jeg bruger sammen med mine klienter til at minimere overspisninger og gøre noget andet end at spise på dine følelser.

Du kan tage det helt i dit eget tempo da det er dit til evig eje. Du kan være i gang om ganske få minutter.

Du kan også søge mere information på landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside.

Spiser du på kedsomhed og rastløshed?

”Er kedsomhed egentlig en følelse Matilde? Og hvad med rastløshed?” – det spurgte en af mine veninder mig om i sidste uge hvor vi snakkede om mit nye minikursus ’Sådan slutter du fred med dine følelser - uden mad’.
 
Og ja.

Det er også en følelse at kede sig eller være rastløs og ikke rigtig vide hvad man skal stille op med det.
 
Når man snakker om følelsesmæssig spisning eller trøstespisning – så tænker mange på at sidde i sofaen med en bøtte is og at man er hulkende ked af det.

Men det at spise på følelser kommer faktisk i mange forskellige former.

At spise på kedsomhed og rastløshed er bare én af dem.

Og det er heller ikke altid problematisk at spise på sine følelser - men det vender jeg lige tilbage til.
 

Jeg kan sagtens kede mig – eller opleve en rastløs fornemmelse i kroppen selvom jeg er hjemme, er omgivet af mennesker og har masser at lave.
 
De der kedelige opgaver som rengøring madlavning og opvask giver mig en følelse af at ’jeg orker det ikke’ eller ’det giver ikke mening for mig’. Men at det samtidig er opgaver jeg ikke kan vælge fra.
 
Det kan også være en hård eller svær arbejdsopgave, som giver en rastløs fornemmelse i kroppen, som er svær at slippe.
 
Og så opstår spisning i hjernen som en rigtig god ide til at fikse den følelse.
 
Fordi det giver dig en anden oplevelse samtidig. Du er måske frustreret over, at du altid skal lave de samme praktiske ting i huset – mens du har børn om benene midt i ulvetimen?

Hjernen kan så sende dig den geniale ide, at du skal spise noget for at ’udholde’ den frustrerende situation.
 
Det betyder ikke, at du ikke kan lide dine børn eller dit liv – men det betyder måske, at du (ligesom mig) indimellem glemmer at prioritere nydelsesfulde aktiviteter i dit liv højt nok.
 
Jeg glemmer, at jeg også skal prioritere at lave ting, der giver mig en følelse af mening og nydelse – for at opnå en følelse af tilfredshed og ro.
 
Ro og nydelse opnås nemlig ikke kun ved at spise.
  
Når man glemmer at gøre det, der er vigtigt for at man føler sig glad og tilfreds kommer man meget hurtigt til at føle sig som en løve i et bur – der ikke har anden mulighed end at pendulere mellem de pligtopgaver, man nu engang skal have løst og slikskuffen eller køleskabet.
 
 
Du spiser fordi du ikke lige ved hvad du skal stille op med dig selv – eller hvad du skal stille op med følelsen – for det er svært at håndtere følelser konstruktivt – når man helst bare vil slippe af med dem.
 
Det er ikke altid negativt at spise på sine følelser. Man kan sagtens opnå en god følelse i kroppen ved at spise – og at det virker på ens behov for ro.
Hvis man spiser det, man har lyst til i en passende mængde og kan stoppe når nydelsen er dalet og følelsen er faldet til ro, er det egentlig en effektiv håndtering af følelser, som man indimellem kan ty til når andet ikke virker.
 
Men når spisning på følelser hver gang får en negativ konsekvens bagefter i form af skam eller skyldfølelse over at spise – så er det en negativ spiral at befinde sig i.
 
Hvis du ikke kan håndtere dine følelser med andet end ved at spise - så er det en god ide at øve sig i at håndtere det anderledes.
 
 
Så hvad stiller du op med den her kedsomhed og rastløshed (eller indsæt selv det du ofte føler og spiser på)?
 
Et rigtig godt og meget håndgribeligt redskab, som jeg bruger med alle mine klienter, er ’Valgpunktsmodellen’ som med et lidt mere hverdagsagtigt sprog kaldes Skillevejsøvelsen.
 
Altså – når du er i en svær situation står du ved en skillevej (et valgpunkt). Du kan vælge at gå den vej, hvor du gør det, du plejer – men som bringer dig længere væk fra det, der er vigtigt for dig i dit liv.
 
Det er der, hvor du spiser fordi det dulmer - men rastløsheden bliver ved med at vende tilbage.
Hvor du ender med at føle dig mere utilpas end du gjorde i starten – og hvor det bliver svært at holde en vægt, du er tilfreds med. Du får en masse negativ tanker og et overdrevet fokus på at din krop føles forkert.
 
Mange af mine klienter ender her med en adfærd, hvor de ender med at være dybt frustrerede og skamme sig over ikke at kunne styre sig.  
 
Du kan også vælge at gå i en anden retning - hvor du gør mere af det, der er vigtigt for dig i dit liv.
 
Det er ikke sikkert, at du lige nu ved hvad det er. Det kan faktisk være lidt svært.

Prøv at tænke på én ting, du gerne ville gøre mere af.
Hvad kunne dét være?
 
Det kræver, at du bliver bevidst om, at du faktisk har et valg i situationen hvor du plejer at overspise.

For mig kunne det fx være at få en ægte pause - uden telefon. Eller det kunne være at få lidt frisk luft. Hvis der er rigtig god tid kunne det være at bevæge min krop - lidt træning eller en løbetur.
 
Når du går en ny vej, som er vigtig for dig, kræver det, at du er okay med at gøre noget, som er lidt svært i starten. Det medfører en lille smule ubehag først – fordi det ville være nemmere at 'filse' følelsen ved at gøre det, du plejer: at spise.

Men på den lange bane bringer det her dig tættere på det liv, du går og drømmer om.
 
Der får du et liv, hvor mad og spisning fylder meget mindre. Hvor du kan gøre værdifulde ting og hvor krop og vægt ikke optager hele din tankevirksomhed.
 

Den gode nyhed er, at du kan få min hjælp lige nu.
 
Helt konkret lærer jeg dig de enkle trin til at slutte fred med dine følelser og slippe trøstespisning i mit nye minikursus.

Det er et ’gør det selv’ kursus – hvor jeg guider dig trygt og sikkert igennem. Du kan altså selv bestemme hvornår du vil lære det her.
 

Jeg har nemlig skabt Minikurset ’Sådan slutter du fred med dine følelser – uden mad’ netop for at hjælpe dig til meget mindre overspisning.


Jeg lærer dig at håndtere dine tanker og følelser og at ændre vaner med enkle og overskuelige redskaber som Skillevejsøvelsen.
 

I Minikurset får du:

✔️ 4 korte videoer hvor jeg guider dig igennem enkle og overskuelige øvelser til at slutte fred med dine følelser.

✔️ 3 Bonus lydfiler med gode og rolige nærværs øvelser til at håndtere de svære følelser – det kan være alt fra kedsomhed, frustration, rastløshed til ensomhed, vrede og uro.
 

Minikurset er for dig, der: 
 

✔️ Kæmper lidt eller meget med overspisning og/eller ’græsning’

✔️ Har svært ved at mærke dig selv og dine følelser

✔️ Har svært ved at sætte ord på det, du føler og som ofte får dig til at overspise

✔️ Har behov for at få redskaber til at gøre mere af det, du drømmer om at dit liv skal indeholde - og mindre overspisning

Og alt dette får du for den nette sum af 459,00 kroner - eller fordelt på tre rater af 153 kroner.
 

Jeg håber du vil være med - jeg ved det har hjulpet rigtig mange andre før dig.

Hør hvad Natasja fortæller om et af mine tidligere online forløb:

”Før forløbet med Matilde var jeg meget hæmmet af overspisningerne og jeg skammede mig. Jeg har fået en bedre forståelse for, hvorfor jeg overspiser og hvornår.
Jeg er begyndt at tænke i alternative løsninger fremfor mad. Jeg har fået mere ro, større indsigt og mere selvtillid."