Madskam

Drømmer du om et vægttab? Så er det her til dig.

Vil du gerne tabe dig?

Men synes du også det er svært?

Både at tale om – og at få til at lykkes?

Så er du kommet til det rette sted.

Hos mig arbejder vi nemlig med hele pakken – også vægttab hvis det er noget, du gerne vil.

Hos mig kan man være helt ærlig – og snakke om det, der fylder.

Så hvis krop og vægt fylder hos dig – så er det også det, vi kigger på.

Adventskalender: låge nummer 4

Undgå at bruge dig selv som skraldespand

Når vi øser for meget mad op – stiller store fade og skåle frem så bliver vi fristet til at spise mere end vi egentlig er sultne efter.

Vi får hældt en masse mad op - spiser os igennem det - men opdager ofte at vi ikke kan spise det hele eller ikke har lyst til mere.


Så står du med et valg: vil du spise det hele eller levne resten?!

 
Jeg tror ikke der er er nogen af os, der har decideret lyst til at smide mad ud.

Adventskalender: låge nummer 3

Sådan undgår du at blive presset til at spise i julen


Det kan være vildt svært at sige nej tak til mad og søde sager her i december.


Der ligger rigtig mange forskellige årsager til grund for dette – men en af de klassiske forhindringer for at sige nej tak selvom man egentlig ikke har lyst til at spise mere er, at man er bange for at gøre nogen kede af det eller skuffe nogen.

Hvad er overspisning egentlig?

Overspisning kan se ud på mange måder - men for eksempel ved at spise hele dagen og aldrig rigtig mærke sin krops fornemmelse for sult.

Det kan også være, at man indimellem spiser store portioner - for så at skamme sig over ikke at kunne styre sig.

Eller måske håndterer man alle svære situationer, oplevelser og følelser med mad - fordi det dulmer uroen og følelserne og virker på den korte bane.

Måske man styrer sig hele dagen - spiser supersundt - for til sidst på dagen at slippe al kontrol og endelig give sig hen til spisning af de madvarer, som ens slankekur udelukker. Måske det slet ikke er store mængder - men en følelse af at spise noget forbudt og forkert som man ellers forbyder sig selv.

Der er med andre ord flere måder man kan kæmpe med overspisning på.

Sådan opdager du de tanker, der 'giver dig lov' til at spise

”Det har været en hård dag i dag – så jeg fortjener at spise noget lækkert.”

 

”Jeg har jo betalt for det – jeg skal da have noget for pengene.”

 

”Jeg er træt og mangler energi – det hjælper at spise chokolade”

 

”Det er synd for mig, at jeg ikke må/kan spise mere – når de andre må spise videre.”

 

”Jeg har næsten spist det hele – posen er snart tom – så kan jeg lige så godt tømme den helt. Så er det der ikke til at friste mig i morgen.”

 

Kender du til de her tanker? Eller nogen, der minder om dem?

 

Det er de tanker, der popper op i vores hoveder splitsekundet inden vi spiser noget, som vi ikke er fysiologisk sultne efter.

 

De hedder med en fin betegnelse ’Tilladende tanker’.

 

Problemet med de tilladende tanker opstår når de her tanker styrer os og vores handlinger.

 

Når tankerne hele tiden popper op og bliver et vanligt mønster, der gentager sig ofte – og gør, at vi spiser langt mere, end kroppen rent biologisk og fysiologisk har behov for. Når du bagefter bliver ked af det over at have spist.

 

Tilladende tanker er nemlig det, vi siger til os selv (bevidst eller ubevidst) for at give os selv ’lov’ til at spise.

 

Det er ofte en tanke (eller følelse), der opstår lige inden vi overspiser.

 

Vi rationaliserer vores valg ved at retfærdiggøre handlingen eller ved at minimere konsekvensen af handlingen. Altså vi giver os selv lov til at spise eller vi fortæller os selv, at det jo ikke er så slemt alligevel – fx med tanken ”Det er jo bare i dag. I morgen bliver jeg god igen”.

 

Ofte tænker vi, at når vi spiser uden at være sultne – så ’sker det bare’. Men det sker næsten altid af en årsag – vi er bare ikke bevidste om, hvad der er på færde.

 

 Tit er det tanker (eller måske blot en følelse/kropsfornemmelse), man slet ikke bemærker i øjeblikket.

 

De tilladende tanker til at spise er blevet helt automatiske. Det kan være blevet en ’vanetanke’ – en tilladende tanke, der er blevet trigger for din (over)spisning.

 

Din hjerne forsøger faktisk at hjælpe dig ved at finde metoder, der kan håndtere den ubehagelige følelse ved at gøre det, den ved virker på de korte bane: at spise.

 

Nogle gange er hjernen bare ikke den bedste ven til at finde løsningerne af sig selv – og den kommer med virkelig dårlige råd.

 

Konsekvensen af de tilladende tanker fra hjernen er nemlig ofte vægtøgning eller en følelse af kontroltab. En følelse af, at det hele kan være lige meget – for du kan jo ikke styre dig alligevel.

 

Når den tilladende tanke opstår, kan du i stedet for at lade dig rive med af den spørge dig selv, om det er en tanke, der gavner og hjælper dig til at komme nærmere dit mål – eller om den holder dig fast i overspisning og uheldige vaner.

 

Hvis den faktisk ikke hjælper dig til at komme nærmere det, der er vigtigt for dig – så kan du vælge at handle anderledes.

 

Prøv den her nye tanke - måske er den mere hjælpsom og bringer dig tættere på dit mål:

 

”Det har været en hård dag på arbejdet – jeg bemærker, at min hjerne sender mig en tanke om, at det ville hjælpe at spise noget lige nu. Min hjerne fortæller mig at jeg mangler energi til resten af dagen.

 Men jeg er egentlig ikke sulten, så derfor har jeg behov for energi ved at gøre noget andet hvor jeg bruger min krop og giver min hjerne en pause. Jeg har faktisk også behov for at føle nydelse – men ikke ved at spise. Jeg har behov for at lave noget, der er værdifuldt for mig og giver mig nydelse samtidig.”

 

Løsningen kunne være at gå en lille tur og bagefter vil lægge sig på sofaen i en halv time med stille musik, en kop the og en god bog. Måske du elsker at være kreativ, spille på et instrument, lave perleplader, plante tulipanløg, starte tidligt på julepynten eller se en god film.

Eller måske du har lyst til at lave noget helt andet.

 

Uanset hvad, er det helt essentielt, at du opdager de tilladende tanker først.

 

Det gør du ved at spørge dig selv:

 

”Hvad siger min hjerne til mig for at give mig ’lov’ til at spise?”

 

Tankerne opstår fordi der er noget, vi som mennesker forsøger at opnå eller undgå. Altså fx vil vi gerne finde ro eller nydelse (gennem maden) eller vi vil undgå at føle det, vi føler.

 

Din vanlige adfærd har været at spise. Men nu skal du til at forsøge at finde en alternativ handling eller at lære at ’være med følelsen’.

 

  • Det første trin er at opdage at tanken opstår.

 

  • Vi forsøger dernæst ikke at fjerne tanken – eller kæmpe med den.

 

  • Vi opdager den, lader den være uden at handle på den som vi plejer (ved at spise) og så gør vi evt. noget andet, som er mere værdifuldt for os.

 

Det kræver som alt andet med overspisning og følelser en lille indsats fra din side at opdage de tanker, der styrer din adfærd. Du skal lege detektiv og bliv nysgerrig på, hvad det er, der sker.

 

 

Meget snart kommer der en nyhed fra mig, som kan være en hjælp for dig, der kæmper med følelser og spisning – så hold godt øje med siden her hvis du vil have hjælp til at håndtere din følelsesmæssige spisning uden mad.

 

Indtil da kan du finde meget mere hjælp her på min blog, hvor jeg skriver om overspisning, følelser og motivation for at ændre vaner.

 

Forbyder du fx dig selv helt at spise søde sager og snacks – og ender det ofte i overspisning alligevel? Så læs indlægget ’Falder du i enten-eller fælden og ender med overspisning?’ lige her.