Sandheden om mellemmåltider og snacks

 
Sandheden om mellemmåltider får du allerede lige nu:

 
Mellemmåltider skal være større end de fleste tror.

’Et æble’ eller ’en gulerod’ er for langt de fleste mennesker slet ikke nok til at mætte dig mellem to hovedmåltider – som er hele pointen med mellemmåltider.

Der skal mere mad til end lidt frugt eller grønt.
 

Så langt så godt.

Hvad man skal spise og hvornår vender jeg tilbage til lige om lidt.
 
Først skal vi lige have det her på det rene:

Hvad er egentlig et mellemmåltid?

Er der overhovedet forskel på mellemmåltider og snacks?

En snack er i min optik noget hurtigt, som man lige hapser

– fx en lille pose kiks, nødder, en müslibar eller noget i den dur. Et stykke frugt kan også fungere som en lille snack.

Et mellemmåltid er lidt mere mad, som man putter på en tallerken og sætter sig for at spise

- (mere eller mindre opmærksomt). Det er designet til at gøre dig ’let mæt’ – mellem hovedmåltiderne.
 
Et mellemmåltid består gerne af flere elementer fra de store næringsstofgrupper:

• Protein (kød, fisk, kylling, mejeriprodukter, æg, bønner...)

• Kulhydrat (brød, morgenmadsprodukter, kartofler, ris, pasta...)

• Fedtstof (fx i form af fedt fra smør, mayonaise, ost, pålæg - pesto. hummus, dressing, nødder...)

• Frugt/grønt/bær

• Noget sjovt’ som fx et eller andet sødt/salt (slik, nødder, chokolade, is, chips, kiks, kage...)

 
Rigtig mange af mine klienter er ret sultne om eftermiddagen.

Som vanecoach og overspisningscoach hører jeg ofte det her fra mine klienter:

”Jeg skal jo ikke spise noget nu – vi skal spise aftensmad lige om lidt”.

Men når de vender sultne hjem fra arbejde og ’nægter sig selv’ at spise et måltid om eftermiddagen sker der samtidig det, at de resten af dagen forfalder til at spise alle mulige tilfældige snacks og mad, som de ofte egentlig måske slet ikke har lyst til.

”Men det sker bare.”


Kan du genkende det?

Der er faktisk en rigtig god forklaring på, hvorfor man overspiser om eftermiddagen.

Kigger man på det med et perspektiv på sult og mæthed – så sker det ikke ’bare’.


Lad os regne på det:

Hvis man spiser frokost ved 12-tiden og aftensmad ved 19-tiden – ja så kan du jo selv klare regnestykket og se hvor mange timer, der går hvor man ikke får noget mad.

SYV TIMER!

I de syv timer er man til gengæld ofte relativt aktiv indtil man skal have aftensmad – og derfor når man selvfølgelig at blive ret sulten.

Det er ikke så mærkeligt, at man bliver træt og irritabel og kommer til at spise alt muligt om eftermiddagen.

Det er helt naturligt når man er rigtig sulten.
 
Derfor er et eftermiddagsmåltid i form af et sammensat mellemmåltid en rigtig god ide for langt de fleste – både børn og voksne – netop for ikke at falde i overspisning af alt muligt tilfældigt.

Bliver du også oversulten og overspiser om eftermiddagen?
 

Ja så er du altså ikke den eneste – og den gode løsning er at spise noget.
 
 
Størrelsen af et mellemmåltid vil jo variere og være individuel – men jeg kan komme med lidt eksempler fra min egen hverdag.
 
- Jeg spiser ofte noget nemt - fx en skive brød (rugbrød, knækbrød, franskbrød) med pålæg eller ost, et stykke frugt eller nogle druer og gulerodsstave og en sotehaps eller et par stykker slik/chokolade.
 
- Det kunne også være en portion skyr eller yoghurt med havregryn eller müsli og noget frugt/bær til.
 
- Lidt rester fra aftensmaden dagen før kan også sagtens være et fint mellemmåltid.
 
- Et stykke kage og måske lidt frugt eller grønt er også glimrende.
 
Altså – der er ikke en ’one size fits all’ type mad – men mængden skal gerne kunne holde dig let mæt i et par timer. Du kan med fordel tage tid på hvor længe dine måltider faktisk holder dig kørende - og se om du skal justere lidt til.
 

Jeg håber du er kommet lidt tættere på hvordan et mellemmåltid kunne se ud for dig?

 
Er du stadig er forvirret?

Tænker du på mad og madregler hele dagen?

Har du et forstyrret spisemønster, hvor du måske er meget restriktiv eller overspiser ofte?
 
Så fang mig lige her og få mit bedste bud på en løsning.

Du kan også få hjælp til madro og et afslappet forhold til mad – hvor dine tanker ikke er optaget af madregler og spisning hele dagen.
 
Første samtale er helt gratis og uforpligtende.
 
Jeg glæder mig til at snakke med dig.

Derfor fører ’enten-eller’ madregler til overspisning og sort-hvid tænkning

Vil du gerne spise mindre slik og chips? Men synes du det er svært at lade være?

Velkommen i klubben. 😄
 
Vil du til gengæld gerne spise mere frugt og grønt?
 

Så skal du nok gøre det stik modsatte af, hvad du længe har troet, du skulle.

 

Hvis du har været vant til at lave begrænsninger og ’forbud’ mod de søde sager – og i stedet har sat det sunde i fokus – så skal du nu til at vende rundt på en tallerken.

Du skal nemlig servere begge dele samtidig - og gøre dem lige meget ‘værd’.

 Ikke enten eller.
 
Men både og.
 

Man spiser mere af det ene - og mindre af det andet når det serveres samtidig.

Du får samtidig ikke gjort grøntsagerne hellige eller de søde sager forbudt.

Når du kategoriserer noget som 'forbudt', 'usundt' eller nedlægger en begrænsning på fx søde sager og snacks – så har du allerede gjort det alt for svært for dig selv.

Har du fået skabt en masse madregler gennem forskellige forsøg på at tabe dig eller leve sundt?

Har du et forstyrret spisemønster, og brug for at finde rundt i junglen af sunde vaner og ikke ende med mere madstress og forvirring? 

>> Så få min hjælp lige nu - det koster dig ikke en krone at snakke med mig første gang. <<
 

Din hjerne kan slet ikke lide restriktioner og forbud.

Restriktioner og forbud på søde sager og mad har desværre den stik modsatte effekt af det tilsigtede: det gør det bare endnu mere interessant.

Din hjerne kredser nu om alt det, den ikke må få.

Forbud skaber afsavn og cravings (en stor trang) fremfor madro. Dét fører til overspisninger da afsavn er noget af det hjernen slet ikke kan overskue.

Spis derfor begge dele - både og - og nyd det hele.

Giv dig selv tilladelse til at nyde de søde sager

Når du giver dig selv tilladelse til at nyde dine snacks og søde sager – så bliver det også en større nydelse for dig - fordi du ikke bagefter helt på samme måde får dårlig samvittighed. 

Det smarte ved at servere både frugt og grønt med snacks er at det mætter ret godt – og dine snacks smager rigtig godt og giver stor nydelse hvis du har fokus på smagen af dem.

Frugt og grønt er super lækkert sammen med slik og chips - rent sensorisk er der både noget salt, knasende, sødt, sprødt og saftigt. Vi har behov for noget sødt, noget salt – oveni alt det andet gode vi kan spise.

Vælger du vingummi eller vindrue?

Jeg håber du vil øve dig på og lege med at spise efter 'både-og' metoden - måske du vil opleve det samme som hjemme hos os til filmaften forleden: snackfadet kom på bordet - og der blev spist vindruer og vingummier med lige stor interesse. 

Da jeg lavede en refill på chips og slik blev der sagt: 'Men mor! Har vi ikke flere grønstager og frugt?!"

Det kom altså også på fadet i anden omgang selvom jeg faktisk ikke lige orkede at skrælle flere gulerødder. Men man spiser jo det, der er til stede - og derfor er det en god ide at servere begge dele og gøre det hele lige meget værd - fordi de serveres samtidig og uden restriktioner eller regler.


 

Jeg ved, at du også kan slippe fri af overspisning, forstyrret spisning og madstress.

Vil du have min hjælp - så glæder jeg mig til at snakke med dig.

Jeg guider dig og holder dig i hånden hele vejen.
 
For jeg har indtil videre ikke mødt nogen, der ikke har haft gavn af de her redskaber.
 
 
Du får den første samtale gratis og helt uforpligtende – book den her.