Drømmer du om et vægttab? Så er det her til dig.

Vil du gerne tabe dig?

Men synes du også det er svært?

Både at tale om – og at få til at lykkes?

Så er du kommet til det rette sted.

Hos mig arbejder vi nemlig med hele pakken – også vægttab hvis det er noget, du gerne vil.

Hos mig kan man være helt ærlig – og snakke om det, der fylder.

Så hvis krop og vægt fylder hos dig – så er det også det, vi kigger på.

Jeg ved jo nemlig ikke på forhånd hvad, der er bedst for dig.

Det gør kun du.

Du er så heldig, at der ikke er andre end dig, der bestemmer over din krop.

Mange af mine klienter kæmper med tanker, følelser og oplevelser, som danner grobund for overspisninger og vægtstigning.

Måske du kan genkende det?

Når du er i et forløb hos mig, får du både vanecoaching, terapi og vejledning indenfor vægt, krop, tanker og mad – alt efter hvad du har behov for.

Mange af mine klienter ’tør’ ikke sige højt, at de gerne vil tabe sig – og at det måske også handler om at udseendet faktisk betyder meget.

For de har hørt mange steder, at man med kropsaccept ’bare skal elske sig selv som man er’ og ’acceptere sin krop som den er’.

Dén intention er jo sådan set prisværdig og fin.

Men – virkeligheden er bare meget ofte en anden.

Man kan godt komme dertil, hvor man er glad for alle de gode egenskaber ved sin krop. Men at elske den og ikke ønske at den var tynd kommer meget ofte ikke af sig selv.

Der skal arbejdes med både krop og sjæl – det fysiske og det mentale. Der skal kigges på det hele levede liv – og derefter kan man fornemme, om det er vigtigt for dig at ændre på noget.

Hvis tanker om vægt, krop og mad fylder dine tanker hele dagen – så er det selvfølgelig et problem.

Når man har et problem, som fylder og ødelægger ens livskvalitet - så skal man selvfølgelig have hjælp til det.

Ved du hvad den gode nyhed er?

Du behøver slet ikke at gå på slankekur.

Der kan faktisk være mange små nemme greb, som du kan ændre i din kost og i din adfærd generelt, som kan føre til et vægttab – som holder.

For på den lange bane handler det om at skabe vaneændringer, som du godt kan leve med – for altid.

>> Og det er så der, jeg kommer ind i billedet. <<

For med min baggrund som professions bachelor i ernæring og sundhed, Vanecoach, OverspisningsCoach og VaneTerapeut har jeg alle de redskaber du får brug for – og den erfaring, deler jeg med dig.

Du kan med andre ord forvandle dit liv fra madstress til madro.

Fra kropsstress til kropsro.

Måske skal der indføres nye gode vaner og rutiner, som kan hjælpe dig på vej.

Måske kommer vægttabet af sig selv efter du har arbejdet med dine vaner, som er det, der har givet dig de ekstra kilo.

Oftest starter vi med at bygge et godt fundament at stå på - hvor du kan blive tryg ved mad, følelser og kropstanker.

Derefter kan vi bygge videre med et vægttab hvis det stadig er relevant - for dig.

Jeg arbejder klient-fokuseret – og derfor vil jeg altid forsøge at hjælpe dig med det, du kæmper med.

Det er slet ikke sort-hvidt om man overhovedet skal tabe sig eller ej.

For nogle mennesker er et vægttab en god ide at arbejde på. Især hvis din vægt belaster dig i din hverdag og giver fysiske og psykiske udfordringer og smerter.

Men.

Du kan også sagtens have en krop, der vejer mere end du ønsker og samtidig være sund. Især hvis du er fysisk aktiv og ellers lever sundt – især alkohol og rygning betyder meget for vores sundhed.

Det er ikke sort-hvidt – og der er ikke én rigtig sandhed i forhold til vægttab eller ej.

Det handler om, hvad du gerne vil – og i samarbejde med mig kan du finde din vej til dit drømmeliv i din krop.

Det kræver lidt detektivarbejde – som du og jeg på nysgerrig, omsorgsfuld og kærlig vis sammen går på.

Jeg guider dig og holder dig i hånden hele vejen.

For jeg har indtil videre ikke mødt nogen, der ikke har haft gavn af de her redskaber.

Du får den første samtale gratis og helt uforpligtende – book den her.

Jeg ved du kan slippe fri af overspisning, forstyrret spisning og madstress.

Falder du i 'enten-eller'-fælden og ender med overspisning?

'Enten/eller'-madregler ender næsten altid med overspisning - og det er der en rigtig god forklaring på...

De kvinder, jeg arbejder med ønsker ofte hjælp til at STOPPE med at spise usunde søde sager og snacks og indføre kun at spise sundt.

Problemet er bare, at hvis du forbyder dig selv helt at spise søde sager og snacks – så ender det desværre ofte med overspisning af selvsamme alligevel.

Vores hjerne har det nemlig virkelig svært ved at leve med 'forbud og regler' når det gælder mad.

Og løsningen lyder næsten alt for simpel til at være sand: du skal øve dig i 'både/og' som din tilgang i stedet.
 
Det vender jeg lige tilbage til.
 
Alle mine klienter kender til den sort/hvide tankegang om mad og sundhed - hvor du enten er helt vildt ’sund’ eller svinger over i den anden kategori, hvor du er helt vildt ’usund’.

Når jeg sidder med mine klienter i terapien - så spørger jeg dem hvordan det tidligere har virket for dem at leve efter sådan en ’enten/eller-strategi’.

Svarene jeg får tilbage, er ret ens:
 
"Det har virket virkelig dårligt. Jeg har svinget mellem at være på en meget stram slankekur med masser af regler og restriktioner eller jeg har mistet kontrollen og sluppet det hele og tænkt 'så kan det f***** også være lige meget’ og har overspist og taget en masse kilo på i stedet."

Så at skære søde sager fuldstændig ud af vores liv er heller ikke en langtidsholdbar løsning.
 

Vores hjerner får omend endnu mere fokus på de lækre fristelser ved at gøre dem forbudte.

Jeg havde på et tidspunkt en klient, der havde rigtig svært ved at stoppe med at spise når hun blev for mæt. Om morgenen købte hun ofte to chokoladescones og en banan til morgenmad - men blev alt for mæt efter at have spist det hele.
 
Dén følelse af overmæthed resulterede i tanken "Ej for f***** - nu har jeg ødelagt dén dag fordi jeg startede med chokoladescones, som gjorde mig alt for mæt - så nu kan jeg lige så godt fortsætte med at overspise resten af dagen."
 
Hun tænkte derfor (logisk nok umiddelbart), at hun måtte gøre det helt forbudt at spise chokoladescones - fordi hun fik vækket sit 'overspisningsmonster' til live når hun startede dagen med chokoladescones. 😟

Jeg spurgte hende om hun måske kunne øve sig i at spise bare den ene – og mærke om hun kunne blive tilpas mæt af den ene scone sammen med bananen?
 
Det havde hun slet ikke overvejet - hun havde jo bare købt og spist to scones fordi de var på tilbud. 😉
 
Vi fik en snak om, at en chokoladescone sagtens kan være en fin morgenmad - men at det at lytte til sin krops signaler om mæthed er vigtigere end at spise 'bare fordi' – fo eksempel pga. et godt tilbud, at man skal spise op mm.
 
OBS: hvis du kan spise to scones om morgenen og ikke bliver overmæt er det altså også fint – her blev min klient bare overmæt at to. Vi fungerer forskelligt ift. sult og mæthed – og derfor er det så vigtigt at man mærker efter.
 

Hun lærte altså med den lille øvelse at mærke efter sin mæthed, at det ikke behøver at være enten/eller - men sagtens kan være både/og.

Hun overspiste faktisk ikke fordi hun spiste en chokoladescone – men fordi hun blev overmæt af de to scones, og derfor følte hun havde ødelagt det hele.

Hvis hun havde valgt at skære scones helt fra - ville hun med kontrol tvinge sig selv til ikke at spise dem.
 
Der sker bare desværre det lidt uheldige i vores hjerne, at når vi fokuserer på 'det må jeg ikke' - så fokuserer vi om end endnu mere på det, vi forsøger at undgå.

Så skaber vi cravings og får en stærk trang til at spise alt det, vi har forbudt os selv.
 

Når vi så ikke længere kan udholde den strenge kur eller vi 'falder i' og spiser noget forbudt - så slipper vi fuldstændig kontrollen og spiser alt for meget.

Når vi spiser meget mere end vi egentlig var sultne efter og bliver overmætte – så ligger det lige for at slå os selv oveni hovedet med, at vi ikke kan finde ud af det og overspise resten af dagen på dén følelse.

Så hvad er så løsningen - når nu det ikke virker at leve efter regler og 'enten/eller'?

Ja det lyder næsten for nemt - og det er faktisk ikke helt vildt nemt.

Men ved at indføre ‘både/og’ i vores liv kan vi lære at nyde al slags mad og snacks - og ikke falde i overspisning når vi bryder en regel. Det kan godt tage lidt tid at lære – det er ikke noget, man lærer lynhurtigt.

Men med øvelse vil du opdage de områder i dit liv, hvor du falder i 'enten-eller' og måske ender i en overspisning fordi du har brudt en mad-regel.
 
Jeg håber du kunne bruge dagens tip - hvor du begynder at opdage de steder, hvor du falder for 'enten/eller' løsningerne - og øver dig i at lave 'både/og' løsninger i stedet. 


Sådan lærer du at tale venligt til dig selv [DEL 2]

Kan du huske hvordan jeg i sidste uge lærte dig at opdage din indre negative selvkritik, som ofte fører til overspisning?

Hvis ikke du fik læst første del af denne lille miniserie om at stoppe den indre negative kritik kan du læse den lige her:

I dag går vi et spadestik dybere – og jeg lærer dig at håndtere den stemme, der hele tiden dukker op og nedgør dig selv så du kan begynde at tale venligt til dig selv.

OBS: Det handler ikke om at elske sig selv som den man er.

Selvom det ville være skønt i en perfekt verden hvis vi alle kunne få fred og ro til netop det.

Men først - hvorfor i alverden tænker vi så negativt om os selv – og tror alle andre er perfekte?

For det første er der en mekanisme inde i os helt tilbage fra urtiden, der går ud på at tænke negativt.

Det er det, man kalder en medfødt negativitetsbias – altså at negative følelser og oplevelser vejer tungere end de positive.

Det negative huskes simpelthen bedre end alt det gode.

Det tager ganske enkelt længere tid for hjernen at lagre de positive oplevelser og indtryk end de negative.

Det er VIRKELIG uheldigt, at det er sådan.

Men det er til gengæld virkelig godt at vide – for de negative tanker har altid hjulpet os med at overleve. Sådan dybest set.

Negative tanker er en måde at forberede dig selv på det værst tænkelige. Så du løser problemerne, før ulykken sker. Ret smart, når din tip-tip-tip-tip-…oldefar stod ude på savannen omgivet af blodtørstige sabeltigere.

Men i dag ville det være rart, at vi måske var lidt mindre påvirket af negativitets-bias’en.

Den gode nyhed er, at vi faktisk godt kan blive mindre påvirket af det negative.

Men det kræver lidt af dig. Det kræver at du begynder at træne evnen til at fastholde de positive oplevelser og følelser. Det er nemlig robusthedsfremmende at dyrke det positive – det gør dig bedre i stand til at finde nye løsninger på problemer og se det store, bredere perspektiv.

Og med robusthed – mener jeg mental robusthed. Ikke at man skal kunne være sat i stål og så robust, at man kan tåle hvad som helst. Nej – mental robusthed handler snarere om, hvordan og hvor godt du håndterer modgang.

Det er ikke selve hændelsen eller oplevelsen – men vores egen tolkning af den, og de strategier, vi bruger for at komme igennem den, der afgør vores opfattelse af situationen og dermed vores mentale robusthed.

Ud over det at vi har en medfødt negativitets-bias, så tænker vi også negativt om os selv fordi er vi flokdyr. For at overleve evolutionært set har det været livsnødvendigt at være en del af et fællesskab – og derfor gør vi hvad som helst for at passe ind.

Vi vil gerne passe ind, og derfor sammenligner vi os hele tiden med de andre.

Derfor kommer vi let til at fokusere på alle vores mangler – på det, vi synes, vi skal have rettet op på for at passe ind i fællesskabet.

Det kan trigge en grundangst for ikke at overleve hvis ikke vi passer ind i fællesskabet. Det er derfor ikke så mærkeligt at vi sammenligner os selv med andre.

Hvis man har en følelse af, ikke at være god nok eller elsket, som den, man er – så handler det også grundlæggende om ikke at føle sig som en del af fællesskabet. Gør man ikke det – så er sandsynligheden for at man overlever ikke særligt stor (evolutionært set) og vores gamle del af hjernen, som bare skal sikre overlevelse, aktiverer frygtcentret.

Sådan gør op med den indre kritiker

Fem trin til at gøre op med din indre kritiker og tale venligt til dig selv

1.    Giv din indre kritiker et navn - hvis du kan.

Fx Kritikeren, Mobberen, Dommeren, Tyrannen, Den indre møgkælling…

Det er også okay bare at fortsætte med ’Den indre kritiker’ hvis der ikke lige dukker et navn eller en beskrivende ‘titel’ op.

2.    Bliv bevidst om og anerkend din ’Jeg er ikke god nok’-historie.

Hvad siger den til dig?

Læg mærke til: hvordan lyder din indre kritiker? Er den dæmpet, højlydt, selvretfærdig, underdanig, vred…?

Læg mærke til: Hvad kritiserer din indre kritiker dig for? Er det dit udseende, din karriere, din selvkontrol eller mangel på samme, dit forhold til andre…?

Man kan blive så vant til den indre negative monolog, at man slet ikke bemærker den.

3.   Skab afstand til din indre kritiker

Når du bliver opmærksom på den indre negative monolog – så skal du lære at distancere dig (bare lidt) fra den. Du skal skabe afstand – så den ikke fylder hele dit udsyn.

Den indre kritiker behøver ikke blande sig i det, der betyder noget for dig. Den kan være der og lave alt den larm, den vil – og du kan alligevel gøre det, der er vigtigt for dig. Den kan ikke forhindre dig i at gå i den retning du gerne vil – medmindre du tillader den det.

Det udvikler distance til tanken, at du fx siger dette:

”Hov – nu bemærker jeg, at jeg taler grimt til mig selv. Jeg bemærker at jeg har den tanke, at jeg er for tyk, at jeg ikke er smuk nok eller dygtig ok. Nu er Kritiske Karen i gang igen.”

Eller:

”Der har vi jo Kritiske Karen igen. Tak fordi du fortalte mig det”.  Derved skaber du afstand.

Spørg dig selv:

”Er denne tanke nyttig?”

Når den vanskelige tanker popper op i dit hoved, hjælper det dig så til at blive den person du ønsker at være? Hjælper tankerne dig til at gøre de ting som du gerne vil og skabe det liv du ønsker at skabe?

Det hjælper ikke at skælde ud på dig selv for ikke at være god nok. Det skaber blot en negativ spiral, hvor du bliver endnu mere ked af det og det giver mere overspisning.

Det, der i virkeligheden ville hjælpe dig lige nu, er at tale venligt og kærligt (eller i det mindste neutralt) til dig selv.

Du kan fokusere på alt det, du er god til, alt det du kan og faktisk har opnået.

4.   Du er ikke alene med din uperfekthed.

Se på andre menneskers rigtige kroppe – rigtige mennesker og deres ægte liv. Ikke bare dem i TV og på sociale medier, som er et udklip, et glimt – en redigeret virkelighed.

Vi er alle fulde af menneskelige fejl og mangler – lige som vi skal være.

Prøv at gå på kærlig opdagelse i dine venners og families fejl og mangler – med nysgerrighed og venlighed. Ikke for at fejlfinde – men for at du ikke føler dig alene med dine egne. Kom og vær med i klubben med alle os andre fejlbarlige mennesker. :)

Selvkritik er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig. Alle har en indre kritiker – men vi taler ikke så højt om den.

5.   Du behøver ikke elske dig selv. Begynd med venlighed overfor dig selv

I stedet for at forsøge at ’løse problemet’ og kæmpe med tankerne og fikse dig selv – så tal venligt, pænt og kærligt til dig selv – tag dig selv i det når du kritiserer dig selv.

Det handler ikke om at du skal elske dig selv – du skal blot prøve at finde frem til en venlighed overfor dig selv når du opdager, at du er i gang med at tale grimt og nedsættende om og til dig selv.

Fokuser på dine gode kvaliteter og styrker hvis du kan.

Bevidst brug af omsorgsfuldt, selvkærligt og nysgerrigt sprog kan ændre din måde at tale til dig selv.

Tal til dig selv som en kær veninde eller et elsket familiemedlem ville tale til dig – eller du til dem. Trods deres fejl og mangler elsker du dem jo alligevel og accepterer dig som du er. 

Du kan også finde et billede frem af dig selv som barn eller ung – og så forsøge at sige de samme ting til dig selv i den alder. Det er ikke så nemt, vel?

Det havde du jo ikke fortjent – men hvorfor har du så nu?

Du fortjener venlighed og et selvkærligt sprog.

Læs eller gen-læs den første del om hvordan du opdager den indre kritiker:

>> Sådan lærer du at tale venligt til dig selv [DEL 1] <<

Sådan lærer du at tale venligt til dig selv [DEL 1]

Taler du nogle gange grimt til dig selv?

Eller gør du det rigtig meget og hele tiden?

Når du ikke lever op til dine egne idealer og det, du føler, du burde gøre – siger du så ondskabsfulde ting til dig selv?

Genkender du den indre stemme, der dagligt irettesætter, nedgør og taler grimt til dig?

Dét er din indre kritiker.

Man kalder det også negativ selvsnak.

Forestil dig de tanker, du har inde i hovedet – at der står en og siger de samme ting til dig ude i virkeligheden – lige ved siden af dig.

Du går forbi – og får alle de nedsættende ord kastet imod dig:

”Du er ikke god nok! Du er for doven! Du duer ikke til noget! Du er grim! Du er for tyk! Du er dum! Du kan ikke klare det! Du er for meget! Du træner ikke nok! Du spiser for meget! Du er ikke værd at elske…”

Kan du høre det?

Av.

Kan du mærke hvor ondt det gør?

Selv hvis du egentlig gør det godt – skælder du sikkert alligevel ud på dig selv for, at du jo kunne have gjort det endnu bedre ikke?

Hvis det sker for dig, at din indre kritiker dukker op hele tiden og skælder dig ud – er du bestemt ikke alene.

Vi har den alle sammen. Vi retter så let beskyldninger og barske fordømmelser indad – imod os selv. Vi tæsker løs på os selv, når vi begår fejl eller ikke gør tingene perfekt.

Vi tror, at vi er nødt til at være perfekte for at være gode nok.

Skældsord og fornærmelser mod os selv er ikke inspirerende. Vi kan ikke motivere os selv med selvkritik – men med venlighed i stedet.

Det vender vi lige tilbage til senere.

For først og fremmest vil jeg lige spørge dig om det her:

- Gør det dig til at bedre menneske og en bedre person i det lange løb når du skælder ud på dig selv?

- Får det dig til at føle dig mere inspireret og motiveret – eller måske mindre?

Jeg ved i hvert fald, at når jeg gør den slags mod andre mennesker – fx mine børn, så bliver de ikke mere glade, motiverede eller får lyst til at gøre det godt.

De bliver kede af det.

De føler sig forkerte.

Det samme gør vi som voksne.

Ud over vores egne erfaringer med den indre negative selvsnak, kan vi konkludere ud fra forskningen på området, at selvkritik ikke motiverer til bedre resultater – men derimod fører til:

• Lavere motivation for at motionere og træne – og en større sandsynlighed for at give op.

• Dårligere velbefindende

• Dårligere reaktioner på negative livshændelser

• Dårligere reaktioner på nederlag

• Dårligere motivation for at gøre sig selv bedre.

Og det var jo ikke så lidt egentlig.

Vi sidder nogle gange fast i vores overbevisninger. De bliver så store og fylder hele vores verden og udsyn – at vi ikke kan se andet.

Disse overbevisninger bliver til tanker – som bliver til handlinger – som bliver til vaner – som bliver din skæbne.

Vi er mennesker – ikke perfekte glansbilleder eller dukker

Vi begynder at tro, at den eneste måde, vi kan blive noget værd og at andre vil elske og acceptere os, er ved at tabe os og se helt ’rigtige’ ud.

For så er der ingen, der kan sætte en finger på noget.

Du gør som alle os andre: du flikker det perfekte ’super-menneske’ sammen oppe i hovedet – du samler stumper sammen fra det, du ser, møder og oplever ude i verden og på de sociale medier.

Du får opbygget et imaginært monster af et overperfekt menneske, som du sammenligner dig selv med.

Det her perfekte monster bliver det, der ødelægger dit liv og din livsglæde.

Det er det samme som at sammenligne de andres perfekte showroom på de sociale medier med dit eget mega rodede og støvede kosteskab.

Det er ikke ægte.

Det er bestemt heller ikke rimeligt overfor dig selv. Du kan ikke skabe den slags billeder og forvente at kunne leve op til det.

Ingen mennesker er sådan. Ingen kan leve op til alt dét.

Som psykolog og ekspert i skam Krista Korsholm Bojesen siger:

”Det er som om, vi har glemt at vi er mennesker. Vi tror vi skal være guddommelige og perfekte – kunne alt.”

Men det er ikke meningen med os mennesker.

Vi mennesker er fejlbarlige og uperfekte.

Vi begår alle sammen fejl.

ALLE SAMMEN.

Lige nu sidder jeg fx og tænker, at jeg burde gøre rent på de badeværelser, som ingen her i huset har haft tid til at gøre i evigheder – og at jeg ikke har vasket håret i fire dage. At jeg ikke har pudset vinduer i årevis. At jeg har en masse arbejdsopgaver, der halter bagud – som jeg ’virkelig burde få styr på – det er jo pinligt at jeg ikke bare kan tage mig lidt mere sammen’. Vores hus er under renovering og har været det i årevis - og jeg føler ligesom at det burde vi have styr på efterhånden.

Og så starter sammenligningerne:

”Prøv lige at se dén og dén – de kan åbenbart få tid til det hele. Hun har altid rent hår og perfekt makeup, hun har endda tre børn og et fuldtidsarbejde – og han renoverer hele deres hus selv i fritiden. Der må jo være noget galt med mig og os når det ikke er sådan her hos os.”

Igen – AV. Hør lige hvor selvkritisk jeg er.

Men hør lige her!

Det, vi glemmer er, at vi ser jo kun et udklip af virkeligheden hos alle andre.

Jeg ser et øjebliksbillede. Jeg kan ikke tillade mig at sammenligne det, jeg ser i fem minutter hos andre – når jeg ikke har det hele billede.

Problemet er, at hvis det der imaginære monster af et perfekt super-menneske får lov til at være min standard for hvordan JEG bør være – så begynder jeg at skamme mig over den, jeg faktisk er.

Så begynder jeg lige så stille at gemme mig og mit væk.

Hvis mit hus skal være perfekt og skinnende rent for at vi kan have gæster – så får vi det aldrig (eller virkelig sjældent). Og i virkeligheden er det jo helt enormt BEFRIENDE når vi besøger andre mennesker, der også har nullermænd i hjørnerne og under sofaen – for så er det afslappet. Vi skal ikke leve op til noget – vi kan være os selv.

Hvis jeg bare lader tankerne stikke af med mig – uden at opdage, at jeg er i gang med at smelte sammen med dem – hvor jeg danser afsted på en sort sky af negativitet – så lader jeg tankerne få ret.

Så bliver dét min virkelighed. Så fylder skammen - den lever i mørket.

Så betyder det, at min opmærksomhed og mine handlinger domineres af mine tanker.

Hvis skammen skal ud i lyset, hvor den ikke kan leve, er min opgave altså at blive opmærksom på, hvornår jeg er i gang med at hoppe med på tankerne om, at jeg ikke er god nok, ikke gør nok osv.

Jeg skal lære at opdage tankerne, træde et skridt tilbage fra dem og observere dem lidt på afstand.

Det kan gøre det muligt at have de vanskelige tanker – samtidig med at jeg bevæger mig i retning af de vigtige ting i mit liv – fordi jeg bevidst vælger ikke at lade dem styre og dominere det hele.

Nu har du lært at opdage din indre negative selvkritik – i næste uges blogindlæg får du del 2 - hvor du lærer endnu mere om at gøre op med din indre kritiker.

PS. Jeg anerkender, at det ikke er nemt – og det kræver øvelse. Men jeg er efter meget øvelse begyndt at kunne håndtere det, som er svært uden at det overtager hele mit liv.

LÆS OGSÅ ‘Små skridt er også skridt’ - om at lave små ændringer, som holder lige her.

Sådan slipper du for endnu en slankekur før sommerferien

Vil du have en slank sommerkrop eller bare sommer og madro?

Forleden ringede en frustreret klient til mig.
 
Eller rettere sagt - hun var helt vildt sur - på sin krop.
 
Og da jeg spurgte hende hvorfor dog det, svarede hun:
 
’Jeg har bare sådan lyst til at hoppe på en slankekur eller et andet quickfix, hvor jeg lynhurtigt kan få nogle resultater – et vægttab, en let følelse i kroppen eller bare en retning, som er en ydre styring, så jeg ikke selv behøver at mærke efter hvad jeg har behov for. Jeg er så forvirret over alle de meninger, der er om mad og vægttab.”
 
Jeg stillede hende et enkelt spørgsmål – og hun fandt hurtigt ro igen.
 
Og dét spørgsmål får du selvfølgelig også i dag.

Men inden du får dét gyldne spørgsmål, så hør lige hun svarede mig da jeg spurgte hvad, der havde igangsat alt det her:
 
Hun havde en drøm om at være slank på stranden.
 
Sommerferien og turene på stranden i badetøj var for hende en rædselsfuld tanke – hvis ikke hun altså lige havde tabt sig forinden.
 
”Jeg ved jo godt, at den her måde at arbejde med min overspisning og madro er vejen frem. Hvor jeg arbejder med at mærke efter hvad min krop fortæller mig og hvor jeg arbejder med mine tankemønstre, vaner og overbevisninger om mad og krop. Men jeg synes at det går for langsomt med det vægttab.”
 
Og det går ikke altid hurtigt når man arbejder på den her måde. Desværre.

Fordi vægttabet ikke er det vigtigste - det vigtigste er madro og kropsro. Måske endda lidt sjælefred - hvor man ikke spiser alle sine følelser væk.
 
Så er det meget naturligt, at hun var frustreret over ikke at få det resultat, hun plejer her op til sommeren, hvor hun normalt hoppede på en slankekur eller detox for at få et hurtigt vægttab.

Der kommer nok snart en hel masse enslydende citater på de sociale medier a la: ’Alle har en strandkrop – det er bare at hoppe i en bikini’.
 
Men helt ærligt - for de fleste er det ikke helt så simpelt.
 
Det at skulle tage i sommer- og badetøj på kan igangsætte en hel masse frygt for at vise sig frem – fordi man føler sig forkert i sin krop.
 
Og derfor kommer ønskerne om at tabe sig – hurtigt. Helst i går faktisk.
 
Og tro mig - det kan jeg sagtens følge - og du er ikke alene. Rigtig mange af mine klienter har den samme tanke:
 
”Det ville bare være så meget lettere hvis jeg kunne hoppe på en slankekur, tælle kalorier, faste/detox fremfor at mærke efter og lytte til krop og følelser/tanker. Bare lige for nu – så kan jeg altid vende tilbage til det der med at mærke efter sult, mæthed, nydelse og opmærksomhed senere.”
 
Det er helt naturligt, at du får den umiddelbare lyst / trang til at hoppe på en kur - og den lyst har et vigtigt budskab: det her er virkelig vigtigt for dig og du har garanteret længe kæmpet for at komme i 'mål'.
 
Du ved, at det har en effekt at tælle kalorier eller hoppe på en ny (eller velkendt) slankekur - men det bliver et ydre styrings-redskab, som fortæller dig hvad du skal gøre - men som ikke hjælper dig på den lange bane til at få varige gode vaner. Og for de fleste er en slankekur som at tisse i bukserne - det bliver hurtigt koldt og træls - det ikke noget, man kan holde ud i længden.

Så det gyldne spørgsmål til dig, der får lyst til at få et hurtigt vægttab er følgende:
 

• Hvordan har det tidligere virket for dig når du har været på kur – og hvad har du oplevet bagefter?

 
 
For at uddybe det lidt for dig kan du stille de her bonus-spørgsmål:
 

• Hvordan har det virket 'nu og her' - og hvad har det haft af konsekvenser på den lidt længere bane?

• Når du efter en kur hopper af - eller stopper med at tælle kalorier - hvad er da konsekvensen?

• Hvordan bliver din adfærd - under og efter en kur?

• Hvad har du lært af det quickfix eller den slankekur, du hoppede på?

 
 
Måske du som min klient når frem til følgende konklusion:
 
”Det er simpelthen ikke dét værd. For jeg falder jo altid tilbage til mine gamle mønstre lige når kuren er slut – og så tager jeg endnu mere på og bliver ked af det over, at det igen ikke lykkedes. Så skammer jeg mig over det og gemmer min krop endnu mere væk.”


 
Husk at der er andre resultater end din vægt, der kan tælle i din rejse mod mere madro.
 

• Hvordan tænker du anderledes omkring mad og krop end du har gjort tidligere?

• Hvad GØR du anderledes – har du ændret dine vaner omkring mad og bevægelse?

• Mærker du efter hvad din krop fortæller dig om sult/mæthed?

• Hvad kan du med din krop – som giver dig glæde og oplevelser i livet?

 
 
 
Og det er ikke simpelt det her – det anerkender jeg fuldt ud.
Og Rom blev ikke bygget på én dag. Den her måde at arbejde med overspisning er en proces, der tager tid. Langt mere tid end en hurtig slankekur.
 
Men hvis du er godt i gang med at ændre dine vaner – så er det en god ide at fortsætte med det, der virker for dig lige nu og her. Hold fast.

Er du i tvivl om, om det du kæmper med egentlig er overspisning? Så test dig selv lige her: "LIDER DU AF OVERSPISNING?"

Kærlig hilsen
 
Matilde Gunge
Vane- og OverspisningsCoach