BLOG
Index
Kategorier
- Appetitregulering
- Behandling overspisning
- Ernæring
- Fleksible retningslinjer
- Fristelser
- Følelsesmæssig spisning
- Grænser
- Hvad er overspisning?
- Indre kritiker
- Jul
- Konflikter
- Kostvejledning
- Kropsro
- Kropsstress
- Madro
- Madstress
- Mental sundhed
- Mindful spisning
- Motivation
- Nydelse
- Nytårsforsæt
- Overspisning
- Perfektionisme
- Pleaser
- Selvaccept
- Selvomsorg
- Skam
- Slankekur
- Spisemønstre
- Stabilt måltidsmønster
- Stresshåndtering
- Sult og mæthed
- Sunde grænser
- Sunde vaner
- Sundhed
- Sæson for slik
- Ultraforarbejdet mad
- Vaner
- Vaner & adfærd
- Vaneændring
- Vægttab
Søg i bloggen
Er ultraforarbejdet mad farligt?
Ultraforarbejdet mad er ikke automatisk farligt. Læs, hvordan købedressinger, fuldkornsbrød og færdigvarer kan passe ind i en sund hverdag hvor du har fokus på madro.
Sandheden om det, ingen fortæller dig om ultraforarbejdet mad.
Nu må du ikke hade mig for at sige det her – men jeg spiser ultraforarbejdet mad til daglig.
Ja, også som ernæringsfaglig.
Ikke fordi ultraforarbejdet mad er det bedste valg i teorien.
Men fordi det ofte er det mest realistiske valg i praksis – og fordi ernæring ikke kun handler om næringsstoffer, men også om liv, hverdag, overskud og sammenhæng.
Jeg lever et helt almindeligt liv. Ligesom dig.
Et liv med børn, arbejde, travle dage, perioder med stress og begrænset energi.
Jeg elsker faktisk at lave mad – men jeg kan (og vil) ikke lave alting fra bunden. Og nogle dage orker jeg det simpelthen ikke.
Og det er her, nuancerne i debatten om ultraforarbejdet mad bliver vigtige.
Ultraforarbejdet mad er ikke automatisk farligt
Begrebet ultraforarbejdet mad bliver ofte brugt meget sort-hvidt.
Som om alle fødevarer i den kategori er noget, vi helst helt skal undgå.
Men virkeligheden er mere kompleks.
Mange ultraforarbejdede fødevarer bidrager faktisk med:
Vigtige næringsstoffer
Fuldkorn
Fibre
Protein
Stabilitet og holdbarhed i en travl hverdag
Og ja – de kan indeholde tilsætningsstoffer.
Skal man være bange for tilsætningsstoffer?
Tilsætningsstoffer i Europa er godkendte, testede og regulerede.
De bruges for at sikre:
Holdbarhed
Fødevaresikkerhed
Konsistens
Kvalitet
For langt de fleste mennesker er der ingen grund til at være bange for tilsætningsstoffer i de mængder, vi får gennem en almindelig og varieret kost.
Frygten for tilsætningsstoffer fylder ofte mere i debatten end i den videnskabelige evidens.
Det bedste valg er ofte det, der faktisk bliver spist
Et vigtigt ernæringsprincip, som ofte bliver glemt, er dette:
👉 Det bedste valg er ikke det perfekte – men det, der bliver gjort.
For eksempel:
En salat med købedressing er langt bedre end slet ingen salat.
Hvis en færdig dressing gør, at du får spist dine grøntsager – så er det et sundt valg.
Mange dropper grøntsager, fuldkorn eller måltider helt, fordi det hele skal være “rigtigt”, “rent” og hjemmelavet.
Det gavner sjældent sundheden på den lange bane.
Fuldkorn er stadig fuldkorn – også når det er købt i supermarkedet
Fuldkorn er veldokumenteret sundt og hænger blandt andet sammen med:
Bedre mæthed
Lavere risiko for hjerte-kar-sygdom
Bedre tarmfunktion
Og fuldkorn tæller også, når det kommer fra:
Købebrød
Toast
Boller fra fryseren
Du behøver ikke bage dit eget surdejsbrød for at spise sundt.
Købe-fuldkornsbrød er et glimrende og praktisk valg, især når hverdagen er travl – og især hvis alternativet er slet ikke at få fuldkorn.
Hos os køber jeg ofte fuldkornsbrød på tilbud og smider det i fryseren. Du kan med fordel gå efter ‘Fuldkornslogoet’ eller ‘Nøglehullet’ når du handler - det gør det ekstra nemt at navigere nede i supermarkedet.
Ernæring skal kunne fungere i et almindeligt liv
I en perfekt verden – uden stress, uden børn der sover dårligt, uden arbejde og mental load – kunne vi måske lave alt fra bunden og spise helt efter bogen.
Men vi lever ikke i en perfekt verden.
Vi lever i en virkelig verden.
En verden med rod, travlhed og behov for fleksibilitet.
Sundhed handler ikke om kontrol, men om balance over tid.
Og ultraforarbejdede fødevarer kan sagtens have en plads i en sund kost – uden dårlig samvittighed.
Så ja:
- Spis du bare købedressingen.
- Og fuldkornsbrødet.
- Og frysepizzaen indimellem.
Sundhed skal passe ind i livet – ikke omvendt.
Er du også sundhedsforvirret?
Book en gratis introsamtale, og få hjælp til at finde madro, stoppe overspisning og skabe en hverdag, der giver mening for dig.
Du burde ingenting – men her er (måske) den eneste metode, der faktisk virker på din “jeg burde”-liste
Kender du “jeg burde”- tanken?
Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.
Problemet er bare:
“Jeg burde” skaber ikke handling.
Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.
Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.
Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?
En plan.
Kender du det?
Midt om natten – eller i et stille øjeblik – dukker den op:
👉 “Jeg burde…” -tanken.
Tanken om alt det, du burde gøre, der som en tyv i natten stjæler din sjælero.
Jeg burde styrketræne mere.
Jeg burde spise mere proteinrigt.
Jeg burde løbe en tur.
Jeg burde læse fagbøger i stedet for at scrolle.
Jeg burde meditere.
Jeg burde skrive dagbog.
Jeg burde træne min hund.
Jeg burde finde en hobby, jeg ægte gider.
Jeg burde male fodlisterne…
Alt det her ligger på min indre burde-liste lige nu. Meget af det, der har været på min liste meget længe.
Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.
Problemet er bare:
“Jeg burde” skaber ikke handling.
Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.
Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.
Og egentlig har jeg mest lyst til at sige “fuck burde” for altid.
Men her er det interessante …
Mange af tingene på min burde-liste er faktisk ting, jeg gerne vil.
Det er ikke altid modstand mod selve handlingen, der holder mig fra at gøre det.
Det er mangel på tid, energi og overskud i hverdagen.
Så spørgsmålet er ikke:
“Hvordan får jeg mere motivation?”
Spørgsmålet er:
Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?
Svaret er (måske lidt kedeligt men) effektivt:
En plan.
Ikke en løs idé.
Ikke et håb om mere overskud eller magisk motivation.
Du mangler en helt konkret, specifik og realistisk plan.
En plan, der er så tydelig, at din hjerne ikke skal forhandle, tvivle på det eller tage stilling.
Jeg har selv brugt årevis på fx kæmpe med tanken “jeg burde træne mere”.
De sidste par måneder har jeg gjort noget andet:
Jeg har lagt en ultra-konkret plan for min træning.
Jeg ved:
Præcis hvornår jeg træner
Hvor det foregår
Hvor længe
Med hvem
Og jeg ved hvornår jeg kan sige: “Det er gjort”
Og ved du hvad?
👉 Det virker.
Ikke fordi jeg pludselig fik mere lyst.
Ikke fordi motivationen eksploderede.
Men fordi jeg stoppede med at overlade beslutningen til min energi eller motivation på dagen.
Sådan laver du en plan, der rent faktisk virker
Hvis du vil lave en vane/rutine ud af din “jeg burde”-liste, så stil dig selv disse spørgsmål:
Hvad vil jeg gøre – helt konkret?
Hvornår vil jeg gøre det?
Hvor skal det foregå?
Hvordan vil jeg gøre det?
Med hvem (hvis relevant)?
Hvor lang tid tager det?
Hvornår ved jeg, at jeg er lykkedes?
Din plan skal være som en lille film, der kører inde i dit hoved.
Du kan se dig selv gøre det – og du er ikke i tvivl om, hvornår handlingen er fuldført.
Sådan får du hjælp til at få dine vaner til at lykkes
Hvis du er træt af “jeg burde” – og klar til faktisk at gøre noget ved det, så hjælper jeg dig gerne.
>> Første samtale med mig er gratis og helt uforpligtende.
Her kigger vi på dine vaner, dine forhindringer – og lægger en plan, der passer til dit liv.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig
Kærlig hilsen
Matilde Gunge
VaneCoach, VaneTerapeut og OverspisningsCoach
Sådan undgår du høflighedsspisning i julen
Bliver du presset til at spise – selv når du er mæt?
For mange handler det ikke om sult, men om frygten for at skuffe nogen.
At sige ja tak for husfredens skyld.
Og bagefter stå med følelsen af at have overhørt sig selv.
I dag deler jeg:
Hvorfor det kan føles så svært at sige nej tak
Den helt enkle sætning, der hjælper dig med at sætte grænser – uden at være uhøflig
Hvordan du kan vælge mere omsorg for dig selv uden dårlig samvittighed
Hvis du længes efter mere madro og færre overspisninger, er det her til dig
For mange er det svært at sige nej tak til mad og søde sager, især når de bliver tilbudt med omsorg og gode intentioner. Ofte handler det ikke om sult – men om frygten for at skuffe nogen eller gøre andre kede af det.
Når du spiser for at please andre, er det omsorgsfuldt overfor dem.
Men ikke overfor dig selv.
Og i længden kan det føre til uopmærksom spisning, overspisninger og en følelse af at være kommet væk fra dine egne behov.
Prøv at stille dig selv dette spørgsmål:
"Hvis ingen blev skuffede – hvad ville jeg så vælge lige nu?"
For mange er svaret: at stoppe, fordi de er mætte eller ikke har lyst til mere.
En enkel og venlig måde at sige nej tak på
Du kan sige nej tak og samtidig være høflig og respektfuld:
“Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke lyst til mere.”
Sig det i et roligt og venligt tonefald.
Bliver du presset igen, så gentager du bare præcis det samme.
Uden forklaringer. Uden diskussion.
Det er svært at argumentere imod – og ofte stopper presset af sig selv.
Vil du være lidt ekstra høflig, kan du fx tilføje:
“Måske jeg kunne bede om opskriften?”
eller
“Kan jeg få lidt med hjem til senere?” – hvis du har lyst.
Og hvis ikke: Det er helt okay bare at sige nej tak.
Ja – nogen kan blive skuffede når du siger fra
Det kan føles ubehageligt. Og ja, der kan være nogen, der bliver skuffede.
Men prøv at være nysgerrig:
Hvem er det helt konkret?
Hvor længe varer deres reaktion egentlig?
Er du villig til at være i det ubehag et øjeblik – for at passe bedre på dig selv på den lange bane?
Ofte varer ubehaget kortere, end vi tror.
Det vigtigste er bevidsthed
Nogle gange vælger du at sige nej tak – fordi det er det, du har brug for.
Andre gange vælger du bevidst at sige ja til lidt ekstra – fx for husfredens skyld.
Begge dele kan være helt okay.
Forskellen ligger i, om det er et bevidst valg – eller noget, der sker af frygt og pres.
At øve sig i at sige nej tak kan give mere madro, færre overspisninger og en mere nænsom relation til både mad og dig selv.
Vær tålmodig med dig selv – det er en proces og kan tage lang tid at lære. 💛
Rigtig god fornøjelse med øvelsen i at sige nej tak – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.
Er du klar til at tage styringen over dine spisevaner?
Du fortjener at nyde december uden dårlig samvittighed. Julen skal være hyggelig – ikke fuld af ekstra madstress.
Forestil dig en december, hvor du kan nyde maden uden at føle dig presset eller overmæt. Med et personligt 1:1-forløb kan vi gøre det til virkelighed.
Book din gratis introsnak nu, og få et skræddersyet forløb, der hjælper dig fra overspisning til madro.
Kæmper du med julens fristelser? Her er din overlevelsesguide
Jeg har i dag været i småkagedåsen flere gange, end jeg egentlig bryder mig om at indrømme.
Helt ærligt?
Jeg tror dåsen er blevet åbnet så mange gange, at vi efterhånden burde være på fornavn.
Jeg bagte julekager i går, og nu står de dér på køkkenbordet og ser alt for uskyldige ud. De blinker nærmest til mig.
Og vi ved jo godt, hvad der sker, når noget står fremme, lige i øjenhøjde, duften ligger i luften - og man ovenikøbet arbejder hjemme.
Så kommer jeg simpelthen til at spise flere af dem, end jeg ville, hvis de for eksempel stod nede i kælderen. Dernede kunne de jo stå helt fredeligt og hygge sig sammen med nisserne og de trofaste nullermænd, mens jeg fik lidt arbejdsro.
Oplever du også, at fristelser bliver lidt for fristende, når du ser noget uplanlagt mad dukke op til et arrangement?
Eller bliver du ekstra fristet når du - som mig - direkte adgang til hele køkkenet i din arbejdsdag?
Så er du bestemt ikke alene.
Det er helt normalt at blive fristet over evne, og der er faktisk meget, du kan gøre for at hjælpe dig selv.
Her er nogle nemme og ret effektive greb til at håndtere fristelser i julen:
1. Fjern fristelsen – sæt dine omgivelser op til succes
Det lyder simpelt, men det virker. Det er ikke din selvkontrol, der er svag - det er omgivelserne, der er stærke.
Jo længere væk maden er fysisk, jo længere væk er den også mentalt.
Vi ved, at vi spiser mere når vi kan se (og dufte) maden – det sker nærmest helt automatisk. Så flyt den lidt væk.
Læg maden i en anden skuffe, i et andet rum eller helt væk fra synsfelt og rækkevidde.
Sidder du ved et bord til et socialt arrangement kan du prøve at sende fadet videre eller evt. spørge om det er okay at du lige flytter fadet da det frister dig.
2. Fjern dig selv fra fristelsen
Hvis det er svært at flytte maden, så flyt dig selv. Gå ud af køkkenet, tag en lille pause væk fra situationen, gå på toilettet eller gå ud efter frisk luft.
Bare det at skifte rum kan bryde impulsen.
3. Flyt fokus væk fra fristelsen
Giv din hjerne noget andet at tænke på.
Det kan være virkelig udfordrende. Også for mig.
Hvis jeg sidder til en julefrokost og pludselig opdager, at både mine øjne og mine tanker konstant glider over mod slikfadet, så øver jeg mig i bevidst at trække fokus tilbage.
Til samtalen. Til personen foran mig. Til at være nærværende og faktisk kigge dem i øjnene.
Det er ikke nemt – for på en eller anden måde har det fad en næsten magnetisk tiltrækning. Og når jeg kan mærke, at det bliver ved med at kalde på mig, så hopper jeg videre til strategien nedenfor om, hvordan du kan spise, når du vælger at give efter for en fristelse på en god og bevidst måde.
4. Gør noget andet end at fokusere på fristelserne
Hvis hele kroppen skriger på en småkage, så prøv at gøre noget aktivt i stedet: stræk dig, hent et glas vand, tag et par dybe vejrtrækninger eller gør noget praktisk. Ikke som straf – men for at få kroppen over i en anden tilstand.
Lad os være helt ærlige: nogle gange kommer vi til at blive fristet. For nogle gange har vi faktisk lyst. Og begge dele er okay!
Det vigtigste er, hvordan du går til det:
1. Tag en bevidst beslutning
Sig til dig selv: “Jeg vælger dette.” Det er ikke et nederlag – det er en bevidst beslutning, som du træffer fordi du hellere vil spise lidt med opmærksomhed end at ’holde dig fra det’ og så komme til at overspise på en stor craving senere.
Bare det at være bevidst mindsker oftest den efterfølgende skyldfølelse.
2. Spis med opmærksomhed
Sæt dig ned. Lad være med at spise den stående foran skuffen eller i farten. Tag et par rolige bidder og mærk smagen, konsistensen og oplevelsen.
Opmærksom spisning giver ro og langt færre overspisninger fordi du nyder det og faktisk oplever det, du vælger at spise.
3. Nyd det
Og her kommer det interessante: vi spiser ofte mindre, når vi virkelig nyder det.
Så tillad dig selv at spise af det, du elsker – så er der en tendens til at du får spist mindre samlet set.
Er du klar til at tage styringen over dine spisevaner?
Du fortjener at nyde december uden dårlig samvittighed. Julen skal være hyggelig – ikke fuld af ekstra madstress.
Forestil dig en december, hvor du kan nyde maden uden at føle dig presset eller overmæt. Med et personligt 1:1-forløb kan vi gøre det til virkelighed.
Book din gratis introsnak nu, og få et skræddersyet forløb, der hjælper dig fra overspisning til madro.
Sådan undgår du at spise alt halloween slikket på en gang
Det begynder med Halloween og går så over i december og juleguf.
Der er pludselig kager og slik i kæmpe mængder overalt hvor vi kommer - i hvert fald for de fleste flere søde sager, end man plejer at have tilgængeligt.
Og når der er mere slik tilgængeligt?
Ja - du gættede rigtigt:
så spiser vi mere slik.
Tre effektive tips til at undgå uopmærksom slik-spisning i 'slik-sæsonen' 🎃
I dagens halloween special får di de tre letteste tips til at undgå uopmærksom slik-spisning her i “Slik-sæsonen”, som jeg ynder at kalde den.
Det begynder med Halloween og går så over i december og juleguf.
Der er pludselig kager og slik i kæmpe mængder overalt hvor vi kommer - i hvert fald for de fleste flere søde sager, end man plejer at have tilgængeligt.
Og når der er mere slik tilgængeligt?
Ja - du gættede rigtigt:
så spiser vi mere slik.
Så her får du mine 3 bedste tip til mindre uopmærksom slik-spisning:
TIP #1
🍬 Vælg på forhånd hvor meget slik du har lyst til at spise i dag.
Det kan være du vil gøre plads til at spise 5, 10, 15, 20 stykker slik - men uanset hvor meget - så er det en god ide at beslutte sig på forhånd.
Ellers tager det ene stykke det næste - og så får man meget hurtigt spist mere end man egentlig havde tænkt sig. Hvis du på forhånd beslutter hvor meget du vil nyde, er der en større chance for, at du ikke falder i overspisning.
TIP #2
🍫 Nyd det. Smag virkelig efter - få så meget ud af det som du overhovedet kan.
Når vi virkelig er opmærksomme på det, vi spiser og smager efter med alle sanser og fuldt fokus - så er der stor chance for ikke at føle sig snydt bagefter. Du har nemlig FÅET NOGET UD af din slikspisning. Den har været ‘tilladt’ fordi den er planlagt (Tip #1) og fordi du har tilladt dig selv at nyde det.
TIP #3
🍭 Tilgængelighed. Hvor opbevarer du dit slik når det ikke bevidst slik-spisnings-tid?
Hvis dit slik er synligt og tilgængeligt hele tiden er der en stor sandsynlighed for, at du bliver fristet til at spise af det - også når du ikke har planlagt det. Sådan er vi mennesker bare indrettet: vi spiser når der er mad tilgængeligt fordi det engang har sikret os overlevelse. Så hjælp dig selv - og placer slikket et andet sted end tæt på dig.
Og kan du så have en RIGTIG (U)HYGGELIG HALLOWEEEEEN! 🎃👻🦇
Er du træt af, at overspisning mad-tanker fylder ALT?
Væltes du omkuld af følelser, overvældelse og uro?
Bliver overspisningerne din 'redning' i en presset hverdag, hvor alting kun lige hænger sammen?
Du kan sagtens ændre på det - men måske du ikke kender redskaberne endnu?
Book en gratis snak med mig - og hør hvordan vi sammen hjælper dig ud af overspisninger og til madro og kropsro.
Ingen forpligtelser - bare en snak med mig om dine muligheder.
Du kan få et roligt forhold til mad - allerede inden jul!