Sommer med mere madro og mindre overspisning

Jeg skriver ikke sommer uden overspisning – for det kan jeg ikke love dig.

Men hvis du har en tendens til at slippe dine gode vaner og gå all in på sommerens lækkerier – for så efter ferien at have taget en del på – så er det her nok for dig.

Hvad fungerer godt for dig – som gør, at du får mindre overspisning?

Hvis du allerede har nogle gode vaner, der virker godt i din hverdag – så start med at få et overblik over det, der fungerer godt - skriv dem ned.

Det virker måske simpelt – men vi behøver ikke smide alle gode vaner ud ad vinduet fordi vi holder ferie og fri. Vi behøver faktisk heller ikke gå i panik over at skulle holde ferie, som mange af mine klienter gør. Deres erfaringer har nemlig været at de på deres sommerferier bliver udsat for så mange fristelser, at det har været nærmest umuligt at undgå is, grillpølser og drinks på terrassen i solen.

En meget vigtig pointe er, at du netop ikke skal undgå alt dette. MEN at du skal prioritere det, du helst vil have. Afsavn - at føle man skal undvære noget eller går glip af nydelse og oplevelser, er den direkte vej til cravings og kontroltab + overspisning.

Hvis du holder fokus på nogle få gode vaner i stedet for at slippe det hele – så kan du komme tilbage fra ferien uden en følelse af at skulle ’starte forfra’.

Undgå den ‘onde overspisnings cirkel’:

Er du en af de mange, der ikke lige nu har en masse gode vaner?

Så er du heldig, for jeg har samlet 8 tips til dig  – som er gennemtestede og virker rigtig godt for at få mere madro og mindre overspisning i din ferie.

Du får dem lige her:

De her 8 tips virker (næsten) altid for mine klienter:

1. Stabilt måltidsmønster - spis gode måltider over dagen – og planlæg gerne snacks og søde ting hvis du har lyst – som en del af dine måltider. LÆS MERE OM STABILT MÅLTIDSMØNSTER HER

2. Spis efter sult og mæthed – for det meste. For der vil være tidpunkter, hvor vi har lyst til at spise eller måske vi ikke vil gå glip af en oplevelse sammen med andre – fx en is eller en drink i solnedgangen - og derfor skriver jeg for det meste. Det er okay indimellem at prioritere at spise af lyst - ikke kun af sult. Men øv dig i at spise når du mærker sult - og stoppe når du er mæt. LÆS OM SULT HER

3. Hold ferie uden afsavn – undgå kur, detox, faster og restriktioner på din ferie – uden så at gå all in fordi det hele bare kan være lige meget.

4. Gør plads til nydelse – du kan eventuelt planlægge din dags måltider lidt, så du kan se frem til noget lækkert.

5. Stop op og mærk efter hvad du har behov for – lige der, hvor du har lyst til at spise uden sult. Måske det faktisk er at spise – eller måske det egentlig er noget helt andet, du har behov for. Brug et par minutter - eller bare nogle få sekunder - på at mærke hvad du har brug for.

6. Hold pauser – til dig selv og lav lige det, du har lyst til. Nydelse findes nemlig i andre former end mad.

7. Bevæg dig – brug din krop på en nydelsesfuld og sjov måde (det behøver ikke være træning og løb). Måske du elsker at svømme, gå ture, spille minigolf, danse til god musik, slå græs og klippe hæk, hoppe på hoppepude, ro i kajak / kano, lave yoga på terrassen eller hvad du kan finde på. Bevægelse uden formålet at forbrænde kalorier (selvom det kan være en dejlig sidegevinst) - men fordi det føles godt og giver en dejlig energi.

8. Slap af – nyd din ferie med god samvittighed. Du har nemlig fortjent det.

PS: I næste uges Mandags Motivation får du en GENIAL øvelse til at spise i buffet og når der er stort udvalg af mad - uden overspisning og ekstra uopmærksom spisning.

Kærlig hilsen

Matilde Gunge
Vane- og OverspisningsCoach

Hvordan ved du egentligt at du er sulten?

Hvordan føles sult for dig? 

Efter at have været på utallige slankekure og kostplaner har de fleste, der kæmper med overspisning helt ignoreret signalerne om sult og mæthed fra kroppen - ofte i mange år.

Kan du genkende det?


Hvis du kan nikke genkendende til det, så betyder det nok, at du ikke ved hvordan sult egentlig føles for dig. Eller måske er i tvivl.
Det er nemlig en ret individuel størrelse - og kan føles på mange forskellige måder.


Derfor er det at genkende sult og mæthed ofte noget af det første jeg arbejder med sammen med mine klienter. Fordi det er helt grundlæggende at genvinde din følelse af sult og mæthed (også kaldet appetitregulering) for at kunne handle anderledes end du plejer. 


Når du har lært at genkende den fysiologiske sult kan du også skelne den fra den følelsesmæssige sult eller den lyststyrede sult (du ved den der 'jeg har bare virkelig meget lyst til at spise'-sult). Når du er i stand til at skelne dem fra hinanden har du et godt udgangspunkt for at begynde at handle anderledes i situationerne hvor du ikke er fysiologisk sulten - eller stoppe med at spise når du mærker mætheden.


Det er ikke super let - men det er et vigtigt sted at starte for at kunne lære at regulere sin følelsesmæssige spisning.

Hvordan sult føles for dig kan du undersøge ved simpelthen at være opmærksom lige inden du skal til at spise - på hvordan det føles i kroppen.

Sådan kan du begynde at genkende din sult:

Du kan teste hvad sult er for dig ved at tænke over de her spørgsmål:

• Hvordan ved du at du er sulten?

• Hvordan føles det for dig?

• Hvordan føles begyndende sult?

• Hvordan føles stærk sult?

Måske der dukker lidt sult-genkendelse op hos dig?

Hvis ikke - så er her lidt eksempler fra mine klienter på hvordan det kan føles at være sulten:

• Rumlen i maven

• Tomhed i maven

• Kan mærkes i halsen - ved struben

• Spænder i kæberne

• Hovedpine

• Træthed

• Irriteret (hangry)

• Kort lunte

• Tanker om mad dukker op ud af det blå (og det er længe siden du har spist)

Hvordan føles det for dig?

Hvis du tænker, at du ikke kan mærke noget - så er du helt normal. Bare rolig. Der kan nemlig godt gå et pænt stykke tid før du kan begynde at mærke din sult igen. Kroppen skal nok sende dig signalerne - men du skal begynde at lytte til dem. 

Et godt sted at starte er med et stabilt spisemønster over dagen - så du ikke småspiser hele tiden - eller ikke har lange perioder, hvor du ikke spiser.

Afhængigt af, hvad og hvor meget du spiser til et måltid, så kan man godt tage som en lille 'grundregel' at et hovedmåltid kan mætte 3-4 timer og et mindre mellemmåltid kan mætte et par timer.

Det er altså ikke unaturligt at blive meget sulten fx om eftermiddagen - da der ofte går en del timer mellem frokost og aftensmad - så et mellemmåltid om eftermiddagen vil for mange være en god ide for at undgå overspisning forårsaget af over-sult.

I denne her 'Mandags Motivation' dykker jeg lidt mere ned i et stabilt måltidsmønster - og hvorfor det er en ret god ide for at undgå overspisning. 


Rigtig god fornøjelse med at teste om du kan mærke din egen sult.

Kærlig hilsen
 
Matilde Gunge
Vane- og OverspisningsCoach

Sådan slipper du for endnu en slankekur før sommerferien

Vil du have en slank sommerkrop eller bare sommer og madro?

Forleden ringede en frustreret klient til mig.
 
Eller rettere sagt - hun var helt vildt sur - på sin krop.
 
Og da jeg spurgte hende hvorfor dog det, svarede hun:
 
’Jeg har bare sådan lyst til at hoppe på en slankekur eller et andet quickfix, hvor jeg lynhurtigt kan få nogle resultater – et vægttab, en let følelse i kroppen eller bare en retning, som er en ydre styring, så jeg ikke selv behøver at mærke efter hvad jeg har behov for. Jeg er så forvirret over alle de meninger, der er om mad og vægttab.”
 
Jeg stillede hende et enkelt spørgsmål – og hun fandt hurtigt ro igen.
 
Og dét spørgsmål får du selvfølgelig også i dag.

Men inden du får dét gyldne spørgsmål, så hør lige hun svarede mig da jeg spurgte hvad, der havde igangsat alt det her:
 
Hun havde en drøm om at være slank på stranden.
 
Sommerferien og turene på stranden i badetøj var for hende en rædselsfuld tanke – hvis ikke hun altså lige havde tabt sig forinden.
 
”Jeg ved jo godt, at den her måde at arbejde med min overspisning og madro er vejen frem. Hvor jeg arbejder med at mærke efter hvad min krop fortæller mig og hvor jeg arbejder med mine tankemønstre, vaner og overbevisninger om mad og krop. Men jeg synes at det går for langsomt med det vægttab.”
 
Og det går ikke altid hurtigt når man arbejder på den her måde. Desværre.

Fordi vægttabet ikke er det vigtigste - det vigtigste er madro og kropsro. Måske endda lidt sjælefred - hvor man ikke spiser alle sine følelser væk.
 
Så er det meget naturligt, at hun var frustreret over ikke at få det resultat, hun plejer her op til sommeren, hvor hun normalt hoppede på en slankekur eller detox for at få et hurtigt vægttab.

Der kommer nok snart en hel masse enslydende citater på de sociale medier a la: ’Alle har en strandkrop – det er bare at hoppe i en bikini’.
 
Men helt ærligt - for de fleste er det ikke helt så simpelt.
 
Det at skulle tage i sommer- og badetøj på kan igangsætte en hel masse frygt for at vise sig frem – fordi man føler sig forkert i sin krop.
 
Og derfor kommer ønskerne om at tabe sig – hurtigt. Helst i går faktisk.
 
Og tro mig - det kan jeg sagtens følge - og du er ikke alene. Rigtig mange af mine klienter har den samme tanke:
 
”Det ville bare være så meget lettere hvis jeg kunne hoppe på en slankekur, tælle kalorier, faste/detox fremfor at mærke efter og lytte til krop og følelser/tanker. Bare lige for nu – så kan jeg altid vende tilbage til det der med at mærke efter sult, mæthed, nydelse og opmærksomhed senere.”
 
Det er helt naturligt, at du får den umiddelbare lyst / trang til at hoppe på en kur - og den lyst har et vigtigt budskab: det her er virkelig vigtigt for dig og du har garanteret længe kæmpet for at komme i 'mål'.
 
Du ved, at det har en effekt at tælle kalorier eller hoppe på en ny (eller velkendt) slankekur - men det bliver et ydre styrings-redskab, som fortæller dig hvad du skal gøre - men som ikke hjælper dig på den lange bane til at få varige gode vaner. Og for de fleste er en slankekur som at tisse i bukserne - det bliver hurtigt koldt og træls - det ikke noget, man kan holde ud i længden.

Så det gyldne spørgsmål til dig, der får lyst til at få et hurtigt vægttab er følgende:
 

• Hvordan har det tidligere virket for dig når du har været på kur – og hvad har du oplevet bagefter?

 
 
For at uddybe det lidt for dig kan du stille de her bonus-spørgsmål:
 

• Hvordan har det virket 'nu og her' - og hvad har det haft af konsekvenser på den lidt længere bane?

• Når du efter en kur hopper af - eller stopper med at tælle kalorier - hvad er da konsekvensen?

• Hvordan bliver din adfærd - under og efter en kur?

• Hvad har du lært af det quickfix eller den slankekur, du hoppede på?

 
 
Måske du som min klient når frem til følgende konklusion:
 
”Det er simpelthen ikke dét værd. For jeg falder jo altid tilbage til mine gamle mønstre lige når kuren er slut – og så tager jeg endnu mere på og bliver ked af det over, at det igen ikke lykkedes. Så skammer jeg mig over det og gemmer min krop endnu mere væk.”


 
Husk at der er andre resultater end din vægt, der kan tælle i din rejse mod mere madro.
 

• Hvordan tænker du anderledes omkring mad og krop end du har gjort tidligere?

• Hvad GØR du anderledes – har du ændret dine vaner omkring mad og bevægelse?

• Mærker du efter hvad din krop fortæller dig om sult/mæthed?

• Hvad kan du med din krop – som giver dig glæde og oplevelser i livet?

 
 
 
Og det er ikke simpelt det her – det anerkender jeg fuldt ud.
Og Rom blev ikke bygget på én dag. Den her måde at arbejde med overspisning er en proces, der tager tid. Langt mere tid end en hurtig slankekur.
 
Men hvis du er godt i gang med at ændre dine vaner – så er det en god ide at fortsætte med det, der virker for dig lige nu og her. Hold fast.

Er du i tvivl om, om det du kæmper med egentlig er overspisning? Så test dig selv lige her: "LIDER DU AF OVERSPISNING?"

Kærlig hilsen
 
Matilde Gunge
Vane- og OverspisningsCoach

Er du bange for påskeharen?

Er du bange for påskeharen og alle dens chokoladeæg?

Hvor ulogisk og ikke-biologisk korrekt det så end er, så lægger påskeharen masser af dejlige chokoladeæg her i påsken. 🍫

Og det er jo lækkert - men kan godt tage lidt overhånd med al den chokolade - som ikke plejer at stå og friste os.

Så hvad kan du gøre for ikke at spise mere chokolade end du egentlig selv har lyst til?

Det får du mine fem bedste bud på lige her:

🐣 Flyt chokoladen ud af dit synsfelt - gerne helt væk fra der, hvor du færdes mest i dit hjem. Vi er bygget til ikke at kunne modstå fristelser - så når der pludselig står en masse og frister, så er det svært for hjernen at sige nej tak. Det er ikke nemt at lade det stå når man hele tiden kan se noget lækkert. Så flyt det væk som den første strategi.

🐣 Spis gerne chokolade hver dag hvis du har lyst - i stedet for at overspise de dage, hvor det var planen, at påskeharen skulle komme forbi. Når vi laver forbud og restriktioner går vores hjerne i scarcity-mode - hvor du netop får lyst til det, du ikke må få. Så hvis du spiser det hver dag finder hjerne ud af, at det ikke kun findes i en begrænset mængde og hvis det ikke kun er tilladt meget sjældent - så bliver det mindre interessant. Hvis du vælger at spise lidt hver dag, kan det være en fin ide at du spiser din daglige chokolade i en mængde, der passer til hvad du ellers har brug for at spise. Det kan være at skifte lidt af et måltid ud med en dessertchokolade eller måske erstatte et måltid (fx et mellemmåltid) med chokolade.

🐣 NYD det når du spiser søde ting som chokolade. Du må godt give dig hen til nydelsen. Rigtig mange, som kæmper med overspisning er bange for at smage efter og nyde maden. Fordi de tænker: "Hvis jeg nyder det her så falder jeg nok i og overspiser fordi jeg så ikke kan styre mig." I virkeligheden sker der det, at når vi begynder at være bevidst til stede og nyde mad og snacks i fulde drag - så opdager vi når vi ikke behøver mere langt bedre.

🐣 Bemærk om det virkelig smager så godt som du forventer. Rigtig ofte har vi en forventning til hvor godt noget 'skal' smage - og når vi endelig giver os selv lov til at spise det får det en helt fortryllet magi over sig. Læg mærke til smagen og konsistensen - holder den det, du forventede? Eller smager det måske faktisk slet ikke så godt som du troede det ville? Jeg har bestemte påskeæg, som jeg synes smager rigtig godt - og andre, som smagte godt da jeg var barn, men som jeg nu egentlig ikke bryder mig om. Jeg vælger kun at spise dem, jeg bedst selv kan lide. De andre lader jeg være.

(OBS. det skal øves - det er ikke så nemt fra en start).

🐣 Du kan altid få det igen i morgen. Der er altid chokolade igen i morgen. Og selvom det smager virkelig virkelig godt, så smager det bedst når du har ægte lyst til det - ikke bare fordi det er der eller det er nu, du har givet dig selv lov til at spise det. Det giver meget mere nydelse at spise søde sager når du er sulten eller har lyst til det.

Sult og mæthed

Sult og mæthed er det, der får dig tilbage til naturlig appetitregulering – og dermed et regelmæssigt spisemønster.

Noget af det, der virkelig kan trigge overspisning er et uregelmæssigt og ustabilt spisemønster – og dermed store perioder med stor sult.

Mange kvinder har ’lært’ af slankekure, at man skal gå rundt og være sulten for at tabe sig – men det er ikke tilfældet. Det er rigtigt, at man skal være i kalorieunderskud over tid, for at tabe sig – men man behøver faktisk ikke gå rundt og sulte sig i mange timer for at opnå det.

Det, der oftest sker hvis du er OVERsulten i lang tid er, at du til sidst giver efter for din sult og overspiser noget mad meget hurtigt og meget ofte mad med mange kalorier. Som chokolade, kager og brød med tandsmør. You know – alt det, der smager vildt godt.

Og så kommer ’what the hell’-tænkningen væltende:

”Det skulle jeg jo ikke have gjort – nu har jeg jo opført mig så pænt og fornuftigt hele dagen. Nå, men nu er det hele ødelagt – så kan jeg lige så godt fortsætte”.

Og så spiser du videre – for nu er der ’åbent spise-vindue’.

Kan du genkende det?

Det er derfor helt essentielt at kende sin sult – og ikke mindst sin mæthed – for at stoppe de her overspisninger, der er forårsaget af over-sult.

Der, hvor du har lyst til at spise hvad som helst og helst LIGE NU.

Hvis du lærer at lytte til din sult – kan du også lytte til din krops andre indre signaler: følelser og den psykiske sult. Der, hvor du har lyst til at spise for at dulme din krops følelser, slukke for tanker og give efter for cravings. Og kan du kende forskel på den biologiske sult og den psykiske sult – ja så kan du også lære (på sigt) at håndtere dine følelser og tanker med noget andet end mad.

Men har du i mange år svinget i pendulfart mellem meget stor underspisning (slankekur) til meget stor overspisning (det modsatte hvor du har opgivet de restriktive kure) – ja så har du ignoreret din krops indre signaler. Og derved har du desværre lært at ignorere kroppens helt naturlige fortælling om appetit, sult og mæthed. Det er der ikke noget mærkeligt i – for det er det, slankekure og restriktive kostplaner gør: de fortæller dig hvad og hvor meget du bør spise.

DEN GODE NYHED ER:

Du kan sagtens genfinde din naturlige appetitregulering. Også for dig, der lige nu tænker: ”Det kommer jeg aldrig til”. Jo – det KAN faktisk godt læres igen.

Nu flytter vi lige fokus lidt væk fra hvad og hvor meget du ’bør’ spise et øjeblik – og retter fokus på HVORFOR du spiser – og hvorfor du evt. ikke spiser når du er sulten.

I dagens episode at ’Mandags Motivation med Matilde’ fortæller jeg meget mere om sult og mæthed – du kan se med lige her.

Du lærer at lytte til din krop – når det ’larmer’ og når der er ’stille’.

Vi kan nemlig nemmest mærke vores OVERsult og vores OVERmæthed – de ’larmer’. Der, hvor det er svært at mærke efter, er i ’midten’ af sult- og mæthedsskalaen. Der, hvor vi er tilpas, moderat sultne eller moderat mætte – altså der er fravær af sult. Og det problematiske i dét er, at det faktisk er der, kroppen befinder sig bedst. Så når der er stilhed, er vi faktisk biologisk tilpas. Også selvom der er følelsesmæssig uro, som du har lyst til at slukke og dulme med mad.

Du kan have tillært at overmæthed føles som ’mæt’ og så er det selvfølgelig svært at skulle ende i midten af feltet fremfor at spise sig ’godt overmæt’.

Det kræver tilvænning at stoppe med at spise før du er overmæt – og med øvelse kan du blive mester i at mærke din sult og mæthed – og reagere derefter. Altså spise når du mærker sult og stoppe med at spise når du mærker at kroppen har fået nok – også selvom du har LYST til at spise mere.

I Mandags Motivation i dag kan du høre om, hvordan du bruger skemaet herunder til at registrere din krops sult og mæthed – og lære at lytte til kroppens indre signaler.