Mad som næring, nærvær og nydelse: Sådan finder du madro

Mange af os kæmper med tanker om mad og krop, der kan stå i vejen for at leve det liv, vi ønsker. Bekymring, skyld og regler omkring mad kan tage plads i hverdagen, og det kan være svært at nyde måltiderne.

Heldigvis er det muligt at finde en bedre balance, hvor mad bliver både næring, glæde og en kilde til ro – uden stress og rigiditet.

Næring og nydelse: Find balancen i dine måltider

En af de mest effektive øvelser, jeg bruger sammen med mine klienter, handler om at skabe balance mellem det, der mætter kroppen, og det, der giver glæde.

Det kan føles nyt, især hvis du er vant til mange faste regler omkring mad. Men med små justeringer kan måltiderne blive både tilfredsstillende og nærende.

Et eksempel fra praksis

En klient oplevede ofte, at hendes morgenmad med æg og frugt ikke holdt hende mæt. Hun blev hurtigt sulten og spiste småkager inden frokost – hvilket efterfølgende gav skyldfølelse og frustration.

Vi arbejdede med at sammensætte måltider, så hun både kunne få næring og nyde maden – uden at føle, hun gik glip af noget, og uden at blive sulten for hurtigt.

Vi testede at tilføje en skive ristet rugbrød med lidt honning til hendes morgenmad. Resultatet? Hun blev mæt i længere tid, oplevede mere tilfredsstillelse og kunne samtidig nyde måltidet – uden småkager senere.

Fleksible retningslinjer: Sådan skaber du madro

Fleksibilitet er nøglen til at navigere i dit fødevaremiljø uden stress, selv når du ikke har adgang til “det rigtige”.

Fordele ved fleksible måltider:

• Du kan lettere deltage i sociale måltider

• Mindre skam og mindre risiko for “nu kan det også være lige meget”-følelsen

• Mere frihed til at vælge uden stramme regler

Målet er ikke perfektion. Det handler om, at dine madvalg understøtter dit liv, i stedet for at begrænse det.

Sådan kan du komme i gang

Hvis du vil prøve det i praksis, kan en personlig samtale være et godt sted at starte.

En 1:1-afklarende samtale hjælper dig med at:

• Navigere fleksibelt i dine måltider

• Reducere stress og rigiditet omkring mad

• Skabe mere madro og glæde i hverdagen

Book din gratis samtale her – tag det første skridt mod madro👇

Er ultraforarbejdet mad farligt?

Sandheden om det, ingen fortæller dig om ultraforarbejdet mad.

Nu må du ikke hade mig for at sige det her – men jeg spiser ultraforarbejdet mad til daglig.
Ja, også som ernæringsfaglig.

Ikke fordi ultraforarbejdet mad er det bedste valg i teorien.
Men fordi det ofte er det mest realistiske valg i praksis – og fordi ernæring ikke kun handler om næringsstoffer, men også om liv, hverdag, overskud og sammenhæng.

Jeg lever et helt almindeligt liv. Ligesom dig.
Et liv med børn, arbejde, travle dage, perioder med stress og begrænset energi.

Jeg elsker faktisk at lave mad – men jeg kan (og vil) ikke lave alting fra bunden. Og nogle dage orker jeg det simpelthen ikke.
Og det er her, nuancerne i debatten om ultraforarbejdet mad bliver vigtige.

Ultraforarbejdet mad er ikke automatisk farligt

Begrebet ultraforarbejdet mad bliver ofte brugt meget sort-hvidt.
Som om alle fødevarer i den kategori er noget, vi helst helt skal undgå.

Men virkeligheden er mere kompleks.

Mange ultraforarbejdede fødevarer bidrager faktisk med:

• Vigtige næringsstoffer

• Fuldkorn

• Fibre

• Protein

• Stabilitet og holdbarhed i en travl hverdag

Og ja – de kan indeholde tilsætningsstoffer.

Skal man være bange for tilsætningsstoffer?

Tilsætningsstoffer i Europa er godkendte, testede og regulerede.

De bruges for at sikre:

• Holdbarhed

• Fødevaresikkerhed

• Konsistens

• Kvalitet

For langt de fleste mennesker er der ingen grund til at være bange for tilsætningsstoffer i de mængder, vi får gennem en almindelig og varieret kost.

Frygten for tilsætningsstoffer fylder ofte mere i debatten end i den videnskabelige evidens.

Det bedste valg er ofte det, der faktisk bliver spist

Et vigtigt ernæringsprincip, som ofte bliver glemt, er dette:

👉 Det bedste valg er ikke det perfekte – men det, der bliver gjort.

For eksempel:
En salat med købedressing er langt bedre end slet ingen salat.
Hvis en færdig dressing gør, at du får spist dine grøntsager – så er det et sundt valg.

Mange dropper grøntsager, fuldkorn eller måltider helt, fordi det hele skal være “rigtigt”, “rent” og hjemmelavet.

Det gavner sjældent sundheden på den lange bane.

Fuldkorn er stadig fuldkorn – også når det er købt i supermarkedet

Fuldkorn er veldokumenteret sundt og hænger blandt andet sammen med:

• Bedre mæthed

• Lavere risiko for hjerte-kar-sygdom

• Bedre tarmfunktion

Og fuldkorn tæller også, når det kommer fra:

• Købebrød

• Toast

• Boller fra fryseren

Du behøver ikke bage dit eget surdejsbrød for at spise sundt.

Købe-fuldkornsbrød er et glimrende og praktisk valg, især når hverdagen er travl – og især hvis alternativet er slet ikke at få fuldkorn.

Hos os køber jeg ofte fuldkornsbrød på tilbud og smider det i fryseren. Du kan med fordel gå efter ‘Fuldkornslogoet’ eller ‘Nøglehullet’ når du handler - det gør det ekstra nemt at navigere nede i supermarkedet.

Ernæring skal kunne fungere i et almindeligt liv

I en perfekt verden – uden stress, uden børn der sover dårligt, uden arbejde og mental load – kunne vi måske lave alt fra bunden og spise helt efter bogen.

Men vi lever ikke i en perfekt verden.
Vi lever i en virkelig verden.
En verden med rod, travlhed og behov for fleksibilitet.

Sundhed handler ikke om kontrol, men om balance over tid.
Og ultraforarbejdede fødevarer kan sagtens have en plads i en sund kost – uden dårlig samvittighed.

Så ja:
- Spis du bare købedressingen.
- Og fuldkornsbrødet.
- Og frysepizzaen indimellem.

Sundhed skal passe ind i livet – ikke omvendt.

Er du også sundhedsforvirret?

Book en gratis introsamtale, og få hjælp til at finde madro, stoppe overspisning og skabe en hverdag, der giver mening for dig.

Du burde ingenting – men her er (måske) den eneste metode, der faktisk virker på din “jeg burde”-liste

Kender du det?

Midt om natten – eller i et stille øjeblik – dukker den op:

👉 “Jeg burde…” -tanken.

Tanken om alt det, du burde gøre, der som en tyv i natten stjæler din sjælero.

Jeg burde styrketræne mere.
Jeg burde spise mere proteinrigt.
Jeg burde løbe en tur.
Jeg burde læse fagbøger i stedet for at scrolle.
Jeg burde meditere.
Jeg burde skrive dagbog.
Jeg burde træne min hund.
Jeg burde finde en hobby, jeg ægte gider.
Jeg burde male fodlisterne…

Alt det her ligger på min indre burde-liste lige nu. Meget af det, der har været på min liste meget længe.

Du ved – den mentale to-do-liste, der aldrig lukker ned, og som ofte dukker op, når du allermest har brug for ro.

Problemet er bare:

“Jeg burde” skaber ikke handling.

Det skaber kun dårlig samvittighed og udsættelse af alt det, du føler du bør gøre.

Og dét giver anledning til overspisninger fordi du netop ikke orker gøre alt det, på ’burde’listen – og at spise dulmer, giver en pause fra alt det, du ikke føler, du gør godt nok.

Og egentlig har jeg mest lyst til at sige “fuck burde” for altid.

Men her er det interessante …

Mange af tingene på min burde-liste er faktisk ting, jeg gerne vil.

Det er ikke altid modstand mod selve handlingen, der holder mig fra at gøre det.

Det er mangel på tid, energi og overskud i hverdagen.

Så spørgsmålet er ikke:
“Hvordan får jeg mere motivation?”

Spørgsmålet er:

Hvad mangler, for at det rykker fra “jeg burde” til “jeg GØR det”?

Svaret er (måske lidt kedeligt men) effektivt:

En plan.

Ikke en løs idé.
Ikke et håb om mere overskud eller magisk motivation.

Du mangler en helt konkret, specifik og realistisk plan.

En plan, der er så tydelig, at din hjerne ikke skal forhandle, tvivle på det eller tage stilling.

Jeg har selv brugt årevis på fx kæmpe med tanken “jeg burde træne mere”.

De sidste par måneder har jeg gjort noget andet:

Jeg har lagt en ultra-konkret plan for min træning.

Jeg ved:

• Præcis hvornår jeg træner

• Hvor det foregår

• Hvor længe

• Med hvem

• Og jeg ved hvornår jeg kan sige: “Det er gjort”

Og ved du hvad?

👉 Det virker.

Ikke fordi jeg pludselig fik mere lyst.
Ikke fordi motivationen eksploderede.
Men fordi jeg stoppede med at overlade beslutningen til min energi eller motivation på dagen.

Sådan laver du en plan, der rent faktisk virker

Hvis du vil lave en vane/rutine ud af din “jeg burde”-liste, så stil dig selv disse spørgsmål:

• Hvad vil jeg gøre – helt konkret?

• Hvornår vil jeg gøre det?

• Hvor skal det foregå?

• Hvordan vil jeg gøre det?

• Med hvem (hvis relevant)?

• Hvor lang tid tager det?

• Hvornår ved jeg, at jeg er lykkedes?

Din plan skal være som en lille film, der kører inde i dit hoved.
Du kan se dig selv gøre det – og du er ikke i tvivl om, hvornår handlingen er fuldført.

Sådan får du hjælp til at få dine vaner til at lykkes

Hvis du er træt af “jeg burde” – og klar til faktisk at gøre noget ved det, så hjælper jeg dig gerne.

>> Første samtale med mig er gratis og helt uforpligtende.

Her kigger vi på dine vaner, dine forhindringer – og lægger en plan, der passer til dit liv.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig

Kærlig hilsen

Matilde Gunge

VaneCoach, VaneTerapeut og OverspisningsCoach

Sådan laver du nytårsforsætter, der holder hele året

Kom i gang med dine nye vaner – uden at vente forgæves på motivationen

Har du også haft tanken i går aftes:
“I morgen starter jeg” … og så vågnet op i dag uden lyst, energi eller overskud til at komme afsted? 😬

Bare rolig – du er langt fra alene.

Når januar rammer, håber mange på mere energi og ny motivation. Men sandheden er, at der ikke sker noget magisk med vores viljestyrke, bare fordi kalenderen skifter.

Alligevel dukker ønskerne op: mere motion, sundere mad, vægttab, bedre søvn og mindre skærmtid. Klassiske nytårsforsætter – og helt menneskelige.

Hvorfor nytårsforsætter ofte ikke holder

Problemet opstår, når vi forventer, at motivationen automatisk følger med. At nu – fordi det er nyt år – skal det hele ændres på én gang.

Som Vane- og OverspisningsCoach arbejder jeg ikke med stramme regler, rigide kostplaner eller træningsprogrammer, der kræver

mere overskud, end de fleste reelt har.

Den slags løsninger holder sjældent i længden.

Til gengæld arbejder jeg med vaner, der passer ind i et almindeligt liv. Små, realistiske ændringer, der ikke føles som en daglig kamp – men som faktisk kan blive en rutine og holde hele året.

Bevægelse uden pres – også når motivationen er lav

Hvis et nyt år giver dig lyst til forandring, er det et fint sted at starte. Men nøglen er at vælge noget, du også kan overkomme på de dage, hvor energien er lav.

Og lad os være ærlige:
Januar kan være mørk, tung og træg. For mange er lysten til motion mildest talt svær at finde.

Så hvad gør man, når ønsket om mere bevægelse er der – men motivationen ikke helt følger med?

Den enkle vane, der gør forskellen

Jeg er ikke én af dem, der bare elsker at træne. Hvis jeg kan finde en nemmere vej udenom, gør jeg det gerne. Samtidig ved jeg, at bevægelse giver mig bedre humør, mere ro i kroppen og mere mentalt overskud.

Derfor har jeg været nødt til at gøre bevægelse til noget, der ikke er til forhandling.

Det, der virker bedst for mig, er en meget enkel – men effektiv – metode:

“Når jeg ___, så gør jeg ___.”

Det betyder, at jeg kobler en ny vane sammen med noget, jeg allerede gør i forvejen.

Når jeg [noget velkendt], så [den nye vane].

Det lyder simpelt – og det er netop pointen.

Metoden fjerner beslutningstræthed og indre diskussioner. Pludselig sker bevægelsen helt automatisk.

Metoden kaldes også habit stacking og er blandt andet kendt fra bogen Atomic Habits af James Clear.

Eksempler på bevægelse som en del af hverdagen

I mit eget liv ser det fx sådan ud:

• Når børnene er afleveret, kører jeg direkte til træning

• Når jeg står op i weekender og ferier, tager jeg løbetøjet på og går i skoven med hunden

• Når kaffemaskinen brygger, laver jeg mine nemme rygøvelser

• Når børnene cykler på mountainbike-banen, træner jeg imens

• Når børnene har skærmtid, finder jeg en god bog frem

Sådan finder du dine egne vaner

Din opgave er ikke at lave en perfekt plan.
Din opgave er at tage udgangspunkt i det liv, du allerede lever.

Spørg dig selv:

• Hvad gør jeg dagligt eller ofte?

• Hvor kan jeg koble en lille, ny vane på?

• Hvordan kan jeg gøre bevægelse nemt og overskueligt?

Små skridt skaber varige vaner – især når de passer til din hverdag.

Få hjælp til overspisning, madro og kropsro

Hvis du ønsker støtte til at skabe varige vaner og slippe kampen med mad, krop og dårlig samvittighed, tilbyder jeg 1:1-forløb, hvor jeg følger dig hele vejen.

Jeg har ledige pladser med opstart i januar.

Den første samtale er gratis og helt uforpligtende – så du kan mærke efter, om det føles rigtigt for dig.

Når du rækker ud, er du allerede i gang.

Sådan undgår du høflighedsspisning i julen

For mange er det svært at sige nej tak til mad og søde sager, især når de bliver tilbudt med omsorg og gode intentioner. Ofte handler det ikke om sult – men om frygten for at skuffe nogen eller gøre andre kede af det.

Når du spiser for at please andre, er det omsorgsfuldt overfor dem.

Men ikke overfor dig selv.

Og i længden kan det føre til uopmærksom spisning, overspisninger og en følelse af at være kommet væk fra dine egne behov.

Prøv at stille dig selv dette spørgsmål:

"Hvis ingen blev skuffede – hvad ville jeg så vælge lige nu?"

For mange er svaret: at stoppe, fordi de er mætte eller ikke har lyst til mere.

En enkel og venlig måde at sige nej tak på

Du kan sige nej tak og samtidig være høflig og respektfuld:

“Det ser virkelig lækkert ud – men jeg er mæt / har ikke lyst til mere.”

Sig det i et roligt og venligt tonefald.

Bliver du presset igen, så gentager du bare præcis det samme.

Uden forklaringer. Uden diskussion.

Det er svært at argumentere imod – og ofte stopper presset af sig selv.

Vil du være lidt ekstra høflig, kan du fx tilføje:

“Måske jeg kunne bede om opskriften?”

eller

“Kan jeg få lidt med hjem til senere?” – hvis du har lyst.

Og hvis ikke: Det er helt okay bare at sige nej tak.

Ja – nogen kan blive skuffede når du siger fra

Det kan føles ubehageligt. Og ja, der kan være nogen, der bliver skuffede.

Men prøv at være nysgerrig:

Hvem er det helt konkret?

Hvor længe varer deres reaktion egentlig?

Er du villig til at være i det ubehag et øjeblik – for at passe bedre på dig selv på den lange bane?

Ofte varer ubehaget kortere, end vi tror.

Det vigtigste er bevidsthed

Nogle gange vælger du at sige nej tak – fordi det er det, du har brug for.

Andre gange vælger du bevidst at sige ja til lidt ekstra – fx for husfredens skyld.

Begge dele kan være helt okay.

Forskellen ligger i, om det er et bevidst valg – eller noget, der sker af frygt og pres.

At øve sig i at sige nej tak kan give mere madro, færre overspisninger og en mere nænsom relation til både mad og dig selv.

Vær tålmodig med dig selv – det er en proces og kan tage lang tid at lære. 💛

 
Rigtig god fornøjelse med øvelsen i at sige nej tak – jeg håber du vil give det et par forsøg for det vil hjælpe dig til en december med mere madro, mindre afsavn og derved færre overspisninger.

Er du klar til at tage styringen over dine spisevaner?

Du fortjener at nyde december uden dårlig samvittighed. Julen skal være hyggelig – ikke fuld af ekstra madstress.

Forestil dig en december, hvor du kan nyde maden uden at føle dig presset eller overmæt. Med et personligt 1:1-forløb kan vi gøre det til virkelighed.

Book din gratis introsnak nu, og få et skræddersyet forløb, der hjælper dig fra overspisning til madro.

Lige her >>