Får du dårlig samvittighed af at lave ’ingenting’?

Kan du finde ud af at lave ’ingenting’ uden dårlig samvittighed? 

Jeg har ret svært ved det.
 

I dag har jeg holdt ’søndag på en mandag’.

Mest fordi jeg har arbejdet hele weekenden – og så har jeg for længe siden lovet mig selv at holde fri og lege weekend en anden dag i ugen. Så langt så godt.
 
Men – jeg har en tendens til at have svært ved at holde fri – og lave ’ingenting’ uden dårlig samvittighed bagefter.
 
Så jeg har i dag mærket en snigende følelse af, at jeg ikke har udrettet noget hele dagen. Hvilket jeg (næsten) heller ikke har – og det var ligesom hele pointen med en søndag-på-en-mandag.
 
Jeg hører det også så tit fra mine klienter – at det er så svært at holde fri FØR man lige har udrettet en hel masse - så det føles vel fortjent. De fortæller mig, at det så trigger overspisning og uopmærksom spisning når man gør det omvendt – holder fri uden først at have fortjent det gennem en masse arbejde eller praktiske gøremål. Fordi det ikke at have ’udrettet noget’ pludselig bliver til en følelse af at være ’doven og lad’. Og det at spise giver en lille pause fra det ubehag.

I dag havde jeg faktisk på forhånd besluttet at jeg ville slappe af – og når jeg så gør det og laver 'ingenting' - så føles det lidt som om jeg ’snyder’ og ikke har fortjent det. SELVOM JEG HAVDE EN PLAN om at lave ’ingenting’. 
 
Holy cow – hvor virker det fjollet. Men ikke desto mindre er det sådan jeg ofte føler - og måske du kan genkende det mønster af negativ indre snak og derefter en pendulering mellem køkkenskabe og sofa.
 
Så – for lige at give dig (og mig selv) tilladelse til at slappe af uden at få totalt skyld med skyld på af det – får du lige et af mine yndlingscitater, som ofte hjælper mig:
 

“Give yourself more credit than criticism”

— Kristina Kuzmic

I kender mig – jeg giver ingen quickfixes til at fjerne de svære følelser. Gid jeg havde sådan nogle. De her kloge ord er heller ikke sådan ét.

MEN – jeg vil sige at da jeg huskede mig selv på det her i dag – så forsvandt den der følelse af, at jeg ikke har fortjent at holde fri før jeg har bedrevet noget vigtigt. Jeg huskede lige at give mig selv lidt anerkendelse for at have arbejdet hele weekenden – og nu faktisk have behov for en hel dag med hvile og afslapning. At behovet ikke var at få lavet en masse netop i dag.
 
Giv dig selv anerkendelse for det, du faktisk føler et behov for og det du allerede gør, som sikkert oftest er rigeligt fint.

 
I stedet for at have alenlange to-do lister, som du skal have tjekket af før du føler dig god nok – så anerkend dig selv for alt det, du faktisk gør… Inklusiv afslapning. At holde fri og slappe af jo faktisk også ret vigtigt.
 
Og ja – som med så meget andet kræver det øvelse at opdage at du har den følelse – og mærke den og anerkende dig selv: du er god nok – uanet hvor meget du får gjort eller ikke får gjort.

Flygter du fra dine følelser når livet er svært og spiser i stedet?

Spiser du ofte når du mærker uro, frustration, ensomhed, har tankemylder fx om vægttab og overspisning, føler dig forkert eller keder dig?

Har du heller ikke specielt meget lyst til at mærke hvordan du har det når livet er svært og det føles ubehageligt?

Så er du helt normal.

Mange af mine klienter fortæller mig, at det ’bare sker’ når de overspiser. At de slet ikke kan finde årsagen til det.

Hvis man kæmper med overspisning og følelsesmæssig spisning - så vil man spise på alle følelser – hvis man ikke kan skelne dem fra sult.

Og det giver faktisk god mening.

For det kan nemlig godt virke kortvarigt at spise når man føler noget ubehageligt eller svært. Det kan dulme, fjerne uro, give dig noget at lave eller fokusere på som fjerner ubehaget for en stund.

Og nu bliver jeg lige lidt irriterende. Beklager.

Men jeg bliver nødt til at invitere dig ind i en metode, hvor du skal være villig til at mærke ubehaget (bare lidt) for at ændre på dit spisemønster.

For at lære at skelne mellem fysiologisk sult og følelsesmæssig sult og dermed undgå at spise på ’alle følelser’ - skal du begynde at ’tjekke ind’ med din mave og hjerne. Det kan godt lyde lidt ’langhåret’ – det er okay hvis du lige nu tænker at dét skal du slet ikke i nærheden af det der føle-føle-halløjsa.

Og det giver jo faktisk lidt sig selv hvorfor du måske har modstand på at mærke efter. Fordi det, du mærker er ikke altid så rart. Måske endda stærkt ubehageligt.

Men du skal vide – at uanset hvad, du føler – så kan du godt rumme det.

Følelser kan være svære at udholde - men vi kan faktisk godt rumme dem alle hvis vi gør plads for dem. Følelser kan give stærkt ubehag - men vi kan øve os lige så stille på at rumme dem og forstå dem. 

Og der er rigtig mange af mine klienter, der faktisk ikke kan mærke, hvad de føler.

Ved du hvad det vilde ved dét er?

For at kunne mærke hvad man føler – så skal man begynde at øve det.

Det lyder næsten for åbenlyst – men man skal simpelthen lige spørge sig selv: ”Hvordan har jeg det egentlig lige nu?”

Formålet er at vænne din krop og hjerne til lige at bemærke følelsen indeni.

Det er ikke fordi du skal ‘fikse’ det. Ikke for at få det til at gå væk – men for at MÆRKE det.

Forestil dig de emojies du har på din telefon - hvilken ville bedst beskrive dit humør eller hvordan du har det? Du skal i starten bare lige få kontakt til kroppen og de signaler den sender dig. Lytte efter hvordan du egentlig har det.

Måske kan du sætte en følelse på – måske kan du i starten bare mærke noget fysisk. Måske mærker du ikke noget de første gange - men så er det måske ‘følelsesløshed’ du bemærker. Eller måske ‘tomhed’ eller ‘ligegyldighed’.

Mange fortæller mig, at de kan mærke deres ubehagelige eller svære følelser omkring maven eller ved brystet. At deres puls stiger lidt, de får det varmt eller mærker et sug i maven eller en knugende fornemmelse. Det strammer til i kæben - det trykker på brystet. Og det er helt normalt.

Jeg mærker det også når mit liv slår knuder. For det gør det – ofte.

Så får jeg også lyst til at flygte væk fra det – en trang til at ’smutte ud’ af min krop og hoved fordi det er så svært og kan være stærkt ubehageligt. Jeg vil bare gerne have det til at gå væk.

Men det gør det ikke - heller ikke selvom jeg forsøger at flygte fra det. Det der er svært er der sjovt nok stadig når jeg vender tilbage fra min undgåelsesstrategi - som kan være skærm eller mad eller noget helt tredje, som fjerner fokus fra det, der er svært.

Når jeg ikke kan ‘fikse’ mine indre problemer med en nem løsning – så føles det uendeligt og håbløst. Jeg får en følelse af, at så kan det hele jo være lige meget.

Kender du det?

Og så forsøger vi at løse det ved at flygte fra det vi føler – fx gennem mad, skærm eller sociale medier.

Jeg har jo ikke lyst til at mærke at jeg er ked af det, er frustreret eller føler mig alene/ensom. Det gør jo ondt indeni. Og det er helt forståeligt.

Men problemet er jo, at overspisning kan føles endnu mere ubehageligt – og fastholde dig i dine svære følelser og så ender du i en ond spiral, som er nærmest umulig at komme ud af.

At mærke hvordan du har det er faktisk det første skridt til at gøre noget andet end at spise følelsen væk. At bemærke det og lige være lidt ‘sammen med det.’ Undersøge det – som om du var en nysgerrig videnskabsmand – så objektivt og neutralt som muligt.

I starten kan det være ganske kort – og senere kan du lære at ’ride bølgen af’ og mærke at følelsen kan stige og falde ligesom bølger på havet. På den måde mærker du også – at ingen følelser er kroniske eller permanente.

Når du har bemærket hvordan du har det - og er blevet bevidst, kan du undersøge hvad du i situationen ville have bedst af lige nu.

Du kan læse mit indlæg lige HER om hvad du kan gøre for at træffe et andet valg end at spise.

"Jeg opdager slet ikke at jeg overspiser - det sker bare!"

"Det sker jo bare! Jeg opdager slet ikke, at jeg har spist hele pladen med chokolade før den er væk"

En af mine klienter fortalte mig forleden, at hun ofte oplever at sidde midt i en spisning - som hun slet ikke har opdaget skete. 

Indimellem har vi umiddelbart LYST til at spise hele pladen med Marabou chokolade eller bland-selv slik stykke nummer 117 - men vi har måske en drøm om at spise lidt mindre fordi maven er fuld - måske fordi vi egentlig drømmer om et vægttab.

Vi bliver altså i tvivl om hvad, der er det ‘rigtige’ at gøre i situationen. 😳 

Vi står foran en skillevej - og skal træffe et valg.

Sjældent er vi egentlig sådan ægte opmærksomme på, at vi faktisk har et valg. Tingene ‘sker ligesom bare’.

 
Kender du det?
 
Måske det ikke handler om spisning for dig - men noget helt andet, du er i tvivl om.
 
Uanset hvad kan det være en god ide at forsøge finde ind til, hvad det er, der lige nu er vigtigst for dig.
 
Og derefter kan være lidt lettere at træffe valget. Det kan stadig give ubehag og vække stærke følelser - men dine værdier, mål og drømme vil stå klarere for dig. ❤️
 

Når du er i tvivl om, hvad du skal gøre - stil dig selv de her to spørgsmål:

• “Bringer det mig tættere på det, der er vigtigt for mig?”

  Eller

• “Bringer det mig længere væk fra det, der er vigtigt for mig?”

Temmelig ofte – så træffer vi et valg, der lige nu og her føles rart. Men på den lange bane får det os længere væk fra det, der er vigtigt for os.

Hvis du er ligesom mig - og de fleste jeg kender- så er det svært at finde tid i dagens travle program til lige at mærke efter og trække vejret helt ned i maven. Ikke noget hullabulla her - bare lige få kontakt til kroppen og de signaler den sender dig. Mærke hvordan du egentlig har det.
 

Måske du mærker lidt uro, træthed, kedsomhed, en knugen i maven, frustration, boblende glæde, bekymring eller endda måske sult?
 

Hvis vi ikke tager os tiden og pausen til at mærke efter - så hører vi heller ikke dens fortælling. Og så stopper vi ikke op og reagerer derefter.
 

I dag har jeg siddet længe ved en skærm med spændende - men også lidt krævende opgaver. Og pludselig kunne jeg mærke en spirende irritation, uro og træthed. Hjernetræt og fysisk lidt drænet.
 
Jeg forsøgte først lige med noget slik. 🍬 Om det kunne få uroen i min krop til at gå væk. Men ærligt? Det var slet ikke det, jeg havde brug for.

Jeg havde behov for en reel pause.
 
For mig betyder det at komme lidt væk og ud. At bevæge mig - og i dag blev det til en cykeltur op og hente børn fra skole.
 
Men det kunne lige så godt have været at ligge ned, tage en lur, lave noget kreativt, havearbejde, træning, spille musik eller hvad du nu elsker at lave for at koble hjernen fra og mærke din krop på en anden måde.

Følelser kan være svære at udholde - men vi kan faktisk godt rumme dem alle hvis vi gør plads for dem.

Følelser kan give stærkt ubehag - men vi kan øve os lige så stille på at rumme dem og forstå dem. 

Giv dig selv en pause - og mærk din krops indre signaler.

De vil dig kun det bedste - så lyt til dem. 👏🏻

Et stabilt spisemønster giver dig færre overspisninger

Jeg har engang skrevet i en kogebog at ’Morgenmad er dagens vigtigste måltid’.

Og dét er virkelig noget sludder. Heldigvis kan man da blive klogere med alderen.

Morgenmad er ikke for alle – og du kan sagtens undvære hvis det ikke giver mening for dig.

Det, der er væsentligt, er at spise regelmæssigt hen over dagen for at undgå overspisninger.

Et stabilt spisesmønster er noget af det, der kan få din krop ’tilbage på sporet’ ift at mærke sult og mæthed.

Sult og mæthed er nemlig det, der kan lære dig at skelne mellem de forskellige slags ’sult – så du kan finde ud af hvornår du spiser på andre følelser end sult.

Det handler i bund og grund om at undgå at småspise hele tiden – eller undgå de lange perioder i løbet af dagen, hvor du ikke spiser.

Du holder simpelthen op med at stole på at kroppen godt selv kan fortælle dig, hvad du har behov for når du enten er på restriktive slankekure eller ender i overspisninger.

Slankekure, der lover dig et hurtigt vægttab, ’lærer’ dig at du skal ignorere kroppens sultsignaler. Overspisning ’lærer’ dig til gengæld at overhøre moderat mæthed.

Og både overspisning og slankekurenes regler afkobler dig desværre fra din medfødte appetitregulering – altså din evne til at mærke sult og mæthed.

At spise efter sult og mæthed er derfor så vigtigt – fordi det lærer os at spise det, vi har lyst til – lytte efter hvornår kroppen føler sult igen så kan vi spise igen.

Du kan godt stole på din krop.

Det er meget individuelt hvad, der fungerer for den enkelte i forhold til antal måltider og hvornår de skal ligge. En vigitg pointe er, at når du begynder at lytte til kroppen vil du opleve, at du godt kan begynde at stole på de signaler, den sender dig. Det er ikke nemt. Men det kan gen-læres.

Det er smart at spise regelmæssigt - og IKKE gå rundt og være sulten - for at undgå overspisninger. Men hvornår og hvad du spiser er op til dig at finde ud af.

Det er faktisk ikke vigtigt HVAD du spiser - men hvor meget du spiser – og hvornår du igen bliver sulten.

Du kan fx sagtens leve af kalorietunge madvarer og måltider hvis du lytter til din krops signaler om sult og mæthed. Et måltid med mange kalorier vil faktisk mætte dig i lang tid – du skal ’bare’ lære at lytte efter hvornår du igen oplever sult.

Hvor ofte skal du spise?

Afhængigt af, hvad og hvor meget du spiser til et måltid, så kan man godt tage som en lille 'grundregel' at et hovedmåltid kan mætte 3-4 timer og et mindre mellemmåltid kan mætte 1-2 timer timer.

Det er altså ikke unaturligt at blive sulten fx om eftermiddagen - da der ofte går en del timer mellem frokost og aftensmad. Mange tænker, at det er uhensigtsmæssigt at spise om eftermiddagen – fordi ”jeg skal jo spise aftensmad lige om lidt”.

Men hvis du tænker over det – så er der faktisk ofte mange timer mellem frokost og aftensmad. Prøv at regne efter for dit eget vedkommende.

Ret tit sker der det, at hvis man ikke spiser et lille måltid om eftermiddagen – så går man i stedet og småspiser indtil aftensmaden i stedet for faktisk at spise det, man har lyst til. Og indimellem ender det i overspisning eller en følelse af, at man ikke kan stoppe med at spise.

Så et mellemmåltid om eftermiddagen vil for mange være en god ide for at undgå overspisning forårsaget af over-sult.

Hvordan spiser du?

Nu skal du til at i gang med at kigge på dine egne vaner.

Prøv at gå nysgerrigt til værks – hvordan ser dit spisemønster ud hen over dagen?

Når du skal til at i gang med at finde dit eget optimale regelmæssige spisemønster – så forsøg dig frem med det, du ved virker for dig. Hvis du lige nu spiser mange gange over dagen, kan det være at du skal skære lidt ned på antallet af måltider.

·      Hvordan spiser du nu?

·      Hvilke måltider spiser du - og hvilke springer du over?

·      Hvorfor spiser du - og hvorfor ikke?

 Hvis du spiser for få gange – som ender med stor sult og overspisning, så øg antallet af måltider.

 Hvis du skal undgå overspisning på baggrund af stor sult - hvornår vil du da gerne spise?

Hvordan passer det ind I dit liv, din hverdag – hvornår kan og vil du gerne spise.

HUSK PÅ:

INGEN ER PERFEKT – og det behøver du heller ikke være her. Du kan lave en gradvis justering, så det ikke føles for voldsomt i starten.  

Hvis du er totalt afkoblet fra din krops signaler om sult og mæthed – hjernen skal fange det her med erfaring. Du skal altså prøve det mange gange, før du begynder at mærke sult og mæthed igen.

UNDGÅ at sammenligne dig med de andre – det er individuelt hvad, der virker bedst for den enkelte. Måske det virker godt at spise færre større måltider – eller du vil gerne spise mange gange hen over dage med mindre portioner.