Får du dårlig samvittighed af at lave ’ingenting’?

Kan du finde ud af at lave ’ingenting’ uden dårlig samvittighed?
Jeg har ret svært ved det.

Jeg hører det også så tit fra mine klienter – at det er så svært at holde fri FØR man lige har udrettet en hel masse - så det føles vel fortjent. De fortæller mig, at det så trigger overspisning og uopmærksom spisning når man gør det omvendt – holder fri uden først at have fortjent det gennem en masse arbejde eller praktiske gøremål. Fordi det ikke at have ’udrettet noget’ pludselig bliver til en følelse af at være ’doven og lad’. Og det at spise giver en lille pause fra det ubehag.

Flygter du fra dine følelser når livet er svært og spiser i stedet?

Hvis du kæmper med overspisning spiser du på alle følelser – hvis du ikke kan skelne dem fra sult. Og det giver faktisk god mening. For det kan nemlig godt virke kortvarigt at spise når man føler noget ubehageligt eller svært. Det dulmer, fjerner uro, giver dig noget at lave eller fokusere på som fjerner ubehaget for en stund. Men for at lære at skelne mellem fysiologisk sult og følelsesmæssig sult og dermed undgå at spise på ’alle følelser’ - skal du begynde at ’tjekke ind’ med din mave og hjerne. Lær her hvordan du gør det på en tryg måde - uden at stikke af fra følelserne.

"Jeg opdager slet ikke at jeg overspiser - det sker bare!"

Indimellem har vi umiddelbart LYST til at spise hele pladen med Marabou chokolade eller bland-selv slik stykke nummer 117 - men vi har måske en drøm om at spise lidt mindre fordi maven er fuld - måske fordi vi egentlig drømmer om et vægttab.

Vi bliver altså i tvivl om hvad, der er det ‘rigtige’ at gøre i situationen.

Vi står foran en skillevej - og skal træffe et valg. Sjældent er vi egentlig sådan ægte opmærksomme på, at vi faktisk har et valg. Tingene ‘sker ligesom bare’.

Et stabilt spisemønster giver dig færre overspisninger

Mandags Motivation med Matilde Gunge

Jeg har engang skrevet i en kogebog at ’Morgenmad er dagens vigtigste måltid’.

Og dét er virkelig noget sludder. Heldigvis kan man da blive klogere med alderen.

Morgenmad er ikke for alle – og du kan sagtens undvære hvis det ikke giver mening for dig.

Det, der er væsentligt, er at spise regelmæssigt hen over dagen for at undgå overspisninger.

 

Et stabilt spisesmønster er noget af det, der kan få din krop ’tilbage på sporet’ ift at mærke sult og mæthed.

 

Sult og mæthed er nemlig det, der kan lære dig at skelne mellem de forskellige slags ’sult – så du kan finde ud af hvornår du spiser på andre følelser end sult.

 

Det handler i bund og grund om at undgå at småspise hele tiden – eller undgå de lange perioder i løbet af dagen, hvor du ikke spiser.

Du holder simpelthen op med at stole på at kroppen godt selv kan fortælle dig, hvad du har behov for når du enten er på restriktive slankekure eller ender i overspisninger.

 

Slankekure, der lover dig et hurtigt vægttab, ’lærer’ dig at du skal ignorere kroppens sultsignaler. Overspisning ’lærer’ dig til gengæld at overhøre moderat mæthed.

Og både overspisning og slankekurenes regler afkobler dig desværre fra din medfødte appetitregulering – altså din evne til at mærke sult og mæthed.

At spise efter sult og mæthed er derfor så vigtigt – fordi det lærer os at spise det, vi har lyst til – lytte efter hvornår kroppen føler sult igen så kan vi spise igen.


Du kan godt stole på din krop.

Det er meget individuelt hvad, der fungerer for den enkelte i forhold til antal måltider og hvornår de skal ligge. En vigitg pointe er, at når du begynder at lytte til kroppen vil du opleve, at du godt kan begynde at stole på de signaler, den sender dig. Det er ikke nemt. Men det kan gen-læres.

Det er smart at spise regelmæssigt - og IKKE gå rundt og være sulten - for at undgå overspisninger. Men hvornår og hvad du spiser er op til dig at finde ud af.

Det er faktisk ikke vigtigt HVAD du spiser - men hvor meget du spiser – og hvornår du igen bliver sulten.

Du kan fx sagtens leve af kalorietunge madvarer og måltider hvis du lytter til din krops signaler om sult og mæthed. Et måltid med mange kalorier vil faktisk mætte dig i lang tid – du skal ’bare’ lære at lytte efter hvornår du igen oplever sult.

 

Hvor ofte skal du spise?

Afhængigt af, hvad og hvor meget du spiser til et måltid, så kan man godt tage som en lille 'grundregel' at et hovedmåltid kan mætte 3-4 timer og et mindre mellemmåltid kan mætte 1-2 timer timer.

Det er altså ikke unaturligt at blive sulten fx om eftermiddagen - da der ofte går en del timer mellem frokost og aftensmad. Mange tænker, at det er uhensigtsmæssigt at spise om eftermiddagen – fordi ”jeg skal jo spise aftensmad lige om lidt”.

 

Men hvis du tænker over det – så er der faktisk ofte mange timer mellem frokost og aftensmad. Prøv at regne efter for dit eget vedkommende.

Ret tit sker der det, at hvis man ikke spiser et lille måltid om eftermiddagen – så går man i stedet og småspiser indtil aftensmaden i stedet for faktisk at spise det, man har lyst til. Og indimellem ender det i overspisning eller en følelse af, at man ikke kan stoppe med at spise.

Så et mellemmåltid om eftermiddagen vil for mange være en god ide for at undgå overspisning forårsaget af over-sult.

 

Hvordan spiser du?

Nu skal du til at i gang med at kigge på dine egne vaner.

 

Prøv at gå nysgerrigt til værks – hvordan ser dit spisemønster ud hen over dagen?

Når du skal til at i gang med at finde dit eget optimale regelmæssige spisemønster – så forsøg dig frem med det, du ved virker for dig. Hvis du lige nu spiser mange gange over dagen, kan det være at du skal skære lidt ned på antallet af måltider.

 

·      Hvordan spiser du nu?

·      Hvilke måltider spiser du - og hvilke springer du over?

·      Hvorfor spiser du - og hvorfor ikke?

 

 Hvis du spiser for få gange – som ender med stor sult og overspisning, så øg antallet af måltider.

 Hvis du skal undgå overspisning på baggrund af stor sult - hvornår vil du da gerne spise?

Hvordan passer det ind I dit liv, din hverdag – hvornår kan og vil du gerne spise.

 

HUSK PÅ:

INGEN ER PERFEKT – og det behøver du heller ikke være her. Du kan lave en gradvis justering, så det ikke føles for voldsomt i starten.  

Hvis du er totalt afkoblet fra din krops signaler om sult og mæthed – hjernen skal fange det her med erfaring. Du skal altså prøve det mange gange, før du begynder at mærke sult og mæthed igen.

 

UNDGÅ at sammenligne dig med de andre – det er individuelt hvad, der virker bedst for den enkelte. Måske det virker godt at spise færre større måltider – eller du vil gerne spise mange gange hen over dage med mindre portioner.

 

Er du bange for påskeharen?

Er du bange for påskeharen og alle dens chokoladeæg?

Hvor ulogisk og ikke-biologisk korrekt det så end er, så lægger påskeharen masser af dejlige chokoladeæg her i påsken. 🍫

Og det er jo lækkert - men kan godt tage lidt overhånd med al den chokolade - som ikke plejer at stå og friste os.

Så hvad kan du gøre for ikke at spise mere chokolade end du egentlig selv har lyst til?

Det får du mine fem bedste bud på lige her:

🐣 Flyt chokoladen ud af dit synsfelt - gerne helt væk fra der, hvor du færdes mest i dit hjem. Vi er bygget til ikke at kunne modstå fristelser - så når der pludselig står en masse og frister, så er det svært for hjernen at sige nej tak. Det er ikke nemt at lade det stå når man hele tiden kan se noget lækkert. Så flyt det væk som den første strategi.

🐣 Spis gerne chokolade hver dag hvis du har lyst - i stedet for at overspise de dage, hvor det var planen, at påskeharen skulle komme forbi. Når vi laver forbud og restriktioner går vores hjerne i scarcity-mode - hvor du netop får lyst til det, du ikke må få. Så hvis du spiser det hver dag finder hjerne ud af, at det ikke kun findes i en begrænset mængde og hvis det ikke kun er tilladt meget sjældent - så bliver det mindre interessant. Hvis du vælger at spise lidt hver dag, kan det være en fin ide at du spiser din daglige chokolade i en mængde, der passer til hvad du ellers har brug for at spise. Det kan være at skifte lidt af et måltid ud med en dessertchokolade eller måske erstatte et måltid (fx et mellemmåltid) med chokolade.

🐣 NYD det når du spiser søde ting som chokolade. Du må godt give dig hen til nydelsen. Rigtig mange, som kæmper med overspisning er bange for at smage efter og nyde maden. Fordi de tænker: "Hvis jeg nyder det her så falder jeg nok i og overspiser fordi jeg så ikke kan styre mig." I virkeligheden sker der det, at når vi begynder at være bevidst til stede og nyde mad og snacks i fulde drag - så opdager vi når vi ikke behøver mere langt bedre.

🐣 Bemærk om det virkelig smager så godt som du forventer. Rigtig ofte har vi en forventning til hvor godt noget 'skal' smage - og når vi endelig giver os selv lov til at spise det får det en helt fortryllet magi over sig. Læg mærke til smagen og konsistensen - holder den det, du forventede? Eller smager det måske faktisk slet ikke så godt som du troede det ville? Jeg har bestemte påskeæg, som jeg synes smager rigtig godt - og andre, som smagte godt da jeg var barn, men som jeg nu egentlig ikke bryder mig om. Jeg vælger kun at spise dem, jeg bedst selv kan lide. De andre lader jeg være.

(OBS. det skal øves - det er ikke så nemt fra en start).

🐣 Du kan altid få det igen i morgen. Der er altid chokolade igen i morgen. Og selvom det smager virkelig virkelig godt, så smager det bedst når du har ægte lyst til det - ikke bare fordi det er der eller det er nu, du har givet dig selv lov til at spise det. Det giver meget mere nydelse at spise søde sager når du er sulten eller har lyst til det.